Vejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn
|
|
- Kurt Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Version: Vejledning i udredning af specifikke sproglige vanskeligheder hos børn Resume Denne vejledning indeholder anbefalinger til god praksis i den logopædiske udredning af børn i alderen 4 6 år med specifikke sproglige vanskeligheder. Anbefalingerne er evidensbaserede (niveau IV), dvs. forankret i forsknings- og lærebogslitteratur samt ved professionel konsensus i arbejdsgruppen. Anbefalingerne er sat ind i en ICF-CY baseret forståelsesramme. En grundlæggende tanke bag ICF-CY, at man i udredningen også inddrager de personer, der er tæt på barnet i hverdagen, ser barnets vanskeligheder i relation til omgivelserne og i tilrettelæggelse af den efterfølgende intervention fokuserer på ressourcer hos barnet for at afhjælpe funktionsevnenedsættelsen så godt som muligt. Denne tankegang er allerede fremherskende på området i praksis, og formålet med vejledningen er bl.a. at skærpe opmærksomheden yderligere på denne både helhedsorienterede og nuancerede udredning. Formålet er desuden at fremme fælles terminologi på området både i den logopædiske og den tværfaglige udredning. Vejledningen er udarbejdet af: Ulla Mikkelsen, formand, THI KompetenceCenter, København, Region Hovedstaden Birgit Dalgaard, Kommunikationscentret, Hillerød, Hillerød Kommune Cathrine Olesen, Center for Hjælpemidler og Kommunikation, Aabenraa, Aabenraa Kommune Lene Reffstrup, Taleinstituttet, Ålborg, Region Nordjylland Ulla Nielsen, Tale & Høre Instituttet, Århus, Region Midtjylland Lovgrundlag Denne vejledning omfatter børn før skolealderen med specifikke sproglige vanskeligheder som er henvist/visiteret til specialpædagogisk bistand ved et kommunalt eller regionalt Tale-Høreinstitut /Kommunikationscenter efter 20 i Lovbekendtgørelse om Folkeskolen (LBK 1049 af 28/08/2007). Lovbekendtgørelsen er uddybet i Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr. 356 af 24/04/2006) Formål Formålet med denne vejledning er at - beskrive god praksis i udredningen af børn med specifikke sproglige vanskeligheder - beskrive udredningen i en forståelsesramme baseret på ICF-CY - fremme fælles terminologi på området - anbefale test på området - beskrive anbefalede faglige kompetencer Målgruppe Vejledningen omfatter børn i alderen 4 6 år (førskolealderen) med specifikke sproglige vanskeligheder. 1
2 Terminologi og definitioner Arbejdsgruppen anbefaler betegnelsen børn med specifikke sproglige vanskeligheder. Inklusionskriterier Barnet har specifikke ekspressive og/eller impressive sproglige vanskeligheder Der kan være andre samtidige vanskeligheder, som ikke er de primære årsager til de sproglige vanskeligheder. Generel sprogstimulering har ikke den ønskede effekt. Uoverensstemmelse/gab mellem udviklingen af de forskellige delelementer i sproget set i relation til barnets øvrige kognitive udvikling Nonverbal IQ indenfor normalområdet I litteraturen og i praksis bruges der en række betegnelser for børn, hvis primære vanskelighed er af sproglig karakter. I WHO ICD-10 bruges betegnelserne sprogudtryksforstyrrelse, ekspressiv dysfasi og sprogopfattelsesforstyrrelse, impressiv dysfasi (bilag 1). Betegnelsen dysfasi har sit udspring i den medicinske terminologi. I den internationale litteratur anvendes oftest betegnelsen SLI Specific Language Impairment som en betegnelse for en forstyrrelse som udelukkende rammer den sproglige tilegnelse hos børn, som i øvrigt udvikler sig normalt (Karmiloff, 2002). Betegnelserne i WHO ICD-10 og i litteraturen er delvist men ikke helt sammenfaldende. En af grundene til, at man finder varieret og inkonsekvent definition af vanskeligheden kan være, at ætiologien er uklar, og at den stadig er svær at forstå. Arbejdsgruppen anbefaler at bruge betegnelsen børn med specifikke sproglige vanskeligheder, fordi den lægger sig tættest op ad den internationalt anvendte betegnelse Specific Language Impairment SLI og samtidig angiver, at de sproglige vanskeligheder er de primære og ikke skyldes andre funktionsnedsættelser som f.eks. hørenedsættelse. Referencer WHO ICD-10, 2002 Lees, Janet & Shelag, Urwin, 1997 Konsensus i gruppen 2008 Anbefalinger Udredning baseret på ICF-CY Arbejdsgruppen anbefaler at en udredning foretages i en ICF baseret forståelsesramme. ICF er en international klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. I modsætning til ICD-10, som er diagnoseorienteret med fokus på sygdom, handicap og begrænsninger, er udgangspunktet for ICF en ressourceorienteret tankegang i mødet med forældre og barn med vægt på at fremme muligheder. 2
