Rammeaftale på det sociale område, det almene boligområde og dele af specialundersvisningen mellem

Rammeaftale på det sociale område, det almene boligområde og dele af specialundersvisningen mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen September 2006

Denne rammeaftale er vedtaget af regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne Kristian Ebbensgaard, formand for forberedelsesudvalget i Region Sjælland Poul Lindor Nielsen, formand for sammenlægningsudvalget i Roskilde Kommune Flemming Jensen, formand for sammenlægningsudvalget i Lejre Kommune Hans Barlach, borgmester i Greve Kommune Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune Torben Hansen, formand for sammenlægningsudvalget i Køge Kommune Poul Arne Nielsen, formand for sammenlægningsudvalget i Stevns Kommune Finn Madsen, formand for sammenlægningsudvalget i Odsherred Kommune Jørn Sørensen, formand for sammenlægningsudvalget i Holbæk Kommune Tommy Dinesen, formand for sammenlægningsudvalget i Kalundborg Kommune Ivan Hansen, formand for sammenlægningsudvalget i Sorø Kommune Lis Tribler, formand for sammenlægningsudvalget i Slagelse Kommune Niels Ulrich Hermansen, borgmester i Ringsted Kommune Henning Jensen, formand for sammenlægningsudvalget i Næstved Kommune René Tuekær, formand for sammenlægningsudvalget i Faxe Kommune Henrik Holmer, formand for sammenlægningsudvalget i Vordingborg Kommune Kaj Petersen, formand for sammenlægningsudvalget i Guldborgsund Kommune Stig Vestergaard, formand for sammenlægningsudvalget i Lolland Kommune Side 2 af 41

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...4 1. RAMMEAFTALENS LOVGRUNDLAG... 4 2. RAMMEAFTALENS PARTER... 4 3. OVERORDNET TIDSPLAN... 4 4. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER... 5 DEL 1...7 FÆLLES BESTEMMELSER...7 5. RAMMEAFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 7 5.1 Samarbejdet om rammeaftalen...7 5.2 Forpligtelser...8 5.3 Særlig aftale vedrørende Grønland og Færøerne...8 5.4 Rammeaftalens konkrete omfang...10 5.5 Vilkår for en kommunalbestyrelses overtagelse af et regionalt drevet tilbud...12 5.6 Erfarings- og udviklingslinier...12 5.7 Tilbudsområder...16 5.8 Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud...17 5.9 Overordnede retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse...18 5.10 Håndtering af akut opståede behov og ventelister, og tomme pladser....19 5.11 Aftaler om adgang til regionens tilbud for kommuner uden for Region Sjælland...20 5.12 Enkeltmandstilbud...20 5.13 Samråd og tilsyn for udviklingshæmmede lovovertrædere...20 6. GENERELLE AFTALER VEDRØRENDE ØKONOMI... 22 6.1 Indledning...22 6.2 Lovgrundlag...22 6.3 Overordnede principper...22 7. PROCEDURER FOR JUSTERING AF RAMMEAFTALEN... 24 DEL 2...25 FÆLLES BESTEMMELSER FOR HVERT OMRÅDE...25 8. DE SAMLEDE TILBUD OPDELT EFTER TYPE... 25 8.1 Dagtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( 32)...25 8.2 Klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( 36)...26 8.3 Døgntilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( 67, stk. 2)...26 8.4 Aflastningstilbud til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ( 67.2)...27 8.5 Sikrede døgninstitutioner ( 67, stk. 3)...27 8.6 Tilbud om behandling af stofmisbrugere ( 101)...28 8.7 Beskyttet beskæftigelse ( 103)...29 8.8 Aktivitets- og samværstilbud ( 104)...30 8.9 Midlertidigt ophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ( 107.2)...31 8.10 Længerevarende ophold til personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ( 108)...32 8.11 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder ( 109)...36 8.12 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer ( 110)...36 8.13 Specialrådgivningstilbud ( 10 12) og hjælpemidler ( 112)...37 8.14 Lands- og landsdelsdækkende specialundervisningstilbud...39 8.15 Undervisningsinstitutioner for personer med tale-, høre-, og synsvanskeligheder...40 DEL 3 (SE SELVSTÆNDIG BIND INSTITUTIONSOVERSIGT )...41 Side 3 af 41

Indledning Rammeaftale for 2007 mellem Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen 1. Rammeaftalens lovgrundlag Denne rammeaftale indgås i henhold til servicelovens 6, stk. 4, almenboliglovens 185 b samt 47 stk. 3, 2. pkt. i lov om folkeskolen og 6h stk. 3, 2. pkt. i lov om specialundervisning for voksne, jf. lov nr. 592 af 24. juni 2005. Rammeaftalens hovedindhold er at sikre, at det nødvendige udbud af pladser er til stede indenfor specialiserede tilbud på socialområdet, socialpsykiatri og dele af specialundervisning. 2. Rammeaftalens parter Rammeaftalen indgås med de 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland og regionsrådet i Region Sjælland. I samarbejdet omkring rammeaftalen er følgende involveret: Politiske organer: Regionsrådet i Region Sjælland (pt. forberedelsesudvalget) og de kommende 17 kommuners kommunalbestyrelser (pt. sammenlægningsudvalgene). Kontaktudvalget, som består af de 17 borgmestre for kommunalbestyrelserne i regionen og formanden for Regionsrådet. Udvalget skal sikre samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og regionsrådet. Kommunekontaktrådet nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i Region Sjælland. Består af de 17 borgmestre og 13 supplerende medlemmer i alt 30 medlemmer. Administrative organer: Styregruppen vedrørende rammeaftalen nedsat af kontaktudvalget 3. Overordnet tidsplan Rammeaftalens grundlag er de kommunale redegørelser, som kommunerne ifølge loven skal afgive senest den 1. maj. På baggrund af disse udarbejder Region Sjælland et udkast til rammeaftale, som drøftes med kommunerne i regionen og Region Sjælland. På baggrund af disse drøftelser udfærdiges endelig rammeaftale, som skal vedtages senest den 15. oktober. Denne rammeaftale er endelig vedtaget og godkendt af kommunalbestyrelserne og regionsrådet i region Sjælland. Rammeaftalen er vedtaget og godkendt i enighed. Side 4 af 41

