Grønland er nyt arbejdsområde for Esvagt Don og Esvagt Connector

Grønland er nyt arbejdsområde for Esvagt Don og Esvagt Connector ESVAGT har fået opgaver på sommertogter ud for Grønlands kyst på de første prøveboringer i ti år. Udviklingen i teknologi har sammen med efterspørgslen på olie flere gange flyttet markøren for, hvornår det er attraktivt at forsøge at udvinde olie. Nu har teknologiske fremskridt og prisen på en tønde råolie eksempelvis medført, at der for første gang i ti år skal bores efter olie ud for Grønlands kyst. Esvagt Don og Esvagt Connector er med som standby- og olieberedskabsskibe: - Vi skal være en del af beredskabet omkring nogle boringer med Stena Don og Stena Forth, siger John P. Mejer, Operations- Manager i ESVAGT. Operationen skal finde sted i den meget kortvarige sommertid, hvor Cairn Energy vil forsøge at gennemføre fire boringer i et område, hvor man tidligere har fundet olieforekomster men ikke var i stand til at gøre en rentabel forretning ud af at udvinde det, man fandt. Det skal man prøve nu: - Det er et meget specielt område at arbejde i af flere grunde. Dels er det en meget begrænset periode, hvor det er isfrit nok til at man kan arbejde fra midt juni til midt november i bedste fald og dels skal man også i den periode tage sig i agt for isbjerge, som kommer forbi, siger han. Fortsættes side 2

Leder Først og fremmest tusind tak til alle for en fin velkomst. Jeg har mødt rigtig mange dygtige medarbejdere og det, der indtil videre har slået mig mest, er den passion og det engagement, der lægges for dagen. Både på land og hos vore kollegaer til søs har jeg observeret en rigtig stor interesse i at gøre et godt job, at gøre det med fokus på sikkerhed og i det hele taget at levere varen for kunden. Det er utroligt vigtige egenskaber og fundamentet for vor succes. Samtidig er det essentielt for at bibeholde vor position samt for vor fremtidige succes, at vi bliver ved med at dyrke netop de egenskaber. Vi har gennem 2010 haft stor fokus på vore omkostninger. Det kommer vi til at blive ved med. Ganske vist har de seneste måneder set en bedring i standby markedet. Der er dog fortsat stor usikkerhed om, hvad der kommer til at ske i verdensøkonomien. Det eneste, der ser ud til at være lidt enighed om, er, at det kommer til at tage flere år, inden vi kan forvente at være helt ude af krisen. Igen i år har vi ekspanderet ESVAGT flåden med tilgangen af de foreløbigt sidste to C-typer fra ASL Shipyard i Singapore Esvagt Capri og Esvagt Christina. Begge skibe gik direkte på kontrakt selv i et svagt marked. Det beviser endnu en gang, at C-skibene som type har styrket det image, ESVAGT har oparbejdet gennem årene. Så med de ord vil jeg blot endnu en gang sige tak til jer alle jeg glæder mig utroligt meget til vort fremtidige samarbejde. Søren Nørgaard Thomsen. Fortsat fra side 1 Flytter bjerge Aktuelt kommer der mellem tre og ti isbjerge forbi området, og det er altså nogle rigtig store basser, der er tale om. - Der er i alt 20 skibe involveret i projektet, et canadisk firma som har til opgave at overvåge, om der er isbjerg på vej mod de steder, hvor der bores. Hvis der er det, skal man først prøve at ændre dens kurs enten ved at skubbe eller trække i dem, og kan man ikke det, så skal man hurtigt pakke boringen sammen og lade bjerget passere forbi. Nogle af dem er så store, at man ikke kan gøre noget ved dem 10 mio. tons er ikke usædvanligt. Og så skal man altså flytte sig, siger John P. Mejer. Stort fokus på miljøsikkerhed Boringer i arktiske egne har stor bevågenhed fra verdens miljøorganisationer, og de første prøveboringer på Grønland de seneste ti år er ingen undtagelse: - De arktiske egne er utroligt følsomme overfor oliespild, siger Thomas Fauerby, assisterende chartering manager: - Det er langt sværere at få olien fra et oliespild væk i sådan et område. Når det er koldt, fordamper olien ikke, og den skal derfor indsamles meget grundigt. At den arktiske fauna samtidig er meget sårbar gør bestemt ikke vigtigheden af det rette beredskab mindre, siger han. For ESVAGT har opgaven på Grønland været meget vigtig at lande, da man håber allerede her at kunne gøre sig erfaringer med arbejde i arktiske egne erfaringer; man blandt andet kan drage nytte af, når samarbejdet med ENI Norge indledes på Goliat Feltet i 2012: - Den voldsomme kulde og et totalt mørke den ene halvdel af året og konstant lys den anden halvdel af året er meget specielle forhold at arbejde under. Vi skal lære, hvordan folk reagerer under de forhold, og vi skal identificere eventuelle mangler ved vores udstyr. De erfaringer bliver meget vigtige på Goliat, og det giver opgaven her på Grønland endnu en dimension, pointerer han. 2