3 Klassifikationen blev godkendt i WHO i 2001 og udkom på dansk i I oktober 2007 blev der i WHO godkendt den særlige udgave af klassifikationen, som gælder for børn og unge: ICF-CY. International Classification of Functioning, Disability and Health: Children and Youth Version. Den er endnu ikke oversat til dansk. Vi startede i arbejdsgruppen til denne vejledning med at anvende ICF som referenceramme, da ICF-CY endnu ikke var udkommet. De to vejledninger er bygget op efter samme princip med de samme hovedkomponenter, men i børne- og unge versionen er der tilføjet og tilpasset nogle underelementer. Der er gjort få erfaringer med ICF-CY i form af nogle pilotprojekter. De foreløbige erfaringer tyder på, at anvendelse af ICF som referenceramme har den store fordel, at den fokuserer på inddragelse af barnets netværk og på såvel barnets begrænsninger som ressourcer. Det påpeges, at ICF-rammens anvendelighed kun kan vise sig ved, at man anvender den og gør sig erfaringer i praksis. Denne vejledning er et eksempel på en start på at kunne afprøve ICF-rammen i praksis. Praktiske erfaringer med udredning af børn med specifikke sproglige vanskeligheder er forsøgsvis sat ind i rammen, men er ikke afprøvet. Hensigten med vejledningen er bl.a. at inspirere og opfordre til dette for at få erfaringer med anvendeligheden. Udvælgelse af delelementer fra ICF-CY Arbejdsgruppen anbefaler, at man i udredningen beskriver ressourcer og nedsat funktionsevne på følgende områder i ICF-CY. Kropsniveau Mental funktion Sprogforståelse Sprogproduktion Sprogforståelse og sprogproduktion er grundlæggende i den logopædiske udredning for en forståelse af karakteren af barnets sproglige vanskelighed. Hukommelse Opmærksomhed og koncentration Visuel og auditiv perception Andre kognitive funktioner har indflydelse på den sproglige funktion. Gruppen anbefaler, at logopæden gør sig iagttagelser om ovenstående punkter. Ved mistanke om særlige vanskeligheder på disse områder bør det udredes yderligere af psykolog. Sanser Hørelse Syn Hørelse og syn er en forudsætning for en normal sproglig udvikling og oplysninger om høre- eller synsnedsættelser skal derfor være indsamlet. 3
4 Stemme og udtale Udtale Logopæden skal være opmærksom på, om barnet har dysfunktioner i artikulationsorganerne. Ved mistanke om dette, skal der henvises til en øre-næse-halsundersøgelse Stemme Logopæden skal være opmærksom på, om barnet har stemmeproblemer som fx hæshed. Ved mistanke om dette, skal der henvises til øre-næse-halsundersøgelse. Stammen Vanskeligheder med ordmobilisering kan lyde som stammen. Af hensyn til den efterfølgende intervention er det vigtigt at differentiere mellem de to vanskeligheder. Bevægeapparat Mundmotorik Til undersøgelse af mundmotorik anbefaler arbejdsgruppen screeningsmaterialet NOT-S. Materialet er et resultat af et fælles nordisk samarbejde og viser, hvilke mundmotoriske bevægelser barnet normalt mestrer fra 3 års alderen og giver et fingerpeg om eventuelt behov for mundmotorisk træning. Materialet er også dækkende for undersøgelse af barnets mimik. Motorik Børn med specifikke sproglige vanskeligheder kan have motoriske vanskeligheder af forskellig grad (Wessel, E.B. og Jacobsen, L., 2005). Hvis logopæden har mistanke om særlige vanskeligheder, henvises der til yderligere udredning ved fysio-/ergoterapeut. Aktiviteter og deltagelse Læring og anvendelse af viden Tilegnelse af sprog Leg Udvikling af sprog er grundlæggende en indlæringsproces. Det mindre barn lærer primært gennem leg. I et udredningsmateriale om småbørn med tale- sprogvanskeligheder må man derfor nødvendigvis være opmærksom på barnets leg og legeudvikling. Det er i legen, barnet kan anvende sine erfaringer og udvikle sin kompetence i at kommunikere med jævnaldrende. 4
5 Amerikanske undersøgelser (Westby, C.E 2004) har vist, at uanset hvilken vanskelighed barnet har, er legen den bedste indlæringskilde. Legen, som støtter udvikling af empati, forestillingsverden, ordforråd m.m., giver også mulighed for øvelse af såvel fonologiske som grammatiske processer. Iagttagelserne bør finde sted over en periode i forskellige situationer, hvor barnet er sammen med andre børn og leger med voksenstøtte. Læringsstil, læringsstrategi Børn har på samme vis som voksne forskellig måde at lære på. Dette kommer til udtryk dels af individuel og personlig karakter og dels ud fra deres forudsætninger biologisk, socialt og kulturelt. At beskrive et barn læringsstil vil ofte falde sammen med beskrivelsen af dets personlighed og adfærd og er som de områder under stadig udvikling og forandring. Gruppen anbefaler derfor, at logopæden iagttager og beskriver barnets læringsstil med henblik på tilrettelæggelsen af en efterfølgende intervention. Kommunikation Forstå og fremstille meddelelser Nonverbal kommunikation Interpersonelt samspil og kontakt Social fornemmelse i relationer, regulere adfærd i samspil med andre, opføre sig i overensstemmelse med sociale regler Familierelationer Barnet lærer i samspil med sine omgivelser. Iagttagelser af dialogen