Testmaterialer i dansk børnelogopædi

Testmaterialer i dansk børnelogopædi Af Mette Kjellerup Møller Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har som et af sine primære indsatsområder anvendt forskning. En af de oplagte muligheder i denne forbindelse er at udarbejde testmaterialer til anvendelse i den audiologopædiske praksis på basis af centerets grundforskningsdata. For at målrette dette arbejde til de faktiske forhold i praksis har der været behov for en status quo beskrivelse af forholdene omkring anvendelsen af testmaterialer i dansk børnelogopædi. Derfor gennemførtes maj 2005 en spørgeskemaundersøgelse blandt danske logopæder, der arbejder inden for børneområdet. I denne artikel beskrives resultaterne af undersøgelsen. I maj 2005 udsendte Center for Børnesprog et spørgeskema til kommunalt - og amtskommunalt ansatte logopæder, der arbejder med børn. Undersøgelsen havde to overordnede formål: 1. at afdække udbredelsen og anvendelsen af testmaterialer inden for børnelogopædien i Danmark 2. at afdække behov for nyudvikling af testmaterialer Analyser af det indsamlede datamateriale skulle besvare følgende spørgsmål: hvilke test er de mest kendte og anvendte i Danmark, og er der forskelle på, hvilke test amts- eller kommunalt ansatte logopæder kender og anvender, samt forskelle mellem logopæder der arbejder i Østeller Vestdanmark. Endelig skulle undersøgelsen forsøge at give svar på inden for hvilke sprogområder og aldersgrupper, der aktuelt er størst behov for nyudvikling af testmaterialer. Metode Det udsendte spørgeskema 1 bestod af tre dele: 1) spørgsmål om logopædernes ansættelsesforhold 2) spørgsmål til en liste af eksisterende test 3) behov for nyudvikling af testmaterialer. Med hensyn til ansættelsesforhold var der dels spørgsmål om ansættelsessted (amt/kommune) dels om geografisk ansættelsessted (Øst-/Vestdanmark). Listen over eksisterende test i anden del af spørgeskemaet blev udviklet i samarbejde med de to personer, der underviser i børnelogopædi på universitetsniveau i Danmark (Dorthe Hansen, Syddansk Universitet og Ulla Lahti, Københavns Universitet). Desuden blev udvalget på de forlag, der udgiver testmaterialer (Specialpædagogisk forlag og Dansk Psykologisk forlag), gennemgået, hvorefter enkelte test blev tilføjet listen. Tabel A viser en oversigt over test, der indgik i undersøgelsen. For hver test er testområde, målgruppe, forfatter, forlag og standardisering noteret 2. Disse oplysninger stammer fra distributøren af testen. Enkelte test produceres ikke mere, og for disse test er Ulla Lahtis testbeskrivelser anvendt. Forfatteren har ikke haft adgang til de enkelte test og har dermed ik- 19

Tabel A Testnavn Testområde Målgruppe Forfatter Forlag Standardisering BKS-testen sproglydsscreening 3-5 år (+2.-3. klasse) Bent E. Kjær Special-pædagogisk forlag ingen Briktesten screening af receptivt sprog 6.6-16.6 år Carsten Møller, Søs R. Hansen Carlebo-materialet bøjningsformer 3-8 år Bo Ege, Carl Anker Christiansen CHIPS for skolebørn kognitiv udvikling 5-13 år Mogens Hansen, Svend Kreiner, Carsten Rosenberg Hansen CHIPS for småbørn kognitiv udvikling 3-7 år Mogens Hansen, Svend Kreiner, Carsten Rosenberg Hansen Special-pædagogisk forlag Special-pædagogisk forlag Dansk psykologisk Forlag Dansk psykologisk Forlag Den Bornholmske generel sprogscreening 2.9-3.3 år Jan Niedersøe Special-pædagogisk forlag ingen Det nye Lund-materiale DIM tilegnelsen af dansk grammatik, ordforråd, udtale opfattelse af grammatiske former ingen, men referer til et pilotstudie ingen ingen ingen to-sprogede Estrid Guttormsen Special-pædagogisk forlag ingen børn Axel Grønborg, Ivan Køhler, Jørgen Lund, Birte Høeg Møller Special-pædagogisk forlag DLB-kendskab lyd- og bogstavskendskab børnehaveklassen Helen Nielsen Special-pædagogisk forlag ingen EVA-to års talescreening forståelse af talesprog 2-2.6 år Kirsten Eichen, Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen Kaufmanns forståelse af hv-ord fra 4 år kopi af ukendt oprindelse KGORM-testen Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI) Laura L Nelli perception af sammenhængende tale impressiv screening af semantik, morfologi og syntaks semantisk iagttagelsesscreening nerurolingvistisk undersøgelsesmateriale 4 år op til voksne Axel Grønborg, Ivan Køhler, Erich Müller, Henrik Steen Olsen, Bent Rosenbeck børnehaveklassen Skolepsykologisk kontor, Søllerød kommune Special-pædagogisk forlag kopi af