I dialog for at gøre ESVAGT bedre Samarbejdsudvalget er det forum, hvor der forhandles om alt andet end løn og ansættelsesvilkår. Her mødes man for at gøre arbejdet på ESVAGT bedre. Betyder valget af tv-pakke noget for din hverdag? Spørg en fodboldfan i Champions League-sæsonen, og svaret vil ikke være til at misforstå. Selvfølgelig betyder det noget, hvad der er i fjernsynet og det betyder i særdeleshed noget, når man befinder sig på et standby skib midt ude i Nordsøen med temmelig langt til den nærmeste Blockbuster. Sammensætningen af tv-pakker er bare et af de områder, som samarbejdsudvalget kigger på. Samarbejdsudvalget er det forum, hvor ledelse og medarbejdere i ESVAGT kan snakke om alt det, der hverken har med timeløn, overenskomst eller andet fra samme skuffe at gøre. Kost og motion, trivsel, rygestop, tv-programmer, ekstranet alle de ting, der kan få hverdagen til at glide lidt nemmere - det er til gengæld samarbejdsudvalgets opgave. Claus Hangaard Sørensen er formand for samarbejdsudvalget og skibsassistent på Esvagt Caroline. Han ser udvalget som et rigtig godt talerør mellem sø og land og medarbejdere og ledelse: - Der kan være langt fra folk på søen til kontoret i Esbjerg. Samarbejdsudvalget er et talerør, der gør afstanden lidt kortere, siger Claus Hangaard Sørensen. Gør arbejdspladsen bedre Talerøret fungerer begge veje. Det er ikke kun medarbejderne, der kan bruge det til at komme i kontakt med ledelsen også dialogen fra land til søs kan have gavn af at komme via udvalget: - Da finanskrisen satte ind, blev samarbejdsudvalget bedt om at spørge folk, hvor man mente, man kunne skære bedst. Den dialog er bedre end at få dikteret, hvor der skal spares, siger formanden. I hverdagen er det den samarbejdende funktion, som udvalget arbejder med. Altså alt det, der får tingene til at glide nemmere, enklere, mere sikkert: - Det er et godt forum at snakke i, fordi de netop ikke handler om løn og overenskomster og den del. Det er pillet ud, så vi kun taler om det, vi alle er fælles om nemlig at have ESVAGT som arbejdsplads og forsøge at gøre den endnu bedre, siger formanden. Da Claus Hangaard Sørensen blev formand, skrev han ud til kollegerne for at understrege, hvad udvalgets opgaver var og ikke var: Samarbejdsudvalget er 10 mand stort, og der er 2-3 møder årligt. Formanden er altid en medarbejder, og alle ESVAGTs tillids- eller talsmænd er født medlem af udvalget. - Det hjalp en del, men vi får da stadig henvendelser fra folk, som vil have mere i løn eller klager over et befordringsfradrag. De henvendelser sorterer vi fra, for de hører ikke hjemme i udvalget, men henvises til tillids- og talsmændene. Nogle emner vil naturligt lappe over løn- og ansættelsesforhold, det er klart, men folk har nu meget godt styr på, hvad de skal komme til udvalget med, siger formanden, som også har det fint med at være ansvarlig for nogle bløde værdier: - På sin vis er det bløde værdier, men det er ikke uvæsentlige værdier, siger han. Det bløde virker At samarbejdsudvalget netop ikke har med overenskomster og timelønninger at gøre men i stedet handler om de blødere værdier har Ole Ditlev Nielsen, operationel chef i ESVAGT, det rigtig fint med: - Formålet med udvalget er at gøre ESVAGT til et endnu bedre sted at gå på arbejde for de 600 medarbejdere, vi er. Samarbejdsudvalget har fokus på trivsel, sikkerhed og på at gøre hverdagen bedre. Det har vi i erkendelse af, at det også er de bløde ting, der er vigtige for at få en arbejdsplads til at fungere optimalt, og at den del af virksomhedens drift også skal udvikles, siger han. På cykel til kontoret ESVAGTs cyklende medarbejdere vandt gavekort til bøffer og grøntsager. Kampagnen vi cykler på arbejde i maj har også i år haft deltagere fra ESVAGT. Det er i sagens natur de færreste af ESVAGTs cirka 600 medarbejdere, som har mulighed for at cykle på arbejde, og af de 34 medarbejdere, der har deres arbejdsplads på land, er det endda de færreste, som realistisk set kan få en hverdag til at hænge sammen med cyklen som transportmiddel. Alligevel er der en del, der har været med, og det er flot: - Vi har mange medarbejdere, som bor temmelig langt væk Haderslev, Oksbøl, Ikast, eksempelvis og de kan ikke cykle på arbejde. Men cirka halvdelen af de 34 landbaserede medarbejdere er indenfor cykelafstand, og heraf har de 11 valgt at være med, siger Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ manager. De 11 deltagere fik hver et gavekort til Jensens Bøfhus på 200 kroner og på 100 kroner til grønthandleren Regnbuen i Torvegade for at have valgt cyklerne til arbejde. 3