og kommunikationen er derfor en nødvendig del af den logopædiske udredning. Iagttagelser af samspil og kontakt skal desuden være med til at afdække, om barnet har særlige pragmatiske vanskeligheder. Omgivelser Støtte og kontakt Familie Barnets øvrige omsorgspersoner Holdninger Forældrenes oplevelse af kommunikationen med barnet, forældrenes indsigt i barnets kommunikative ressourcer og vanskeligheder Opfattelse, holdning og reaktion på barnets vanskeligheder i daginstitutionen Af hensyn til tilrettelæggelse af den efterfølgende intervention er det vigtigt at afdække, hvilke ressourcer der er i barnets omgivelser. Logopæden bør gøre sig overvejelser om vægtningen mellem den direkte undervisning af barnet og vejledning til barnets nærmeste omgivelser. 5
6 Indsamling af oplysninger Arbejdsgruppen anbefaler et holistisk syn på hvert enkelt barn og inddragelse af forældre og andre i barnets hverdag under udredningen. Der er ingen enkle, sikre forklaringer på ætiologi, og børnene viser ofte en varietet i vanskeligheder over et bredere felt end de specifikt sproglige. Det er derfor nødvendigt at se på hver enkelt individ, og det er nødvendigt at se de sproglige vanskeligheder i sammenhæng med relaterede og parallelle færdigheder (Lees & Urwin, 1997). Det er nødvendigt at indsamle informationer både ved samtale med barnets forældre og andre i barnets hverdag samt testning og observationer. I en udredning vil der være en vekselvirkning mellem disse metoder, og alle er vigtige for at finde et mønster i vanskelighederne. I undersøgelsesforløbet dannes hypoteser om problematikken, og det bliver muligt at opstille forslag til intervention, hvor man tager udgangspunkt i barnets ressourcer for at afhjælpe funktionsnedsættelsen. En del af udredningen består i at få baggrundsoplysninger hos barnets forældre om moderens graviditet, barnets fødsel, arvelige forhold, barnets tidlige udvikling og resultatet af andre undersøgelser, herunder undersøgelse af barnets hørelse. Formålet med udredning af børn med specifikke sproglige vanskeligheder er først og fremmest at kunne tilrettelægge den rigtige intervention. Børn er i deres udvikling helt afhængige af samspillet med personer i deres omgivelser. Det er derfor også helt nødvendigt at inddrage forældre og andre i barnets hverdag både ved udredningen og ved den efterfølgende tilrettelæggelse af en specialpædagogisk indsats. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i tilknytning til udredningen er mulighed for samarbejde mellem talepædagog/logopæd, psykolog og fysioterapeut. Målgruppen for denne vejledning til udredning er børn med specifikke sproglige vanskeligheder. I den seneste litteratur sættes der imidlertid spørgsmålstegn ved, hvor specifikke de sproglige vanskeligheder kan siges at være, (Bruce, 2007). De specifikke sproglige vanskeligheder kan have baggrund i mere generelle vanskeligheder i informationsbearbejdningen, bl.a. den auditive bearbejdning. Desuden viser klinisk praksis, at gruppen af disse børn indeholder større varietet og kan have andre samtidige vanskeligheder, uden at disse kan siges at være de primære. Dette understreger vigtigheden af en grundig udredning og beskrivelse af vanskelighederne og at udredningen ikke er færdig en gang for alle, men vil være en løbende proces. Det understreger også kompleksiteten i vanskelighederne, og gruppen anbefaler derfor, at der i tilknytning til udredningen er mulighed for samarbejde mellem talepædagog/logopæd, psykolog og fysio-/ergoterapeut og eventuelt andre relevante fagpersoner. Referencer Bruce, 2007 Lees & Urwin, 1997 Maul, 2007 WHO, 2003; ICF WHO, 2007; ICF-CY 6
7 Testning Dynamisk og statisk testning Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med udredning af et barns sproglige vanskeligheder lægges vægt på både den statiske og dynamiske testning og at de to indfaldsvinkler sammenholdes ved tilrettelæggelse af intervention Anbefalingen af både en statisk og dynamisk testning er givet ud fra viden og erfaring om, at et barns måde at lære på er dynamisk og i samspil med såvel børn og voksne i det nære miljø, og at barnet anvender sit sprog på forskellig måde i dets miljøer og i forskellige situationer. Den dynamiske testning er vigtig i vurderingen af, hvor stor betydning barnets sproglige vanskelighed har for deltagelse i de sammenhænge, barnet er en naturlig del af. Samtidig giver den dynamiske testning gode forudsætninger for tilrettelæggelse af relevante mål for den talepædagogiske undervisning. Talepædagogen kan i denne sammenhæng på lovlig vis indtræde som samspilspartner eller rollemodel i aktiviteterne og finde barnets nærmeste udviklingszone. Den dynamiske testning kan f.eks. indeholde beskrivelser af barnets sprog og refleksioner i: Samtale Leg Tegning Oplæsning af kendt og ukendt historie Samspil med familiemedlemmer