ukendt oprindelse 6-12 år Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen 3-7 år Anny Gosvig, Anne Pia Jordan og Birgit Laungaard Special-pædagogisk forlag ja, 1500 børn i alderen 3-8 år ja, ingen oplysninger om standardiseringsgrundlaget NEPSY udviklingsforstyrrelser 4-7 år Marit Korkman Dansk psykologisk Forlag ja, på svenske børn OK-testen ordkendskab og ordforråd 7 år op til voksne Axel Grønborg, Jørn Lund, Ole Steen Møller, Henning Pedersen Peabody impressiv ordforrådstest 2.6 år op til voksne Lloyd M. Dunn, Leota M. Dunn Pædagogisk værktøjskasse screening af barnets im- og ekspressive evner to-sprogede 0-8 år Høje Tåstrup kommunale PPR Special-pædagogisk forlag Dansk psykologisk Forlag ingen ja, 2700 personer fra 7-80 år ja, ingen oplysninger om standardiseringsgrundlaget Reynell screening af sprogudvikling 6 månder-7 år John Reynell Dansk psykologisk Forlag ja, på engelske børn Rimtesten impressiv test af barnets fonologi Ringstedmaterialet produktion og forståelse af sætninger Screening af sprog øjebliksbillede + oversigtsbillede over børn med tale/sprogvanskeligheder ikke angivet Bo Ege udgået fra forlaget ingen børn Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen 3-6 år John Maul Special-pædagogisk forlag ingen SITO fonologi 3.6 år op til voksne udgået fra forlaget ja SOP ordforrådstest af substantiver 3.6-7.6 år Axel Grønborg, Ivan Køhler, Jørgen Lund, Birte Høeg Møller Special-pædagogisk forlag, er udgået Sproglig test 1 screening af behov for 3-7 år Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen logopædisk undervisning Sproglig test 2 ekspressiv fonologisk test børn Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen Sproglig test 3 leksikon, ordmobiliseringsevnen, parafasi 3-7 år Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen Sproglig test 4 fonologi skolebørn Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen Sproglydstest Metha sproglydstest ikke angivet Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen Sproglydstesten Syntax og Morfologi produktion, sproglydstilegnelsen ekspressive sprogfunktioner: syntaks, morfologi og ordstof ja, 1500 børn fra 3-8 år 3-5 år Birte Kaufmann, Bo Ege Special-pædagogisk forlag delvis, ingen oplysninger om standardiseringsgrundlaget småbørn og skolebørn Inge Friis, Ivan Køhler Special-pædagogisk forlag ingen Sætningsspændvidde sætningsspændvidde ikke angivet Herluf B. Thomsen kopi af ukendt oprindelse TEE screening screening af barnets impressive og ekspressive evner 3.9-4.3 år Bo Ege, Kirsten Eichen Special-pædagogisk forlag ingen Token test impressive funktioner 6 år op til voksne Otfired Spreen, Dansk psykologisk Forlag ja, Canadisk Arthur L. Benton TRAS observationsmateriale 2-5 år Den norske TRAS gruppe Special-pædagogisk forlag norsk effektundersøgelse TROG grammatisk forståelse 4-12 år Dorothy Bishop Specialpædagogisk design, Sverige (findes i en kopi på dansk af ukendt oprindelse) ja, engelsk for børn og voksne WPPSI-parallel sætningseftersigelsestest 4-6.6 år kopi af ukendt oprindelse ja, på norsk Århus-kuffert generel talesprogs screening 0-18 måneder Taleinstituttet i Århus Taleinstituttet i Århus ingen 20

21

ke kunnet vurderet testene, ud over hvad forlagene har oplyst. Listen blev bearbejdet til et skema med navn på testen og mulighed for at afkrydse, hvorvidt den pågældende test i daglig logopædisk praksis anvendes: ofte, jævnligt, sjældent, aldrig eller kender ikke. Testspørgsmålet lød:»marker med X hvor ofte de enkelte screenings- /testmaterialer anvendes i daglig logopædisk praksis«. Behovet for nyudvikling af testmaterialer er forsøgt afdækket gennem et skema, hvor der dels er angivet sproglige delområder, dels aldersgrupper. Testspørgsmålet lød:»områder inden for børnelogopædien hvor der mangler standardiserede screenings-/testmaterialer«. Udformningen af spørgeskemaet er blevet forelagt og diskuteret med forskellige praksisgrupper, Center for Børnesprog samarbejder med. I den proces blev spørgeskemaet tilrettet og test tilføjet listen. Skemaet blev udsendt via mail til samtlige kommunale PPR-kontorer og Børne-/Ungerådgivninger samt amtskommunale Tale-høreinstitutter og Kommunikationscentre i Danmark. I alt blev spørgeskemaet udsendt til 237 e-mail adresser. Samtidig blev der skrevet artikler til såvel Dansk Audiologopædi som Logos med opfordring til at deltage i undersøgelsen og henvende sig, hvis man ikke modtog spørgeskemaet per mail. De to artikler