Tilsyn Gitte Jakobsen og Mette Zierau Kudsk, socialfaglige

Relaterede dokumenter
Tilsynsmanual Manual for tilsyn med botilbud 107 samt aktivitets og samværstilbud 104 og beskyttet beskæftigelse 103.

Uanmeldt tilsyn tirsdag d. 2. december 2008 Trindvold

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Rapport for tilpasset tilsyn med Trindvold Fredag d. 5. oktober 2007

Tilsyn Tilsynsførende: Faglig konsulent Lena Nørregaard og ac-medarbejder Anne Sofie Knudsen

Tilsyn Tilsynsførende: Socialfaglig konsulent Martin Rasmussen, socialfaglig konsulent Mitra Vatandoust.

Uanmeldt tilsyn d. 31/ på Vibedal beboerne og pårørende

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 14. december 2011 på Solgården

Tilsynets samlede vurdering

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet - handicap

Tilsyn Tilsynet vurderer, at Skovsbovej er et veldrevet tilbud. De fysiske rammer fremtræder i god stand

Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Psykiatri og Handicap

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Støttecenter Skrænten

Uanmeldt tilsyn 2008 Holtegården

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Kærvang og Skovvang. den 9. marts 2012.

Tilsyn Tilbuddets navn: Æblehaven Adresse: Kløvervej 44, 6000 Kolding. Anmeldt tilsyn foretaget den 3. februar 2009

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Notat. Interviewguide. Brugerne / beboerne i forbindelse med anmeldt tilsyn.

Tilsyn Tilsynsførende: faglig konsulent Mette Strunge Dubert og sekretær Hanne Vernegren

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Uanmeldt tilsyn 2009 ÆBLEHAVEN

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune. Tirsdag den 7. december 2010 fra kl

Oversigt over re-godkendelser af sociale tilbud 2014

At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet

Uanmeldt tilsyn den 1. oktober 2010 på Solhjem. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af:

Tilsyn Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Tilsynets samlede vurdering

Tilpasset anmeldt tilsyn 2012 Lilleskov

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Demensafsnit har et værelses lejlighed kunne godt ønske at soveværelse og stue var i hver sit rum. Bruger fællesområdet.

Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding.

Tilsyn Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Teglgårdshuset er et botilbud efter Servicelovens 107 og 108 og består af 3 afdelinger:

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bostedet Skovstjernen. den 6. marts og 10. april 2013.

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 12. september 2014 på Friplejehjemmet i Bedsted I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Uanmeldt tilsyn Jupitervej

Uanmeldt tilsyn Egely Den åbne afdeling Pugholmgård. J.nr. 08/7221. Uanmeldt tilsyn foretaget den 31. marts 2008, kl til 13.

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn ved Koglen, tlf , Koglely Grønbjergvej 26, 6971 Spjald.

Tilsyn Tilsynsførende: Faglig konsulent Mitra Vatandoust, faglig konsulent Mette Zierau Kudsk, social og specialafdelingen.

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn , 108 og 110 tilbud

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 1. november 2011 på Vibedal

Afrapporteringsskema. Center for Døve Døves Vaskeri Generatorvej 2 S, 2730 Herlev. Uanmeldt tilsyn PH 2012

Uanmeldt tilsyn 2008 Børnehusene, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart

BDO har fra december 2013 og til begyndelsen af januar 2015 gennemført tilsyn på følgende tilbud på socialområdet:

Psykiatri og Handicap

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 5. december 2011 på Åbakken

Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune

Uanmeldt tilsyn 2009

Tilsyn Kort beskrivelse af tilbuddet / institutionen: Tilsynets samlede vurdering

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 13/ på Områdecentret Kastaniegården

Uanmeldt tilsyn på Uddannelsescentret Hilltop, Skive Kommune. Onsdag den 23. september 2010 fra kl.14.00

Uanmeldt tilsyn 2012

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 2. november 2011på Sct. Thøgersgaard

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 22/ på Områdecentret Trye

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Uanmeldt tilsyn Skovsbovej

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 12. september 2014 på Friplejehjemmet i Bedsted I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Kommunerne i region Sjælland Vejledning og Kvalitets Indikator. Organisation, ledelse og personale det generelle tilsyn

Anmeldt tilsyn på Sølund, Boenhed 8, Skanderborg Kommune. Tirsdag den 21. september 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn Fredericiaskolen

UANMELDT TILSYN DEN: D.

