Projektbeskrivelse Projekt Stol på idræt Bilag 1 Projektet er finansieret at Socialministeriet og udføres af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i samarbejde med Ældremobiliseringen og udvalgte kommuner i Danmark. Projektet omhandler træning af mindre mobile ældre med sigte på først at øge deltagernes fysiske funktionsniveau og efterfølgende vedligeholde dette. Projektet er et interventionsstudie, der bl.a. skal bidrage med viden om træning og træningseffekt af mindre mobile ældre. Baggrund Dansk Arbejder Idrætsforbund har gennem en årrække arbejdet meget med udvikling og etablering af motionstilbud for ældre. DAI startede med at etablere tværidrætslige ældreidrætsforeninger for friske, men fysisk inaktive ældre, og ud af disse foreninger er der efterfølgende vokset mange nye motionstilbud. Således har det været muligt at starte stolemotion (for mindre mobile ældre, der ikke længere kan følge med på almindelige ældreidrætshold), Motionsvenner (hjemmetræning ved frivillige), plejehjemshold, hensyntagende stavgang m.m. Fra den nyeste forskning ved vi, at en ugentlig træning med en frivillig instruktør kan vedligeholde mindre mobile ældres fysiske funktionsniveau. Med en lille ekstra indsats (minimum to ugentlige træninger) er det muligt at øge målgruppens fysiske funktionsniveau. Et højt fysisk funktionsniveau er vigtigt, bl.a. fordi funktionsniveauet 2 uger før en hospitalsindlæggelse er prædiktivt for funktionsniveauet 3 mdr. efter udskrivelse, plejehjemsanbringelse samt 12 mdr. overlevelse. Det er med andre ord afgørende at være godt rustet til at kunne klare sig gennem sygdom eller skadesperioder uden efterfølgende at være så svækket, at man ikke kan klare sig selv mere. DAI tror på at det optimale træningstilbud til mindre mobile ældre opstår i et partnerskab mellem den frivillige idrætsverden og den offentlige sektor. Kun ved et samarbejde på tværs af grænserne kan vi tilbyde et kontinuerligt træningsforløb til glæde for borgerne. Kommunerne skal på deres side opfylde nogle krav om genoptræning og forebyggende træning, mens det frivillige forum kan støtte op med livslang vedligeholdende træning. Med projektet bliver det muligt at afprøve dette partnerskab i udvalgte kommuner. Erfaringerne fra DAI s tidligere arbejde med målgruppen viser, at det sociale netværk og samvær med andre, har stor indflydelse på oplevelsen af livsglæde og livskvalitet, hvorfor en stor del af projektets succes består i at give deltagerne positive sociale oplevelser og herigennem motivere til træning. Formål At forbedre den fysiske funktionsevne hos en gruppe mindre mobile ældre, via et individualiseret og specialiseret træningstilbud. Efterfølgende at fastholde funktionsniveauet med vedligeholdende træning, og herved medvirke til at sikre, at deltagerne fortsat kan klare sig selv i eget hjem. At motivere deltagerne til øget fysisk aktivitetsniveau og livslang vedligeholdende træning.
Projektbeskrivelse Bilag 1 Målgruppe Mindre mobile ældre, der bor i eget hjem/beskyttet bolig og har problemer med at klare dagligdagens gøremål. Indslusningskriterier: Deltager skal være hjemmeboende Selvstændig gangfunktion evt. med hjælpemiddel Alder mindst 75 år Score 1-8 i Rejse-sætte-sig test fra Senior Fitness Test Indhold Projektet indeholder 3 ugentlige træningspas og løber registreringsmæssigt over 1 år for deltagerne, og kan opdeles i to træningsfaser: Uge 0-16: Intensiv optræning ved fysioterapeuter. Deltagerne tilbydes 16 ugers specialiseret og individualiseret optræning af fysioterapeut i eget hjem; 1 time 3 gange pr. uge i 8 uger, herefter 2 gang pr. uge i endnu 8 uger. Uge 8-16 udfører deltagerne desuden selvtræning, så de opretholder tre ugentlige træningspas. Uge 17 52: Vedligeholdelsestræning ved frivillige instruktører/motionsvenner. Deltagerne tilbydes en ugentlig træning på Stolemotionshold eller med en Motionsven i hjemmet. Samtidig udfører deltagerne selvtræning 2 gange ugentligt. Fysioterapeuternes rolle Fysioterapeuterne spiller en vigtig rolle i projektet, idet de bliver involveret i alle aspekter og faser. Fysioterapeuterne skal forestå de 16 ugers optræning og gennemføre tests spørgeskemainterviews (NB! Der må ikke testes på de deltagere man selv træner/har trænet). Fysioterapeuterne skal sikre at hele træningsforløbet bliver optimalt, herunder motivering til selvtræning og overdragelse til frivillig instruktør, samt være garant for samarbejde og dialog omkring deltagerne generelt. Organisering af vedligeholdelsestræningen Den vedligeholdende del af træningen foregår i frivilligt regi. Optimalt set tilbydes deltageren træning på et stolemotionshold, men hvor dette ikke lader sig gøre, tilbydes en Motionsven. Projektet kræver et godt samarbejde med det frivillige foreningsliv, hvorfra det vil være hensigtsmæssigt og naturligt at rekruttere frivillige instruktører. Instruktørerne bliver gratis uddannet i projektet, og foreningen får ad denne vej glæde af nye kræfter og nye hold i foreningen. Alle interesserede har mulighed for at melde sig som frivillig. Det kan være hensigtsmæssigt at udvælge nogle geografiske indsatsområder, for at kunne tilgodese deltagernes behov for træning i nærområdet. Områderne bør udvælges efter hvor det er realistisk at finde frivillige/foreninger. Projektet vil bl.a. trække på DAI s foreninger og lokale netværk (bl.a. foreninger fra kampagnen Gang i Ældre ), Ældre hjælper Ældre grupper, Idrætssamvirket og andre frivilliggrupper/organisationer.