International vendelbo er ESVAGTs nye mand på broen Søren Nørgaard Thomsen har globalt udsyn og hjertet i Jylland. Han glæder sig til at se ESVAGT-ånden vokse ude i verden. Der er noget paradoksalt i, at Søren Nørgaard Thomsen har brugt det meste af sit arbejdsliv på at rejse jorden rundt; udstationeret fra øst til vest; nord til syd for så, når han endelig vender hjem til Jylland, at bo i en kuffert. Men sådan er det lige nu for den 44-årige nordjyde, som 18. august afløste Ovin H. Carlsson som administrerende direktør i ESVAGT. Og sådan vil det være, indtil familiens hus i Rungsted er solgt, og resten af familien kan følge Søren Nørgaard Thomsen og den ældste søn Andreas til Jylland. Her har basen været en lejlighed og et sommerhus og de personlige ejendele har begrænset sig til det, far og søn kan have i et par kufferter: - Jeg var sikker på, at vi skulle flytte til lokalområdet, når jeg skulle arbejde for ESVAGT. Jeg blev foreslået at pendle, men det synes jeg ikke er en god løsning. Når man vil det her job, så er det også en vigtig del at være tæt på. Og jeg vil det her job, siger Søren Nørgaard Thomsen. Mulighed for ekspansion For Søren Nørgaard Thomsen er skiftet til ESVAGT det helt rigtige: - Jobbet var en utrolig interessant udfordring for mig. ESVAGT er en stor, dygtig virksomhed, hvor der er en hel masse gode hoveder og bunker af ekspertise. Håndværkerne kopieret Fagligheden i ESVAGT er ikke noget nyt bekendtskab for Søren Nørgaard Thomsen. Da han var hos SVITZER, var medarbejderne hos ESVAGT en inspiration: - Vi indførte begrebet craftsman i SVITZER inspireret af det, vi havde set hos ESVAGT. Craftsman skulle forstås som en håndværker; en rigtig fagmand. Håndværker har måske for nogen haft en negativ betydning i en tid, hvor alle skal være generalister, men vi tog det som udtryk for en dedikeret og specialiseret medarbejder, der virkelig kunne sit fag. Det så vi specielt hos ESVAGT, siger Søren Nørgaard Thomsen. Man ved ganske enkelt noget om det, man arbejder med. Det er der rigtig mange spændende muligheder i, siger han. Han ser eksempelvis en ekspansion af den ekspertise som et oplagt mål for virksomheden, som godt må blive endnu mere international i årene fremover: - Vestafrika, Canada, Mexico der er rigtig mange muligheder for os. Ikke mindst er den stigende miljøbevidsthed et plus for en virksomhed som ESVAGT. Vi er meget bevidste om vores miljømæssige ansvar, og så er vi rigtig gode på beredskabsområdet. Det bliver erfaringer og kompetencer, mange vil efterspørge fremover, spår Søren Nørgaard Thomsen. Få ånden med ud Skal ESVAGT ekspandere, så skal det ske med den omtanke, der sikrer, at sjælen kommer med: - Vores store force er erfaringen og ekspertisen vi har folk, der simpelthen lever for det her. En af de ting, vi har lært af 2008, hvor det også gik stærkt med stor ekspansion af flåden, Søren Nørgaard Thomsen på "Esvagt Charlie" var, at vi skal have kulturen med hele vejen. Og den udfordring er endnu større, såfremt ekspansionen sker længere væk fra basen her i Esbjerg, siger Søren Nørgaard Thomsen: - Men når vi vokser nu, så sker det fra en større base. Vi har flere kulturbærere, vi kan placere de rigtige steder, så vi står anderledes rustet til at bevare vores særlige kultur i vækst, siger han. Kulturen har han studeret ved selvsyn på "Esvagt Charlie, som havde Søren Nørgaard Thomsen om bord ude på Nordsøen, et par måneder inden han tiltrådte: 4

- Jeg ville se driften tæt på, og jeg blev ikke skuffet. Det er dedikerede folk, der virkelig brænder igennem. Vi sad eksempelvis midt i vores eftermiddagskaffe, da alarmen gik. Alle vidste, det var en øvelse, men der var ikke noget med lige at snuppe en slurk inden afgang alle fløj op med det samme og gik i gang med deres opgaver. Der blev trænet og øvet hele tiden. Det var imponerende, siger han, som også roser samspillet om bord på "Esvagt Supporter, som han rejste ud til "Esvagt Charlie med. Chefens plusser og minusser Med mange år ude i verden er et stort globalt kendskab en af de oplagt styrker ved ESVAGTs nye chef. Spørger man ham, hvad han betegner som sine egne styrker, peger han på et godt drive og evnen til at få øje på et talent: - Jeg er glad for at se medarbejdere vokse med opgaverne. Jeg holder af at prøve folk af i nye jobs. At se, de kan magte de udfordringer, man så i dem, siger Søren Nørgaard Thomsen. Blå bog: Privat: Vendelbo, født og opvokset ved fiskerlejet Hou i Nordjylland. Er ikke af fiskerfamilie, men har i sine unge år arbejdet meget med fiskeri. Gift med Heidi, som er sygeplejerske. Parret har Andreas (16 år), Anne Claudine (13) og Alexander (11). Søren Nørgaard Thomsen bor i Esbjerg med Andreas, som er begyndt på gymnasiet. Resten af familien følger med til Jylland, når huset i Rungsted er solgt. Søren Nørgaard Thomsen er glad for god kaffe, grøn te og de forkerte striber han holder med AaB. Karriere: Uddannet i shipping hos A. P. Møller, og har været i firmaet i 24 år. Udstationeret i det meste af perioden bortset fra de fem år, hvor Søren Nørgaard Thomsen tog en HD-eksamen. Posterne har været i Chicago, Dubai, Kina og Ghana, og opgaverne har været med stigende ledelsesansvar karrieren igennem. Vendte hjem i 2007 til et job som Chief Operations Officer hos SVITZER. Og hvad er han så mindre god til? - Man skal nok spørge nogle andre om det, men jeg er ret utålmodigt anlagt, når jeg skal bruge tid på ukonstruktiv snak, siger Søren Nørgaard Thomsen. 