Notat om social- og undervisningsfagligt tilsyn i Specialsektoren, Region Nordjylland i 2013

Tilsyn Tilbuddets navn: Møllebakken, Møllebakkevej 6, Sdr. Højrup, 5750 Ringe

Interviewspørgsmål til brug for tilsyn 2013

RAPPORT FOR ANMELDT BEGRÆNSET TILSYN I STØTTECENTRET FOR SENHJERNESKADEDE, KOLDING. d. 29. NOVEMBER 2007

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Uanmeldt tilsyn Bihuset Afdelingen Jagtvej

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER VEST

Social og Sundhed. Samlet redegørelse for anmeldte tilsyn på plejehjem 2009

TILSYNSRAPPORT. Tilbud: Kommunikationscentret 24. september Tilbuddets fysiske standard: Indhold i tilsyn Tilsynets kommentar: Anbefalinger

Uanmeldt tilsyn 2010

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn den 21. december 2010 på Rønheden. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af: Tilsynsførendes bemærkninger 1

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 24. september 2014 på Stenhøj I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Tilsyn Medbestemmelse via diverse udvalg fungerer, medarbejderne oplever stor indflydelse på beslutningerne.

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER ØST

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne Glesborg, Valmuevej 21 i Glesborg

Uanmeldt tilsyn 2008 Teglgårdshuset, Teglgårdsparken 44, Middelfart

Uanmeldt tilsyn på Kernehusene, Københavns Kommune Irlandsvej 39 AB og Røde Mellemvej 50. Tirsdag den 3. august 2010 fra kl

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 26. august 2014 på Kastaniegården I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012.

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Anmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 3. november 2011 på Klitrosen

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn fredag den 18. november 2014

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Tilsynsrapport Bostedet Høvejen Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Transkript:

J.nr. 08/10199 Sagsbehandler: vym6ep Dato: 03. juni 2008 Tilsyn 2008 Tilbuddets navn: Trindvold Anmeldt tilsyn foretaget den 6. maj 2008 Tilsynsførende: konsulenter. Gitte Jakobsen og Mette Zierau Kudsk, socialfaglige Tilsynets samlede vurdering Det er tilsynets vurdering, at Trinvold er et veldrevet botilbud. Trindvold arbejder primært ud fra principperne i systematik i pædagogikken. Nyansatte indføres i Trinvolds værdigrundlag og i arbejdet med systematik i pædagogikken som også vurderes at være en fast og vel-implementeret del i det daglige arbejde. Oplæring af nye medarbejdere har høj prioritet. Det betyder, at de indgår i 'føl-ordning' før de kommer til at stå med eget ansvar. De pårørende giver udtryk for stor tilfredshed med Trindvold og de værdsætter den åbne, fordomsfri dialog med personalet. De pårørende giver dog udtryk for en grad af bekymring for, om beboerne kan tilgodeses med den nærhed og opmærksomhed, de kender i dag, når de flytter til den nye boform med egne lejligheder i Nr. Bjert. Tilsynet vurderer, at personalet har gode arbejdsforhold og at der generelt er et godt arbejdsklima til trods for de store forandringer, som Trindvold har været igennem og fortsat står i. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere formår at håndtere de store forandringer med flytninger på en hensigtsmæssig måde og så det forstyrrer mindst muligt i hverdagen. Tilsynet vurderer, at der hersker stor åbenhed og konstruktiv dialog mellem ledelse, medarbejdere og pårørende. Dialogen med brugerne byder på særlige udfordringer pga. de sproglige barrierer er der ofte følger med beboernes handicap. Tilsynet vurderer, at der ligger en uforholdsmæssig stor del af administrative arbejdsopgaver hos centerlederen. Anbefalinger til kvalitetssikring og -udvikling: Tilsynet anbefaler, at der fortsat holdes fokus på trivsel på alle niveauer og på de særlige problemfelter, der gør sig gældende i forbindelse med den forestående flytning til Nr. Bjert.

at man giver særlig opmærksomhed til trivslen for såvel personale som beboere i forbindelse med flytningen til Nr. Bjert, så der sikres optimal støtte til den enkelte beboer i overgangsperioden. at man overvejer muligheden for at styrke det administrative område, så centerlederen igen kan få mere tid til at fokusere på ledelsesopgaver at der sættes fokus på redskaber til at fremme dialogen med brugerne at der fortsat arbejdes med at styrke og udvikle dialogen med og information til de pårørende. Eventuelle bemærkninger, som ikke er indarbejdet: Fra forstanderen: Ingen Fra driftschefen: Ingen. Fremsendelsesbemærkning til driftschefen: Rapporten fremsendes under henvisning til ovenstående anbefalinger. I bedes træffe aftale med centerlederen om rapportens anbefalinger. Den 4. juli 2008, JFB Eventuelle prioriteringer ved tilsynet: Evt. særlige fokuspunkter: Ingen. Evt. særlig prioritering ved tilsynets gennemførelse: Ingen Deltagere ved tilsynet: Centerleder og afdelingsledere deltog i tilsynet. Desuden repræsentanter for personalet og for de pårørende. Trindvold står overfor en flytning til nye bygninger i Nr. Bjert. Der er derfor ikke noteret særlige forhold omkring bygningers standard eller indretning. En del af botilbuddet blev i januar 2008 flyttet til Hedensted og er dermed overgået til Region Midtjylland.