Projektbeskrivelse Bilag 1 Lokal arbejdsgruppe Det er af afgørende betydning for projektets succes at der nedsættes en konstruktiv og interesseret arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra fysioterapeuter, forebyggende medarbejdere, DAI samt evt. frivillige (idræts-)foreninger og lokale ildsjæle (politikere, frivillige, ansatte). Arbejdsgruppens skal planlægge, koordinere og gennemføre projektet indenfor de aftalte rammer. Succeskriterier Målsætning efter 16 ugers intensiv træning: At deltagerne forbedrer deres fysiske funktionsevne, herunder gangfunktionen, således at de så vidt muligt løftes et stykke over kriterieværdien i Senior Fitness Test 1. Målsætning efter 32 ugers træning: At de deltagere der fortsat følger træningsprogrammet fastholder det opnåede fysiske funktionsniveau efter 16 ugers træning, under hensyntagen til evt. helbredsmæssige forhold. Målsætning efter 52 ugers træning: At mindst 50 % af deltagerne har gennemført hele træningsperioden. At de deltagere der har gennemført hele træningsperioden har fastholdt eller øget deres fysiske funktionsniveau i forhold til udgangspunktet før træningsstart. Evaluering og metode Alle deltageres udvikling vil løbende blive registreret via funktionstests og spørgeskemainterviews, hvilket udføres af fysioterapeuterne ved træningsstart, efter 8 uger, efter 16 uger, efter 32 uger og afslutningsvis efter 1 år (spørgeskema kun ved start, uge 32 og slut). Til testning af funktionsevne anvendes 4 tests fra Senior Fitness Testen (SFT) (Rejse-sætte-sig, Armfleksion, 2-minutters knæløft og 2,45m Up-and-Go), som er meget anvendelig pga. det store referencemateriale der er til sammenligningsgrundlag. Herudover overvejes det at supplere med nogle balancetests. Spørgeskemaer er fortsat under udarbejdelse men vil formentlig indeholde spørgsmål fra SFT, fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) omkring selvvurderet helbred, spørgsmål om træthedsvurdering af Kirsten Avlund og evt. Euro QOL (Quality Of Life). Alle ovenfor nævnte data og testresultater indsamles og bearbejdes af Seniorforsker Nina Beyer på Bispebjerg Hospital, og indgår efterfølgende i en samlet evalueringsrapport. I evalueringen vil der desuden indgå en opsamling af de bløde værdier; livskvalitet, socialt samvær og netværk mv., samt en opgørelse af den samfundsøkonomiske gevinst ved træningen, hvis dette er praktisk muligt at gennemføre indenfor projektets rammer. Projektet forventes afsluttet i 2008 med en konference hvor resultaterne fremlægges. 1 I referencematerialet for Senior Fitness test er der angivet en kriterieværdi, dvs. de gennemsnitlige resultater for ældre, der havde besvær med at udføre normale hverdagsaktiviteter. Kriterieværdien er en slags tærskelværdi eller referencepunkt, som angiver, at resultater lavere end denne værdi er forbundet med en øget risiko for tab af funktionsevne.
Projektbeskrivelse Bilag 1 Forankring og mulige sidegevinster Det er intentionen at så mange deltagere som overhovedet muligt skal fortsætte træning ved frivillige instruktører (på hold eller med Motionsven) samt ved selvtræning efter de første 16 ugers intensiv optræning. Efter 1 års projektforløb fortsætter vedligeholdelsestræning og selvtræning optimalt set resten af livet. Forankring i en frivillig forening vil være en meget solid model, der samtidig vil tilbyde deltageren regelmæssig socialt samvær, hvilket giver mulighed for udvidelse af deltagerens sociale netværk. Det er et ønske, at foreninger og grupper af Motionsvenner, der medvirker i projektet lader sig optage som medlem i DAI, hvilket vil åbne op for flere samarbejdsmuligheder og være garant for fortsat uddannelse/udvikling og erfaringsudveksling for instruktører og ledere. Derfor tilbydes disse foreninger og grupper et års gratis medlemskab af DAI, som de herefter frit kan vælge at forlænge 2. Forhåbentlig vil projektet generere et så tæt og frugtbart samarbejde mellem terapeuter og frivillige og foreninger, at dette vil fortsætte til gavn og glæde for alle parter, ikke mindst de ældre borgere i kommunen. Samarbejdspartnere Ældremobiliseringen, Dansk Arbejder Idrætsforbund, involverede Kommuner, De danske Fysioterapeuter, det frivillige foreningsliv, herunder DAI s ældreidrætsforeninger og Motions-venner, i de udvalgte kommuner. Med henblik på udvikling af idrætsaktiviteterne og følgeforskning på projektet samarbejdes med Seniorforsker Nina Beyer på Bispebjerg Hospital. Følgegruppe Til at følge projektet og yde sparring og erfaringsudveksling nedsættes en følgegruppe. Følgegruppen holdes løbende orienteret om projektets udvikling, og vil primært fungere som en høringsgruppe, der mødes efter behov (max. 2 gange årligt). Følgegruppen sammensættes af: Ældremobiliseringen, Bispebjerg Hospital (Nina Beyer), Danske Fysioterapeuter (Vibeke Pilmark og Annette Wandel), Servicestyrelsen (Jørgen Løkkegaard), repræsentanter fra de involverede kommuner samt DAI (Birthe Henriksen og Margit Vestergaard Larsen). Formidling Projektet og resultater vil løbende blive søgt omtalt i relevante aviser og tidsskrifter, lokalt som landsdækkende. Der vil blive udsendt elektronisk nyhedsbrev efter behov til alle samarbejdspartnere. Det er tanken at de lokale arbejdsgrupper kan vælge at videreformidle disse til enkeltpersoner i projektet. Projektet kan desuden følges på Ældremobiliseringen og DAI s hjemmesider, www.aeldremobiliseringen.dk og www.dai-sport.dk fra december 2005, og om muligt på Servicestyrelsens hjemmeside. Resultaterne samles i en evalueringsrapport, der udsendes til alle samarbejdspartnere, og fremstilles på en afsluttende konference. 2 Gælder foreninger som ikke i forvejen er medlem af DAI
Deltagermappe - Forside Bilag 2 Nyt målrettet træningstilbud til mindre mobile ældre STOL PÅ IDRÆT Projektet gennemføres af Dansk Arbejder Idrætsforbund i samarbejde med udvalgte kommuner i 2005-2008
Deltagermappe - Informationsark Projekt Stol på idræt. Bilag 2 Kære. Tak fordi du har sagt ja til at deltage i projekt Stol på idræt. Vi håber, at du vil få glæde af træningen og mange gode oplevelser igennem det næste års tid. Vi tror på, at den træning du nu starter på med fysioterapeuten vil få hverdagens fysiske gøremål til at virke lettere for dig. Når fysioterapeuten har trænet dig i 16 uger, er det vores mål, at finde et motionstilbud, der lige netop passer til dig, så du forhåbentlig slet ikke har lyst til at holde op med at træne igen! Du vil altså komme i kontakt med en eller flere frivillige instruktører, og de vil være informeret om, at du er med i projektet. Herunder finder du oplysninger om hvem du selv, pårørende eller din frivillige instruktør kan kontakte med spørgsmål om øvelser eller projektforløb. I tvivlstilfælde bør du altid kontakte din læge! I denne mappe samles alle informationer om din træning i projektet, herunder øvelser, individuelle programmer og dokumentation. Spørgsmål vedr. træningsøvelser: Kontakt: Spørgsmål vedr. projektforløbet: Kontakt: Ved frafald fra projektet, bedes denne mappe indsendt/afleveret til: Rigtig god fornøjelse med træningen!
Deltagermappe - Logbog uge 1-16 Bilag 2 Logbog uge 1-16 (Føres af terapeuten) Navn: By: Fødselsdato: Dato: Balanceøvelser ABCD Note ABCD Note ABCD Note ABCD Note ABCD Note ABCD Note Balance 1 Balance 2 Balance 3 Styrke-øvelser Opstigninger ABC Reps Note ABC Reps Note ABC Reps Note ABC Reps Note ABC Reps Note ABC Reps Note Armstrækninger Knæbøjninger Træk Ankel-vip Mave Skuldre Ryg Armbøjere Gåtur Andet ABC: henfører til hvilken version af øvelsen der er udført (ABCD for balanceøvelser) Reps: Her angives hvor mange gentagelser der er lavet. Ved to runder skrives f.eks. 12+10 Note: F.eks. om smerter ved den pågældende øvelse eller der f.eks. er brugt en ekstra høj stol. Gåtur: Om der er gennemført en daglig gåtur og hvor mange minutter den (eller de) samlet har varet. Andet : F.eks. særlig træthed eller ekstra veloplagthed
Deltagermappe Deltagermappe: - Træningsdagbog uge uge 9-52 9-52 Bilag Bilag 2 2 Træningsdagbog: Stol på idræt uge 9-52 Navn By Fødselsdato Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn Træningsprogram Stolemotionshold Motionsven Gåtur Andet Noter Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn Træningsprogram Stolemotionshold Motionsven Gåtur Andet Noter Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn Træningsprogram Stolemotionshold Motionsven Gåtur Andet Noter Uge: Man Tirs Ons Tors Fre Lør Søn Træningsprogram Stolemotionshold Motionsven Gåtur Andet Noter Sæt et flueben hver gang du har udført en aktivitet.