4. Indledende bemærkninger Denne rammeaftale er den første af de årlige aftaler, der skal indgås mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunerne i regionen om forsyningsansvaret og forpligtelserne på det sociale område tilbud omfattet af lov om social service og lov om almene boliger m.v. Denne rammeaftale er også den første, der skal indgås af de samme parter om forsyningsansvaret og forpligtigelserne på specialundervisningsområdet i henhold til lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Med kommunalreformen er der sket en markant omstilling af den offentlige sektor, som har fået nye aktører og en ny fordeling af opgaverne. Fra 1. januar 2007 er alle myndighedsopgaver på de nævnte områder i forhold til borgerne overgået til kommunerne. Myndighedsansvar Kommunerne har fremover myndighedsansvaret, ansvaret for forsyningen og ansvaret for finansieringen, hvilket betyder, at den enkelte kommunalbestyrelse har det samlede ansvar for at træffe afgørelser om borgerens visitation til tilbud, ansvar for at sikre, at der tilbydes relevante tilbud til borgerne samt ansvar for at finansiere tilbudene. Aktører Med reformen er både Region, kommunerne og private leverandører af tilbud. Forsyningsforpligtigelse Både kommunerne og Region Sjælland har et regionalt leverandøransvar på en række opgaveområder. Leverandøransvaret omfatter forpligtigelsen til at levere tilbud til kommunerne, til at tilpasse kapaciteten efter kommunernes behov samt til at udvikle tilbuddene. Planlægnings- og udviklingsredskab Der er derfor brug for et centralt planlægnings- og udviklingsredskab, som kan sikre, at der sker den nødvendige koordinering af tilbudene i regionen, så borgerne får de tilbud, de har krav på efter serviceloven. Videre er det centralt at sikre, at den til enhver tid eksisterende kapacitet på området udnyttes så effektivt, som overhovedet muligt. Med rammeaftalen sikres borgerne en høj grad af samordning og kvalitet i tilbuddene på det specialiserede sociale område og i forhold til dele af specialundervisningen, hvilket skaber fundamentet for en stabil og pålidelig drift samt en fortsat udvikling af tilbuddene. Resultatet er synlighed og gennemsigtighed overfor borgere, brugere og pårørende. Omfang De tilbud, som er omfattet af det regionale leverandøransvar, er de amtskommune tilbud, der overgik fra amterne til regionsrådene/kommunalbestyrelserne. Da både Region Sjælland og kommunerne i regionen er udbydere af tilbud omfattet af det regionale leverandøransvar, bliver rammeaftalen ikke kun en aftale mellem kommunerne og Region Sjælland; men i ligeså høj grad en mellemkommunal aftale. Aftalen for 2007 er udarbejdet på grundlag af en oversigt over, hvilke tilbud der pr. 1. januar 2007 dækkes af den regionale forsyningsforpligtelse. Side 5 af 41

Rammeaftalen hviler på de redegørelser, regionens kommuner har udarbejdet. Både de kommunale redegørelser og rammeaftalen er blevet til i en opbrydningstid, hvor de forskellige myndigheder som følge af kommunalreformen har været under opløsning og omorganisering. Aftalen må derfor betragtes som første generation af et værktøj, som løbende kan forbedres og udvikles. Det er målet, at rammeaftalen bliver grundlaget for et dynamisk og fleksibelt samarbejde om indsatsen på det sociale og socialpsykiatriske område samt i specialundervisningen til gavn for de borgere, der har brug for tilbudene. Justering af rammeaftalen kan ske efter det aftalte i kapitel 7. Side 6 af 41

DEL 1 Fælles bestemmelser 5. Rammeaftalens indhold og opbygning Rammeaftalen er opdelt i tre dele; en overordnet del med fælles bestemmelser; en områdespecifik del med fælles bestemmelser for hvert delområde og en specifik del med oplysninger om hvert enkelt tilbud. 5.1 Samarbejdet om rammeaftalen På kontaktudvalgsmøde den 3. februar 2006 besluttede udvalget at nedsætte en styregruppe på området, som har til opgave, at udarbejde forslag til de overordnede rammer for koordineringsopgaven og komme med forslag til tids- og handleplaner for processen. Styregruppen skal i udredningsarbejdet: 1. Udarbejde forslag til skabelon for kommunernes redegørelse. 2. Udarbejde forslag til skabelon for den samlede rammeaftale. 3. Udarbejde forslag til uddybende takstaftale mellem regionens kommuner og Regionen. 4. Udarbejde endelig forslag til rammeaftale indeholdende løsninger på de forskellige problemstillinger. Styregruppen blev nedsat med 4 amtslige repræsentanter fra de 3 amter og 4 repræsentanter fra kommunerne og holdt sit første møde den 7. april 2006. Her blev det bl.a. besluttet at udsætte kommunernes afleveringsfrist for deres redegørelser til den 15. maj 2006. Styregruppen har nedsat tre arbejdsgrupper: én, som skulle se på en skabelon til rammeaftale, én, som skulle udarbejde en uddybende takstaftale og endelig én, som skulle se på ventelisteog akutsituationer alle med repræsentanter fra både amt og kommuner. Styregruppen vedtog et oplæg til en redegørelsesskabelon, som de tre amter supplerede med oplysninger om hidtidige forbrug af pladser anført i forhold til betalingskommune. Skabelonerne blev udsendt til kommunerne ultimo april 2006. I kommunernes arbejde med redegørelserne og deres oplysninger har kommunekontaktudvalget i regionen været involveret og deltaget. Styregruppen afholdt ét informations- og dialogmøde den 8. juni 2006 med deltagelse af kommunernes førende embedsmænd på området, hvor en række problemfelter på området blev drøftet. Som en konsekvens af de særlige vilkår har styregruppen peget på en række indsatsområder, som skal effektiviseres for at imødegå en række forhold omkring udfærdigelsen af rammeaftalen for 2008. Side 7 af 41