resulterede i 14 henvendelser fra fagfolk, der efterfølgende fik spørgeskemaet tilsendt. Spørgeskemaet blev udsendt ud fra en»netværks-metode«, hvor alle modtagere blev opfordret til at videresende skemaet til andre logopæder, der arbejder inden for børnelogopædien. Ulempen ved denne»netværks-metode«er, at der ikke foreligger et nøjagtigt tal for, hvor mange spørgeskemaet er udsendt til. Desuden er det et kendt faktum, at det er de personer, der er interesserede i emnet, der vælger at besvare et sådan spørgeskema. Disse begrænsninger af metoden har vi naturligvis været bevidste om, da undersøgelsen blev designet, og undersøgelsen påstås ikke at være repræsentativ, men kan sandsynligvis påpege nogle tendenser for området. Analysemetoder Data blev analyseret efter, hvor mange test den enkelte logopæd kender og anvender. Tallet for, hvor mange logopæder der kender de enkelte test, er udregnet ved, at værdierne for svarmulighederne: ofte, jævnligt, sjældent og aldrig er sammenlagt, hvilket betyder, at kun svarmuligheden kender ikke er frasorteret. Tallet for anvendelse af test er udregnet ved at sammenlægge værdierne for ofte, jævnligt og sjældent. Her er såvel svarmulighederne aldrig og kender ikke frasorteret. Dette tal siger altså intet om, i hvilken grad testen anvendes, kun at den anvendes. Datasættet er optalt for hver enkelt logopæds besvarelser med det formål at analysere, hvor mange test den enkelte logopæd kender, og hvor mange af disse den enkelte logopæd anvender i det daglige arbejde. Herefter er data optalt for hver enkelt test, igen efter hvor kendt den enkelte test er, og hvor mange logopæder der anvender testen i praksis. Data er herefter opdelt efter ansættelse, såvel ansættelsessted (amt/kommune) som geografisk ansættelsessted (Øst- eller Vestdanmark). På dette grundlag er der lavet analyser af forskelle i kendthed for den enkelte test, afhængig af om det er logopæder, der arbejder i 1) Østeller Vestdanmark og 2) kommunalt eller amtskommunalt. I løbet af forsommeren 2005 modtog Center for Børnesprog 291 spørgeskemaer (202 med posten og 89 elektronisk). Statistisk bearbejdning Data blev indtastet i en Access-database og herefter overført til en Excel-fil, hvori de statistiske analyser er foretaget. De indkomne besvarelser blev delt efter, om logopæden var ansat i amt eller kommune. Således var 234 (80%) af besvarelserne fra logopæder ansat i det primærkommunale system, og 57 besvarelser (20%) fra logopæder ansat i det amtskommunale system. Denne fordeling er forventelig, da ansvaret for børn ligger i det primærkommunale system. Da kun børn med de sværeste logopædiske vanskeligheder ses i det amtskommunale system, er der langt færre logopæder inden for det børnelogopædiske arbejde i amtslige ansættel- 22

ser. Fordelingen på geografisk ansættelsessted er delt efter, om logopæden var ansat øst eller vest for Storebælt. Således er der 115 (40%) besvarelser fra logopæder, der arbejder øst for Storebælt, og 176 (60%) fra logopæder, der arbejder vest for Storebælt. Resultater angående den enkelte logopæd Der er foretaget en dataanalyse af den enkelte logopæds kendskab og anvendelse af de test, der indgår i undersøgelsen. Kendskabet til de 40 test er meget stort blandt de logopæder, der har besvaret spørgeskemaet; 30% af logopæderne kender mellem 20 og 30 af de 40 test og hele 57% kender over 30 af de 40 test. Kun 13% kender under 20 test. Undersøgelsen viser, at de danske logopæder har et stort kendskab til de test, der bliver spurgt til i undersøgelsen. Ikke kun kender den enkelte logopæd mange test, men denne undersøgelse peger også på, at den enkelte logopæd anvender mange forskellige test i det daglige arbejde: Figur 1 viser fordelingen af, hvor mange test den enkelte logopæd anvender i det daglige arbejde. Figuren viser ikke, i hvilken grad den enkelte logopæd anvender test, kun hvor mange forskellige af de 40 test logopæderne anvender i en eller anden grad. Figur 1 viser tydeligt, at der er en tendens til, at den enkelte logopæd anvender et ret stort antal test i det daglige arbejde: de fleste anvender mellem 16-20 test i det daglige arbejde, den næste største gruppe anvender mellem 21-30 forskellige test. Resultater angående den enkelte test I dette afsnit er der lavet analyser af den enkelte test, dels på hvor kendt testen er blandt danske logopæder, dels på hvor anvendt den enkelte test er. Beregningen af den enkelte tests kendthed kan ses i Figur 2. Som det ses er»reynell«og»sproglig test 1«de mest kendte: 96% af de adspurgte logopæder kender de to omtalte test. Kun fire test er knap så kendte:»peabody«,»trog«,»århus-kuffert«og»pædagogisk værktøjskasse«(under 50% af logopæderne kender disse 4 test). Der kan tænkes forskellige forklaringer på, at disse fire test er dem, færrest logopæder kender:»pædagogisk værktøjskasse«er til to-sprogede børn og distribueres ikke fra en af de typiske udbydere af testmateriale inden for området.»peabody«og»trog«findes begge i uofficielle oversættelser, hvilket nok betyder, at færre kender materialerne.»