Skema over test- og træningsforløb Bilag 3 Skema oversigt over 1-årigt trænings- og testforløb, som den enkelte deltager i projekt Stol på idræt skal gennemgå. Efter dette forløb fortsætter den ugentlige træning med frivillig instruktør optimalt set resten af livet, og deltageren vil forhåbentlig også fortsætte med selvtræning. Uge Træning Testning Bemærkninger 0 Opstartssnak om forløb (testning, selvtræning, træning med frivillige, forening/medlemsskab mv.), Aftale træningsdage. 1 2 x fys Test og spørgeskema (kollega) Start logbog 2-8 3 x fys Uge 7-8: snak om selvtræning (aftal program og træningsdag), testaftale til uge 9 9 1 x fys, 1 x selvtræning 10-16 2 x fys, 1 x selvtræning 17 2 x selvtræning 1x Motionsven/hold 18-52 2 x selvtræning 1x Motionsven/hold Test (kollega) Test (kollega) 32/33 Test (kollega) Spørgeskema 52/53 Test (kollega) Spørgeskema Løbende: følge op på selvtræning og føre logbog også på selvtræningen. Uge 15-16: Kobling til frivillig træning, besøg af motionsven eller besøge hold. Uge 15-16: Justeret selvtræningsprogram, deltager påbegynder træningsdagbog. Fys. følger op på træningen efter behov, yder sparring til frivillig instruktør efter behov (afsat 1 time per deltager) Træningsdagbog føres af deltager. Tjek op på træning og træningsdagbog. Selvtræningsprogram justeres efter behov. Tjek op på træning, selvtræning og træningsdagbod. Tak for din deltagelse - evt. udlevering af resultatark / diplom? DAI finansierer 40 træningstimer med fysioterapeut: Der er planlagt 38 træninger med fys, en opstartssnak samt en ekstra time til opfølgning/reserve fx ved behov for skift af Motionsven/hold eller behov for at følge deltager til træning i uge 17 eller lign.
Retningslinjer for screening, testning og træning Retningslinjer ved screening, testning og træning i projekt Stol på idræt. Bilag 4 Screening / inklusion Aldersgrænsen på 75 + ligger fast. Borgeren skal være hjemmeboende Borgeren skal have selvstændig gangfunktion evt. med hjælpemiddel Borgeren skal gennemføre 8 eller færre oprejsninger i løbet af 30 sekunder Rejse-sætte-sigtest (under kriterieværdi i Senior Fitness Test). Hvis en borger ikke kan rejse sig med armene krydsede men f.eks. godt kan med hænderne på lår eller i anden position, er det stadig OK at inkludere borgeren. Han/hun skal dog udføre den modificerede test. Det samme gælder hvis en deltager godt kan rejse sig, men ikke kan holde balancen i stående stilling. Borgeren skal være i stand til at forstå en instruktion og kooperere for at kunne deltage i projektet. Borgeren må ikke være i gang med et (genop)træningsforløb. Hvis deltageren er screenet længe før træningsstart (dvs. mere end 3 uger før), så skal han/hun gennemføre en ny screeningstest ved opstart, for at sikre at hun/han stadig er i målgruppen. Dette gøres ved den første opstartsnak. Opstartssnak Her udføres hverken test eller spørgeskema, det gøres af test-kollega i uge 1. Træningen Varetages optimalt set af den samme fysioterapeut i hele 16 ugers perioden. En kollega må gerne være stand-in (også selv om han/hun ikke har været på kurset), mens en studerende ikke må gå ind i projektet. Aflysning fra deltagerens side ved f.eks. ferie eller sygdom tæller med i de 16 uger, dvs. de får færre træningspas samlet set. Det samme gælder ved selvtræning deltagerne opfordres og motiveres til så vidt muligt at træne 3 gange om ugen i hele projektperioden, dvs. i et år, men manglende træning er ikke et eksklusionskriterium (vi er interesserede i at se, hvor mange der følger projekt-programmet). Deltagerens testperson må optimalt set ikke træne med deltageren, men i nødstilfælde er det bedre end aflysning. Aflysning fra fysioterapeutens side bør i det hele taget ikke forekomme. Træningen med frivillige efter uge 16 bør tilstræbes at foregå på de stolemotionhold som er oprettet/godkendt til projektet, men kan i princippet foregå alle steder hvor deltageren ønsker at være med (naturligvis med et vist indhold af alsidig træning, fx ikke bowling eller skak!) Det er vigtigt at fysioterapeuten justerer træningsprogrammet til selvtræning omkring uge 16 og at testkollega gør det samme ved de efterfølgende test (uge 32 og 52).