Samspil med kendte børn og voksne For at gøre dynamisk testning brugbar til at sammenholde med den øvrige testning er det vigtigt at undersøgeren har fokus på de elementer i barnets sprog, som ønskes beskrevet, og noterer hvor hyppigt fokuspunkterne viser sig indenfor en bestemt tidsramme. Anbefaling af tests og undersøgelsesmaterialer Inden for den danske børnelogopædi findes der og anvendes der en meget lang række testmaterialer. Det er kun få af disse, der er standardiseret, deraf en del på udenlandsk men ikke på dansk (Møller, 2005). Arbejdsgruppens anbefalinger af tests er vurderet ud fra, om testen er standardiseret, valid, indbydende i materialet, om manualen er informativ om testproceduren og om det er nemt at score testen. Arbejdsgruppen anbefaler anvendelse af følgende tests inden for delelementet sprogforståelse Lydskelneevne Til vurdering af et barns lydskelneevne anbefaler gruppen at anvende delelementet i Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale, som undersøger lydskelneevnen eller Nelli undersøgelsesmaterialet, som indeholder et delområde, der undersøger barnets lydskelneevne. Begge test giver et brugbart indtryk af, om et barn har lydskelnevanskeligheder. Ingen af testene er standardiserede. Der findes ingen standardiseret lydskelnetest på dansk. 7
8 Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale Forfatter: John Maul Special-pædagogisk forlag, 1999 Målgruppe: 3-6 år Standardiseret: Nej Nelli Forfatter: Anne Gosvig, Anne Pia Jordan og Birgit Laungaard Special-pædagogisk forlag 1992 Nelli er et neurolingvistisk undersøgelsesmateriale. Målgruppe: Børn med svære sprogmangler i alderen 3-7 år. Standardiseret: Nej. Sprogforståelse Til undersøgelse af barnets forståelse af sammenhængende talt sprog anbefaler gruppen Reynell`s impressive del eller K-GORM. Reynell har størst sensitivitet fra ½ til 4 år. Testen giver et godt billede af et barn sprogforståelse og graden af evt. vanskeligheder og giver gode muligheder for tilrettelæggelse af undervisning vejledning. Testen anvendes af de fleste danske talepædagoger. KGORM er standardiseret på danske børn. Den appellerer til de fleste børn, da mange af opgaverne er motiverende. Reynell Sprogudviklingsskalaer (Impressiv del) Forfatter: Joan Reynell Forlag: Dansk psykologisk Forlag, 1983 Målgruppe: ½ -7 år. Standardiseret: Ja på engelsk. Der findes ikke danske normer, men pilotstudier herhjemme har bekræftet testens anvendelighed også på danske børn. KGORM - testen Forfattere: Axel Grønborg, Ivan Køhler, Erich Müller, Henrik Steen Olsen, Bent Rosenbeck. Forlag: Special-pædagogisk-forlag, Målgruppe. Fra 4 år Standardiseret: Ja Ordforråd Til undersøgelse af barnets passive ordforråd anbefaler gruppen PEABODY PPVT-III Testen giver et hurtigt overblik over det passive ordforråd og undersøger substantiver, verber og adjektiver på enkeltordsniveau. PPVT- III (Peabody Picture Vocabulary test) Forfattere: Lloyd M. Dunn, Leota M Dunn Forlag: Dansk psykologisk Forlag, 1997 Målgruppe: 2,5-90 år Standardiseret: Ja, en amerikansk. 8
9 Peabody kan suppleres med Brackentesten. Brackentesten undersøger barnets forståelse grundigt inden for følgende områder: farver, bogstaver, tal/antal, størrelse, sammenligning, former, retning/position, empati/socialopmærksomhed, struktur/materiale, mængder og tid/sekvenser. Testen er omfattende og tidskrævende. Bracken (Basic Concept Scale revised) Forfatter: Bruce A. Bracken, 1998 Dansk Psykologisk forlag. Målgruppe: 2½- 8 år Standardiseret: Ja, en amerikansk standardisering Syntaks og morfologi Til undersøgelse af barnets forståelse af syntaks og morfologi anbefaler gruppen DIM og TROG som samlet giver et godt billede af barnets forståelse for syntaks og morfologi. TROG (Test for reception of grammar). Testen er hurtig at udføre, og billederne sjove og appellerende. Testen undersøger grammatisk forståelse inden for områder, som man ved er særligt svære for børn med sproglige vanskeligheder. DIM tester barnets forståelse af følgende grammatiske områder: navneord, udsagnsords tidsformer, tillægsords gradbøjninger, stedord, biord, forholdsord, udråbsord. TROG Forfatter: Dorothy Bishop Svensk oversættelse og bearbejdning: Holmberg, E. & Lundälv, E., Specialpædagogiske Instituttet. Göteborg Målgruppe: 4-12 år. Standardisering: Ja, på svensk og engelsk. DIM (Dansk Impressiv Morfologisk test) Forfattere: Axel Grønborg, Ivan Kjøller, Jørn Lund og Birthe Høeg Møller. Forlag: Special-pædagogisk forlag. Målgruppe: børn fra 3-8 år. Standardiseret: Ja, på 1500 danske børn i alderen 3-8 år. Sprogproduktion Arbejdsgruppen anbefaler anvendelse af følgende tests inden for delelementet sprogproduktion Fonologi Til kortlægning af barnets fonologiske processer anbefaler gruppen enten anvendelse af testene Kaj eller Metha. Begge testene er egnede til fonologisk registrering og vurdering af børns foneminventar og fonologiske processer. Metha giver desuden mulighed for samtale om situationsbillede samt registrering af barnets evne til at eftersige nonsensstavelser. 9