århuskufferten«er et ret nyudviklet redskab, og det må formodes, at det varer et stykke tid, inden rygtet om nye materialer spreder sig til hele landet. Dette ses tydeligt, når kendskabet til de enkelte test mellem Øst- og Vestdanmark sammenlignes, hvor»århus-kufferten«er kendt af 38% af logopæder, der arbejder i det vestlige Danmark, og kun af 26% i det østlige Danmark (se Figur 3). Det modsatte gør sig gældende for»trog«,»kaufmanns«,»wipsi-parallel«og»peabody«, hvor kendskabet til disse test er langt større i Østdanmark end i Vestdanmark. Disse test eksisterer kun som fotokopier, og det må antages, at de primært anvendes i specifikke geografiske områder at viden om dem spredes fra mund til øre mellem logopæder i et givet område. Figur 4 viser forskellen mellem, hvilke test der er kendte blandt logopæder, der arbejder i henholdsvis amt og kommune. Generelt kender de amtsligt ansatte logopæder færre test end de kommunalt ansatte logopæder; en mulig forklaring på dette fænomen kan være, at en kommunalt ansat logopæd laver mange afdækninger fra bunden på nyhenviste børn, hvilket betyder at man har brug for et omfattende testbatteri. Når et barn derimod henvises til en amtskom- 23

munalt ansat logopæd, vil den første afdækning ofte være foretaget lokalt (kommunalt), og testresultater vil være vedlagt journalen. Derfor har den amtskommunale logopæd sandsynligvis ikke behov for så omfattende et testbatteri. Der er dog enkelte undtagelser med test, der er væsentligt mere kendte blandt amtsligt ansatte logopæder. Det drejer sig om:»peabody«,»trog«og»århus-kufferten«. En mulig forklaring på dette resultat er, at disse test er oversat/lavet på amtskommunale institutioner. Typisk vil viden om nye test sprede sig først til kollegaer, der arbejder i samme type institution. Resultater angående anvendelse af test I spørgeskemaet blev logopæderne bedt om at forholde sig til, hvor ofte de anvendte de 40 test i listen. Her er sammenlagt værdierne for svarmulighederne: ofte, jævnligt og sjældent. Dette tal er herefter udregnet i procent af samlet antal besvarelser. Tallet viser, hvor mange procent af logopæderne, der - i en eller anden grad - anvender den pågældende test i daglig logopædisk praksis. En grafisk fremstilling af dette resultat kan ses i Figur 5. Figur 5 viser, hvilke test der anvendes i dansk børnelogopædi. Som det ses er alle de 40 test i undersøgelsen i brug i en eller anden grad, men»reynell«,»sproglig test 1«og»DIM«er de tre test, de fleste af logopæderne anvender, og»nepsy«bliver anvendt af færrest logopæder. Denne figur viser intet om, hvor meget den enkelte test anvendes, kun hvor mange procent af logopæderne der anvender testen i et eller andet omfang. I Tabel B ses en oversigt over, hvilke scoringer den enkelte test har fået på de fem forskellige svarmuligheder 3. I tabellen er de enkelte test fordelt på 5 tendenser i brugsmønster: sjældent anvendte test, test der anvendes regelmæssigt, men sjældent, standardtest, favorittest og en gruppe af test hvor der er større spredning i anvendelsesfrekvensen. Disse tendenser bygger på analyser af logopædernes besvarelser af, hvor ofte den enkelte test anvendes i daglig logopædisk praksis. De fem tendenser defineres som følger: 24