Retningslinjer for screening, testning og træning Bilag 4 Testningen Først gennemføres de fysiske test, herefter spørgeskemainterview. Kopi af testresultater sættes ind i deltagerens mappe som sikkerhedskopi, og så den trænende fysioterapeut kan bruge dem som motivation mv. Testeren må så afholde sig fra at smugkigge ved næste testning! Kopi af spørgeskemaer opbevares hos jer (fx i fælles mappe) som sikkerhedskopi. Originale test- og spørgeskemaer indsendes til Nina Beyer løbende. Husk at afkrydse på ark med modifikationer i deltagermappen. Dette ark indsendes i uge 52. Log- og træningsdagbog Der føres logbog af fysioterapeuten de første 16 uger. Fra uge 9-52 skal deltageren føre træningsdagbog. Logbog indsendes uge 16, og deltagerens træningsdagbog indsendes uge 52 sammen med selvtræningsprogrammer for hele perioden. Selvtræningsprogram Det individuelle træningsprogram til deltagerne laves ud fra filen med alle styrketræningsøvelser, første gang i uge 14. Åbn samtidig den tomme fil der skal bruges ( uge 8-14 eller uge15-52 ) og kopier nu et billede fra den ønskede øvelse over i de tomme felter. Husk at skrive antal gentagelser og udfylde balanceøvelserne (se eksempler på programmer). Programmet justeres efter behov, således der fx laves nyt program uge 16, 32 og 52 hvis deltageren ønsker at fortsætte den gode vane. Margit, juni 07
Testskema Bilag 5 Fysiske test til Stol på Idræt Bilag 5 Indledning Om et øjeblik skal du gennemføre nogle fysiske test, der giver os en fornemmelse af, hvor let du klarer dagligdagen. Men, først vil jeg stille et par spørgsmål om dit helbred, og om hvordan du motionerer. T1. Har du været syg i løbet af de sidste 4 uger? nej ja T2. Hvis ja, hvor mange dage har du ligget i sengen (dvs. mere end halvdelen af dagen) dage T3. Hvordan motionerer/træner du for tiden? (gerne flere krydser) jeg træner selv med fysioterapeut på stolemotionshold med motionsven andet T4. Hvor mange gange om ugen motionerer/træner du? jeg træner ikke 1 gang 2 gange 3 eller flere gange hvilken motion laver du /hvordan træner du? 1
Testskema Bilag 5 Fysiske test NB. De fysiske test gennemføres altid i den rækkefølge, som er angivet nedenfor Instruktionerne på testarket er hjælpetekster i forhold til standardisering af testene, men korrekt udførelse af testene kræver, at man følger testmanualerne, som de står beskrevet i Senior Fitness test. Fysisk formåen hos ældre manual og referenceværdier. FADLs Forlag 2004) Stående balance Nu skal vi se hvordan din balance er Sml. fødder sek. (max. 10 sek.) Instruktion 1. Vis positionen for patienten/borgeren 2. Instruer Du skal stå med fødderne samlede. Jeg støtter dig indtil du står rigtigt. 3. Hjælp pgl. til at indtage stillingen. Når du er klar til at stå selv slipper jeg og tager tid. (Klar?), ved ja: Jeg slipper nu (og starter stopuret) 4. Stop efter 10 sekunder (undlad at tale imens) eller hvis pgl. flytter fødderne eller tager fat i din arm. Vis semitandem positionen for patienten/borgeren Semitandem sek. (max. 10 sek.) 1. Instruér Stå sådan at hælen på den ene fod står ind mod storetåen på den anden fod, Du må selv vælge hvilken fod der står forrest. Jeg støtter dig indtil du står rigtigt. 2. Hjælp pgl. til at indtage stillingen. Når du er klar til at stå slipper jeg og tager tid. (Klar?), ved ja: Jeg slipper nu (og starter stopuret) 3. Stop efter 10 sekunder (undlad at tale imens) eller hvis pgl. flytter fødderne eller tager fat i din arm. Vis tandem positionen for patienten/borgeren Tandem sek. (max. 10 sek.) 1. Instruer Du skal stå med den ene fod foran den anden ligesom på en linie. Du må selv vælge hvilken fod der er forrest. Jeg støtter dig indtil du står rigtigt. 2. Hjælp pgl. til at indtage stillingen. Når du er klar til at stå selv slipper jeg og tager tid. (Klar?), ved ja: Jeg slipper nu (og starter stopuret) 3. Stop efter 10 sekunder (undlad at tale imens) eller hvis pgl. flytter fødderne eller tager fat i din arm. Sek. i alt 2.45m up & go Denne gang skal vi finde ud af hvor hurtigt du kan rejse dig, gå rundt om keglen og tilbage at sætte dig igen Standard sek. (1/100 sek) sek. (1/100 sek) Instruktion (standardtest) 1. Vis testen for at demonstrere teknikken Sid midt på stolen med det ene ben lidt foran det andet og med hænderne på låret, rejs dig op og gå rundt om keglen og tilbage igen. 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du gå så hurtigt som muligt, hvor du samtidig føler dig sikker. 3. Patienten får et prøveforsøg i et roligt tempo og derefter 2 forsøg. Den bedste tid bruges som resultat. Modificeret sek. (1/100 sek) sek. (1/100 sek) Instruktion (modificeret test) udføres altid, hvis patienten bruger gangredskab 1. Vis testen, først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Sid midt på stolen med det ene ben lidt foran det andet og med hænderne på armlænene, rejs dig op (tag fat i stokken(e)/ rollatoren) og gå rundt om keglen og tilbage igen. Resten af instruktionen (2. og 3.) er den samme som ved standardtesten. gangredskab 2
Testskema Bilag 5 Rejse-sætte-sig (antal på 30 sek.) Standard antal Modificeret antal Vi skal nu finde ud af, hvor stærk du er i dine ben Instruktion (standardtest) 1. Vis testen (rejse sig-sætte sig), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Det er vigtigt, at du kommer helt op at stå hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan rejse og sætte dig på 30 sekunder jeg viser lige 3. Nu får du lov til at prøve et par gange Instruktion (modifikation, stol med armlæn) 1. Vis testen (rejse sig-sætte sig), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Du skal støtte på armlænene, når du rejser dig. Det er vigtigt, at du kommer helt op at stå hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan rejse og sætte dig på 30 sekunder jeg viser lige 3. Nu får du lov til at prøve et par gange Noter både den officielle test score 0 og den modificerede score. Arm fleksion Vi skal nu finde ud af, hvor stærk du er i din stærkeste arm Test arm Ve Hø antal (8 lb) antal (5 lb) Instruktion (standardtest dominant arm) 1. Vis testen først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Det er vigtigt, at du holder håndvægten ned langs siden og at du bøjer helt op hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan bøje armen på 30 sekunder 3. Patienten får et par prøveforsøg uden vægtbelastning. Udgangsstilling: Håndvægten holdes med et håndtryksgreb i den dominante hånd, ned langs med siden, og underarmen roteres, så håndfladen vender mod ansigtet ved fuld armbøjning. Overarmen skal holdes i ro under hele testen. Scoren er det totale antal armbøjninger, der gennemføres i løbet af 30 sekunder. Hvis testen ikke kan gennemføres med standardhåndvægte benyttes lettere håndvægte eller vægtmanchetter. 3