5.2 Forpligtelser Regionsrådet i Region Sjælland har i henhold til lov om social service pligt til at drive de sociale tilbud, som regionen overtager fra Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. Tilbuddene skal drives og udvikles i overensstemmelse med denne rammeaftale og de fremtidige rammeaftaler på det sociale område. Region Sjælland skal efter aftale med kommunerne i regionen udvikle nye tilbud til målgrupper i henhold til lov om social service 5. Udvikling og tilvejebringelse af nye tilbud skal indgå i rammeaftalen. Kommunalbestyrelserne i kommunerne i region Sjælland har i henhold til lov om social service 5 pligt til at drive de sociale tilbud, som de overtager fra Roskilde, Storstrøms og Vestsjællands amter. Tilbuddene skal drives og udvikles i overensstemmelse med denne rammeaftale og de fremtidige rammeaftaler på det sociale område. Tilbud i henhold til lov om social service og lov om almene boliger m.v., som kommunalbestyrelserne opretter efter 1. januar 2007, indgår ikke i rammeaftalen. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for personer, der af kommunerne henvises til specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Videre påhviler det regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for personer med tale-, høreog synsvanskeligheder, ligesom det er ansvarlig for at tilpasse kapaciteten herunder oprette nye. Kommuner, der overtager undervisningsinstitutioner for personer med tale-,høre-,synsvanskelig heder, har pligt til at drive og udvikle tilbudene i overensstemmelse med denne og fremtidige rammeaftaler. 5.3 Særlig aftale vedrørende Grønland og Færøerne Region Sjælland overtager i henhold til bekendtgørelsens 11, stk. 2 forpligtelsen til at fastlægge behovet for tilbud til personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne fra Færøerne og Grønland. Region Sjælland koordinerer antallet af pladser regionerne imellem og kan anvende tilbud inden for regionen efter aftale med driftsmyndigheden eller indgå aftale med tilbud i andre regioner. 5.3.1 Grønland Samarbejdet mellem Grønlands Hjemmestyre og de danske myndigheder omkring botilbud til grønlændere med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne er hjemlet i servicelovens 195 stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i botilbud med bopæl i Grønland, hvis vedkommendes behov ikke kan tilgodeses i Grønland (servicelovens 108 stk. 5). Region Sjælland er forpligtiget til at fastlægge behovet for pladser og forventet forbrug af pladser efter forhandling med Grønlands Hjemmestyre og koordinerer antallet af pladser regionerne imellem. Side 8 af 41

Som følge af Vestsjællands Amts hidtidige forsyningsforpligtelse i forhold til grønlændere med vidtgående fysiske og psykiske handicap er antallet af grønlændere på de sociale tilbud i Region Sjælland forholdsvis stort. Der bor således aktuelt ca. 80 grønlændere fordelt på sociale tilbud i 11 kommuner i Region Sjælland. Ledsagelse Grønlands Hjemmestyre fastsætter regler for ferie- og besøgsrejser for udviklingshæmmede beboere på botilbud i Danmark. Driftsherrerne for botilbud med grønlandske beboere skal stille medarbejdere til rådighed som ledsagere for grønlandske beboere ved ferie og besøgsrejser i Grønland. Grønlands Hjemmestyre betaler rejseudgifterne for ledsagere og refunderer botilbudenes vikarudgifter. For deltidsansatte ledsagende medarbejdere refunderes tillige udgifter svarende til fuldtidsansættelse i rejseperioden. Hjemtagelse Såfremt Grønlands Hjemmestyre beslutter at hjemtage en større gruppe beboere på botilbudene i region Sjælland, er driftsherrerne for de berørte institutioner enige om i fællesskab at tilbyde den fornødne faglige og personalemæssige bistand for at opnå en vellykket hjemtagning. Grønlands Hjemmestyre afholder udgifterne forbundet med bistanden. Konsulentbistand Botilbudenes driftsherrer kan efter anmodning fra Grønlands Hjemmestyre stille faglig konsulentbistand til rådighed for opgaver i Grønland. Udgifterne i forbindelse hermed afholdes af Grønlands Hjemmestyre efter konkret aftale. Formidling af sprog og kultur Det er et fælles mål for parterne, at der sker en formidling af sprog og kultur til grønlændere på botilbud i regionen. Dette mål søges fremmet eksempelvis ved etablering af netværk mellem berørte botilbud, ved individuelle tilbud om modersmålsundervisning, klubdeltagelse o.lign. 5.3.2 Færøerne Det påhviler regionerne eller en eller flere kommuner at etablere tilbud efter 108 til personer, der har bopæl på Færøerne med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne. Samtlige regioner forpligtes til at forbeholde et antal pladser til personer fra Færøerne i rammeaftalerne. Da der er behov for en national koordinering af behovet for pladser, påhviler det Region Sjælland at fastlægge behovet for og forventet forbrug af pladser, fordelt på målgrupper efter forhandling med Almannastovan på Færøerne. Der er p.t. 19 færinger i botilbud i Region Sjælland. Side 9 af 41