n Sjældent anvendte test: denne gruppe indeholder test, som mange logopæder aldrig anvender, og hvor de få, der anvender disse test, kun anvender dem sjældent ( aldrig er større end eller lig med 50%, derudover vil sjældent være hyppigste svar) 4. n Test der anvendes regelmæssigt, men sjældent: de fleste logopæder anvender test, der falder i denne gruppe i det daglige arbejde, bare ikke så ofte ( aldrig vil være under 50%, derudover vil sjældent være hyppigste svar). I denne gruppe forventes det at finde test, der er specialiserede enten mod specifikke sproglige delområder eller specifikke målgrupper (fx to-sprogede børn). n Standardtest: test i denne gruppe anvendes meget ofte af stort set alle logopæder ( ofte er større end eller lig med 50%). n Favorittest: er test som mange logopæder aldrig anvender, men de der vælger at anvende pågældende test anvender den meget hyppigt ( aldrig er ret hyppig + blandt de logopæder der ikke svarer aldrig : er ofte den hyppigste). n Test med større spredning i anvendelsesfrekvensen: i denne gruppe er anvendelsesfrekvensen af de pågældende test meget spredt: samme test anvendes meget af nogle logopæder, andre moderat og andre igen meget lidt (værdierne i de tre svarmuligheder: ofte, jævnligt og sjældent er for den enkelte test stort set lige store). I det følgende gennemgås de forskellige tendenser fra Tabel B med en diskussion af, hvilke test der hører til hvor; samtidig vil der blive foretaget en sammenligning mellem anvendelsesmønsteret af de enkelte test og testens formål som beskrevet i Tabel A: Sjældent anvendte test: test som har en generel lav anvendelsesfrekvens, altså test der ikke anvendes ret hyppigt i daglig logopædisk praksis. Gruppen indeholder 11 test. Der er sandsynligvis forskellige forklaringer for de enkelte test, hvorfor de ikke bruges så meget; her sammenlignes med beskrivelserne af den enkelte test for at finde mulige forklaringer på anvendelsesmønstret. Én enkelt test er udgået (»Rimtesten«), to test er henvendt til andre faggrupper end logopæder (»DLB-kendskab«og»Token-testen«), og to af 25

Tabel B Type Testnavn ofte jævnligt sjælden aldrig kender ikke og blank DLB-kendskab 16 23 44 90 118 Sjældent anvendte test TEE screening 13 13 55 107 103 Token test 11 17 35 112 116 Nikolaj 9 20 58 129 75 Rimtesten 9 14 41 85 142 Sproglig test 4 9 16 56 110 100 CHIPS for skolebørn 7 23 30 111 120 Det nye Lund-materiale 5 21 41 94 130 Carlebo-materialet 4 17 49 119 102 Århus-kufferten 4 8 29 55 195 NEPSY 2 1 15 187 86 Test der anvendes regelmæssigt men sjældent Sproglig test 2 50 71 75 64 31 Sproglig test 3 46 50 80 80 35 Screening af sprog 42 58 65 56 70 KGORM-testen 37 63 98 56 37 SITO 35 46 63 99 48 OK-testen 34 41 64 53 99 Den Bornholmske 28 41 69 113 40 BKS-testen 24 91 109 40 27 Nelli 19 55 87 85 45 Laura L 17 22 60 90 102 DLB-kendskab 16 23 44 90 118 TEE screening 13 13 55 107 103 Token test 11 17 35 112 116 Briktesten 9 32 59 89 102 Nikolaj 9 20 58 129 75 Rimtesten 9 14 41 85 142 Sproglig test 4 9 16 56 110 100 CHIPS for skolebørn 7 23 30 111 120 Det nye Lund-materiale 5 21 41 94 130 Carlebo-materialet 4 17 49 119 102 Århus-kufferten 4 8 29 55 195 Standard test Reynell 229 34 12 4 12 Sproglig test 1 216 36 18 9 12 Sproglydstesten 154 34 30 45 28 Favorittest Kaufmanns 85 37 39 59 71 Sproglydstest Metha 83 56 62 62 28 Peabody 45 18 13 61 154 WPPSI-parallel 35 14 10 86 146 Sætningsspændvidde 103 73 43 23 49 DIM 91 103 62 13 22 Test med større spredningen i anvendelsesfrekvensen SOP 82 75 71 37 26 Syntax og Morfologi 76 95 51 35 34 EVA-to års talescreening 73 105 52 28 33 Ringstedmaterialet 71 77 58 51 34 TRAS 55 78 50 69 39 Kontrolleret Tegne Iagttagelse (KTI) 52 63 57 80 39 TROG 20 30 22 60 159 CHIPS for småbørn 10 38 37 94 112 Pædagogisk værktøjskasse 7 13 12 38 221 26

testene anvendes ikke til testning af sproglige funktioner (»CHIPS for skolebørn«og»nepsy«): dette er formentligt grundene til, at de nævnte test anvendes så sjældent. I gruppen er der desuden tre test, der har et mere generelt sprogscreenings formål (»TEE screening«,»nikolaj«og»århus-kufferten«). At disse tre test anvendes så sjældent, kan sandsynligvis tolkes som, at de ikke er slået igennem som screeningsredskaber.»århus-kufferten«er tilmed forholdsvis ny. De sidste tre test i gruppen (»Sproglig test 4«,»Det nye Lund-materiale«, og»carlebo-materialet«) er beskrevet som specialtest, altså test der anvendes til at teste enten specifikke sproglige delområder eller specifikke målgrupper. Test der anvendes regelmæssigt, men sjældent: test hvor kun få logopæder angiver, at de aldrig anvender testen, men mange anvender pågældende test jævnligt. Det kan forventes, at denne gruppe indeholder specialtest. Analysen viser, at 21 af de 40 test er i denne gruppe. Ifølge Tabel A er en stor del af disse test nøjagtig som forventet specielle test fx»carlebo-materialet«, der anvendes til at teste barnets brug af bøjningsformer. Men i denne række af test indgår også 5 test, som er mere generelle i deres testområde/-formål. Det