10 KAJ Forfattere: Anne-Grethe Dahms, Kirsten Loft Bergstrand, Jytte Nakskov. Forlag: Specialpædagogisk Forlag, 2005 Målgruppe: 5 6 år Standardiseret: Nej Metha Forfatter: Inge Benn Thomsen Forlag: Specialpædagogisk Forlag, 2001 Målgruppe: Børn, ingen aldersangivelse Standardiseret: Nej Forskellen på de to test findes fortrinsvis i scoringsarkene. I den sammenhæng går vurderingen på tilgængeligheden og tidsforbruget ved registrering. Til registrering kan også anbefales at anvende Carsten Møllers skema til registrering af processer. Dette skema ligger på ALFs hjemmeside ( Til vurdering af, om barnet formår at artikulere fonemerne isoleret samt i sekvenser, anbefaler vi Nelli, som er et neurolingvistisk undersøgelsesmateriale, der især retter sig mod børn med svære sprogvanskeligheder. Nelli Forfattere: Anny Gosvig, Anne Pia Jordan, Birgit Laungaard. Forlag: Specialpædagogisk Forlag, 1992 Målgruppe: 2 7 år Standardiseret: Nej Ordbrug, syntaks og morfologi Til undersøgelse af barnets sprogbrug, herunder anvendelse af morfologi og syntaks, anbefaler gruppen Sproglig test I og Syntaks & morfologi, som samlet giver et overblik over barnets anvendelse af talesprog. Til at undersøge barnets evne til at producere sætninger og ligeledes anvende sætningskonstruktioner som model til egen konstruktion anbefales Ringstedmaterialet. Sproglig test I Forfatter: Bo Ege Forlag: Specialpædagogisk Forlag, Udgivet første gang i 1985, revideret flere gange siden. Målgruppe: 3 7 år Standardiseret: Nej Syntax & morfologi Forfattere: Køhler & Friis Forlag: Specialpædagogisk Forlag, 1980 Målgruppe: Småbørn og skolebørn Standardiseret: Nej Ordforråd Til undersøgelse af barnet aktive ordforråd og evne til at finde et præcis dækkende ord for genstand på foto anbefales Viborgmaterialet. 10
11 Viborgmaterialet Forfattere: Gitte Skyum Kjøge, Elsebeth Pedersen Forlag: Specialpædagogisk Forlag, 2005 Målgruppe: 3 7 år Standardiseret: Ja Relevant faglig viden og evidens Vejledningen er baseret på dansk og udenlandsk faglitteratur primært af nyere dato (evidensniveau IV). Desuden er den baseret på praktisk erfaring og konsensus i arbejdsgruppen. Medarbejderkompetencer De anførte anbefalinger tager udgangspunkt i, at alle logopæder, der arbejder inden for området, har en logopædisk universitetsuddannelse eller speciallæreruddannelse. Arbejdsgruppen anbefaler, at de logopæder, der arbejder inden for børnelogopædiområdet, er fortrolige med national faglig praksis og har kendskab til international faglig praksis samt den anvendte faglitteratur, herunder litteratur om testmetoder. Det anbefales, at der altid finder en praksisoplæring sted, før en ny medarbejder på fagområdet selvstændigt varetager udredning og undervisning af børn med sproglige vanskeligheder. Desuden anbefales det, at medarbejderen løbende får mulighed for at opkvalificere sig gennem faglitteratur og efteruddannelse. 11
12 Litteratur Bishop, Dorothy (1997): Uncommon understanding. Development and disorders of language comprehension in children. Psychology Press, Hove, UK. Bjar, Louise & Liberg, Caroline (2004): Børn udvikler deres sprog. Gyldendal. Bruce, Barbro (2007): Problems of language and communication in children. Identification and intervention. Lund, Sweden. Chiat, Shula (2000): Understanding children with language problems. Cambridge University Press, Cambridge. Fog Poulsen, Birgitta & Nielsen, Ulla (2008): Kompendium om børn med ekspressive vanskeligheder. Special-pædagogisk forlag. Illeris Knud (2006): Læring. Roskilde Universitetsforlag. Karmiloff Smith, Kyra og Karmiloff, Anette (2002): Barnets veje til sprog, Gyldendal uddannelse. Lahey, Margaret (1988): Language disorders and language development. Macmillan Publishing Company. USA. Lahti, Ulla (2006): Logopædisk værktøjskasse. Lees, Janet & Urwin, Shelag (1997): Children with language difficulties, Whurr, London. Maul, John (2007): Mennesket i specialpædagogikken. Special-pædagogisk Forlag. Maul, John (1999): Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos børn. Special-pædagogisk Forlag Møller, Mette Kjellerup (2005): Testmaterialer i dansk børnelogopædi i Dansk Audiologopædi, december Thomsen, Inge Benn (2000): Børns tale- og skriftsproglige vanskeligheder. Special-pædagogisk Forlag. Undervisningsministeriet: Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (BEK nr. 356 af 24/04/2006) og Lovbekendtgørelse om Folkeskolen (LBK 1049 af 28/08/2007). Wessel, Elke Bucka og Jacobsen, Lone (2005): Før ku jeg ikke. Motoriske vanskeligheder hos småbørn med dysfasi. THI Westby, C.E. (2004). A scale for assessing development of children play. In K. Gitlin-Weiner, A Sandgund & C. Schaefer (Eds.) Play diagnosis and assessment (pp ) New York: Wiley. 12