10 år for Mærsk Olie og Gas uden ulykker Esvagt Preventer har rundet endnu et år med suveræn sikkerhed. 10 år for Mærsk Olie og Gas og 16 år i ESVAGT i alt - uden ulykker. Jo, Esvagt Preventer må gerne skyde stævnen frem i stolthed over flot sikkerhedsarbejde i endnu et år. Nu daterer den seneste arbejdsulykke på Esvagt Preventer sig så langt tilbage, at det er før nogen begyndte at føre statistik på det: - Det er en imponerende bedrift at kunne holde sig på toppen i så mange år, siger Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ Manager i ESVAGT: - At have et år uden ulykker kræver hårdt arbejde - 16 år uden ulykker har krævet en rigtig målrettet indsats fra mange af vore ansatte. Esvagt Preventer s flotte statistik bliver ikke mindre imponerende af, at skibet i perioder af 2009 var lagt op, hvilket tidligere har resulteret i en vis slinger i valsen : - Det er ret godt klaret, at man kan fastholde niveauet efter at have været lagt så hårdt op, som Esvagt Preventer har været. Det siger en del om besætningen og det sikkerhedsarbejde, den leverer, siger Steffen Rudbech Nielsen. 5

Kontrakt i Barentshavet viser ESVAGTs ambitionsniveau 10-årig kontrakt på nybygget specialskib med ENI Norge bekræfter ESVAGTs placering blandt branchens ypperste. Perspektiverne er lovende. En kontrakt indeholdende 10 års fast arbejde og en option på yderligere fem. Jo, det var med god grund, at charterafdelingen i ESVAGT gav kage til hele huset, da kontrakten med ENI Norge om standby- og beredskabsarbejde i Barentshavet kom i land. - Det er den største enkeltskibskontrakt nogensinde, som vi her har tilkæmpet os, siger Ib Hansen, befragtningschef i ESVAGT. Der er naturligvis altid grund til glæde, når store opgaver kommer hjem. Men den opgave, som ESVAGTs SX123-skibe kommer på i Goliat-feltet i det allernordligste Norge i midten af 2012, rummer meget mere end som så: - For det første er det med til at bekræfte, at ESVAGT hører til blandt de bedste i branchen. Ikke bare i vores øjne men også i andres. Vi var i hård konkurrence med flere andre rederier, heriblandt flere norske og vi vandt kontrakten. Det viser, at man stoler på os til de svære opgaver, siger Ib Hansen: - Og dernæst åbner det op for nogle meget interessante perspektiver. Vi ved, at mange af fremtidens projekter vil finde sted i lignende områder. At vi er med fra starten vil give os en fordel fremover, siger han. Barskt klima Beliggende i Barentshavet 85 kilometer nordøst for den norske by Hammerfest, som praler af at være verdens nordligst beliggende by, er Goliat feltet ikke just et ressortområde. Barentshavet er et meget barskt klima. Man er så langt nordpå, at man har midnatssol en god del af sommeren og mørke næsten hele dagen i en god del af vinterperioden. Desuden er der koldt og fugtigt - i januar kan det eksempelvis betyde overisning i 16 procent af tiden. Vigtig erfaring Arbejdet i Goliat-feltet er så langt nordpå mellem den 71. og den 72. breddegrad - at arbejdsbetingelserne er ekstreme i mange henseender. Dels er der store dele af året enten midnatssol eller total mørke. Dels er forholdene således, at skibene kan risikere at overise på Varme i dækket ESVAGT og ENI har indledt et samarbejde om operationen, hvor man forbereder sig på at operere i et meget råt klima. ESVAGT har bestilt et specialbygget skib af typen Ulstein SX123, som både er blandt de mest avancerede med hensyn til udstyr til miljø og sikkerhed og samtidig er fuldbefarent til at operere i Barentshavets kulde. Skibet er således klassificeret med de-ice, som blandt andet indebærer varmelegemer i skroget og dækket, så overisning undgås, samt opvarmede rum til både. Skibet vil kunne tage 370 personer om bord, og har både en FRB og en daughtercraft, som man kan betjene selv under de værst tænkelige forhold med 10 meter høje bølger. Besætningen vil være på 12 mand, og besætningsskift vil ske hver 28. dag. Skibet bygges i Bilbao i Spanien på Zamakona skibsværft. ganske kort tid, hvis skibet ikke er specielt konstrueret med De-Ice-klasse, og hvis man ikke har andre særlige værnmidler. Samtidig er hensynene til den særligt følsomme arktiske natur mange og store, så skibenes miljøberedskab vil have stor prioritet. Det er med andre ord både en kæmpeordre og en udfordrende opgave, siger Ole Ditlev Nielsen, operationel chef i ESVAGT: - Der er nogle meget interessante perspektiver for os i at videreudvikle nogle kompetencer for at arbejde i det område og under de forhold. Vi får muligheden for at høste erfaringer på at operere i Barentshavet - både i forhold til opgaverne, materiel og mandskab. Det er ekstreme vilkår at arbejde i, og der ligger en del udviklingsarbejde i det, siger Ole Ditlev Nielsen: - Nogle af de kompetencer, ESVAGT