5.4 Rammeaftalens konkrete omfang I forbindelse med kommunalreformen kunne de kommende 17 kommuners sammenlægningsudvalg på kan-området vælge, om kommunen skulle overtage de tre amters institutioner og botilbud. I hele regionen drives i alt 6450 pladser 1 på det sociale område og specialundervisningsområdet efter denne rammeaftale. Endvidere drives nogle tilbud, der yder specialrådgivning herunder om hjælpemidler. Disse tilbud er karakteriseret af, at der ikke er normeret et pladstal. Fordeling af pladserne på beliggenhedskommune og hjemmelsparagraf er beskrevet i tabel 1 2. Tabel 1 Antal pladser omfattet af rammeaftalen fordelt på paragraf og kommune. Paragraf \ Kommune S p e c ia lu n d e r v is n in g s - lo v e n fo r v o k s n e 1 1 0-1 2 S p e c ia lr å d g iv n in g F o lk e s k o le n lo v e n s 2 0 s tk. 2, V id tg å e n d e s p e c ia lu n d e rv is n in g 3 2, D a d g tilb u d b ø r n o g u n g e 3 6 F ritid s tilb u d b ø r n o g u n g e 6 7,2 D ø g n in s t. B ø r n o g u n g e 6 7,2 A fla s tn in g b ø r n o g u n g e 6 7,3 s ik r e d e in s t. B ø r n o g u n g e Faxe 47 64 6 123 240 Greve 16 8 18 18 60 Guldborgsund x 29 28 5 201 118 173 7 102 664 Holbæk 14 1 12 14 15 91 133 5 136 14 x 435 Kalundborg 10 x 46 14 44 13 20 88 84 176 8 503 Køge 19 4 95 133 45 116 8 420 Lejre 12 57 47 116 Lolland 25 127 217 204 5 35 613 Næstved 27 52 10 168 283 10 291 6 45 892 Odsherred 10 22 19 67 51 45 214 Ringsted 18 3 25 43 30 119 Roskilde x 19 20 10 144 90 112 12 6 58 6 8 x 485 Slagelse x 27 20 1 24 16 65 121 291 5 316 23 909 Solrød 0 Sorø x 20 9 54 77 12 119 291 Stevns 10 14 24 Vordingborg x 29 39 149 125 39 164 543 I alt 10 0 93 170 5 256 80 29 403 1361 1660 91 16 2040 32 282 0 6528 Krydserne i skemaet angiver, at der på dette område ikke er normeret et konkret pladstal, da der her er tale om rådgivning. Det samlede antal institutioner 3 i regionen er 153. Heraf driver kommunerne de 124; mens Region Sjælland driver 29. Af de i alt 6528 pladser driver kommunerne de 5.583 pladser, svarende til 85,5 % af de samlede pladser. Region Sjælland driver 944 pladser, hvoraf de 320 drives af selvejende institutioner. Fordelingen af Region Sjællands pladser på paragraf og beliggenhedskommune fremgår af tabel 2. 1 0 1 S to fm is b r u g 1 0 3, d a g tilb u d v o k s n e 1 0 4 A k tiv ite ts tilb u d v o k s n e 1 0 7 M id le r tid ig b o o p h o ld 1 0 7 A fla s tn in g 1 0 8 B o tilb u d 1 0 9 V o d s r a m te k v in d e r 1 1 0 H je m lø s e 1 1 2 H jæ lp e m id le r I alt 1 Der er tale om status august 2006. Pladstallet er dynamisk og fleksibelt og vil derfor løbende ændre sig over tid. 2 Der er tale om pladser og ikke antal personer. En person kan have plads i flere forskellige foranstaltninger. 3 Begrebet institution er ikke helt entydigt eksempelvis har Marjatta flere institutioner/botilbud i sin organisation, ligesom institutioner kan have større satellitter. Side 10 af 41

Tabel 2 Oversigt over Region Sjællands drift af pladser Paragraf \ Kommune Specialundervisningsloven for voksne 1 Folkeskolenlovens 20 stk. 2, Vidtgående specialundervisning 67,2 Døgninst. Børn og unge 67,2 Aflastning børn og unge 67,3 sikrede inst. Børn og unge 101 Stofmisbrug Faxe 10 10 Greve 16 8 18 18 60 Kalundborg 10 46 44 7 107 Lejre 12 47 59 Lolland 32 62 112 206 Næstved 36 65 65 45 211 Odsherred 4 19 23 Roskilde 20 6 44 15 6 6 32 8 x 137 Sorø 20 20 Stevns 10 14 24 Vordingborg 11 39 39 88 I alt 10 66 131 21 29 83 97 160 57 6 231 55 0 944 Krydserne i skemaet angiver, at der på dette område ikke er normeret et konkret pladstal, da der her er tale om rådgivning. 103, dagtilbud voksne 5.4.1 Specialundervisningsområdet Der er en bred vifte af tilbud til personer, som p.g.a. deres handicap har brug for specialundervisning, specialrådgivning og særlige hjælpemidler. Hjælp og støtte gives ofte til de pårørende. Der er hovedsagelig tale om handicap inden for tale-, høre- og synsområdet, men også omkring epilepsi gives specialrådgivning. Ofte er tilbuddene karakteriseret af, at der ikke er fastsat konkrete normeringer for, hvor mange personer, der kan være i de enkelte tilbud. Dette afhænger af omfanget af den enkeltes støtte og hjælpen i det enkelte tilbud og tilbuddet personalenormering. Nogle af tilbuddene er finansieret efter objektive kriterier Tabel 3 Oversigt over tilbuddene på området 4 Institutionens navn B eliggenhedskom m une 104 Aktivitetstilbud voksne 107 Midlertidig boophold 107 Aflastning D riftsherre T aleinstituttet for Bø rn G uldborgsund G uldborgsund Synscenter R efsnæ s, R ådgivningen Kalundborg R egion S jæ lland Synscenter R efsnæ s, Skolen Kalundborg R egion S jæ lland VISP, Videnscenter for Specialpæ dagogik C enter for Specialundervisning, Kom m unikationsafdelingen T ale, H øre, S yn. Institut for kom m unikation N æ stved R oskilde Slagelse K om m unal K om m unal K om m unal Bø rneskolen, Kolonien Filadelfia Sorø R egion S jæ lland Specialrådgivningen, Kolonien Filadelfia Sorø R egion S jæ lland Syncentralen Vordingborg K om m unal 108 Botilbud 110 Hjemløse 112 Hjælpemidler I alt 4 Nogle af tilbudene er landsdækkende både socialt og undervisning Side 11 af 41

