HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

Relaterede dokumenter
13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

5 millioner europæere har opgivet håbet om et job

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

12. april Reformpakken 2020

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

24. februar Konvergensprogram 2009

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Produktivitet og vækst

Et årti med underskud på de offentlige finanser

Velfærdssamfund og produktivitetsvækst en modsætning?

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Langtidsledighed og initiativer

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

2. Marts Konvergensprogram, 2009

Efterlønsafskaffelse giver Danmark højeste pensionsalder internationalt

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Vejledning til indberetning af store debitorer

Den europæiske gælds- og finanskrise v/ Claus Vastrup

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen Tirsdag, den 18. september 2012

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

STÅR LEDIGE I DIN KOMMUNE TIL RÅDIGHED?

FÉDÉRATION INTERNATIONALE DE GYMNASTIQUE

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Behovet for arbejdskraft fremover

Flere lande har problemer med EU-henstillingen

Dagens program. Svend Aage Madsen

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

kan fremgangen fortsætte?

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Ansvarlighed og varig velfærd. Finanslovforslaget 2011

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Hængekøjen. FTF/NetØk 20. august Af Frederik I. Pedersen - - acebook - twitter.com/taenketank. Af Frederik I.

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

XX. En mere heterogen befolkning

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

Vejledning til indberetning af store debitorer

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Europaudvalget 2010 Rådsmøde økofin Bilag 4 Offentligt

TABEL I: EU-MEDLEMSSTATERNES FISKERFLÅDER (EU-28) I 2014

MØDER MELLEM BORGERE

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

EU kommer styrket ud af krisen

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Vejledning til indberetning af store debitorer

Bedre styr på de offentlige finanser i EU vil gavne virksomhederne

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FREM MOD 2025

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Oversigt over resuméer

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Fattigdom i EU-landene

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget

Statistisk bilag til Del 1

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Små og mellemstore virksomheders

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Transkript:

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Institut for Økonomi

Statsgældskrisen Torben M. Andersen Institut for økonomi Aarhus Universitet

Finanskrisen 1. fase 2.fase 3. fase Finansielle bobler, ustabilt finansielt system Faldende forbrug, investeringer Økonomisk recession Ekspansiv finanspolitik Store budgetunderskud og stigende gæld Opstramning af finanspolitikken Fortsat afmattet økonomisk udvikling

Statsgældskrise - Hvorfor? Finanskrisen? Politiske fejl? Markedsfejl? Euroen fejlkonstruktion?

Finanskrisen og de offentlige finanser 5.0 1.0 4.0 Vækst OECD 0.0 3.0-1.0 2.0-2.0 Vækst 1.0 0.0-1.0 2000 2001 2002 2003 Offentlig saldo 2007 2006 2005 2004 2008 2009 2010 2011-3.0-4.0-5.0-6.0 Budgetsaldo % BNP -2.0-7.0-3.0-8.0-4.0-9.0

Offentlig gæld 200 150 2010 2009 2008 % af BNP 100 50 60% 2007 0-50

Fortidens syndere: Manglende konsolidering! 120 OECD 100 80 % af BNP 60 40 20 0

Har i glemt demografien? 0,6 0,5 Ældrekvoten OECD Europe Flere ældre: pensioner, sundhedsvæsen, ældrepleje 0,4 0,3 0,2 Mindre arbejdsstyrke 0,1 0,0 2007 2012 2017 2022 2027 2032 2037 2042 2047 = udgifter løber fra indtægterne

% af BNP 25 Gæld+Demografi: Permanente krav til årligt overskud! 20 Efterlønsreform = budgetforbedring på mindre end 1 % af BNP!! 15 10 5 0 DK HU SE EE IT BG FI DE AT PL MT BE FR NL SK PT LV RO CZ LT SI CY LU UK IE ES EL -5

Underskudsbias Systematik tendens til underskud i de offentlige finanser Asymmetri: Større forværring i dårlige tider, end forbedring i gode tider Politisk bias: kortsigtede hensyn på bekostning af de langsigtede

Tilpasning af de offentlige finanser Asymmetri? Budgettilpasning Gode tider: overskud Dårlige tider: underskud 1.2 1 0.8 0.6 0.4 Dårlige tider Gode tider 0.2 Symmetri eller tends 0 til at underskud er -0.2 større end overskud?

Renten på statsobligationer Germany Belgium Ireland Spain France Italy Netherlands Austria Portugal Finland Greece Gældsrisiko Valutakursrisiko

Rentereaktioner i krislande 25 20 % 15 10 5 Frankring Spanien Italien Portugal Grækenland Irland 0

Statgældskrise Store budgetunderskud kort og lang sigt Stigende gæld Stigende renteudgifter øget underskud og gæld! Gældsspiral udløses ingen selvkontrol

Rente og gældsdynamik Primær budget saldo, % BNP 8 7 6 5 4 3 2 1 Krav til primærsaldo for at holde uændret gæld! Gæld, % BNP 280 260 240 220 200 180 160 140 120 Gælddynamik 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 Gæld, % BNP 120 130 140 150 100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 År 1% 3% 5% 1% 3% 5%

Grænser for gæld? Renteeffekt: Gæld over 75% af BNP Væksteffekt: Gæld over 90% af BNP Stabiliseringsevne: Gæld over 75% af BNP

Brutto- og nettogæld 250 200 Bruttogæld 150 Nettogæld 100 50 % 0-50 -100-150 -200

Dobbelte underskud 15.0 CHE UK IRL USA ICE GRE JPN FRA POL ESP POR SWE NLD GER AUT DNK LUX CZA FIN BEL HUN ITA SLV CAN AUS NZL 10.0 5.0 0.0-5.0-10.0 KOR Betalingsbalance, % af BNP -15.0-15.0-13.0-11.0-9.0-7.0-5.0-3.0-1.0 1.0 3.0 5.0 Budgetsaldo, % af BNP

Euro-området En nationalbank (ecb) = alle har samme pengepolitik 17 lande = 17 regeringer = 17 x finanspolitik Hvordan styres det?

Euroens regler Stabilitets- og vækstpagten Krav til de offentlige finanser: Underskud må ikke være større end 3 % af BNP Gæld må ikke været større end 60% af BNP Hverken ECB eller noget medlemsland hæfter for et andet lands gæld ------ Markedet vil skabe disciplin! Hvem holder statsobligationerne?

-20-15 -10-5 0 5 10 IRE UK LAT GRE SPA LIT FRA POR POL SLO ROM NET SLV BEL CYP CZH AUT ITA GER DEN FIN MAL LUX HUN SWE EST BUL 2007-20 -15-10 -5 0 5 10 IRE UK LAT GRE SPA LIT FRA POR POL SLO ROM NET SLV BEL CYP CZH AUT ITA GER DEN FIN MAL LUX HUN SWE EST BUL 2007 2010 FINANSKRISEN Budgetunderskud

Fælles pengepolitik men indre spændinger!! 1.25 Konkurrenceevne 1.2 1.15 1.1 Tyskland Euro området samlet 1.05 1 0.95 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Det politiske dilemma! Exit strategi = hvordan får man styr på finanserne? Opstramning Øg skatterne Besparelser Kort sigt: negativ effekt på økonomien Hvis ikke Stigende gæld Stigende renter Mistet selvbestemmelse Økonomisk afmatning

Danmark vi er ikke helt i mål! 3 Systematiske budgetunderskud 2 1 % af BNP 0 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033 2036 2039 2042 2045 2048-1 -2-3 -4-5

Konklusion Store gældsproblemer = store tilpasningskrav Manglende politisk kapital Nye regler for ØMU-området Lang tilpasningsperiode