13 WHO ICD-10 (2002): Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassifikation og diagnostiske kriterier. WHO (2003): ICF International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand. Sundhedsstyrelsen, Munksgaard. WHO (2007): ICF-CY International Classification of Functioning, Disability and Health Children & Youth Version. Bilag Bilag 1: Oversigtsskema til brug ved indsamling af oplysninger 13
14 Bilag 1 Oversigtsskema til brug ved indsamling af oplysninger set i forhold til ressourcer og begrænsninger hos barnet og i omgivelser baseret på ICF-CY. Oplysninger indsamles via testning, direkte observation, interview eller andre professionelles undersøgelse. Skemaet er tænkt som en hjælp til et overblik, der peger hen mod den efterfølgende intervention. Når skemaet er udfyldt, konkluderes i forhold prioritering af hovedproblemstilling, hypotese og overordnet mål i forhold til hovedproblemstilling. Dernæst opstilles en mål- og handleplan med opstilling af succeskriterier for intervention, valg af metode og midler, hvem der er ansvarlig og fastsættelse af, hvornår interventionen næste gang skal evalueres. 14
15 Skema til brug ved indsamling af oplysninger Barnets navn: Udfyldt af: Dato: Område Ressourcer Begrænsninger Kropsniveau Mental funktion - Sprogforståelse - Sprogproduktion - Hukommelse - Opmærksomhed og koncentration - Visuel og auditiv perception Sanser - Hørelse - Syn Stemme og tale - Stemme - Stammen Bevægeapparat - Mundmotorik - Motorik Aktiviteter og deltagelse Læring og anvendelse af viden - Tilegnelse af sprog - Leg - Læringsstil, læringsstrategi Kommunikation - Forstå og fremstille meddelelser - Nonverbal kommunikation Interpersonelt samspil og kontakt - Social fornemmelse i relationer, regulere adfærd i samspil med andre, opføre sig i overensstemmelse med sociale regler - Familierelationer Omgivelser Støtte og kontakt - Familie - Barnets øvrige omsorgspersoner Holdninger - Forældrenes oplevelse af kommunikationen med barnet - Opfattelse, holdning og reaktion på barnets vanskeligheder i daginstitutionen 15
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mereTestmaterialer i dansk børnelogopædi
Testmaterialer i dansk børnelogopædi Af Mette Kjellerup Møller Center for Børnesprog på Syddansk Universitet har som et af sine primære indsatsområder anvendt forskning. En af de oplagte muligheder i denne
Læs mereICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne
ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne 2013 Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6
Læs mereCHIPS for skolebørn CHIPS for småbørn Den Bornholmske Det nye Lund-materiale
Beskrivelserne fra: Special-pædagogisk forlags Katalog 2004-2006 og hjemmeside www.spfherning.dk, Ulla Lathi og Dorthe Hansens undervisningsmateriale, Dansk Psykologisk forlags hjemmeside BKS-testen Testnavn:
Læs mereSproglig udredning af tosprogede elever
folkeskolen.dk september 1 /5 Sproglig udredning af tosprogede elever Er Ali et specialklassebarn, eller er han en dreng med læsevanskeligheder? For at afgøre det spørgsmål er det nødvendigt at undersøge
Læs mereYdelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen
Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne
Læs mereBørneungecenter for Rehabilitering
2016-01............ Børne unge center for Rehabilitering Børneungecenter for Rehabilitering Ydelseskatalog 2016 Børneungecenter for Rehabilitering Kongevejen 256 2830 Virum www.bucr.dk Administration mandag
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge
ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SMÅBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes besvaret,
Læs mereInspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet
Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete
Læs mereBørn, bevægelse og udvikling (læring)
Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereIndføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA. v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd
Indføring i Pixon Manuel Kommunikationstavle 50 kerneord på dansk og Pixon -Projektet i USA v/ Lea Bodzioch, talelærer/neurologopæd Pixon -projektet i USA: I et forsøg på at komme en undervisningspraksis
Læs mereManual Boligindretning, evaluering af resultatet
Manual Boligindretning, evaluering af resultatet Definitioner og afgrænsning Boligindretning: Indretning af eksisterende bolig eller ny bolig efter SL 116. Evaluering af resultatet: Vurdering af om den
Læs mereICF-CY. International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version
ICF-CY International Classification of Functioning, Disabiity and Health, Children and Youth Version Historisk baggrund for ICF-CY: 2001: WHO godkender og publicerer det internationale klassifikationsredskab