allerede i dag besidder som f.eks. hurtig udsætning af FRB og opsamling af folk på vandet inden for få minutter, gør virkelig en forskel under disse forhold. Man forventer, at der vil komme øget fokus på olieudvinding i disse områder. Den erfaring, vi får på Goliatfeltet, vil betyde, at vi er på forkant med at arbejde i de områder. Skal passe på skrøbelig natur Barentshavet er en del af et miljømæssigt meget følsomt område. Derfor er der ud over sikkerhedsopgaven ved standbyfunktionerne også stor fokus på beredskabsopgaverne. ESVAGTs nye SX123- skib har derfor et design og udstyr, der gør det muligt at indsamle og opbevare op til 1500 kubikmeter olie. Desuden er der infrarøde kameraer og radarer, der kan opfange skjulte oliespild, ligesom der er en ROV en fjernbetjent ubåd om bord på skibet, så man kan inspicere områder under vandet på tæt hold. 6

Respekten for trapperne skal tilbage Det er ofte på trapperne, man kommer til skade på ESVAGTs skibe. Men det er ikke trappernes skyld det er medarbejdernes adfærd, den er gal med. Der er dobbelt gelænder, optimalt skridsikkert underlag, perforerede trin, bagbeklædning og en sort-gul markeringsstribe i siden. Trapperne på ESVAGTs skibe er sikkerhedsoptimeret og -godkendt i alle ender og kanter. Alligevel er det ofte her, folk kommer til skade, når de kommer til skade på et ESVAGTskib. De seneste tre år har trapperne haft en tendens til at optræde i ESVAGTs sikkerhedsstatistikker på den kedelige måde: Oktober 2008 fald på en lejder, august 2009 fald på trappe, marts 2010 fald på trappe, marts 2010 endnu et fald på en trappe og august 2010 et fald fra en lejder. Hertil kommer en stribe near-misses, hvor man enten er faldet uden at slå sig eller er faldet men har nået at gribe fat om gelænderet. Fælles for alle disse hændelser er, at de er sket i fint vejr, eller endda når skibet har ligget i havn. Det er bare ikke godt nok: - Trapperne er som taget ud af et sikkerhedskatalog, og vi har endda gjort dem ekstra sikre ved at påbyde særligt trappeegnet, fastsiddende fodtøj til de medarbejdere, der er om bord. Vi har efter min mening gjort alt, hvad vi kan for at sikre trapperne, og alligevel skvatter folk ned af dem, siger Steffen Rudbech Nielsen, HSEQ Manager i ESVAGT. Med kaffe og papir Når man har en fuldstændig sikkerhedsoptimeret indretning, som folk af en eller anden grund bliver ved med at komme til skade på, skal årsagen findes et andet sted. Steffen Rudbech Nielsen er overbevist om, at det handler om adfærd: - Det nytter ikke det store, at vi gør alt for at sikre trapperne på enhver tænkelig måde, når folk tror, de kan kravle op og ned af dem med en kop kaffe i den ene hånd og en stak papir i den anden. Og det er desværre sådan, der skabes grundlag for ulykkerne. HSEQ har analyseret de uheld og ulykker, der har været på ESVAGT både på trapper og alle andre områder: Næsten 100 procent af ulykkerne bunder i, at medarbejderne udviser en forkert adfærd, siger Steffen Rudbech Nielsen. Adfærd skal ændres For HSEQ-afdelingen er der derfor ingen tvivl om, at opgaven med at forbedre sikkerheden i virksomheden fremover vil dreje sig om en ting: At få ændret adfærden blandt medarbejderne: - Vi har indrettet arbejdspladsen, så vi gerne skulle få folk hele ud og hele hjem, og det tager vi ansvaret for. Derfor er det bare så ærgerligt, når det alligevel ikke lykkes, fordi folk har en uhensigtsmæssig adfærd og tager chancer. Det er den eneste risikofaktor, vi ikke umiddelbart kan betale os fra, siger Steffen Rudbech Nielsen. Han understreger, at det er aldeles menneskeligt at udvise en uhensigtsmæssig adfærd, og at man gennem tid ændrer sin adfærd til det mere usikre: - Vi har vel alle prøvet at løbe en unødvendig risiko - køre for stærkt, gå over for rødt, stå på en stige eller noget andet, der måske er lidt tåbeligt, men som vi slipper godt fra og derfor bliver bekendt med, at vi kunne. Men næste gang vover vi endnu mere og opsøger heldet. Det er meget almindeligt, og man bliver jo ikke et dårligere menneske af det, siger han: - Men når ting går godt, så sker der det meget menneskelige, at man bliver rutineret i at være uforsigtig. Der er faremomenter i noget så rutinepræget som at færdes på en trappe. Glemmer man det, så er det, at hammeren falder. Derfor skal der nu strammes op på adfærd på ESVAGTs skibe. - Man kan jo ikke lave en procedure for, hvordan man går på en trappe. Det er absurd. Men vi kan bruge mange af de regler og retningslinjer, vi har, i overført betydning. Den gode regel om, at man aldrig må løbe på et skib, medmindre der er virkelig tungtvejende årsager, kan eksempelvis godt bredes ud til en generel opfordring til, at adfærden i ESVAGT er at skynde sig langsomt, siger Steffen Rudbech Nielsen. Han vil også gerne slå endnu et slag for, at den menneskelige barriere omsorg udelukkende er positivt ladet: - Vi har stadig en machokultur, hvor det er lidt pylret at bekymre sig om, at makkerens snørebånd er gået op, eller at en kollega har en dårlig adfærd på trapperne. Men det er det altså ikke. Det skal være okay at sige til hinanden, at man skal tage det roligt og sikkert. Adfærd med på sikkerhedssamtaler For at få fokus på den optimale adfærd er alle skibe nu forpligtet til at have adfærd med som et punkt på alle ugentlige sikkerhedssamtaler. Desuden barsler HSEQ med tanker om at få adfærd integreret i skibsførerseminarer eller en samling om emnet, så den fornuftige adfærd kan sprede sig ad den vej 7