Testskema Bilag 5 Knæløft (antal på 2 min.) Standard antal Modificeret antal Modifikation, hvordan?: Nu skal vi til den sidste test, som viser os hvor god din kondition er. I de andre test har du lavet ting, som minder om noget du laver til daglig, men det gør denne test ikke. På grund af pladsmangel skal du nemlig gå på stedet i stedet for at gå fremad. Start med at sætte et stykke tape midtvejs mellem knæskallen og hoftekammen fortil. Man beder forsøgspersonen stille sig tæt på en væg, en døråbning eller en højrygget stol og flytter tapen fra låret til samme niveau på væggen eller stolen. På denne måde kan man kontrollere at knæene løftes til korrekt højde. Instruktion (standardtest) 1. Vis testen (knæløftet), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Det er vigtigt, at dine knæ kommer helt op til mærket hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan løfte dine knæ på 2 min. jeg viser lige 3. Nu får du lov til at prøve et par gange Selv om begge knæ skal løftes op til den markerede højde, tæller man kun det antal gange højre knæ når op til markeringen. Hvis knæløftehøjden ikke kan holdes, beder man deltageren om at sætte tempoet ned eller stoppe indtil hun/han kan udføre bevægelsen som foreskrevet, uden at tidtagningen stoppes. Anden gang borgeren støtter sig til bord, væg eller en stol, må han/hun støtte efter behov og resultatet registreres under modificeret test. Instruktion (modifikation, stol med armlæn) Hvis deltageren er ude af stand til at løfte knæene op til den foreskrevne højde, kun kan løfte det ene knæ op til markeringen eller er usikker (dårlig balance), gennemføres testen med støtte til et bord, væggen eller en stol. 1. Vis testen (knæløftet med samtidig støtte), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Det er vigtigt, at dine knæ kommer helt op til mærket hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan løfte dine knæ på 2 min. jeg viser lige 3. Nu får du lov til at prøve et par gange Husk at notere hvori modifikationen består. Noter både den officielle test score 0 og den modificerede score. Eventuelle Kommentarer 4
Modifikationer til fysiske test til Stol på Idræt Bilag 6 Navn: By: Fødselsdato Standard / modifikationer - Udfyld skemaet efter hver test sæt krydser Start 8 uger 16 uger 32 uger 52 uger 2.45 m up-and-go Standard Modificeret o 1 stok o 2 stokke o 1 albuestok o 2 albuestokke o Rollator Kommentar NB! Prøv altid om borgeren kan gennemføre standardtesten først. Hvis testen gennemføres modificeret, vælges det samme gangredskab ved hver testning. 30 s Rejse-sætte-sig Standard Modificeret Kommentar NB! Prøv altid om borgeren kan gennemføre standardtesten først. Hvis ikke gennemføres den modificerede test. 30 s Armfleksion Venstre Højre Kommentar 2 min Knæløft Standard Modificeret o Støtte til væg o Støtte til bord o Støtte til stol Kommentar NB! Hvis borgeren har dårlig balance ved starttestning vælges en modificeret test og denne gennemføres (på nøjagtig samme måde) ved alle de følgende testninger. Stol på Idræt DAI projekt 06-04-2006
Spørgeskema Bilag 7 Spørgeskema til Stol på Idræt Bilag 6 Navn: Tester: Fødselsdato Dato: Jeg vil nu stille dig nogle spørgsmål om din dagligdag. Du kommer til at besvare en hel del spørgsmål, som ligner hinanden meget, men de er alligevel lidt forskellige, og det er vigtigt, at du besvarer dem alle. 1. Bor Du Alene... 1 Sammen med ægtefælle/samlever... 2 Sammen med andre... 3 2. Indeholder boligen Elevator og trapper.. 1 Alene trapper 2 Hverken elevator eller trapper.. 3 3. Bruger du ganghjælpemidler ude? (hvis relevant flere krydser) Nej... 1 Spadserstok.. 2 Albuestok. 3 Rollator 4 Kørestol 5 Andet 4. Bruger du ganghjælpemidler inde? (hvis relevant flere krydser) Nej... 1 Spadserstok.. 2 Albuestok. 3 Rollator 4 Kørestol 5 Andet 5. Hvordan synes du din balance er? Jeg har god balance 1 Undertiden er jeg lidt usikker på benene. 2 Jeg mister balancen en gang imellem.. 3 6. Er du faldet udendørs i løbet af det sidste år? Slet ikke. 1 1 gang 2 2 gange.. 3 3 gange.. 4 4+ gange 5 7. Er du faldet indendørs i løbet af det sidste år? Slet ikke. 1 1 gang 2 2 gange.. 3 3 gange.. 4 4+ gange 5 1
Spørgeskema 8. Får du hjemmehjælp? (hvis relevant 2 krydser) Nej. 1 Ja, praktisk bistand (fx indkøb, rengøring) 2 Ja, til personlig pleje (fx. bad).. 3 9. Er du glad og tilfreds med din tilværelse? Ja, for det meste 1 Ja, af og til. 2 Nej (næsten aldrig) 3 Ved ikke 4 10. Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre? Ja, for det meste 1 Ja, af og til. 2 Nej (næsten aldrig) 3 Ved ikke 4 11. Hvor ofte har du kontakt med den del af din familie, du ikke bor sammen med? Dagligt 1 Et par gange ugentlig.. 2 Et par gange om måneden... 3 Sjældnere 4 Aldrig.. 5 Jeg har ingen familie... 6 12. Hvor ofte har du kontakt med venner og bekendte? Dagligt 1 Et par gange ugentlig.. 2 Et par gange om måneden... 3 Sjældnere 4 Aldrig.. 5 13. Deltager Du i foreningsliv, møder eller lignende? (herunder pensionistforening, træning, aftenskole i sæsonen m.m.) Dagligt 1 Et par gange ugentlig.. 2 En gang ugentlig. 3 Et par gange om måneden... 4 Sjældnere 5 Aldrig.. 6 Bilag 7 14. Kan du normalt uden besvær, med lidt besvær eller slet ikke gøre følgende? ja ja, med ja, med nej uden lidt meget slet besvær besvær besvær ikke Løbe 100 meter?... 1 2 3 4 Gå 400 meter uden at hvile?... 1 2 3 4 Gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile?... 1 2 3 4 Bære 5 kg? (f.eks. indkøbsposer)... 1 2 3 4 2
Spørgeskema Bilag 7 Skema om livskvalitet (kun ét kryds i hver spørgsmål linje) De næste spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne giver et overblik over, hvordan du har det, og hvor godt du er i stand til at udføre dine daglige gøremål. 1. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende 1 Vældig godt. 2 Godt 3 Mindre godt 4 Dårligt. 5 De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? 2. Lettere aktiviteter så som at flytte et bord, støvsuge eller cykle 3. At gå flere etager op ad trapper Ja, meget begrænset Ja, lidt begrænset Nej, slet ikke begrænset 1 2 3 1 2 3 Har du indenfor de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med dit arbejde eller andre daglige aktiviteter på grund af dit fysiske helbred? Hele tiden En hel del af tiden Noget af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 4. Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville 1 2 3 4 5 5. Jeg har været begrænset i, hvilken slags arbejde eller andre aktiviteter, jeg har kunne udføre 1 2 3 4 5 Har du indenfor de sidste 4 uger haft nogen af følgende problemer med (dit arbejde eller andre) daglige aktiviteter på grund af følelsesmæssige problemer? 6. Jeg har nået mindre, end jeg gerne ville 1 2 7. Jeg har udført mit arbejde eller andre aktiviteter mindre omhyggeligt, end jeg plejer Ja Nej 1 2 3