5.5 Vilkår for en kommunalbestyrelses overtagelse af et regionalt drevet tilbud I henhold til lovgivningen skal det mindst en gang i hver valgperiode drøftes i Kontaktudvalget, om der er sociale tilbud og/eller specialundervisningstilbud, som drives af Region Sjælland, der mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommune. Denne drøftelse finder sted i forbindelse med rammeaftalen indgåelse. Der er dog ikke hjemmel til at en kommune kan overtage et lands- og landsdeldækkende undervisningstilbud. En kommune kan til enhver tid rejse anmodning om overtagelse af tilbud drevet af Region Sjælland; men det er aftalt, at en sådan anmodning normalt indgår i den almindelige rammeaftaleproces via den kommunale redegørelse, som indsendes den 1. maj. Hvis en kommune ønsker at ændre ejerskabet for en institution beliggende i kommunen, for eksempel fra regionen til kommunen, skal dette forinden drøftes i Kontaktudvalget. Kommunalbestyrelsen meddeler sit ønske via kommunens redegørelse til Region Sjælland, som sørger for sagens fremlæggelse i Kontaktudvalget med henblik på overtagelse og tidspunktet herfor indgår i den efterfølgende rammeaftale. Samtidig indgår ønsket i de kommunale forhandlinger, der foregår i forbindelse med rammeaftalens indgåelse. I Kontaktudvalget vurderes, om den ønskede ændring har konsekvenser for den vifte af tilbud, som efterfølgende vil stå til rådighed. Den beliggenhedskommune, som overtager et regionalt drevet tilbud, kan ikke nedlægge tilbuddet eller omlægge det til andre målgrupper, med mindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen. En kommunalbestyrelse eller Regionsrådet skal ikke opretholde et tilbud, hvis efterspørgslen efter tilbuddet er så lille, at det bliver for dyrt at opretholde, og hvis der kan findes alternative tilbud til de resterende beboere. Udgangspunktet for fastsættelsen af vilkårene for ændring af ejerskab til en institution vil være principperne bag fordelingsaftalerne, herunder også i forhold til overheadpersonale på Regionsgården. Medarbejderne på tilbuddet overdrages i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Virksomhedsoverdragelsesloven). I forbindelse med overdragelsen af et regionalt drevet tilbud skal kommunalbestyrelsen og regionsrådet indgå en forpligtende aftale om overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder og pligter knyttet til tilbuddet. Kommunalbestyrelsen overtager den regionale forsyningsforpligtelse i forhold til det overtagne tilbud, og tilbuddet skal indgå i rammeaftalen. 5.6 Erfarings- og udviklingslinier 5.6.1 Erfaringslinier Denne rammeaftale for 2007 er den første mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen. Forløbet har været noget præget af, at de administrative organisationer både i de kommende 17 kommuner og Region Sjælland ikke har været på plads. Side 12 af 41

Som en konsekvens af de særlige vilkår, igangsættes der jfr. dette kapitels pkt. 5.6.3 en række initiativer, som skal effektivisere og opkvalificere betingelserne for udfærdigelse af rammeaftalen for 2008. 5.6.2 Fælles mål og visioner Udviklingen af hele området må hvile på en fælles forståelse af, hvilke fælles mål og visioner, regionens tilbud skal drives ud fra. Rammeaftalen skaber et fælles udgangspunkt for det mellemkommunale samarbejde og samarbejde mellem kommunerne og Region Sjælland om indsatsen på det sociale område. Den socialpolitiske linie tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. For så vidt angår det fælles regionale leverandøransvar, er der brug for en formulering af fælles mål og visioner. Fælles mål og visioner for borgerne Kommunerne og Region Sjælland vil i fællesskab arbejde for: At sikre borgere med særlige behov adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles At sikre borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder At sikre borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt At ud fra et nærhedsprincip sikre borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer Fælles mål og visioner for den faglige indsats og udvikling Mulighederne for at omsætte de fælles mål og visioner til handlinger, der har en reel betydning for borgerne forudsætter et bevidst valg af det gode samarbejde. Samtidig er det en forudsætning, at der sættes fokus på de opgaver, der binder indsatsen overfor borgerne sammen Baggrunden er, at en række opgaver med fordel kan løses ved at tænke i fælles strategi, planlægning og udvikling af den sociale sektor. Kommunerne og Region Sjælland vil i fællesskab arbejde for: At styrke samarbejdet omkring kvalitetsudvikling med afsæt i kommunale og regionale kompetencer At styrke den faglige indsats overfor borgerne, bland andet i form af vidensdeling og fælles faglige uddannelsesinitiativer At styrke faglige netværk på tværs af kommune- og regionsgrænser At der i løbet af 2007 tages en række udviklingsinitiativer på det sociale område, hvor der arbejdes med fælles temaer Side 13 af 41

5.6.3 Udviklingslinier Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen har fokus på de borgere, der har brug for tilbud inden for de områder, som rammeaftalen beskriver. Tilbuddene skal uanset driftsherre og geografisk placering være tilrettelagt, så de så vidt muligt passer til borgernes behov, ønsker og livsbetingelser. Indsatsen skal respektere den enkelte borgers behov for ansvarlighed, tryghed og indflydelse på egen situation. Der forventes fortsat at være stor aktivitet på det område, rammeaftalen beskriver med opmærksomhed på strukturændringer og utidssvarende boliger. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen vil i år 2007 have et tæt samarbejde om koordinering af områderne i rammeaftalen til fordel for borgerne. Der skal ske en fortsat udvikling af kvaliteten og indsatsen på tilbuddene. Mulighederne for at omsætte de fælles mål til handling forudsætter et bevidst valg af det gode samarbejde. Fokus sættes på de opgaver, der binder indsatsen sammen overfor borgerne, idet en række opgaver med fordel kan løses ved fælles strategi, planlægning og udvikling af den sociale sektor. Der er fastlagt følgende udviklingslinier: 1. Uændret udbudsniveau 2. Igangsætning af konkrete udviklings- og analyseprojekter 3. Netværksdannelse 4. Andre initiativer Ad 1 Uændret udbudsniveau Med hensyn til udbuddet af tilbuddene har kommunerne under ét ikke indmeldt forslag til ændringer idet samlede institutionsudbud, idet alle kommunerne i regionen har tilsluttet sig af en fælles hensigtserklæring, hvori de giver tilsagn om fortsætte det nuværende forbrugsmønster af de eksisterende tilbud i 2007 og 2008 for at skabe en gensidig tryghed ved kommunal overtalelse af de såkaldte kan institutioner på det sociale område. Der arbejdes derfor som udgangspunkt med uændret udbudsniveau. Behovet i 2007 vil derfor stort set svare til kapaciteten på området i 2006. I forlængelse heraf igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at få kommunernes oversigter over foranstaltningerne, antal og takst forbedret i forbindelse med kommunernes redegørelse for 2008, og hvordan denne kan indgå i kommunernes budgetgrundlag for budget 2008. Ad 2 Igangsætning af konkrete udviklings- og analyseprojekter For at kunne tage initiativer til konkrete udviklingstiltag i forbindelse med rammeaftalen for 2008, skal der allerede nu igangsættes et udviklings- og analysearbejde. Det aftaltes, at der i Region Sjælland i løbet af efteråret 2006 foretages en analyse af, hvilke områder der i dag har kapacitetsunderskud og/eller overskud. Resultatet af denne analyse forelægges styregruppen med henblik på indstilling til kontaktudvalget om konkrete initiativer. Side 14 af 41

