AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10: Opgave 11: 75 % fordelt ligeligt på de enkelte opgaver 25 % fordelt på denne ene opgave Opgavesættet består af 20 sider. Kontroller venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Opgaverne skal besvares på den afsatte plads, men det forventes ikke at alle siderne nødvendigvis udfyldes for at opnå en fyldestgørende besvarelse. Der må ikke anvendes skriftlige eller elektroniske hjælpemidler. Husk at skrive eksamensnummer på siderne med spørgsmål. 1
Følgende termer anvendes i opgaveformuleringen: Angive (eller anføre): Begrund Beskrive: Beskriv kort: Definere: Diskutér: En besvarelse i få, klare ord fx angiv en muskels virkning. En systematisk, sammenhængende forklaring i ord, (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger - fx begrund hvilke(n) nervebane(r), der er afficeret af læsionen. Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Besvares som en systematisk, sammenhængende meddelelse i ord (telegramstil er tilladt), evt. ledsaget af forklarende tegninger fx beskriv hjernens overflade. Detaljer udelades. En kort forklaring af strukturens eller begrebets væsentligste træk fx definér et perifert ganglion. Anvendes hvor der ønskes en beskrivelse af anatomiske og/eller funktionelle sammenhænge på et mere overordnet niveau. Gør rede for (eller redegør for): En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsag- /virkningssammenhænge fx gør rede for strækreflexen. Karakterisere: Markér, indtegn: Nævn (benævn, navngiv) Opdele eller inddele: Skitsér: Tegn: En kort angivelse af de strukturelle/funktionelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle) fx karakterisér de hulrum som indeholdes i hjernen. Ofte på en skematisk tegning fx markér nc. lentiformis. En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hvirvellegemerne Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne fx inddel basalganglierne. Anvendes, når man kun ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. Anvendes også, når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer. Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse, eller en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. 2
Opgave 1 Knogledannelse A Beskriv kort hvordan rørknogler og flade knogler dannes, og angiv herunder hvordan knogledannelsen adskiller sig mellem de to typer knogler. B Angiv mindst tre celletyper af væsentlig betydning for dannelsen af knoglevæv, og redegør kort for disse celletypers funktioner. C Nogle hormoner påvirker knogle dannelse. Redegør kort herfor. 3
Opgave 1 (fortsat) 4
Opgave 2 Hvirvelsøjlen A Beskriv opbygningen af et hvirvellegeme (vertebra), gerne illustreret ved en tegning. B Angiv, gerne ved hjælp af en simpel tabel, hvorledes hvirvellegemer fra forskellige dele af hvirvelsøjlen adskiller sig. C Angiv to typer ledforbindelser mellem to vertebrae. 5
Opgave 2 (fortsat) 6
Opgave 3 Muskulatur Beskriv forskellene på følgende typer af muskelkontraktion: A Isometrisk kontraktion B Koncentrisk kontraktion C Ekcentrisk kontraktion Beskrivelsen bør omfatte oplysninger og ændringer i musklens længde og påvirkning af tilknyttede led. 7
Opgave 4 Muskulatur Beskriv kort de cellulære begivenheder, der sker fra aktivering af en motoriske forhornscelle til kontraktion af de innerverede muskelfibre. Medindrag forholdene ved: A Den motoriske forhornscelle, inkl. dendritter, cellelegeme og axon B Den neuromuskulære endeplade C Muskelfibrene 8
Opgave 5 Det autonome nervesystem A Beskriv den overordnede opbygning af det autonome nervesystem. Illustrér gerne beskrivelsen med en tegning. B Angiv hvilke neurotransmittere, der findes i det det autonome nervesystem og i hvilke synapser. C Angiv efter eget valg mindst to organer med sympatisk og parasympatisk innervation giver anledning til forskelligartet reaktion, og beskriv kort den funktionelle effekt af den sympatiske og parasympatiske innervation af disse organer. 9
Opgave 5 (fortsat) 10
Opgave 6 Ledningsbaner A Indtegn på et vellignende tværsnit af medulla spinalis mindst tre ascenderende ledningsbaner. B Udvælg to ascenderende ledningsbaner, der har funktionelt endeområde i cortex cerebri, og beskriv disse ledningsbaner med hensyn til lokalisation af nervecellelegeme, forløb af axoner, inkl. eventuelt krydsning undervejs i centralnervesystemet, samt de synaptiske afbrydelser i ledningsbanerne. 11
Opgave 7 Motoriske forhold ved den neurologiske undersøgelse A Angiv navnet på den ledningsbane, der regulerer viljestyret motorik af skeletmuskulaturen. B Ved en neurologisk undersøgelse undersøges de motoriske forhold med henblik på funktion af øvre eller 1. motoriske nervecelle og nedre eller 2. motoriske nervecelle. Definér, hvad der menes med disse termer og angiv lokalisationen for disse nerveceller. C Beskriv kort, gerne ved hjælp af en tabel, forskellene i symptomerne på beskadigelse af henholdsvis øvre eller 1. motoriske nervecelle og nedre eller 2. motoriske nervecelle i form af refleksforhold, muskeltonus, muskelkraft, samt ufrivillige trækninger i muskelfibre (fibrillationer). 12
Opgave 8 Billedet viser en hjernescanning af voksen person: Anfør navn for de fra A-H markerede strukturer/hjernelapper/hulrum: A B C D E F G 13
H EKSAMENSNUMMER: Opgave 9 Neurofysiologi Beskriv hvordan ioner af Kalium og Natrium varierer henover den neuronale cellemembranen i form af : A B C Den intra- og extracellulære koncentration i den repolariserede (hvilende) nervecelle. Vandringen af disse ioner i forbindelse med et aktionspotentiale. Den kvantitative transport af disse ioner genereret af Na/K pumpen. 14
Opgave 10 Neurofysiologi Skitser grafisk følgende faser i et typisk axonalt aktionspotentiale: Depolarisering, repolarisering og hyperpolarisering, og angiv de omtrentlige værdier for membranpotentialet ved de tre forskellige faser. 15
Opgave 11 Klinisk casus En 22-årig mand henvises med symptomer på tiltagende lammelse af højre ben og sensoriske forstyrrelser svarende til venstre ben og sædepartiet igennem den sidste måned. Gennem det sidste års tid har han haft smerter helt opadtil i ryggen, som radierede ud i højre arm og hånd, og som forværredes ved hoste. Han har modtaget behandling af rygsøjlen med nogen effekt, men der var forsat en let smerte højt i ryggen. Den neurologiske undersøgelse viser: a) let nedsat muskelkraft på højre arm, især svarende til håndleddet, og med let svind af højre arms muskelmasse. b) let nedsættelse af biceps- og tricepsrefleksen på højre arm i forhold til normale forhold på venstre side. c) besvær med styring og lammelse af højre ben. d) forøget Achillessene- og patellarrefleks på højre ben med forøget modstand med passiv bevægelse af leddene sammenlignet med venstre side, samt positiv Babinski s refleks på højre side. e) nedsat smerte- og temperatursans på venstre underekstremitet og sædeparti. Motoriske og sensoriske forhold for resten af kroppen og ansigtet fandtes normale. A. For hvert af punkterne a. e. ønskes en redegørelse for, hvilke strukturer (nerver, nervebaner m.v.) der sandsynligvis er berørt. B. Baseret på ovennævnte ønskes en begrundet redegørelse for den sandsynlige placering og afgrænsning af den skadevoldende proces. 16
Opgave 11 17
Opgave 11 18
Opgave 11 19
Opgave 11 20