Spørgeskema Bilag 7 Knæløft (antal på 2 min.) Standard antal Modificeret antal Modifikation, hvordan?: Nu skal vi til den sidste test, som viser os hvor god din kondition er. I de andre test har du lavet ting, som minder om noget du laver til daglig, men det gør denne test ikke. På grund af pladsmangel skal du nemlig gå på stedet i stedet for at gå fremad. Start med at sætte et stykke tape midtvejs mellem knæskallen og hoftekammen fortil. Man beder forsøgspersonen stille sig tæt på en væg, en døråbning eller en højrygget stol og flytter tapen fra låret til samme niveau på væggen eller stolen. På denne måde kan man kontrollere at knæene løftes til korrekt højde. Instruktion (standardtest) 1. Vis testen (knæløftet), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Det er vigtigt, at dine knæ kommer helt op til mærket hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan løfte dine knæ på 2 min. jeg viser lige 3. Nu får du lov til at prøve et par gange Selv om begge knæ skal løftes op til den markerede højde, tæller man kun det antal gange højre knæ når op til markeringen. Hvis knæløftehøjden ikke kan holdes, beder man deltageren om at sætte tempoet ned eller stoppe indtil hun/han kan udføre bevægelsen som foreskrevet, uden at tidtagningen stoppes. Anden gang borgeren støtter sig til bord, væg eller en stol, må han/hun støtte efter behov og resultatet registreres under modificeret test. Instruktion (modifikation, stol med armlæn) Hvis deltageren er ude af stand til at løfte knæene op til den foreskrevne højde, kun kan løfte det ene knæ op til markeringen eller er usikker (dårlig balance), gennemføres testen med støtte til et bord, væggen eller en stol. 1. Vis testen (knæløftet med samtidig støtte), først i langsomt tempo for at demonstrere teknikken Det er vigtigt, at dine knæ kommer helt op til mærket hver gang, for ellers tæller det ikke med 2. Når jeg siger klar-parat-start skal du skal udføre testen hurtigt, for vi skal se hvor mange gange du kan løfte dine knæ på 2 min. jeg viser lige 3. Nu får du lov til at prøve et par gange Husk at notere hvori modifikationen består. Noter både den officielle test score 0 og den modificerede score. Eventuelle Kommentarer 4
Spørgeskema Bilag 7 Composite Physical Function Scale (CPF) Nu vil jeg spørge dig, om du kan udføre nogle aktiviteter uden besvær, med lidt besvær eller slet ikke. For hver aktivitet skal du sige hvilket udsagn, der bedst beskriver hvad du kan (Kan du, hvis ja, er det med besvær ). Dine svar skal angive, om du er i stand til udføre aktiviteterne, også selv om du ikke normalt udfører dem. Ja, uden besvær Ja, med lidt besvær Ja, med meget besvær Nej, slet ikke Personlig pleje som fx klæde mig på 1 2 3 4 Tage bad brusebad eller karbad 1 2 3 4 Gå op og ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile 1 2 3 4 Gå udendørs 100-200 m (FRA-TIL*) 1 2 3 4 Udføre let husarbejde fx lave mad, tørre støv af, vaske op, feje gulv 1 2 3 4 Handle ind madvarer eller tøj 1 2 3 4 Gå 800 m (FRA-TIL) 1 2 3 4 Gå 1600 m (FRA-TIL) 1 2 3 4 Løfte og bære 5 kg? - fx indkøbsposer (5 l mælk) 1 2 3 4 Løfte og bære 12 kg? fx en middelstor kuffert 1 2 3 4 Udføre tungt husarbejde fx vaske gulv, støvsuge, rive blade sammen Udføre anstrengende aktiviteter - fx vandreture, grave have, flytte tunge ting, cykle, aerobics 1 2 3 4 1 2 3 4 * FRA-TIL: Fordi de fleste har svært ved at bedømme afstande spørges til faste kendte punkter. I København kunne det være Nørreport Station til Kultorvet (100-200m), videre til Storkespringvandet (800m) og videre til Rådhuspladsen (1600m) De næste spørgsmål handler om hvor fysisk aktiv Du er nu. Næsten helt fysisk passiv eller let fysisk aktiv i mindre end 2 timer pr. uge... 1 (f.eks. læsning, fjernsyn, biograf) Let fysisk aktivtet fra 2-4 timer pr. uge... 2 (f.eks. spadsereture, cykelture,let havearbejde, let motionsgymnastik) Let aktivitet i mere end 4 timer pr. uge eller mere anstrengende fysisk aktivitet i 2-4 timer pr. uge... 3 (f.eks. hurtig gang og/eller hurtig cykling, tungt havearbejde, hård motionsgymnastik, hvor man sveder og bliver forpustet) 5
Spørgeskema Bilag 7 Falls Efficacy Scale International (FES-I) De følgende spørgsmål handler om, hvor bekymret du er over muligheden for at falde. Du skal sige hvilket udsagn, der kommer tættest på din egen fornemmelse af, i hvor høj grad du er bekymret for at falde. (Selv om du ikke i øjeblikket er nødt til at udføre. skal du forestille dig, at du udførte. og angive, om du TROR at du ville være bekymret for at falde). 1 Gøre rent i hjemmet (fx feje, støvsuge eller tørre støv af) Overhoved et ikke bekymret 1 Noget bekymret 2 Temmelig bekymret 3 Meget bekymret 1 2 3 4 2 Tage tøj af og på 1 2 3 4 3 Tilberede enkle måltider 1 2 3 4 4 Tage brusebad eller karbad 1 2 3 4 5 Gå i forretninger 1 2 3 4 6 Rejse sig fra og sætte sig på en stol 1 2 3 4 7 Gå op og ned ad trapper 1 2 3 4 8 Spadsere i nabolaget 1 2 3 4 9 Række efter noget over hovedhøjde eller på gulvet 10 Tage telefonen inden den holder op med at ringe 11 Gang på et glat underlag (f.eks. vådt eller isbelagt) 12 Besøge en ven/veninde eller et familiemedlem 13 Gå rundt et sted, hvor der er mange mennesker 14 Gå på et ujævnt underlag (f.eks. på et dårligt vedligeholdt fortov eller stenet grund) 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 15 Gå op eller ned ad en skråning 1 2 3 4 16 Deltage i sociale sammenkomster (f.eks. familiesammenkomster, foreningsmøder eller gudstjeneste) 1 2 3 4 4 6
Spørgeskema Bilag 7 Avlunds mobilitet-trætheds skala Funktionsevne (almindelig daglig levevis) - MOBILITET Mange ældre mennesker føler, at tingene tager længere tid end tidligere og at de bliver trætte. Med de følgende spørgsmål vil vi gerne have at vide, dels om Du kan klare de daglige aktiviteter selv, dels om Du bliver træt og/eller om du skal have hjælp. 1. Kan Du rejse Dem fra stol/seng? 1. ja 2. nej 3. gør det ikke Hvis ja: bliver Du træt? skal Du have hjælp? 2. Kan Du komme udendørs? 1. ja 2. nej 3. gør det ikke Hvis ja: bliver Du træt? skal Du have hjælp? 3. Kan Du gå omkring inde i huset? 1. ja 2. nej 3. gør det ikke Hvis ja: bliver Du træt? skal Du have hjælp? 4. Kan Du klare at gå udendørs i godt vejr i ½-1 time? 1. ja 2. nej 3. gør det ikke Hvis ja: bliver Du træt? skal Du have hjælp? 5. Kan Du klare at gå udendørs i dårligt vejr i ½-1 time? 1. ja 2. nej 3. gør det ikke hvis ja: bliver Du træt? skal Du have hjælp? Ja Nej 1 2 1 2 Ja Nej 1 2 1 2 Ja Nej 1 2 1 2 Ja Nej 1 2 1 2 Ja Nej 1 2 1 2 7