1. Målgruppe og beboersammensætning Målgruppe antal pladser tilbuddets indhold: Ældre udviklingshæmmede og med aldersrelateret handicap. En stor del med demens. Gruppen er i øvrigt meget blandet både i forhold til alder og i forhold til diagnose. Der er pt. 38 pladser på Trindvold. 32 Pladser flytter med til Nr. Bjert, 6 pladser overgår til kommune. Aktuel beboer/bruger/elevsammensætning ændringer heri siden sidste tilsyn: Sidste tilsyn var i oktober 2007. Der er ikke sket væsentlige ændringer i beboersammensætningen siden da. Nogle beboere er meget selvhjulpne, andre er plejekrævende døgnet rundt. På en afdeling har man pt. 2 autister blandt beboerne. Når de er i samme hus, så handler det mest om, at det var der, der var plads, da de kom. På en anden afdeling er der pt. 2 meget udadreagerende ældre. Der er ekstra bemanding af samme grund. Belægningsforhold, evt. venteliste: Fuldt belagt. 1.1. Tilsynets vurdering af tilbuddets indhold i forhold til målgruppe og aktuel beboersammensætning Tilsynet vurderer, at den anvendte og fuldt implementerede systematik i pædagogikken bidrager væsentligt til kvalificeret arbejde med beboerne. Tilsynet vurderer, at det individuelle fokus i rimelig grad kompenserer for, at det er vanskeligt, om ikke umuligt, til enhver tid at opnå den mest optimale beboersammensætning. Beboersammensætningen er ikke og kan aldrig blive statisk. Det bør derfor være en stadig overvejelse, hvordan forholdene for den enkelte beboer bliver bedst mulige. 2. Pædagogisk praksis, brugerindflydelse og sundhedsmæssige forhold Pædagogisk koncept og metode: Der arbejdes med systematisk pædagogik og ud fra et helhedssyn, hvor man søger at sikre

størst mulig sammenhæng i hverdagen for den enkelte beboer. Der er formuleret fire leveregler for Trindvold, om at finde det ledende motiv, om udadvendthed, om at overholde almindelige humanistiske normer og om at skabe udviklingsrum. Der arbejdes aktivt med brug af 3-punktsskemaer og demens-skemaer for hver beboer. 3-punktskemaet er et pædagogisk redskab, der bruges til at synliggøre, hvad beboeren selv kan og hvad beboeren skal have hjælp til i det daglige. Skemaer vedligeholdes og justeres løbende i omsorgsgrupperne. 3-punktskemaer og det tydelige fokus på systematik i pædagogikken giver anledning til gode og konstruktive faglige drøftelser på personalemøder. Botilbuddet benytter BOSTED systemet til udveksling af viden og hændelser samt til dagbogssystem, og er ved at implementere medicin. Hvordan omsættes pædagogiske mål og værdier i hverdagen: 3-punktskemaer anvendes dagligt og introduceres for alle nye medarbejdere som en del af introduktionsforløbet. Beboere, der selv kan udtrykke ønsker og behov får mulighed for at gøre det og deres ønsker og behov skrives ind i skemaet. Systematik i pædagogikken indgår med stor bevidsthed i det daglige arbejde. Derigennem sikres også forudsigelighed for beboerne ligesom der sikres størst mulig ensartethed i mødet, uanset, hvem der er på arbejde den dag. Pt. trænes især at spise i eget hjem ud fra de individuelle behov for derigennem at forberede beboerne til flytningen, hvor de skal bo i egne lejligheder og hvor en større del af hverdagen vil foregå i eget hjem og ikke i fællesrum med de øvrige. Såvel personale som ledelse giver udtryk for, at de er meget bevidste om indholdet i og den daglige omsætning af metoden systematik i pædagogikken. Personalet taler her om brugen af projektblad, video, om at tage udgangspunkt i beboerne osv. Det gælder især personale i dagtimerne. De faste nattevagter er bekendt med, at metoden anvendes men arbejder ikke med det i detaljen. De pårørende er orienteret om metoden men synes ikke at være så optaget af teorien, bare det virker i praksis. De pårørende er umiddelbart mere optaget af den konkrete handleplan og det konkrete arbejde i dagligdagen end af teorien bag. En pårørende giver udtryk for, at personalet er gode til at inddrage beboerne, også selvom en beboer ikke kan give udtryk for sine ønsker verbalt. Hun fortæller bl.a. at personalet kan være kreative når det gælder at finde mad, som en beboer gerne vil spise på en dag, hvor den beboer ellers ikke har villet spise noget. Anvendelse af handleplaner/elevplaner i praksis: Der udarbejdes handleplan ved indskrivning. Såvel beboeren selv som pårørende inddrages aktivt i udarbejdelsen af handleplanen.