Olav er gået fra fisk til IT Olavur Olsen eller bare Olav er ESVAGTs IT-mand. Inden da har han prøvet rigtig mange forskellige jobs i virksomheden. Hvor svært kan det være? Vendingen bruges ofte, når en eller anden har løst et problem og lige skal drysse lidt blær på toppen. Et genstridigt skruelåg til rødbederne, programmeringen af den nye harddiskoptager, en vellykket lasagne: Når folk roser arbejdet, så siger man lige ork, hvor svært kan det være Den 52-årige Olavur Olsen har sagt hvor svært kan det være hele sit liv. Men han har i reglen sagt det til sig selv, og han har vel at mærke gjort det på den trælse side af løsningen. Nemlig der, hvor nogen stadig har en opgave, en udfordring eller et problem og hvor ingen endnu kender løsningen og derfor ikke rigtig ved, hvor svært det faktisk kan være. - Jeg plejer at sige det kan vi godt finde ud af. Så må jeg jo sørge for at leve op til det. Som regel har det vist sig, at opgaven kunne løses, siger Olavur Olsen, der i dag er IT Manager i ESVAGT: - I reglen kan jeg jo hitte ud af det. Og jo flere gange, man siger hvor svært kan det være og det viser sig ikke at være så svært igen desto mere mod får man på at tage nye opgaver ind. Fra trawler til ESVAGT Olavur er født på Færøerne - moderen islandsk og faderen færing. Da Olavur var 1½ år, flyttede familien til Esbjerg, hvor faren blev fisker, mor blev hjemmegående - og lærte dansk ved at læse Knold og Tot og Olavur blev til Olav. Olavur Olsen er fraskilt og bor i bofællesskab med sin søster i Esbjerg. Han har en 16-årig datter, som også har fået glæden ved havet ind i blodet hun går på sejlerlinjen på Strib Efterskole. Han bruger så godt som al fritid på golf, og det går godt: Første gang, han slog til en golfbold, gjorde han det som et slagskud fra ishockeysporten. Bolden gik 200 meter. Efter et år med golf er han nede i handicap 14. Resten af fritiden vil han meget gerne gå til rockkoncerter. Som 15-årig var han klar til at følge sin far ind i byens altoverskyggende erhverv, og han stod til søs i jagten på tobis og sperling og de rigtig gode penge, der var i faget. Bare ikke, da Olav påmønstrede de første tre uger gav 600 kroner i hyre. Fiskeriet blev bedre, og Olav havde nogle gode år. Undervejs tog han på skipperskole, hvor han erhvervede sig titel af fiskerskipper af 3. grad: - De kaldte den for en udvidet kædestrammereksamen; det var det mindste, man kunne blive, husker Olav Olsen. Undervejs i fiskeriet nåede Olav både at være selvstændig, at gå konkurs og at søge hyre på trawleren Betty Børsmose. Og det skulle senere vise sig at være en adgangsbillet til ESVAGT: - Ole Andersen var vist partner i Betty Børsmose på det tidspunkt, og da jeg søgte job på ESVAGT, læste de i ansøgningen, at jeg havde været om bord på den trawler. Så ringede de til Thorvald Børsmose for at høre, hvem jeg var, og så fik jeg job som styrmand, siger Olav Olsen. Computerne trak I ESVAGT sejlede Olav både som styrmand og assistent. Jobbet var egentligt kun det første, men da han var ungkarl og vant til lange dage fra fiskeriet, tog han gerne ekstra ture. En dag kom han med "Esvagt Charlie, som var det første ESVAGT skib, der havde en computer om bord: - Det var en 386 er, og jeg var fra starten fascineret af den. Så jeg rodede lidt med den og besluttede mig for, at skulle jeg vide mere om det. Derefter købte jeg min egen computer; en brugt 286 er, som vist havde kostet 70.000, da den kom frem, men som nu kunne blive min for 1.000 kroner, siger Olav Olsen. Interessen blev vakt, og snart fik kontoret i land også nys om, at der på "Esvagt Charlie var en medarbejder, der kunne betjene computeren og tilmed havde lavet sit eget regnearksprogram, som kunne bruges til skibsregnskabet: - Jeg blev spurgt, om jeg kunne installere sådan et program på alle skibene, og det sagde jeg ja til. Og så måtte jeg jo læse op på, hvordan jeg kunne gøre det, siger Olav Olsen. Computeropgaverne blev flere og flere. Regnskabsprogrammerne i 1990 erne blev til kursusdatabaser og personaleadministrationssystemer og flere andre opgaver: - Hver gang sagde jeg ja, det kan vi sagtens og så måtte jeg forsøge at finde en løsning. Og ind i mellem vidste jeg virkelig ikke et klap om, hvordan jeg skulle gribe det an. Så måtte jeg på biblioteket efter en stak bøger, siger han. Olav på Breinholtgård Golfklub efter en match. Det er Olav til venstre. 8

