Studieprøven November-december 2018 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Holdninger til sundhed Opgave 2: Offentlig forsørgelse Opgave 3: Forbrug Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger Tid: 3 timer PRODUKTIONSNR. 26
Opgave 1 Holdninger til sundhed Fakta Undersøgelse af sundhedsskepsis blandt danskere. Andel i procent der er enig/uenig i følgende udsagn. Andre svar er ikke medtaget Samfundet er præget af sundhedshysteri. Sundhed fylder generelt meget i den offentlige debat. Jeg synes, det er svært at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt. I virkeligheden ved læger og forskere meget lidt om, hvad der er sund og usund livsstil. 100 100 100 100 Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig Enig Uenig 80 80 80 80 60 58 60 60 58 60 40 20 37 30 16 40 20 28 33 41 24 40 20 25 33 45 40 20 19 44 30 35 0 0 0 0 2011 2016 2011 2016 2011 2016 2011 2016 Kilde: Mellem broccoli og bajere, Mandag Morgen og Trygfonden, 2018. 2
Diskussioner om, hvad der er sundt og usundt, fylder meget i den offentlige debat, og sundhed er et populært emne i medierne. Talrige artikler, tv-programmer, Facebook-grupper mm. handler om sundhed på forskellige måder, og der rapporteres jævnligt om nye forskningsresultater, der fortæller, hvordan man bedst holder sig sund. Nogle peger dog på, at det store fokus på sundhed også kan have en skyggeside, og at det at have et godt liv er kommet til at handle for meget om at være sund. Opgave Gør ud fra faktainformationen kort rede for væsentlige træk i ændringerne i holdningen til sundhed. Hvilke årsager kan der være til de holdningsændringer, som faktainformationen viser? Hvilke konsekvenser mener du, at det store fokus på sundhed i den offentlige debat kan have? Tag stilling til udsagnet: Den enkelte borgers sundhed er ikke samfundets ansvar! (Besvarelsen af dette punkt skal udgøre mindst 25 % af den samlede besvarelse). Du skal skrive minimum 400 ord. 3
Opgave 2 Offentlig forsørgelse Fakta Antal offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder, 16-64 år 2016 SU-modtagere 2015 Nettoledige 2014 2013 2012 2011 2010 2009 2008 Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse Barselsdagpenge mv. Førtidspension Efterløn Øvrige ydelsesmodtagere 0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000 1.100 1.200 Tusinde Kilde: Danmarks Statistik, 2016 Antal modtagere af folkepension 2016 1.098.450 2008 867.243 Note: Gruppen Nettoledige indbefatter både ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Vejledning og opkvalificering indeholder efteruddannelse og kompetencegivende kurser. Det kan være AMU-kurser, social- og sundhedsuddannelse eller anden ordinær uddannelse. Personer, som deltager i disse forløb, modtager samtidig offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp eller integrationsydelse. Kilde: Danmarks Statistik 4
Den danske velfærdsstat er bl.a. kendetegnet ved et socialt sikkerhedsnet. Det sociale sikkerhedsnet sikrer, at borgerne har mulighed for at modtage offentlig forsørgelse efter behov. Da en betydelig del af statens udgifter går til at opretholde det sociale sikkerhedsnet, diskuteres det, hvilke grupper der skal være berettigede til forsørgelse. Det er en problemstilling, som er blevet skærpet i de seneste år, da den demografiske udvikling betyder, at udgifterne til folkepensionen er stigende. Opgave Gør ud fra faktainformationen kort rede for væsentlige træk i udviklingen af antal offentligt forsørgede i den erhvervsaktive alder fordelt på forskellige kategorier samt for udviklingen i antallet af folkepensionister. Hvilke årsager kan der være til den udvikling, som faktainformationen viser? Hvad kan man efter din mening gøre for at sikre, at der er råd til et socialt sikkerhedsnet i fremtiden? Tag stilling til udsagnet: Den danske velfærdsmodel fjerner motivationen til at arbejde. Folk bør lære at klare sig selv! (Besvarelsen af dette punkt skal udgøre mindst 25 % af den samlede besvarelse). Du skal skrive minimum 400 ord. 5
Opgave 3 Forbrug Fakta Udvikling i danskernes privatforbrug pr. person 1966 2015 (målt i faste 2010-kroner) 160.000 150.000 140.000 130.000 120.000 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 Danskernes privatforbrug i 1955 og 2015 60% 50% 40% 30% 20% 1966 1968 1970 1972 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 10% 0% Mad- og drikkevarer Tøj og sko Boligudstyr Bolig inkl. lys og varme Fritid, underholdning og rejser Transport og kommunikation 1955 Andre varer og tjenester (inkl. hushjælp) 2015 Kilde: Dansk Erhverv 6
Politikere og økonomer taler ofte om, at et stigende privatforbrug er godt for den økonomiske vækst og udviklingen i samfundet. Andre, fx miljøforkæmpere, er mere skeptiske og advarer om, at det kan have mange og vidtrækkende konsekvenser, hvis vi bliver ved at forbruge, som vi gør. Opgave Gør ud fra faktainformationen kort rede for væsentlige træk i udviklingen i danskernes forbrug fra 1966 til 2015, samt for væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønster fra 1955 til 2015. Hvilke årsager kan der være til den udvikling, som faktainformationen viser? Hvilken betydning vurderer du, at et stigende privatforbrug på globalt plan kan have? Tag stilling til udsagnet: Befolkningerne i de udviklede lande er simpelthen blevet for rige! (Besvarelsen af dette punkt skal udgøre mindst 25 % af den samlede besvarelse). Du skal skrive minimum 400 ord. 7
NOVEMBER-DECEMBER 2017