drejer sig om følgende test:»den Bornholmske«,»Nikolaj«,»Screening af sprog«,»tee screening«og»århus-kufferten«. Ifølge Tabel A beskrives formålet med disse test mere med generelt screeningsigte. Standardtest: i gruppen af standardtest, altså test som mange logopæder anvender meget i dagligdagen, findes tre test:»reynell«,»sproglig test 1«og»Sproglydstesten«. Alle tre test er i testbeskrivelsen (se Tabel A) beskrevet som generelle screeningsredskaber og har til formål at give et indledende indtryk af barnets sprogfunktion; og skulle derfor være velegnede som standardtest. Favorittest: test i denne gruppe anvendes ikke meget, men de logopæder, der vælger at anvende den pågældende test, anvender den meget ofte. Peger på, at der sandsynligvis ikke er enighed blandt logopæderne om de pågældende tests kvalitet. Gruppen består af følgende fire test:»kaufmanns«,»peabody«,»wppsiparallel«og»sproglydstest Metha«. Det må antages, at der er forskellige grunde til, at netop disse test er nogle logopæders favorittest. De tre førstnævnte af testene findes kun i uautoriserede oversættelser af ukendt oprindelse, disse kan kun fremskaffes som kopier distribueret mellem kolleger. Denne begrænsede adgang, sammenholdt med det faktum, at de kun findes i uautoriserede udgaver, resulterer sandsynligvis i, at disse test af nogle logopæder ofte fravælges.»sproglydstesten Metha«knyttes til undervisningen efter Metafon-metoden, som af nogle logopæder anvendes meget som undervisningsmetode; hvis man har valgt denne undervisningsmetode, er det naturligt, at man anvender testen meget. Test med større spredning i anvendelsesfrekvensen: denne analyse af besvarelsen viser en vis uensartethed i anvendelsen af testene (de tre svarmuligheder: ofte, jævnligt og sjældent er næste lige store). Der er 11 test i gruppen. Igen må det antages, at der kan være forskellige forklaringer på, hvorfor den enkelte test er kommet i denne gruppe:»chips for småbørn«er en test, der anvendes til at teste kognitive funktioner hos barnet og ikke kun rent sproglige funktioner. Tre af testene kan ikke købes (»SOP«,»Sætningsspændvidde«og»TROG«), og to af testene er målrettet andre faggrupper end logopæder (»TRAS«og»Kontrolleret Tegne Iagttagelse KTI«); disse grunde kan sandsynligvis afholde en del logopæder fra at anvende de pågældende materialer. Hvad angår de øvrige test er det ikke umiddelbart tydeligt, hvorfor der er så stor spredning i logopædernes tendens til at anvende de pågældende test. Resultater angående behov for nyudvikling I spørgeskemaets sidste del blev logopæderne bedt om at angive for hvilke sproglige delområder og for hvilke aldersgrupper, der er behov for nyudvikling af testmaterialer. Tabel C viser, hvilke områder, logopæderne har markeret som områder, hvor der er behov for nyudvikling af test. 27

Tabel C viser, at det område, flest logopæder peger på som et område, hvor der er behov for nyudvikling, er test af pragmatikken, såvel impressivt som ekspressivt, hvorimod udvikling af fonologiske test har lavest prioritet. Men generelt er alle områder markeret med behov for nyudvikling, hvilket understøttes af de mange henvendelser, Center for Børnesprog modtager fra logopæder, der opfordrer til nyudvikling af materialer. Mange har i spørgeskemaet valgt at kommentere, hvilke områder der er behov for nyudvikling/hvilke ønsker man har for fremtidig udvikling af materialer. Disse ønsker er samlet under følgende punkter: l l Tabel C Testområde 0-3 år 3-5 år 5-9 år 9 år -> Impressive funktioner: fonologi/sproglyde 60 63 56 49 semantik/ords og sætningers betydning morfologi/ordenes struktur med hensyn til orddannelse og bøjning syntaks/ordenes sammenføjning til sætninger pragmatik/sprogets anvendelse som komunikationsmiddel i sprobrugsstiurationer Ekspressive funktioner: 80 123 125 110 60 98 101 94 72 117 119 106 102 164 153 131 fonologi/sproglyde 52 49 49 45 semantik/ords og sætningers betydning morfologi/ordenes struktur med hensyn til orddannelse og bøjning syntaks/ordenes sammenføjning til sætninger pragmatik/sprogets anvendelse som komunikationsmiddel i sprobrugsstiurationer 69 116 124 112 55 120 121 102 62 122 129 114 102 166 165 144 Revision af eksisterende test: nyt billedmateriale, fornyelse/opdatering af de ord der anvendes i testene; særligt ønskes følgende test revideret:»sop«,»reynell«,»sproglig test 1«,»Sproglig test 3«,»Syntaks og morfologi«,»kaufmann-eges