Blandet indsigt et plus De mange computeropgaver kom sideløbende med arbejdet som styrmand, og i længden duede det ikke. Derfor blev Olav i 1998 fastansat på kontoret i land, hvor han har været siden. Først som IT-mand under økonomiafdelingen, så en periode på seks år som personalemedarbejder, og siden januar 2007 som IT-Manager. - Jeg har en niende klasse og en fiskeskipper af 3. grad og nogle kurser. Det er sådan set det, siger Olav Olsen: - Men jeg har været ude at sejle. Det betyder, at jeg ved, hvad der er brug for derude. Og som fisker ved man, at når noget ikke virker, så tjener man ingen penge og det dur ikke. Den mentalitet har sikkert også hjulpet mig på vej, siger Olav Olsen. Ville han så selv søge en medarbejder i ITafdelingen med en tilsvarende, broget baggrund? - Som udgangspunkt ville jeg nok ikke lede på havnen efter en IT-medarbejder, men det ved man nu aldrig. Der er brug for en blandet indsigt i de mange typer af opgaver, vi har, siger Olav Olsen. Mit og dit! ESVAGT er en arbejdsplads, hvor mange mennesker med forskellig baggrund og uddannelse har deres dagligdag. Men ved vi alle sammen, hvad vi hver især egentligt arbejder med? Og hvordan vi er nået dertil? ESVAGT Nyt vil gerne give nogle muligheder for at hilse lidt grundigere på hinanden. Med serien Mit ESVAGT vil vi portrættere dine kolleger og måske også dig! Temadag med samarbejdspartnere På Esvagt Christina fik samarbejdspartnere hele C-gruppens arbejdsområde demonstreret. Vigtigt for samarbejdet er med gensidigt kendskab. Midt i juni inviterede ESVAGT sine samarbejdspartnere fra Rederiforeningen, klasseselskaberne og Søfartsstyrelsen om bord på Esvagt Christina til en temadag. Formålet var at vise, hvad et skib af C-typen kan - og da den kan rigeligt, var der meget at demonstrere, siger operationel chef Ole Ditlev Nielsen: - Vi brugte en hel arbejdsdag sammen, hvor vi gennemgik alle funktioner og muligheder med C-typen. En engageret besætning viste opsamling med ESVAGT s nye, egenudviklede FRB ere; dacon scoop, hvor vi samler folk op med net, save-kanon, som er en kanon, der kan skyde liner over til ubemandede skibe, og de pneumatiske linekasterapperater, som kan det samme men på kortere afstand. Vi viste alt, hvad den kunne, siger Ole Ditlev Nielsen. Gæsterne fik også gennemgået apteringen, udstyret, broen, herunder avanceret plottesystem, der også bruges til at lave søgemønstre i en eftersøgningssituation, hospitalet og meget andet, og de var særligt imponerede over de hurtige opsamlinger, man kunne præstere, når folk skulle reddes op ved hjælp af FRB erne: - For os er det vigtigt at demonstrere for vores samarbejdspartnere, hvad vores arbejde mere detaljeret går ud på. Det letter forståelsen i hverdagen, når vi kender hinandens arbejdsområder og dagligdag, og derfor var det en god lejlighed til at give dem et indblik i vores måde at arbejde på, siger Ole Ditlev Nielsen. 9

Esvagt Christina kom flot hjem Den sidste i serien af de 10 C-klasse-skibe fra ASL var også den suverænt bedste. Esvagt Christina kom flot til Esbjerg og er gået i charter i Norge. Flot arbejde af assistenter "Esvagt Christina kom fra Singapore til Esbjerg via Cape Town og Las Palmas ESVAGT sejler stadig sønden om Afrika på grund af piratfaren i Adenbugten og var 55 døgn om turen. Undervejs er skibet blevet testet, tjekket, smurt og indrettet, og i Esbjerg fik "Esvagt Christina monteret netværkscomputer, satellit, davider, FRB ere og daconscoop. Herefter gik den i charter i norsk sektor for ConocoPhillips, og Kim Wium havde det rigtig godt med at sende den af sted: - Skibsassistenterne har gjort et fantastisk arbejde på turen hjem. Alt er smurt, renset, passet og testet. På andre skibe har det været sådan, at når de nåede til Danmark, så var der ikke længere en luge, der kunne åbnes, fordi det hele var rustet til. Men her har de været over det hele. De har indrettet messen, værksted, lagerrum og en hel masse andet. De har virkelig givet den en skalle og indrettet den så flot, siger Kim Wium. Med Esvagt Christina, som kom hjem i juni, har ASL i Singapore leveret det tiende skib i serien til ESVAGT og man har fået et rigtig godt skib hjem: - Alt i alt er Esvagt Christina et pragteksemplar. Vurderingen kommer fra Kim Wium, C-klassens 37-grader varme instruktionsmanual, som har gennemtestet skibet på det sidste stykke af rejsen fra Singapore til Esbjerg. Her har han haft lejlighed til at lære skibet at kende og rette på eventuelle fejl og mangler. Dem er der altid på et nybyggeri, og Esvagt Christina er ingen undtagelse men Med Esvagt Christina slutter byggeriet af C-klassen på ASL for denne serie. I alt 10 skibe er blevet bygget på ASL for ESVAGT, og samarbejdet har fungeret rigtig fint. på Esvagt Christina har de været få og til