Kontaktudvalget har gennem denne rammeaftale kompetencen til at beslutte, hvilke initiativer, der skal igangsættes. Ad 3 Netværksdannelse Tilbud omfattet af rammeaftalen er højt specialiserede og henvender sig ofte til små målgrupper. For at sikre den fortsatte høje specialiseringsgrad uanset driftsherre er der behov for at sikre netværksdannelser på relevante områder. Faglige netværk kan bruges til vidensdeling, metodeudvikling, inspiration og input til forandringer. Der eksisterer en række formelle og uformelle netværk i regionen, både tilbuddene imellem og på lands- og internationalt plan. I regionen eksisterer der netværk på alle områder nævnt i denne rammeaftale. Der er både behov for formelle og uformelle netværksdannelser. Desuden er der behov for netværksdannelse på en række tværgående områder uafhængigt af, hvilken lovparagraf tilbuddene drives efter. Det er aftalt at sikre fortsat udvikling af netværkene på tværs af driftsherreforholdene. Ad 4 Andre initiativer Det er aftalt, at der i fællesskab udbydes kursus/workshops med henblik på at få tilvejebragt ensartede begreber og værktøjer i forbindelse med arbejdet, så der i samtlige kommunale forvaltninger dannes et fælles sprog omkring hele rammeaftaleprocessen. Det aftales konkret i styregruppen hvem af rammeaftalens parter, der har initiativpligten til at få ovenstående gennemført. 5.6.4 Rammeaftalen som smidigt værktøj Såvel kommunerne, som Region har en fælles interesse i at arbejdet omkring den samlede tilbudsvifte i regionen foregår så smidigt, som muligt. Som en del af rammeaftalen er der aftalt spilleregler og procedurer, der kan fungere som rettesnor og bidrage til at forebygge eventuelle uhensigtsmæssigheder. Imidlertid kan alle problemfelter ikke forudses på dette store område, hvorfor følgende centrale principper og etiske spilleregler for det mellemkommunale samarbejde og samarbejdet mellem kommunerne og regionen er aftalt: Information og dialog om ændrede behov og prioritering på myndigheds- og brugerniveau. Rettidig omhu også på andre myndigheders vegne Dynamiske kapacitetsjusteringer med fokus på udvikling og nye behov Brugerhensyn, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder Fælles ansvar for brugere det kan være svært at finde plads til Med de centrale principper understreges det, at der påhviler kommuner og Region en forpligtigelse til at sikre såvel faglig som økonomisk effektivitet. Kommuner og Regionen skal under hensyn til de generelle økonomiske vilkår tilpasse kapaciteten til efterspørgslen med respekt og omtanke for brugerne og for andre myndigheder og udbydere. Tilpasningen sker med udgangspunkt i den eksisterende balance mellem udbuddet Side 15 af 41

og efterspørgslen. Samtidig understreges, at der påhviler en fælles forpligtigelse til at sikre, at brugerne sættes i centrum for samarbejdet mellem parterne. 5.7 Tilbudsområder I tabel 4 oplistes det samlede antal pladser inden for de forskellige hovedområder, idet pladstallet på hjælpemiddelområdet ikke er en fast normering og der ikke er fastsat pladstal i forhold til undervisningstilbudene. Tabel 4 Oversigt over det samlede udbud af pladser i Region Sjælland uanset driftsherreforhold Tilbudsområde Antal pladser på området i 2006 Til efter specialundervisningsloven for voksne 1 10 Tilbud om specialrådgivning efter SEL 10-12 - Tilbud om vidtgående specialundervisning efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. 93 Dagtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, SEL 32 170 Klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, SEL 36 5 Døgntilbud til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, SEL 67, stk. 2 256 Aflastningstilbud til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ( 67, stk.2) 80 Sikrede døgninstitutioner, SEL 67, stk. 3 29 Tilbud om behandling af stofmisbrugere, SEL 101 403 Beskyttet beskæftigelse, SEL 103 1361 Aktivitets- og samværstilbud, SEL 104 1660 Midlertidigt ophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, SEL 107, stk. 2 Aflastningsophold til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, SEL 107 16 Længerevarende ophold til personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, SEL 108 1576 Midlertidigt ophold til voldsramte kvinder, SEL 109 32 Midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer, SEL 110 Tilvejebringelse af hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler, SEL 112 - Længerevarende ophold til personer med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, Lov om almene boliger m.v. 83-87, 97, 98, 102 482 Specialundervisning og specialpædagogiske tilbud til børn og unge jfr. FL 20 stk. 2 (landsdækkende tilbud + tilbud til børn og unge med - tale-, høre- og synsvanskeligheder) Specialundervisning til voksne med tale-, høre- og synsvanskeligheder - 73 282 I alt 6.528 Side 16 af 41

5.7.1 Særligt for området almene boliger Det er aftalt, at de byggeplaner og initiativer, der pt. ligger i henholdsvis de nuværende Vestsjælland og Storstrøms amter afsluttes og videreføres, idet der ikke i denne rammeaftale tages konkrete initiativer til bygning af nye almene ældreboliger. Kommunerne har (derfor) ikke i deres redegørelser taget stilling til hverken anskaffelsessum eller huslejeniveau, ligesom der heller ikke er taget stilling til de indholdsmæssige krav til sådanne boliger. Der er under målgrupperne beskrevet det nuværende antal almene ældreboliger, som drives på uændrede vilkår. Etablering af nye tilbud er uden for rammeaftalen. 5.8 Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud Da de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud anvendes tværregionalt, skal regionerne sikre indbyrdes koordinering af disse. Tilbuddene udgøres af specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til unge. Formålet er at sørge for, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser på landsplan, samt at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen. 5.8.1 Social- og specialundervisningsområdet Målgrupperne til tilbuddene er fysisk eller psykisk handicappede, herunder synshandicappede, hørehancicappede og både syns- og hørehandicappede. Indholdet i tilbuddene kan eksempelvis være dagtilbud, specialrådgivning og specialundervisning eventuelt tilrettelagt som et kostskoleophold. Udgifterne til de lands og landsdelsdækkende tilbud dækkes af en takst for brugen af tilbuddet. Taksten skal fremgå af den rammeaftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor tilbuddet ligger. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse: Udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn, fordeles på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6 årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af den sikrede boform Kofoedsminde, Region Sjælland, for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud reduceres med en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbudet. Side 17 af 41

