F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013 20. juni, 2013 IDA-huset, København
Hvorfor offentlig støtte til F&U?
Grundlæggende samfundsøkonomiske principper Samfundsøkonomer er optaget af, at landets ressourcer forvaltes på bedst mulig måde Offentlig støtte indebærer, at ressourcer tages fra andre mulige anvendelser. Omkostningen ved støtten er, hvad man således ofrer af andre goder Markedsmekanismen sørger typisk for bedst mulig anvendelse af ressourcer uden, offentlig regulering (støtte/ afgifter), såfremt der ikke foreligger markedsfejl Men der er mange typer af markedsfejl, som kan begrunde offentlig regulering (støtte/afgifter)
Vigtige typer af markedsfejl ift. F&U Public Goods Goder karakteriseret ved ikke-rivalisering og ikke-ekskluderbarhed Sidstnævnte betyder at godet vil blive underforsynet, hvis forsyningen bliver overladt til private aktører alene Patenter giver en vis grad af ekskluderbarhed, men er tidsbegrænset og drejer sig først og fremmest om tekniske landvindinger Disse forhold giver en generel begrundelse for offentlig forskningsstøtte Positive eksterne effekter af privat F&U Positive effekter for samfundet, som beslutningstageren ikke tager hensyn til (udover de rent privatøkonomiske) Dette forhold implicerer at F&U vil blive underforsynet hvis forsyningen bliver overladt til private aktører alene og giver en begrundelse for mere selektiv offentlig støtte (subsidier) til F&U i privat regi
Positive eksterne effekter ved F&U: «Spillovereffekter» En række tænkelige «spillovereffekter» i energisektoren knyttet til teknologiudvikling, organisering, og «learning by doing» Effekterne kommer andre virksomheder og samfundet til gode gennem flere kanaler Viden formidlet gennem patentering eller gennem «indlejring» i produkterne Udveksling af viden gennem netværk Spredning af «know-how» ved kernepersonels skifte af arbejdsplads
Positive eksterne effekter ved F&U: «Spillovereffekter» (forts.) Kan begrunde offentlig støtte til privat forskning Mere støtte jo større spillovereffekter der er Større spillovereffekter tidligt i forskningens udviklingskæde eks. «learning-by-doing» - effekter aftager over tid Men: Fare for uheldig erhvervsstøtte
Andre grunde til offentlig støtte af F&U? Øge beskæftigelsen på lang sigt? Ingen virkning på omfang kun på fordeling Risiko for at binde ressourcer i lavproduktiv anvendelse Øge eksporten? Eksport ikke bedre end anden anvendelse Eksport kan være indikation af erhvervspotentiale men dette giver ikke grund til støtte Erhvervspotentiale støtte fremtidens vindere? Erhvervslivet forudsiger selv indtjeningsmuligheder
Forskningsstøtte i Danmark
Drejning af offentlig forskningsstøtte hen imod energiforskning Andel af samlede finanslovsbevillinger til FoU Pct. 6 5 4 3 2 1 Energi Miljø 0 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Drejning af offentlig støtte til energiforskning henimod programmidler Mio. kr. 1000 800 Finanslovsbevillinger til energiforskning Basismidler Programmidler 600 400 200 0 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Programmidler: Ekskl. Højteknologifond, Fornyelsesfond
Drejning i programmidler til energiforskning hen imod erhvervsfremme Programstøtte drejet imod sidste led i den forskningsmæssige udviklingskæde, dvs. imod: Umiddelbart kommercielt potentiale Private virksomheders forskning Demonstration og markedsmodning EUDP, Green Labs, Højteknologifonden og Fornyelsesfonden Dog også vækst i bevillinger via Det Strategiske Forskningsråd
Også international drejning af offentlig forskningsstøtte hen imod energiforskning Pct. 18 15 2004 2010 12 9 6 3 0 Holland Sverige Storbritannien Tyskland Danmark Finland Norge Frankrig Japan
F&U relateret til klima og energi
F&U i forbindelse med energi, klima og renere teknologi CO 2 -udledning (negativ ekstern effekt) Begrunder pris på CO 2 ved afgift eller kvotesystem Giver tilskyndelse til anvendelse og udvikling af renere teknologi Herefter ikke særligt argument for forskningsstøtte til energi Spillover fra forskning (positiv ekstern effekt) Gælder al forskning - ikke særligt energiforskning Forskningsstøtte bør fordeles efter grad af spillover. Særlig støtte til energiforskning kun hvis positiv spillover er ekstraordinært stor
Empirisk analyse af spillover fra forskning udført i danske virksomheder (Bjørner&Mackenhauer, 2013) Metode: Vurdering af effekterne på én virksomheds produktion af andre lignende virksomheders forskning (spillover) dels samlet og dels fra andelen af energiforskning Resultater: Positiv spillovereffekt men ikke højere spillover fra energiforskning tværtimod Konklusion: Ikke grund til at støtte private virksomheders energiforskning ekstraordinært
Konklusioner
Konklusioner: klimarelateret energiforskning CO 2 -pris tilskynder til anvendelse og udvikling af renere teknologier Drejning af offentlig støtte mod energiforskning synes ikke samfundsøkonomisk velbegrundet relative lave spillovereffekter ved energiforskning For globale spillovereffekter på klimaområdet bør forskningen foregå i international regi og involvere de bedste forskningsmiljøer i verden (eks. MIT, Caltec, TU Wien, etc) Men godt med konkurrence (også inden forskning) Vigtigt med national kompetance som kan modtage, forstå og implementere nyere forskningsresultater. Gøres bedst ved, at der også er egen national forskning
Konklusioner: klimarelateret energiforskning (forts.) Klima- og miljøpolitik bør fokusere på klima- og miljøproblemer kan ikke fremme den samlede beskæftigelse bør ikke fremme nogle brancher på bekostning af andre grøn picking-the-winners strategi er ikke velbegrundet
Tildeling af F&U-midler Væsentligt spørgsmål ved tildeling af F&Umidler: «I hvilken grad giver projektet spillovereffekter?» Ellers: standard kriterier, sådan som Kvalitet af projekt (af involverede forskere) Gennemførbarhed Formidling af resultater