6. Kan Du gå på trapper til 2. sal? 1. ja 2. nej 3. gør det ikke Hvis ja: bliver Du træt? skal Du have hjælp? Ja Nej 1 2 1 2 Din opfattelse af Stol på idræt Vi vil gerne vide lidt om, hvordan du opfatter tilbuddet Stol på idræt, og vil derfor bede dig om at tilkendegive hvor enig Du er i følgende udsagn. 1. Det vil være godt for mig at deltage i Stol på idræt Meget uenig 1 Uenig 2 Lidt uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Lidt enig 5 Enig 6 Meget enig 7 2. At deltage i Stol på idræt vil gøre mig tryg Meget uenig 1 Uenig 2 Lidt uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Lidt enig 5 Enig 6 Meget enig 7 3. Andre mennesker, hvis meninger betyder noget for mig (fx min familie, mine venner, min læge), vil synes at det var en god idé for mig/ at det var godt for mig at deltage i Stol på idræt Meget uenig 1 Uenig 2 Lidt uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Lidt enig 5 Enig 6 Meget enig 7 5. Jeg er den slags person, som burde deltage i Stol på idræt Meget uenig 1 Uenig 2 Lidt uenig 3 Hverken enig eller uenig 4 Lidt enig 5 Enig 6 Meget enig 7 8
Bortfaldsinterview Bilag 8 Bortfaldsinterview Bortfalds-interview Stol på idræt Hvis en deltager vælger at gå ud af projektet, er det vigtigt at få oplysninger om årsagen til dette. Hvis det ikke er muligt at møde vedkommende, så prøv at få oplysninger via telefonen. Bilag 8 Navn: Fødselsdato Interviewer: By og Dato: Stil nedenstående spørgsmål, og suppler gerne med andre oplysninger. Har du noget imod, at jeg spørger dig, hvorfor du har valgt at gå ud af projektet? Vi vil gerne bede om din hjælp til at finde ud af, hvordan vi kan gøre d b d d Er du stoppet Fordi Du ikke mener, at du får noget ud af træningen.. Fordi du ikke har tid til at træne. Fordi du får mere ondt af at træne... Fordi du synes, at træningen er for hård. Fordi du er for syg til at træne.... Fordi du ikke kan lide øvelserne. Andet Kan du nævne 3 gode ting ved at deltage i projektet? 1. 2. 3. Kan du nævne 3 mindre gode ting ved at deltage i projektet? 1. 2. 3. Har du forslag til hvad der skulle gøres anderledes, så tilbuddet blev bedre ældre mennesker i fremtiden? Andre kommentarer
Oversigt over opgavefordeling Bilag 9 Nedenstående Oversigt over opgavefordeling skema indeholder hovedopgaver i projekt Stol på idræt, herunder økonomiske Bilag 9 aftaler, med angivelse af, hvem der er ansvarlig for gennemførelse samt nøgleord til udførelsen Oversigten kan naturligvis bedst forstås i sammenhæng med projektbeskrivelsen. Opgave Indhold Økonomi Ansvarlig Bemærkninger Arbejdsgruppe Rekruttering af fysioterapeuter Rekruttering af deltagere Rekruttering af friv. instruktører til Stolemotionshold og Motionsvenner Koordinering af frivilliges indsats Kurser for fysioterapeuter Kurser for frivillige instruktører Træning uge 1-16 Træning efter uge 16 Testning og spørgeskema Kontaktperson for deltagere Erfaringsudveksling fysioterapeuter Erfaringsudveksling/ efteruddannelse friv. Instruktører Databearbejdning Evaluering Planlægge og koordinere arbejdet. Der skal findes ca. 5 fysioterapeuter Løbende opstart. Udfra indslusningskriterier Kontakt foreninger, ældreidrætshold, ældreklubber, frivillige grupper mv. Oprette og forankre hold, bindeled mellem fysioterapeut/frivillig. 2-4 koordinatorer. 2 kursusdage, afvikles lokalt 4 kursusdage, afvikles lokalt 3 x uge i 8 uger. 2 x uge i 8 uger plus 1 x selvtræning 1 x uge plus 2 x selvtræning Gennemførelse af 5 x tests, 3 x sp.skema. Samarbejde med frivillige instruktører. Opfølgning på selvtræning 1-2 gange i løbet af perioden (Kommune) (ingen) (ingen) (DAI) (kommune) (ingen) DAI Kommune: forplejning DAI Kommune: forplejning DAI Kommune: evt. kørsel (ingen) Kommune og DAI Vigtigt med ejerskab og interesse Leder af fysioterapi / arb.gruppe Forebyggende medarbejdere og visitatorer Arb.gruppe Arbejdsgruppe DAI DAI DAI Fysioterapeuter Frivillige instruktører Vigtigt med ejerskab og interesse Deltagere der ikke er i andre træningstilbud Personlig henvendelse god. Informationsmøde Forankring gerne i foreningsregi. Geografisk opdeling. Kommune finder lokaler Kommune finder lokaler Opstartssnak og overdragelse til frivillig Holdtræning eller Motionsven Kommune Fysioterapeuter Indsamle og indsende data (ingen) Fysioterapeuter Garant for gennemførelse af års-forløbet DAI Kommune: kørsel DAI Motivation 1-2 gange om året DAI DAI Motivation Indtastning og analyse af data Rapport og konference 2008 DAI Bispebjerg Hospital DAI DAI Formidling til politikere m.fl.
Referat af midtvejsevaluering Projekt Stol på idræt. Bilag 10 Midtvejsevaluering fredag den 1. september 2006 kl. 10-13 i Fredericia Deltagere: Vejle: Lars Ulrik, Hanne og Winnie. Fredericia: Dennis, Lars og Gitte Esbjerg: Lis, Stine og Anne Horsens: Lene og Ulla Nina Beyer, Rikke Birkedal og Margit Vestergaard Referat. 1. kort status fra hver kommune. Antal deltagere opstartet, frafald, gennemført 16 uger. Hvad er de største udfordringer? Hvad er den største succes? Vejle: 20 deltagere fundet, heraf er 4 faldet fra og 1 færdig med 16 ugers forløb. Hjertepatient anledning til bekymring hos fys omkring belastningsgrad i øvelserne. Læge gav grønt lys for træningen, og det har været et positivt forløb. Gigtknæ vanskeliggør nogle af øvelserne. Esbjerg: 22 startet op, heraf er 3 faldet fra og 8 færdige med 16 ugers forløb. Af de 8 er 6 nu på hold og 2 har motionsvenner. Gigtknæ medfører smerter under træningen, men smerterne forsvinder efter træning. Især opstigninger er vanskelige at udføre. Fredericia: 34 startet op, heraf er 5 faldet fra og 11 færdig med 16 ugers forløb. Motivation er meget afgørende for at finde og fastholde deltagerne. Horsens: 8 startet op, 3 faldet fra (heraf 1 død). Deltagerne er meget dårlige fra starten og det er vanskeligt at rekruttere deltagere. 2. Debat omkring frafald. Årsager og mulige forholdsregler. Kan vi ændre noget for at fastholde flere? Nina fortalte, at det er helt normalt med et stort frafald i denne type af projekter. 30-40% frafald er ikke uventet. Generelt er det meget afgørende at motivere deltagerne, dvs. ens egen motivation og engagement i projektet bliver utrolig vigtig. FIF: deltageren må ikke sige det kan jeg ikke før øvelsen er prøvet FIF: sæt små opnåelige mål for deltageren, f.eks. ud fra hvad der er svært lige nu. Disse mål skal helst relateres til dagligdags jordnære opgaver/problemer for borgeren. Problemet med træning er at belønningen (=hverdagen bliver lettere) er så forsinket. Derfor kan det være en god idé, at forberede borgeren på, at det tager tid før han/hun mærker forskel, ud over træningsømhed. Nina har nogle gange haft gavn af, at fortælle borgere om, at de tre gange træning om ugen (som kan føles uoverskuelige) er det, der gør at man hurtigt bliver bedre. MEN, at man skal holde ud 4-6 uger. Årsagerne til frafald er mange, men kan groft opdeles i to forskellige grupper; de som rammes af sygdomme/forfald/indlæggelser og dødsfald samt de som synes projektet er for omfattende. Den første kategori kan vi naturligvis ikke gøre noget ved. Den sidste gruppe reagerer typisk på mængden af træning (antal gange om ugen), hvilket vi heller ikke kan ændre på. De tilfælde hvor træningsbelastningen er for høj (herunder antal af øvelser, gentagelser og serier) skal det endelig justeres, så det er overkommeligt for den enkelte deltager at fortsætte i projektet. FIF: hvis der kun gennemføres en serie af øvelserne, så tag to serie af favoritøvelsen/øvelserne