Læs mereT1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3
TALEAFDELINGEN Ydelseskatalog 2012 INDHOLD T1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3 T2 Eneundervisning af voksne med afasi... 3 T3 Eneundervisning af voksne med dysartri... 4 T4 Holdundervisning
Læs mereDefinition af svære specifikke sprogvanskeligheder
Definition af svære specifikke sprogvanskeligheder Ulla Lahti Cand. mag., logopæd, ekstern lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Oversigt 1. Sprogbeskrivelse 2.
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereTalepædagogisk udredning af tidlig kommunikation
Ellen Bjerre Jensen, talepædagog, Institut for kommunikation og handicap, Aarhus Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation Beskrivelse af talepædagogisk udredningsmateriale udarbejdet af talepædagoger,
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs mereICF International Klassifikation af Funktionsevne
Oversættelsen: Engelsk Functioning Disability Health Dansk Funktionsevne Funktionsevnenedsættelse Helbredstilstand Lene Lange 2007 1 Hvilket behov skal ICF dække? Standardiserede konklusioner om funktionsevne
Læs mereKan børnehaven hjælpe udsatte børn?
Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs meremodstand Når sproget gør
Når sproget gør modstand For de fleste danske børn går udviklingen af sprog og generelle kommunikative færdigheder let. Hos nogle børn forløber den sproglige udvikling dog langsomt, eller tilegnelsen af
Læs mereKAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,
KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs merePædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl
. Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med
Læs mereServiceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune
Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4
Læs mereICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten
ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter
Læs mereAFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR
AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR 2015 De 6 temaer indenfor de pædagogiske læreplaner er en del af den daglige pædagogiske praksis. Vi arbejder i dybden
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereLovgrundlag. Lovgrundlag - fortsat. Det ny sprogvurderingsmateriale 3 år og inden skolestart
Lovgrundlag Greve Kommune - dagtilbud Sprogvurdering Før, under og efter? 2004 Sprogvurdering af alle tosprogede ( 4a i folkeskoleloven 2007 sprogvurdering af alle 3 årige 2010 ophævelse af 4a og kravet
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereTaleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Stemme- og talevanskeligheder. Til de fynske kommuner
Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Stemme- og talevanskeligheder Til de fynske kommuner Logopædisk udredning af stemme-/talevanskeligheder Borgere med stemme- og/eller talevanskeligheder, der er organisk
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereMARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager
MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med
Læs mereVejledning til udarbejdelse af individuelle planer
Vejledning Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Sociale tilbud i Region Hovedstaden Handicap efter 67, 107 og 108 i Serviceloven og 185 b i Lov
Læs mereEvaluering og test af tosprogede elever
Evaluering og test af tosprogede elever 36 lektioner plus to mellemliggende hjemmeopgaver Udvikler Seminarielektor Ulla Bryanne, University College Nordjylland Resumé Kurset henvender sig til lærere, der
Læs merePædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling
Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige
Læs mereSprogindsats for Småbørnsområdet
Sprogindsats for Småbørnsområdet Indledning Det er fundamentalt for et barns personlige og sociale udvikling, at barnet er i stand til at bruge sproget til at kommunikere med og dermed give udtryk for
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereInklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud
Inklusionsstrategi for Galten/Låsby Dagtilbud Inklusion er det bærende princip i Salamanca-erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994, og i FNkonventionen som Danmark ratificerede den 13. juli 2009. Samlet
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Sct. Georg gården Målgruppe: 3-6 Antal
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning
Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereKommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi
Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad
Læs merePå tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs
På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem
Læs mereTALE-HØRE-NYT Spørgeskemaundersøgelse..