sproglydstest«,»bks-testen«,»dim«,»peabody«,»ringstedmaterialet«,»brik-testen«,»carlebo«,»metha sproglydstest«. Nye test til bestemte grupper: to-sprogede børn, udviklingshæmmede skolebørn, elever der stammer, elever med løbsk tale, hørehæmmede elever. l l l Nye test til bestemte aldersgrupper: screening 2-2 1 /2 år, screening 1 1 /2 år, generelt test til børn 0-3 år. Nye test til bestemte sproglige områder: ordbrug/ordforråd/pragmatik, sproglig opmærksomhed, test af sprogforståelsen, semantiske pragmatiske vanskeligheder, morfologi, syntaks, billedbenævnelse, sproglydstest, artikulationstest. Andet: ønske om standardisering af eksisterende test, computerbaserede test, dansk oversættelse af»bishop-testen«og»test of Word Finding«. Bemærk at to af de test, som en af undersøgelsens dataanalyser udpegede som standardtest, er nævnt som test, der bør revideres:»reynell«og»sproglig test 1«. Undersøgelsens resultat tyder på, at fagfolk fra området mener, der er et massivt behov for udvikling af nye test, og at mange af de eksisterende test bør revideres. Manglende test i spørgeskemaets liste De adspurgte logopæder blev bedt om at svare på, om der er manglede test i den liste på 40 test, de skulle forholde sig til, altså om der er test, som anvendes i daglig logopædisk praksis, som ikke var med på listen. Dette resulterede i en liste med navne på yderligere 43 test. Interesserede kan se den samlede liste på Center for Børnesprogs hjemmeside 5. Listen er ganske u- kritisk gengivet efter de oplysninger, de enkelte logopæder har skrevet i spørgeskemaerne, og der er ikke blevet gjort forsøg på at afdække, om testene på listen stadig forhandles osv. Men oplysningerne stammer fra 291 logopæder, der arbejder inden for dansk børnelogopædi. Alene af den grund kan man tillade sig den påstand, at der alt i alt findes 83 test, der anvendes - i en eller anden grad - inden for dansk børnelogopædi (en del af de nytilkomne test på den samlede liste er målrettet bestemte grupper fx døve og hørehæmmede børn, hvorfor de ikke var med i den oprindelige liste). Diskussion Denne undersøgelse viser, at de danske logo- 28

pæder, der arbejder inden for børneområdet, kender og anvender mange forskellige test i deres daglige praksis. Dette kan tolkes på forskellige måder: skyldes det, at den enkelte logopæd tilpasser sit testarbejde til det enkelte barn og derfor har brug for at have mange forskellige test til rådighed for at kunne give så nøjagtig en sproglig beskrivelse af det enkelte barn som muligt? Eller skyldes det, at kvaliteten af de eksisterende test ikke er god nok, så man som logopæd må anvende mange forskellige test for at få et præcist billede af det enkelte barns sproglige evner? Svarene på disse spørgsmål kan denne undersøgelse ikke give. I undersøgelsen er det forsøgt at gruppere de enkelte test efter det brugsmønster, analyserne har vist. Denne analyse viser, at lige over halvdelen af de 40 test falder inden for gruppen af test, der anvendes regelmæssigt, men sjældent, test der må forventes at være specialtest. Men mange af testene viste sig ikke at være specialtest, snarere test med udpræget generelle screeningsformål. Et generelt screeningsredskab bør anvendes regelmæssigt for at logopæden opnår en rutine i analyse af testens resultat, ikke mindst når der er tale om ikke standardiserede testredskaber, kan logopæden kun gennem erfaring med testen opbygge den nødvendige viden om, hvordan børn normalt scorer på den pågældende test. Derudover viser analysen, at der findes tre standardtest, som de fleste logopæder anvender meget i daglig logopædisk praksis. Disse tre test har alle generelle sprogscreenings formål og skulle derfor være velegnede som standardtest. Dette betyder ikke nødvendigvis, at den enkelte logopæd finder den pågældende test god: det kan være, at den er blevet en standard på arbejdspladsen, eller kan være vedtaget som standardtest af flertallet i en logopædgruppe. Hvilket måske er med til at forklare, at to af de tre test optræder i listen med ønsker om testrevidering. Det vil sige, at på trods af, at disse test anvendes som standardtest, er ikke alle logopæder fuldt tilfredse med de to tests nuværende udformning. Generelt viser undersøgelsen, at der er et stort behov for nyudvikling af test til børnelogopædien, ikke mindst udviklingen af test der anvendes til at teste børns pragmatik. Når udvalget af eksisterende test gennemgås, forstår man tydeligt denne tendens, idet der ikke eksisterer