5.8.2 Sikrede afdelinger Sikrede døgninstitutioner er karakteriseret ved, at de omfatter mindst én sikret afdeling, der af Socialministeriet er godkendt til at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. En sikret døgninstitution kan bestå både af åbne afdelinger og en eller flere sikrede afdelinger. Børn og unge, som placeres i sikrede afdelinger, skal opfylde betingelserne herfor i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Opholdet kan herefter være begrundet i farlighed, en indledende og absolut påkrævet iagttagelsesperiode, et længerevarende behandlingsforløb, at opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, at opholdet sker som led i afsoning, når visse betingelser er opfyldt, eller at opholdet er et led i en idømt ungdomssanktion. Endvidere kan unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling. Der skal som nævnt ske en landsdækkende koordinering af området. Regionerne foretager derfor en samlet vurdering af dækningen med sikrede afdelinger, herunder om der er behov for etablering af nye sikrede afdelinger, Endvidere vurderes kvaliteten i de eksisterende tilbud, og regionerne aftaler indbyrdes udviklingen af såvel kvalitet som kvantitet i overensstemmelse med kommunernes behov. Udgifterne til de sikrede afdelinger finansieres forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge, mens ophold for domsanbragte altså ophold, der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold, der er et led i en idømt ungdomssanktion fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. 5.9 Overordnede retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse Rammeaftalen skal indeholde retningslinierne for bruger- og pårørendeinddragelse i de enkelte tilbud. Kommunerne og Region Sjælland vil arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende på to niveauer: Dels de enkelte tilbud, hvor indsatsen ydes. Beslutningen om hvordan der i det enkelte tilbud arbejdes med bruger- og pårørendeinvolvering træffes af den enkelte kommune og af Region Sjælland i forhold til de tilbud, den enkelte myndighed driver. Dels med politiske og administrative beslutningstagere. Tilbagemeldinger til de politiske og administrative systemer om indsatsen på det socialområde har stor betydning. Det er aftalt, at der i rammeaftaleperioden kommer konkret forslag til kontaktudvalget om, hvordan og i hvilken ramme dette skal foregå. De konkrete retningslinier for bruger- og pårørendeinddragelse fastlægges af henholdsvis de enkelte kommuner og regionen i forhold til de tilbud, man driver. Det fremgår af informationerne omkring det enkelte tilbud, hvilke retningslinier der følges på tilbuddet, herunder om der er etableret bruger- eller pårørenderåd. Generelt er det aftalt, at de enkelte udbydere fastsætter reglerne for bruger- og pårørendeinddragelse på de tilbud, udbyderen driver. Side 18 af 41

5.10 Håndtering af akut opståede behov og ventelister, og tomme pladser. Kommuner såvel som region har som driftsherre en fælles interesse i et smidigt samarbejde omkring den samlede tilbudsvifte i regionen, ligesom et tungt bureaukratisk system skal undgås. Ved akutsager, tomme pladser og ventelistesituationer er det nødvendigt at aftale spilleregler og procedurer, som letter koordineringen af hele området. Overordnet forventes det, at kommunerne i langt de fleste situationer vil have en viden om, hvordan de akutte sager håndteres og et beredskab der kan sikre en løsning. Omvendt er udgangspunktet også, at sagsbehandleren til enhver tid skal sikres hjælp og støtte i de situationer, hvor der opstår tvivl om, hvor og hvordan støtte kan findes og hvor der kan findes en akutplads uanset om det er en kommune eller regionen, der har leverandørpligten. Det er vanskeligt at forudse alle problemfelter, som kan opstå, hvorfor den nedenfor skitserede model som udgangspunkt må betragtes som midlertidig, og giver mulighed for på baggrund af de indhøstede erfaringer, også i andre regioner, at pege på en mere permanent model i forbindelse med udarbejdelse af rammeaftalen for 2008.. Der er aftalt følgende etiske spilleregler for samarbejdet: Tidlig orientering om ændrede behov og prioriteringer. Rettidig omhu grundig visitation også på andre myndigheders vegne. Ansøgere visiteres ikke ind på pladser, hvis de ikke tilhører målgruppen. Derved sikres, at de eksisterende pladser ikke sander til med brugere, hvis behov rettelig burde løses andre steder. Samtidig sikres det at specialiseringen ikke udvandes. Et fælles ansvar for brugere som det kan være vanskeligt at finde en plads til brugere med en for omgivelserne vanskelig adfærd. Sikring af en godkendelsespraksis og konsekvens over for private opholdssteder, som betinger forpligtigelser i forhold til vanskelige brugere. En foranstaltning kan således ikke bringes til ophør, før der er indgået en fremadrettet løsning. Driftsoverenskomster med selvejende institutioner bør indeholde vilkår om forpligtelser i forhold til vanskelige brugere, der således ikke kan smides ud, uden der er fundet en anden løsning for pågældende. Beskrivelse af de akutte situationer Definition af akutte sager og akut kapacitet: akutte sager defineres som de situationer, hvor håndtering af sagen, på grund af sagens karakter, ikke kan afvente den ordinære visitationsprocedure. Det præciseres, at den visiterende kommune beslutter, hvornår en sag vurderes at være akut. akut beredskab defineres dels som egentlige pladser på institutioner dels som et mere fleksibelt beredskab, der kan aktiveres efter behov. Der kan f.eks. være tale om personer med specialviden, der kan tilkaldes med henblik på rådgivning, vejledning og supervision, der kan være tale om medarbejder med specialviden, der kan udlånes for en periode, der være tale om matrikelløse tilbud, der kan aktiveres med kort varsel osv. Side 19 af 41