at ordne, og ASL fortjener ros for arbejdet: - Vi har på den sidste tur fra Las Palmas til Esbjerg ikke haft en eneste fejlalarm ud over dem, vi selv har sat i gang for at teste systemerne. Det har jeg aldrig oplevet før, siger Kim Wium. Blandt Esvagt Christina s skønhedsfejl var, at man vendte terminalen i styrehuset forkert; byttede rundt på den kolde og varme hane i badeværelset og vendte stikket til den udvendige højtaler opad, så den ville være fyldt med vand efter cirka et minuts arbejde i Nordsøen. I Esbjerg har man også snedkereret på Esvagt Christina s operationsstue, hvor skabet var placeret på en måde, så man ikke kunne få kufferterne ind på hylderne: - Når man tager antallet af arbejdstimer i betragtning, er det fantastisk, at der er så relativt få fejl, som der er på Esvagt Christina. Det, der har været af fejl og mangler er absolut i småtingsafdelingen, siger Kim Wium. Kim Wium tager sig et hvil, mens Esvagt Christina får monteret nye specialdesignede bådstøtter til FRB erne i Esbjerg. 10

Nye medarbejdere Claes Skov Jensen er 36 år og tidligere ESVAGT-medarbejder, som pr. 14. juni 2010 er tilbage i virksomheden. Claes er uddannet maskinmester fra Esbjerg, og har sejlet i J. Lauridsen A/S som henholdsvis elev, 2. mester, 1. mester og vedligeholdelseschef. Herefter var Claes tre ture på "Esvagt Sigma som maskinchef, hvorefter han skiftede til et norsk rederi og var der i tre år. Privat bor Claes på Fanø sammen med hustruen Rikke og børnene Markus (10 år), Laura (7) og Mads (4), og her bruger han fritiden på at sætte hus i stand samt tage med børnene til deres fritidsaktiviteter. Familien holder også af camping, når tiden er til det. Birgitte Juul Nielsen er 46 år og ansat i ESVAGT pr. 1. maj 2010 som FPO (Fleet Personal Officer). Birgitte er uddannet bankassistent men har tilbragt de seneste tyve år i offshorebranchen. Her begyndte hun som receptionist; blev senere indkøber, inden hun var 16 år hos A. P. Møller som personaleansvarlig for besætningerne på boreriggene. Birgitte bor i Varde, er gift med Søren og mor til døtrene Kamilla (20 år) og Rikke (16). Familien, løb og fitness optager en god del af Birgittes fritid. Svend Toft er 53 år og pr. 14. juli 2010 tilknyttet ESVAGT i logistikafdelingen. Svend har boet de første 30 år af sit liv i Aalborg og nærmeste omegn, men har boet i Esbjerg-bydelen Kvaglund siden 1986. Den faglige baggrund er lagermand i cirka 30 år - primært i detailhandlen. Han er lykkeligt gift med Bente gennem 28 år, og parret har børnene Louise (27 år) og Kasper (22). Fritiden bruges på at være holdleder i håndbold, på at lytte til musik og passe en hundehvalp på syv måneder. Desuden er Svend Toft frivillig i Natteravnene. Steen Nygaard Madsen, 51 år, er pr. 1. august 2010 ansat som Project Manager i ESVAGT. Steen er udannet smed på havnen i Esbjerg og har arbejdet på skibsværfter og i den danske offshore sektor. I 1989 tog Steen den udvidede maskinmestereksamen, og han har siden tjent i Maersk Line som maskinchef og A. P. Møllers tekniske organisation som Fleet Manager med hovedfokus på reparation, vedligehold, ombygninger, nybygninger og økonomi. Steen var år 2003/2004 udlånt til Maersk Line Limited i Norfolk. Privat bor Steen i Hjerting ved Esbjerg med Helle og parrets to drenge Nicolai (18 år) og Mikkel (13); fritiden bruges hovedsagelig med familien, sport og venner. Jesper Sjørvad er 47 år og fra 1. juni 2010 ansat i ESVAGT som Marine Superintendent. Jesper er uddannet navigatør og har tidligere sejlet i Mortensen & Lange, Mols Linien og Scandlines. Siden 2003 har han været ansat ved Falck Nutec i Esbjerg, hvor han har undervist i offshore- og søfartskurser. De sidste tre år har han primært arbejdet med beredskabsledelse. Jesper bor i Tjæreborg med sin hustru Lonnie og deres to børn, Anna (11 år) og Johs (10). Fritiden går med at køre motorcykel og spille bas i forskellige sammenhænge, og han cykler eller løber jævnligt en tur. En gang imellem bliver han dog mindet om, at hus og have også skal ordnes. 11

River Rafting i Esbjerg Havn ESVAGT udvidede for en dag flåden med vandcykler til Lions Club stævne på havnen. Lørdag den 21. august stod ESVAGT til havs i et anderledes spinkelt fartøj end de skibe og FRB ere, man ellers benytter. I anledning af Lions Clubs arrangement Esbjerg Rafting Cup skulle ESVAGT nemlig dyste i stafet på vandcykel mod hold fra blandt andet Café Cozmo, Esbjerg Havn, RB Regnskabsbureauet og et lokalopgør SVITZER. Det kom der en fornøjelig dag ud af, hvor cirka 50 ESVAGT-medarbejdere deltog som enten pedalatleter eller tilskuere. ESVAGT-NYT UDGIVES AF: ESVAGT A/S Adgangsvejen 1 DK-6700 Esbjerg Tlf.: +45 33 98 77 00 Fax: +45 33 98 77 05 E-mail: mail@esvagt.dk Website: www.esvagt.dk ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Anette Sørensen TEKST: Sune Falther LAYOUT: Webservice TRYK: Tarm Bogtryk A/S 12