Pårørende og / eller tidligere bosted indgår aktivt, når der udfyldes 3-punktskema ved indflytningen. Det medvirker i det daglige til, at beboeren får den nødvendige hjælp samtidig med, at de sikres egen involvering i det omfang, de magter det. Der opstilles kort- og langsigtede mål og de anvendes aktivt i det daglige arbejde. Evt. udviklingsaktiviteter og projekter i det pædagogiske arbejde: Udviklingstiltag og projekter fortsætter uanset man er i en omskiftelig periode og uagtet den kommende flytning til Kolding. Ved tidligere tilsyn er bemærket, at det vil være godt at arbejde med at konkretisere mål og succeskriterier i handleplaner. Man arbejder kontinuerligt på dette. Der er desuden indført dato for opfølgning i handleplaner. Det er klart intentionen at arbejde videre med at tydeliggøre mål mm. i handleplaner men grundet flytningen er opgaven sat lidt på stand by. 2.1. Magtanvendelse Hvordan introduceres til reglerne om magtanvendelse? Alle nye medarbejdere introduceres til de regler, der gælder for botilbuddet, herunder regler om magtanvendelse og indberetning. Antal og arten af magtanvendelser siden sidste tilsyn: Der er ikke mange magtanvendelser. Ledelsen oplyser, at der pt. ikke er magtanvendelser i 3'er huset udover en fast forhåndsgodkendelse ift. en enkelt beboer. Der har været problemer omkring registreringer i forbindelse med indberetning fra hus 5, der arbejdes på at rette op på dette. Hvordan er magtanvendelserne fulgt op? Der sendes indberetninger til relevante myndigheder. Beboeren får mulighed for at kommentere indberetningen, hvor det er muligt. Det er altid muligt at drøfte en magtanvendelse internt. Vold beboerne/brugerne/eleverne imellem: Der er ikke oplyst om vold mellem beboere. Dog har det været nødvendigt at indrette en mindre bolig til en enkelt beboer for at skærme både ham og de øvrige fra de konflikter, der ellers fyldte meget i dagligdagen. Andet (Evt. politianmeldelser): Ikke oplyst. 2.2. Beboer/bruger/elevindflydelse og trivsel Hvorledes sikres med- og selvbestemmelse?

Beboerne gives valgmuligheder i det daglige. Beboere, der selv kan give udtryk for ønsker og behov får mulighed for det og det inddrages i 3-punktskemaet. I andre situationer inddrages de pårørende aktivt på beboerens vegne. Hvis en beboer fx giver udtryk for, at de ønsker at gå en tur eller at køre en tur til byen, så søger personalet i videst mulig omfang at støtte beboernes eget initiativ. Trivsel og tilfredshed med tilbuddet? Udsagn fra de pårørende giver indtryk af, at der er stor tilfredshed med tilbuddet. De pårørende, som tilsynet talte med gav samstemmende udtryk for, at de oplever tilbuddet som godt for deres familiemedlemmer og at 'de ikke kan få det bedre'. 2.3. Sundhedsmæssige forhold Hygiejne og rengøring: Hygiejne og rengøring indgår i det daglige arbejde med beboerne i de enkelte huse. Medicinopbevaring /-instruks: Der er udarbejdet medicininstruks som følges nøje. Det lokale apotek indgår i optælling af medicin for enkelte bo-enheder. Medicin opbevares i aflåst skab og der føres liste over udleveret medicin. Man overvejer pt. ny procedure, som skal gælde efter flytningen til Kolding. Evt. kostpolitik: De enkelte huse køber ind og sørger for kost til beboerne. 2.4. Samarbejde med forældre / pårørende Forældrebestyrelse / pårørenderåd: Der arbejdes pt. på etablering af et pårørenderåd. Det er ønsket, at en pårørende fra hver bo-enhed indgår i rådet. Der har hidtil været en ad hoc gruppe, som kunne inddrages. Der er endvidere udarbejdet servicemål vedr. pårørendesamarbejde. Den daglige kontakt foregår ellers direkte mellem pårørende og medarbejdere. Pårørende inviteres med til statusmøder. Som regel en gang årligt. For enkelte beboere afholdes statusmøde hvert andet år. Pårørende giver udtryk for, at de gerne vil vide mere om, hvad botilbuddet forventer af