test inden for dette specifikke område. Samtidig vil det være et meget svært område at udvikle test til. En del af logopæderne har svaret, at der er behov for revision af billedmaterialet og af de ord, der anvendes i eksisterende test. I fremtidig udvikling af test bør der tages højde for, at test skal kunne opdateres såvel med nye billeder som nye ord, efterhånden som sproget og samfundet udvikler sig. Dette behov kan fx tilgodeses ved at fremtidige testmaterialer laves som IT-løsninger med mulighed for at tilkøbe løbende opdatering. Med undersøgelsen er det blevet konstateret, at der anvendes i alt 83 testmaterialer i dansk børnelogopædi. Da spørgeskemaet blev designet, var det ikke forventet, at listen med de 40 test ville være fuldstændig dækkende for, hvad der findes/anvendes i dansk børnelogopædi. Men at resultatet blev, at der eksisterer mere end dobbelt så mange testmaterialer, var meget overraskende. Det er et meget højt antal test, og det kan, som tidligere nævnt, diskuteres, om dette er et tegn på god eller dårlig kvalitet; har den enkelte logopæd behov for mange forskellige test for at give en nøjagtig sproglig beskrivelse, eller er testene af for dårlig kvalitet? Mange af logopæderne har givet udtryk for, at der er behov for nyudvikling på langt de fleste områder, hvilket sandsynligvis understøtter den sidste antagelse. Konklusioner 291 logopæder har valgt at deltage i denne undersøgelse; dette store antal tyder på, at mange mener, der er behov for denne type afdækkende undersøgelser af den børnelogopædiske testsituation. Samtidig er det store antal besvarelser basis for at fremsætte, at undersøgelsen her viser et ret præcist billede af status quo inden for området. Det har kunnet konstateres, at der eksisterer et meget stort udvalg af forskellige testmateria- 29

ler i dansk børnelogopædi. Samtidig kender og anvender den enkelte logopæd et bredt udvalg af de mange test i det daglige logopædiske arbejde med børn. Analyser af materialet viser, at de danske logopæder anvender tre standardtest:»reynell«,»sproglig test 1«og»Sproglydstesten». Disse tre test beskrives alle som screeningstest, og er ifølge distributørens beskrivelse velegnede som standardtest. Dog beder en del af de adspurgte logopæder om en revision af netop disse to testredskaber. Generelt viser undersøgelsen stort behov for nyudvikling af testmaterialer. En klar konklusion på undersøgelsen er, at fremtidig udvikling af testmaterialer bør tage højde for behovet for revision i forhold til samfundets udvikling. Afslutning Center for Børnesprog har stor fokus på udvikling af evidensbaserede og standardiserede testog screeningsmaterialer til praksis. Denne undersøgelse er udført som et led i dette arbejde, og resultaterne vil blive brugt i det videre udviklingsarbejde. Til dette er der ligeledes behov for at skaffe viden om udenlandske forskeres arbejde inden for området. I den forbindelse kan det nævnes, at temaet for næste konference i konferencerækken:»børns sprogtilegnelse et fælles ansvar«netop bliver sprogvurdering af børn, under titlen»sprogvurdering hvorfor og hvordan?». Konferencen arrangeres i et samarbejde mellem Center for Børnesprog og CVU- Storkøbenhavn og afholdes på Syddansk Universitet mandag den 16. januar 2006, med oplæg af internationale forskere. Noter 1 Spørgeskemaet og uddybning af artiklen kan ses på Center for Børnesprogs hjemmeside: www.humaniora.sdu.dk/boernesprog 2 En del testnavne er forkortet for at lette læsevenligheden, manglende detaljer kan ses på ovennævnte hjemmeside 3 De sidste to svarmuligheder kender ikke og blank er samlet under ét: kender ikke og blank, idet man må antage at de, der har valgt ikke at besvare spørgsmålet, ikke kender den pågældende test. 4 En del test optræder både i gruppen Sjældent anvendte test og Test der anvendes regelmæssigt, men sjældent. 5 www.humaniora.sdu.dk/boernesprog Referencer og hjemmesider Center for Børnesprog: www.humaniora.sdu.dk/boernesprog Special-pædagogisk forlags katalog og www.spf-herning.dk Dansk Psykologis forening: www.dpf.dk Ulla Lahti: noter til undervisningen på Audiologopædistudiet Københavns Universitet (ikke publiceret) Dorthe Hansen: noter til undervisningen på Logopædistudiet Syddansk Universitet (ikke publiceret) Foreningen af Tale og Hørelærere i Danmark: www.fthf.dk Mette Kjellerup Møller Akademisk fuldmægtig Center for Børnesprog Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet 30