HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

Relaterede dokumenter
Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Europæisk statsgældskrise: Forløb og årsager

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Langtidsledighed og initiativer

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Vejledning til indberetning af store debitorer

Den europæiske gælds- og finanskrise v/ Claus Vastrup

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen Tirsdag, den 18. september 2012

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Dagens program. Svend Aage Madsen

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

Vejledning til indberetning af store debitorer

Fattigdom i EU-landene

SOCIAL KONTROL. Tre definitioner og indfaldsvinkler til social kontrol

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Transkript:

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Finanskrisen er blevet til en statsgældskrise er vi fanget i en lavvækstfælde? Professor Torben M. Andersen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Institut for Økonomi

Statsgældskrisen Torben M. Andersen Institut for økonomi Aarhus Universitet

Finanskrisen 1. fase 2.fase 3. fase Finansielle bobler, ustabilt finansielt system Faldende forbrug, investeringer Økonomisk recession Ekspansiv finanspolitik Store budgetunderskud og stigende gæld Opstramning af finanspolitikken Fortsat afmattet økonomisk udvikling

Statsgældskrise - Hvorfor? Finanskrisen? Politiske fejl? Markedsfejl? Euroen fejlkonstruktion?

Finanskrisen og de offentlige finanser 5.0 1.0 4.0 Vækst OECD 0.0 3.0-1.0 2.0-2.0 Vækst 1.0 0.0-1.0 2000 2001 2002 2003 Offentlig saldo 2007 2006 2005 2004 2008 2009 2010 2011-3.0-4.0-5.0-6.0 Budgetsaldo % BNP -2.0-7.0-3.0-8.0-4.0-9.0

Offentlig gæld 200 150 2010 2009 2008 % af BNP 100 50 60% 2007 0-50

Fortidens syndere: Manglende konsolidering! 120 OECD 100 80 % af BNP 60 40 20 0

Har i glemt demografien? 0,6 0,5 Ældrekvoten OECD Europe Flere ældre: pensioner, sundhedsvæsen, ældrepleje 0,4 0,3 0,2 Mindre arbejdsstyrke 0,1 0,0 2007 2012 2017 2022 2027 2032 2037 2042 2047 = udgifter løber fra indtægterne

% af BNP 25 Gæld+Demografi: Permanente krav til årligt overskud! 20 Efterlønsreform = budgetforbedring på mindre end 1 % af BNP!! 15 10 5 0 DK HU SE EE IT BG FI DE AT PL MT BE FR NL SK PT LV RO CZ LT SI CY LU UK IE ES EL -5

Underskudsbias Systematik tendens til underskud i de offentlige finanser Asymmetri: Større forværring i dårlige tider, end forbedring i gode tider Politisk bias: kortsigtede hensyn på bekostning af de langsigtede

Tilpasning af de offentlige finanser Asymmetri? Budgettilpasning Gode tider: overskud Dårlige tider: underskud 1.2 1 0.8 0.6 0.4 Dårlige tider Gode tider 0.2 Symmetri eller tends 0 til at underskud er -0.2 større end overskud?

Renten på statsobligationer Germany Belgium Ireland Spain France Italy Netherlands Austria Portugal Finland Greece Gældsrisiko Valutakursrisiko

Rentereaktioner i krislande 25 20 % 15 10 5 Frankring Spanien Italien Portugal Grækenland Irland 0

Statgældskrise Store budgetunderskud kort og lang sigt Stigende gæld Stigende renteudgifter øget underskud og gæld! Gældsspiral udløses ingen selvkontrol

Rente og gældsdynamik Primær budget saldo, % BNP 8 7 6 5 4 3 2 1 Krav til primærsaldo for at holde uændret gæld! Gæld, % BNP 280 260 240 220 200 180 160 140 120 Gælddynamik 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 Gæld, % BNP 120 130 140 150 100 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 År 1% 3% 5% 1% 3% 5%

Grænser for gæld? Renteeffekt: Gæld over 75% af BNP Væksteffekt: Gæld over 90% af BNP Stabiliseringsevne: Gæld over 75% af BNP

Brutto- og nettogæld 250 200 Bruttogæld 150 Nettogæld 100 50 % 0-50 -100-150 -200

Dobbelte underskud 15.0 CHE UK IRL USA ICE GRE JPN FRA POL ESP POR SWE NLD GER AUT DNK LUX CZA FIN BEL HUN ITA SLV CAN AUS NZL 10.0 5.0 0.0-5.0-10.0 KOR Betalingsbalance, % af BNP -15.0-15.0-13.0-11.0-9.0-7.0-5.0-3.0-1.0 1.0 3.0 5.0 Budgetsaldo, % af BNP

Euro-området En nationalbank (ecb) = alle har samme pengepolitik 17 lande = 17 regeringer = 17 x finanspolitik Hvordan styres det?

Euroens regler Stabilitets- og vækstpagten Krav til de offentlige finanser: Underskud må ikke være større end 3 % af BNP Gæld må ikke været større end 60% af BNP Hverken ECB eller noget medlemsland hæfter for et andet lands gæld ------ Markedet vil skabe disciplin! Hvem holder statsobligationerne?

-20-15 -10-5 0 5 10 IRE UK LAT GRE SPA LIT FRA POR POL SLO ROM NET SLV BEL CYP CZH AUT ITA GER DEN FIN MAL LUX HUN SWE EST BUL 2007-20 -15-10 -5 0 5 10 IRE UK LAT GRE SPA LIT FRA POR POL SLO ROM NET SLV BEL CYP CZH AUT ITA GER DEN FIN MAL LUX HUN SWE EST BUL 2007 2010 FINANSKRISEN Budgetunderskud

Fælles pengepolitik men indre spændinger!! 1.25 Konkurrenceevne 1.2 1.15 1.1 Tyskland Euro området samlet 1.05 1 0.95 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Det politiske dilemma! Exit strategi = hvordan får man styr på finanserne? Opstramning Øg skatterne Besparelser Kort sigt: negativ effekt på økonomien Hvis ikke Stigende gæld Stigende renter Mistet selvbestemmelse Økonomisk afmatning

Danmark vi er ikke helt i mål! 3 Systematiske budgetunderskud 2 1 % af BNP 0 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033 2036 2039 2042 2045 2048-1 -2-3 -4-5

Konklusion Store gældsproblemer = store tilpasningskrav Manglende politisk kapital Nye regler for ØMU-området Lang tilpasningsperiode