dem som pårørende. I samtalen med pårørende blev det klart for tilsynet, at der kan være behov for, at botilbuddets ledere / medarbejdere er mere aktive i kontakten med pårørende. Fx at de skal synliggøre flere af de spørgsmål, som pårørende måske ellers ikke får stillet. Det blev også klart, at der kan være behov for (tilbud om) samtaler med pårørende, som oplever det særlig svært at se deres familiemedlemmer bliver stadig mere syge og demente. Opfølgning af sager fra forældrebestyrelse / pårørenderåd: Der er ikke pårørenderåd. De pårørende, som tilsynet talte med giver udtryk for, at de oplever sig inddraget i passende omfang. Der kan i perioder være behov for mere information, men så snart man selv spørger, så får man svar. De pårørende giver udtryk for stor lydhørhed overfor deres ønsker og de føler sig altid velkomne på afdelingerne. 2.5. Forretningsgang vedr. brugernes økonomi Børn og unge: Procedure for udbetaling af lomme- og tøjpenge: Ikke relevant Voksne: Procedure for håndtering af beboermidler: Beboerne betaler et fast beløb hver måned til kost. Beboernes penge opbevares i pengekasse i aflåst rum / kontor. Der er altid to underskrifter ved udbetaling af beboer-penge. Der er revision såvel internt som eksternt i forhold til disse kasser. 2.6. Eksterne samarbejdsforhold Samarbejdet med region, kommuner og andre samarbejdsparter / myndigheder: Ledelsen giver udtryk for, at de får meget god hjælp fra Regionens jurister. De har desuden et fint samarbejde med den pædagogiske konsulent og med driftschefen. De giver udtryk for nogen frustration i forhold til den store udskiftning af personale på lønkontoret. Men samarbejdet er i øvrigt godt og der er god hjælp at få. Ledelsen udtrykker kritik af den tidligere håndtering af økonomi-forhold. Men siger samtidig, at de har positive forventninger til, at det nye økonomisystem bliver bedre og især ser de frem til, at de nye økonomiske planlæggere i socialområdet får lavet en håndbog for området..

Trindvold har modtaget mange spørgeskemaer den seneste tid og synes det kan være svært at nå omkring det hele. Handleplansamarbejdet: Kommunerne inviteres til statusmøder men vælger oftest at melde afbud med forskellige begrundelser. Der er ikke andet at bemærke i øvrigt omkring samarbejdet. 2.7. Klager over tilbuddets ydelser og det pædagogiske indhold Hvilke mundtlige / skriftlige klager har der været siden sidste tilsyn, og hvordan er de håndteret? Ingen klager. 2.8. Særlige problemstillinger F.eks. sidst godkendte undervisningsplan ved intern skole: Ikke relevant F.eks. anvendelse af maskiner og materialer m.v. overholdelse af arbejdsmiljølov m.v. Ikke drøftet 2.9. Tilsynets vurdering af den pædagogiske praksis, tilfredshed og trivsel m.v. Det er tilsynets vurdering, at der er god sammenhæng mellem teori og praksis, det vil sige mellem hensigten om at bruge systematik i pædagogikken og omsætningen i det daglige arbejde. Tilsynet vurderer, at netop denne tydelighed i metode bidrager positivt til samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere, pårørende og brugere. Tilsynet vurderer, at der er fin overensstemmelse mellem ledelsens egen vurdering af forholdene og de oplevelser og erfaringer som medarbejdere og pårørende giver udtryk for. Det gælder såvel trivsel som dialog og kommunikation og synlighed omkring pædagogisk metode, retningslinjer i det daglige arbejde samt udviklingspunkter. Såvel ledelse som medarbejdere er opmærksomme på, at det vil være godt at skærpe fokus på hvilke redskaber, der kan fremme den gensidige kommunikation med beboerne.

3. Personale og arbejdsmiljø Matcher personalenormeringen og personalets sammensætning de faglige mål (f.eks. vedrørende pleje, træning, beskæftigelse, fritid)? Normeringen er pt. på 66 personaler. I forbindelse med flytningen reduceres til 60 stillinger. Man forventer, at reduceringen primært vil ske ved naturlig afgang (efterløn) eller ved ændrede arbejdsfunktioner. Medarbejderne oplyser, at der altid er minimum to personer på arbejde i hver enhed. Enkelte steder har man fået tilføjet ekstra ressourcer via særforanstaltning. Personalet mødes til et overlap mellem vagter, dvs. at der er fire personer på arbejde i overgangen. Personalet oplyser, at der er en del nye medarbejdere og at det naturligvis koster ekstra tid til oplæring og introduktionsforløb. Nye medarbejdere begynder med 14 dages sidemandsoplæring, evt. længere tid på enkelte delopgaver hvis der er behov for det. Nogle medarbejdere har 20 eller 30 timers arbejdsuge men ville angiveligt gerne have 37 timer, hvis de fik det tilbudt. Personalet fortæller, at de har indtryk af, at nogle kollegaer søger andre job, fordi de ikke kan få fuld tid på Trindvold. Medarbejderne giver udtryk for, at der er lydhørhed for deres ønsker om større normering, men de ved også godt, at der ikke findes nogen tryllestav, som kan gøre det muligt. Dog ønsker de alligevel, at der vil være en højere normering omkring flytningen til Kolding. Om normering ift. administrationen fortalte centerlederen, at der er behov for yderligere sekretærbistand. Ved flytningen til Hedensted flyttede 1 sekretær med. Det betyder, at centerlederen i dag selv må udføre en række administrative opgaver. Vikaranvendelse, omfang og procedure: Personalet oplyser, at det er svært at få vikarer og at det belaster det faste personale. Det kan til tider være vanskeligt at få arbejdsplanen til at hænge sammen. Punktet er ikke drøftet med ledelsen. 3.1. Personaleudskiftning Antal fratrådte medarbejdere siden sidste tilsynsbesøg årsagen hertil? Der har været meget stor udskiftning i personalet i første halvår 2007 i forbindelse med flytning til Hedensted. En del personale er flyttet med til Hedensted og andre har søgt andet job. Der er fratrådt 12 medarbejdere siden sidste tilsyn. En del af nyansatte er fra Kolding området og forventes at flytte med til de nye lokaliteter. Ved flytningen afgav Trindvold også en administrativ medarbejder og erkender nu, at der mangler timer til at løse de administrative opgaver i huset.