Når en akutplads skal findes, er der to hensyn at varetage. For det første hensynet til, at den valgte løsning er i overensstemmelse med brugerens behov. For det andet hensynet til at sagsbehandleren hurtigt skal kunne finde en løsning, og derfor ikke bruge unødig tid på at ringe til mange forskellige institutioner for at undersøge mulighederne. Der etableres en akutfunktion med én indgang i Region Sjælland til håndtering af akutsager inden for alle målgrupper. Region Sjælland stiller inden for dens eksisterende organisation en koordinator og sekretærfunktion til rådighed til denne opgave. Inden for hvert opgaveområde/målgruppe (eksempelvis hjemløse) etableres et fagligt netværk mellem driftsherrerne, som følger udviklingen og kapaciteten inden for området bl.a. med henblik på oplæg/redegørelser/beslutningsgrundlag til justering af kommende rammeaftaler inden for området. Koordinatoren fungerer som kontaktperson, rådgiver og koordinator, når akutte situationer opstår og skal løses og trækker på disse netværk i forbindelse med enkelte konkrete sag. I løsningen af akut opståede problemer har koordinatoren adgang til at kontakte den enkelte driftsherrers direktør, hvis løsningen af problemet betyder, at en institution/botilbud skal have et pålæg om at varetage en konkret opgave. Region Sjælland udfærdiger på baggrund af koordinatorens og netværkenes arbejde en årlig redegørelse over netværkenes virke og beskrivelse af årets akutsituationer med henblik på evaluering af ordningen, vidensopsamling og -formidling for områderne. Redegørelsen skal foreligge, så den kan indgå i forhandlingerne og forarbejdet til kommende års rammeaftale. Hvis netværkenes arbejde og faglige udvikling kræver finansiering i konkrete situationer, aftales det konkret og forelægges kontaktudvalget til godkendelse. 5.11 Aftaler om adgang til regionens tilbud for kommuner uden for Region Sjælland Der vil fortsat være mulighed for, at kommuner uden for region Sjælland kan få optaget personer i regionens botilbud. Det er driftsherren for det ansøgte botilbud, som tager stilling til den konkrete anmodning om optagelse i tilbuddet. 5.12 Enkeltmandstilbud Der vil til enhver tid kunne oprettes konkrete enkeltmandstilbud. Det aftales konkret i den aktuelle situation, hvem der er initiativtager i etableringen og finansieringsgrundlaget for foranstaltningen. 5.13 Samråd og tilsyn for udviklingshæmmede lovovertrædere Frem til den 31. december 2006 har amterne ansvaret for samrådene og tilsynet med udviklingshæmmede kriminelle med dom til institution eller amtsligt tilsyn. Det er pt. uafklaret, hvad der skal ske med samrådene efter 1. januar 2007. Der er imidlertid behov for at få disse to funktioner hensigtsmæssigt forankret i forbindelse med kommunalreformen. Side 20 af 41

Bland andet på baggrund af drøftelser i Netværket for domfældte (NDU) har Amtsrådsforeningen/Danske Regioner medio maj 2006 anbefalet Socialministeriet at en mulig fremadrettet løsning kan være, at opgaven indarbejdes i rammeaftaleprocessen på det sociale område. Det er aftalt, at styregruppen udarbejder forslag til håndtering af dette område til kontaktudvalgets beslutning, når centrale retningslinier er udfærdiget. Side 21 af 41

6. Generelle aftaler vedrørende økonomi 6.1 Indledning De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Der er i forbindelse med denne rammeaftale fastsat principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. Den konkrete takstaftale vedlægges som bilag til rammeaftalen, idet de grundlæggende principper, takstaftalen hviler på, beskrives i dette kapitel. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender takstaftalens regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Kommunerne tilkendegiver, at de samme principper anvendes i forbindelse med beregning af taksterne på skal-tilbudene. 6.2 Lovgrundlag Aftalen om omkostningsberegninger og betalingsmodeller har hjemmel i Lov om social service, Sundhedsloven, Folkeskoleloven og Lov om specialundervisning for voksne. Videre hviler takstaftalen på KL s og Amtsrådsforeningens fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet fra oktober 2005. 6.3 Overordnede principper Som udgangspunkt er takstaftalen udarbejdet ud fra følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, institutioner og region. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, at hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Der lægges vægt på, at den enkelte bruger af tilbud omfattet af rammeaftalen ofte har et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Det er derfor vigtigt, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse indenfor samme målgruppe. Der fastsættes således en basistakst for de enkelte målgrupper. Dette betyder, at der i samme tilbud, som omfatter flere målgrupper, fastsættes flere basistakster. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. Side 22 af 41

Der er enighed om, at der ikke budgetteres med tillægsydelser i 2007 og 2008, der betragtes som en indkøringsperiode. De krav, der stilles til budgetter og takstberegningen er nye, driftsvilkårene er nye, ligesom proceduren omkring visitation til de institutioner, der er omfattet af rammeaftalen, er nye. Der er tale om en periode, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne lave en omkostningsfordeling på basisydelser og tillægsydelser. Side 23 af 41

7. Procedurer for justering af rammeaftalen Rammeaftalen skal løbende tilpasses, hvis der er behov. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure for tilpasningen. Rammeaftalens parter har forpligtigelse til at tilpasse kapaciteten, så tilbuddene drives økonomisk effektivt. Den løbende tilpasning skal undgå tomme pladser (og dermed høje takster) og for få pladser (ventelister). Rammeaftalens parter har pligt til at holde de øvrige driftsherrer orienteret om justeringerne ved indberetning (herunder konsekvenserne for taksten) herom til styregruppen. Effektuering af større justeringer (over 20 % af tilbuddets pladsantal) gennemføres først, når alle rammeaftalen parter er blevet hørt. Oprettelse eller nedlæggelse af tilbud forelægges altid Kontaktudvalget via styregruppen. Styregruppen kan herudover fortage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser, ligesom gruppen kan initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med kommende rammeaftale. Side 24 af 41