MEDLEMSBLAD FOR FORENINGEN AF TALE-HØRELÆRERE I FOLKESKOLEN Årgang 28 December 2007 Nummer 4 Spørgeskemaundersøgelse.. Indhold: Side: Fra redaktøren... 3 Aktuelt i dette blad...3 Fra bestyrelsen... 4 Generalforsamlingsreferat
Læs mere106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer
Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber
Charlotte Gørtz Andersen Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Charlotte Gørtz Andersen og Ulla Runge Bertelsen Sproglege pragmatisk sprogtræning med fokus
Læs mere2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik
Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:
Læs mereKognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.
Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører
Læs mereTHE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg
THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereTidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse
Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse 1. Intro... 2 2. Præsentation... 2 3. Case... 2 4. Teoretiske perspektiver... 4 5. Børn med sproglige vanskeligheder... 4 6. Analysen af Tras-skemaet...
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk
ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereHenrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.
Læs mereCASEMETODEN. Knut Aspegren 02.12.2003
1 CASEMETODEN Knut Aspegren 02.12.2003 Casemetoden er en form af probleminitieret analyse og læring. Den stammer oprindeligt fra Harvard Business School, hvor man allerede i 1920-erne begyndte at bruge
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereInternationalt adopterede børn og sprogtilegnelse. Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland?
Internationalt adopterede børn og sprogtilegnelse Hvordan hjælper vi bedst vores børn sprogligt tilrette i deres nye hjemland? Sprogets betydning Sprogets store betydning i vores samfund: Socialt Udtrykke
Læs mereMaterialer i Testoteket
Materialer i oteket Type Titel Forfatter År Medie AV 1 Auditiv stemmeanalyse Center for Center for CD Specialundervisning, Roskilde Specialundervisning, Roskilde AV 2 Et liv med afasi Hjernesagen AV 3
Læs meredagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse
dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereKonstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen
August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Læs mereBørn & Sprog. og erfaringer
Børn & Sprog Udvikling, foreløbige forskningsresultater og erfaringer V/Dorthe Bleses Konference: Børn og Sprog status muligheder og perspektiver Syddansk Universitet 2. oktober 2008 1 Børn og Sprog fra
Læs mereBILLEDER Familie Nr. 11. 2003 13
Familie BILLEDER 13 Testnyhed Af Finn Westh Familie BILLEDER Parents Preference Test er navnet på en ny dansk test, som kan måle forældrestilen. Billedafprøvning indgår som et centralt led i valideringen
Læs mereUDDANNELSES- KATALOG
2016 Gode arbejds- og løftevaner Leg med sprog Marte-meo Førstehjælp Samspil og relationer Hvordan bidrager jeg til vi følelsen i samarbejdet Sans og motorik UDDANNELSES- KATALOG FOR DAGPLEJENS PERSONALE
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
Læs mereVejledninger i udredning. Vol. 2. Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner
Vejledninger i udredning Vol. 2 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2010 Vejledninger i udredning Vol. 2 Danske Tale-Høre-Synsinstitutioner 2010 ISBN 978-87-89925-13-4 Distribueres af Center for Hjælpemidler
Læs mereRetningslinjer for logopædisk stammebehandling af børn
Retningslinjer for logopædisk stammebehandling af børn Dansk Videnscenter for Stammen Retningslinjer for logopædisk stammebehandling af børn 2 Retningslinjer for logopædisk stammebehandling af børn Forfattere:
Læs mereFokus på udsatte børn
Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid
Læs mereTaleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade. Til de fynske kommuner
Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Sprog- og talevanskeligheder efter hjerneskade Til de fynske kommuner Udredning & Sundhedsloven ( 5) Voksne med sprog-/tale- eller kommunikationsproblemer efter erhvervet
Læs mereBevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden
Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø
Læs mereBørn og Unge. Børnemiljø i dagtilbud
Børn og Unge Børnemiljø i dagtilbud 1 Indledning Folketinget vedtog i maj 2006 loven om vurderinger af børnemiljø i dagtilbud. Lover trådte i kraft d. 1. juli 2006 for dagtilbud og pr. 1. januar 2007 for
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mere