3.2. Sygefravær Sygefraværsstatistik: Fraværsprocenten er opgjort for de enkelte enheder. Der er intet særligt at bemærke i forhold til opgørelsen.. Ledelse og medarbejdere nævner selv, at der har været meget sygefravær. Især på den ene afdeling, hvor der er flere udadreagerende beboere og især i perioden med meget personaleudskiftning. Personalegruppen er mere sammentømret nu og sygefraværet er faldet. Aktuelt antal langtidssyge: Der er pt. to langtidssygemeldte. Årsagen ikke oplyst. Sygefraværspolitik: Der foreligger tydelig, skriftlig politik omkring sygefravær, trivselssamtaler samt tiltag til forebyggelse. Det er tilsynets indtryk, at såvel ledelse som medarbejdere er bevidste om håndtering af sygefravær og sætter pris på de klare rammer og håndteringen deraf i praksis. Uanset årsagen til sygefravær, så gennemføres de nævnte trivselssamtaler. Tidligere var der tilbud om massage, som en del af forebyggelsen af sygefravær. Det tilbud gælder ikke længere. Medarbejder har udtrykt ønske om at få tilbuddet genindført. 3.3. Arbejdsmiljø Fysisk arbejdsmiljø, herunder vurdering af hjælpemidler og materiel: De fysiske rammer er ikke tidssvarende. Men emnet er ikke yderligere drøftet, da Trindvold netop står overfor en flytning til nyt byggeri. Der er opmærksomhed på anskaffelse af de nødvendige hjælpemidler af hensyn til såvel beboere som personale. Psykisk arbejdsmiljø: Både ledelse og medarbejdere taler meget om den anerkendende tilgang både til beboere og internt i medarbejdergruppen. Medarbejderne giver udtryk for, at det også praktiseres i det daglige. Udgangspunktet er, at man arbejder tre dage og har to dage fri. Nogle gange tager man ekstra arbejdsdage. Kollegaer er gode til at støtte og opmuntre men også til at sige stop på hinandens vegne på en god og konstruktiv måde. Det er legalt at melde fra på enkelte opgaver på enkelte dage

og fx legalt at melde klart ud, hvem man arbejder bedst sammen med for tiden. Der er stor bevågenhed på stress og man hjælper hinanden til at holde de aftalte pauser i løbet af dagen. Ledelsen fortæller, at der er fælles pauser i husene. Ledelsen forsøger at være til stede, så ofte det er muligt for at sikre synlighed og sammenhæng i arbejdet. Administration og ledelse har et tilsvarende møde hver fredag morgen. Ledelsen siger overbevisende, at humor er vigtig. "Vi har det også sjovt i hverdagen." Den forestående flytning fylder naturligvis meget både for medarbejdere og for ledelse. De lærte meget af flytningens første del til Hedensted og er opmærksom på, at det skal gå bedre denne gang. Anmeldte arbejdsskader og arten af disse siden sidste tilsyn: Der er ikke modtaget oplysning om arbejdsskader. Vold mod personale (omfang og type, evt. politianmeldelser): Der er et forholdsvis stort omfang af vold mod personale. Især nogle enkelte beboere står for en del af de registrerede episoder. Meget handler om at beboere skubber, niver, kradser eller slår ud efter personale. Ofte i frustration over ikke at kunne kommunikere deres ønsker eller behov verbalt og er oftest i forbindelse med udvikling af demens, hvor de mister evnen til at kommunikere. Ledelse og personale er meget opmærksom på, at alt registreres, også tilsyneladende små ting, da det netop er de små ting, der kan blive udslagsgivende i forhold til hvornår det 'bliver for meget'. Ledelsen siger selv, at det oftest er omkring kommunikation og misforståelser, at der opstår situationer med vold og fastholdelser. Centerlederen er opmærksom på dette og emnet er med i drøftelsen af Trindvolds servicemål. Ledelsen giver udtryk for, at de har nogle meget dygtige medarbejdere, som også er i stand til at læse helt små signaler på kommunikation, fx et smil, et løftet øjenbryn, en bevægelse med hånden eller lignende og at de derved kan afværge mulige konflikter. Dato for sidste APV hvordan følges op? Der er ikke stillet spørgsmål til punktet Arbejdstilsynsbesøg, evt. påbud: Ikke oplyst. Politikker røg, vold, misbrug m.v.: Der foreligger et omfattende sæt af klart formulerede politikker. Materialet synes at være kendt af medarbejderne. Nye medarbejdere gøres bekendt med indholdet, uden at det dog bliver gennemgået i detaljer. Personalepolitik og politik for de enkelte områder drøftes jævnligt på