Referat af midtvejsevaluering Bilag 10 og komme videre på denne måde. Træning på dagcentre må gerne finde sted, blot der også trænes i hjemmet af hensyn til tilvænning til selvtræning. 3. Inkludering af deltagere i forhold til anden træning/altivitet. Når deltagerne rekrutteres til projektet, må de ikke have været i gang med træning/motionsaktivitet i løbet af MINIMUM den sidste måned (tommelfingerregel). Daghjemsbrugere må gerne være med i projektet, hvis de opfylder kriterierne. 4. De skæve forløb eksempler og retningslinjer herunder bortfaldsinterview. Tidsforløbet: Uanset årsagen til en pause i træningen, fortsætter tiden med at tælle, dvs. testning foretages i de planlagte uger og der eksisterer ikke tillægstræning (Fys må naturligvis ikke være årsag til aflysning!). Diagnoser: vi forventer ikke I spørger ind til alverdens diagnoser hos deltagerne, men angiv meget gerne på test- eller spørgeskemaerne årsager (herunder diagnoser) til (manglende) udførelse eller svar. Genoptræning: hvis en deltager på et tidspunkt i forløbet kræver særlig genoptræning (f.eks. efter indlæggelse) skal dette naturligvis gives som normalt. Husk at notere det i log- eller træningsdagbogen. Bortfaldsinterviews: skal altid laves, når en deltager stopper træningen. HVIS I har mulighed (tid/økonomi) for det, vil det være super at gennemføre testning i uge 32 og 52 på de afsluttede deltagere, som har gennemført mindst 16 ugers træning. 5. Rekruttering af forskningsdeltagere. Hvem lykkes det for og hvordan? I Vejle og Fredericia foregår rekrutteringen primært via de forebyggende medarbejdere med fint resultat (efter lidt startproblemer i Vejle). I Esbjerg er det fysioterapeuterne der udvælger deltagerne bl.a. efter personkendskab, desuden har en avisartikel med billede af deltager givet en del henvendelser. Beskriv kort hvordan I rekrutterer deltagerne (procedure) på en mail til Margit. 6. Koblingen til de frivillige. Hvordan fungerer det i praksis? Hvem gør hvad? Kommunikation hvad virker godt? Der er kun få erfaringer på området p.t. så vi tager emnet op igen ved lejlighed. 7. Rekruttering af øvrige deltagere til frivillige hold. Hvordan bringes budskab ud i det kommunale system? Hvordan modtages tilbuddene - i systemet og blandt borgerne? Gode idéer til PR / omtale. Punktet nåede vi ikke at snakke så meget om, men det er vigtigt at alle relevante ansatte personer informeres om holdene og opfordres/motiveres til at finde deltagere. 8. Test- og spørgeskema. Udfyldelse og indsendelse fungerer det i praksis? Samme tester? Hvis den gennemgående tester er forhindret i at teste deltager i den forventede uge, så må kollega teste HVIS der testes på helt samme måde (det vides kun med sikkerhed, hvis man har udført test i fællesskab på forhånd), ellers er det bedre at teste en-to uger før/efter i forhold til tidsplanen. Modifikation af test: Husk at udfylde modifikationsark HVER gang der tester samme ark bru-
Referat af midtvejsevaluering Bilag 10 ges i hele forløbet, for at sikre, at testningen gennemføres på samme måde hver gang. I testen Rejse-sætte-sig skal der hver gang forsøges med standard test uanset tidligere gennemførelser. Ved de øvrige test skal der derimod fortsættes med samme modifikation som tidligere, hvor dette er tilfældet. Dog skal man ikke tvinge folk at gå med et gangredskab (2.45m Up&Go), hvis de har kvittet dette for mere end en måned siden. Spørgeskema: flere af spørgsmålene er irrelevante for målgruppen, men de er nød til at være med, fordi de stammer fra tidligere undersøgelser og for at kunne sammenligne, kan man ikke tage enkelte spørgsmål ud af deres helhed. Forbliv positiv evt. humoristisk under interviewet, og skyd gerne skylden på Nina i København!! Rettelser: det er meget vigtigt, at I streger evt. forkerte kryds tydeligt/helt ud. FIF: I Esbjerg samles deltagerne på aktivitetscentret til testning (individuelt), hvilket deltagerne synes er hyggeligt og så letter det overgangen til træning på holdet. Der mangler svarbokse i 400 m gang Nina retter i skemaer og fremsender. Nina laver skabelon til et sammenligningsskema til den enkelte deltagers resultater, som kan sidde i deltagermappen ud fra Stines forslag. Nina laver Pdf-filer af Vejle skemaer (uden til og fra afstande!) så de ikke driller mere! 9. Log- og træningsdagbog. Udfyldelse og indsendelse fungerer det i praksis? Det er vigtigt at udfylde logbøgerne tydeligt, så der ikke er tvivl om hvor mange serier og gentagelser der er udført. Fx er x 12 utydelig fordi der måske mangler et tal forrest? Husk at indsende logbøger fra de deltagere som falder fra. Skemaændring! Vi blev enige om, at deltagerne fremover kun skal udfylde én slags skema til selvtræning dvs. filen Træningsprogram uge 9-14 ændres til Træningsdagbog uge 9-52 og filerne Træningsprogram uge 15-52 og Træningsdagbog udgår. Ny træningsdagbog vedlægges referat og findes desuden på nettet. 10. Træningsprogrammer herunder balanceøvelser og vandflasker nogen problemer? Balance øvelse 1: øvelsen med at ryste og nikke skal kun gennemføres med deltagere, der kan mærke effekten (føler svimmelhed eller har svært ved at stå stille). Flere deltagere udfører formentlig ikke øvelsen hurtigt nok (begrænsning i nakken), hvorfor der efterspøges en alternativ øvelse (Nina undersøger). Hvis borgeren har en skrivebordsstol, der kan dreje, kan denne bruges. Alternativt kan man bruge en gyngestol. Hvis dette ikke er muligt, kan man vælge at lave en ekstra øvelse (efter skøn) fra Balanceøvelse 2 eller 3, således at borgeren altid har 3balanceøvelser Balanceøvelse 2: I stedet for at tælle til ti, er det ok at bede deltageren rejse sig og finde balancen (stå sikkert) før de sætter sig igen. Ankelvip: Opfordring til at få deltagerne til at udføre øvelsen på ét ben, så de ikke hele tiden aflaster den svage side. Det er ok at starte på gulvet, hvis det er svært nok, på ét eller to ben. De fleste steder skaffer deltagerne selv vandflasker i Esbjerg endda også muleposer.