personalemøde. Teksterne er pt. under revision og skal drøftes på næste møde i MED udvalget. Medarbejderne giver samstemmende udtryk for, at ledelsen er i baggrunden. "Men de er der, når vi kalder. Kontoret er altid åbent." 3.4. Uddannelse og udvikling Kompetenceudviklingsplaner: Ikke oplyst, om der foreligger planer for den enkelte medarbejder. Medarbejderne giver udtryk for, at de kunne ønske sig muligheden for at komme på andre typer af kurser end det, der direkte knytter sig det fagspecifikke område. Et kursus eller en temadag om andre emner kunne i sig selv give inspiration og ny energi til arbejdsfeltet. Særlige efteruddannelsestiltag: Medarbejderne har været på kurser med Tom Kitwood omkring demens. Der er kontinuerligt fokus på uddannelse, der knytter sig direkte til det faglige område, som medarbejderne beskæftiger sig med. Enkelte medarbejdere har været på tegn-til-tale kursus. MUS-samtaler: Form og hyppighed: Der afholdes årlig MUS samtale med alle medarbejdere. Ledelsen oplyser, at der anvendes et skema, som medarbejderne får udleveret / tilsendt sammen med indkaldelse til samtalen. Der er et skema til selve MUS samtalen og et skema specielt omkring kompetencer. En medarbejder oplyser, at på grund af lederskifte i det ene hus har der ikke været MUS samtaler i halvandet år, men ny runde samtaler er planlagt. Supervision: Der er ikke fast tilbud om sagssupervision. Men en medarbejder kan til enhver tid henvende sig til ledelsen med ønske herom. Der benyttes faste faglige konsulenter og faglig sparring omkring særlige fagområder. En personalegruppe kan få supervision samlet, hvor centerlederen er tovholder. Nogle samtaler med medarbejdere kan have karakter af supervision. I ledergruppen har de nogle gange små seancer, hvor de drøfter konkrete problemstillinger. Som en form for kollegial supervision. Introduktionsforløb for nye medarbejdere: Nye medarbejdere og studerende kommer på introduktionskursus vedr. bl.a. medicinhåndtering og magtanvendelser samt intro til systematisk pædagogik og brugen af 3-punktsskemaer. Nye medarbejdere er på sidemandsoplæring i 14 dage.

Der afholdes halvårlig feed-back samtale med medarbejdere. Der findes en tjekliste, som kan anvendes til samtalen, men fokus er mere på det, som medarbejderen selv har behov for at tale om. Der er i øvrigt mulighed for samtale med nærmeste leder til enhver tid. Flere medarbejdere og et projekt deltager i Plan 98 afdansningsbal i maj 2008. Det giver god inspiration til personalet at være med og det har høj prioritet, at flest mulig deltager. Man planlægger et internt mini-afdansningsbal med en oplægsholder udefra, i efteråret 2008. 3.5. MED arbejde Hvordan er strukturen? Der afholdes MED udvalgsmøder efter fast plan. Hvordan vægtes arbejdsmiljø og sikkerhedsarbejdet i MED-udvalget? Der er berammet 52 timer per år til TR. Der er mulighed for at få tildelt ekstra tid efter konkret ansøgning. Der er ikke pt. aftalt antal timer til SR. 3.6. Tilsynets vurdering af personale- og arbejdsmiljøsituationen Vurderes personalenormeringen, personalets disponering, kvalifikationer og arbejdsforhold at matche de pædagogiske mål? Tilsynet vurderer, at normeringen matcher de arbejdsopgaver, der knytter sig til beboergruppen på Trindvold. Dog således, at der i særlige tilfælde kan være behov for ekstra normering fx i perioder, hvor en beboer er mere udadreagerende eller særligt plejekrævende. Tilsynet vurderer, at såvel ledelse som medarbejdere har et sundt fokus på trivsel og på arbejdsmiljø generelt. Det gælder også i forhold til den forestående flytning. 4. Fysiske rammer Udendørs rammer: Trindvold ligger i naturskønne omgivelser. Bo-enhederne er fordelt på flere huse og i enkelte afdelinger i husene. Der er stisystem mellem husene.

Beskrivelse af fællesarealer/værelser/lejligheder: Værelserne er meget små og der er fælles toilet og bad. En enkelt beboer har fået tildelt et større rum, der nu er opdelt i stue og soveværelse. Fællesarealer bruges bl.a. til små hyggekroge og tv-nicher. Andre dele af fællesområdet bruges til kontor. Dato og resultat af seneste bygningssyn: Pga. den forestående flytning til nye byggeri er det ikke aktuelt med bygningssyn. Planlagte ombygninger: Ikke aktuelt Dato for seneste beredskabsplan, brandsyn og brandøvelse og resultatet heraf: Ikke oplyst Levnedsmiddelkontrol seneste besøg og resultatet heraf: Ikke oplyst 4.1. Tilsynets vurdering af de fysiske rammer Er de fysiske rammer egnede? Er standarden tilfredsstillende? Ikke relevant. 5. Organisation, drift og forretningsgange Faktuelt: Pladsnormering: Bo Beskæftigelse/skole Budgetramme Personalenormering Personalekvotient Takst år Belægning (seneste måned) Evt. bemærkninger: Hele tilbuddet 38 Afdeling

Normeringen ændres til 32 ved flytningen til Nr. Bjert. Seks pladser overgår til kommune. Budgetmæssige oplysninger ikke oplyst. 5.1. Økonomi Forbrugsprocent i forhold til det forventede: Det endelige regnskab for 2007 er ikke kendt endnu. Men et første udkast viser et betydeligt mindreforbrug i 2007. Årsag til mer-/ mindreforbrug: Rammens størrelse / økonomistyring / andet? Den umiddelbare vurdering er, at det skyldes det meget sent fremsendte budget for 2007 og en stor usikkerhed på de økonomiske forhold pga. manglende overblik på IT-siden. Evt. bemærkninger ved seneste revisionsbesøg: ikke oplyst. 5.2. Ledelse og organisation Er ansvars- og kompetencefordelingen synlig for medarbejderne? Tilsynet vurderer, at der er tydelighed i kompetencefordelingen. Og at såvel medarbejdere som afdelingsledere har adgang til den hjælp og støtte fra nærmeste leder, som de har brug for i det daglige arbejde. Hvordan holder forstanderen sig informeret om kvaliteten af tilbuddets ydelser? Centerlederen kommer jævnligt på alle afdelinger og holder sig orienteret om såvel praktiske gøremål som pædagogiske mål og opfølgning herpå. Centerlederen holder møde med afdelingsledere og er i øvrigt til rådighed, når der er behov for at hun inddrages i opgaver og håndtering af konkrete problemstillinger. Holder møde med nat medarbejderne og deltager jævnligt ved personalemøder i husene. Hvorledes kommunikeres regler og retningslinier? Politikker drøftes jævnligt på personalemøder, som et punkt på dagsorden. MED strukturen er på plads. Udviklingstendenser: Ledelsen vurderer, at deres målgruppe indenfor en kort årrække vil blive yngre. Demens problematikken vil fortsat være et fokusområde på Trindvold. Men flere ældre vil blive i egen bolig. Man gør ikke noget konkret i dag for at forberede sig til den nye, yngre målgruppe, dog er den daglige struktur, der ligger i tilbuddet, også målrettet yngre, og målgruppen er allerede

yngre, da de borgere, der visiteres, er yngre end tidligere. Evt. planer for organisationsudvikling / særlige projekter: Der arbejdes løbende med den systematiske pædagogik og alle projekter knytter sig direkte til principperne heri. Det gælder såvel i det daglige arbejde som ift. overordnede rammer. 5.3. Tilsynets vurdering af de organisatoriske og driftsmæssige forhold Herunder evt. budgetproblemer og problemstillinger vedr. ledelse og organisering. Tilsynet vurderer, at der er flot opmærksomhed på og håndtering af de udfordringer, der fulgte af, at man ikke kendte budgettet for 2007 før langt hen på året. Første del af flytningen til Hedensted og den forestående flytning til Nr. Bjert har uundgåeligt ført til store ændringer og udskiftning i personalegruppen og på afdelingslederniveau. Tilsynet vurderer, at ledelse og medarbejdere på Trindvold har forholdt sig realistisk og konstruktivt til de udfordringer, der er fulgt heraf. 6. Evt. særlige tværgående fokuspunkter De fysiske rammer. 6.1. Tilsynets vurdering: Se pkt. 4.s 7. Interne tilsyn Hvor mange interne tilsyn er aktuelt gennemført, og hvornår afsluttes gennemgangen? Der er ikke gennemført internt tilsyn, men centerlederen bemærker, at hun jævnligt er rundt på alle afdelinger og derfor ved, hvad der særligt skal være fokus på i en given periode. Hvem har deltaget i de interne tilsyn, og hvad er de væsentligste

opfølgningspunkter? 7.1. Tilsynets vurdering af de interne tilsyn Intet at bemærke 8. Kvalitetssikring og -udvikling Hvorledes er anbefalingerne fra seneste tilsynsrapport for henholdsvis anmeldt og uanmeldt tilsynsbesøg fulgt op? Ved tidligere tilsyn blev der sat fokus på opkvalificering af handleplaner og skriftlighed, bl.a. i forhold til at præcisere og konkretisere mål og delmål. Der arbejdes fortsat med denne del, om end forsinket da fokus pt. primært er på forholdene omkring den forestående flytning til Nr. Bjert. 8.1. Tilsynets vurdering af arbejdet med tilsynets tidligere anbefalinger: Se ovenfor