En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland

Vesthimmerlands Kommune og Himmerlands Udviklingsråd En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland Endelig rapport Marts 2008

Vesthimmerlands Kommune og Himmerlands Udviklingsråd En ny erhvervsstrategi for Vesthimmerland Endelig rapport Marts 2008

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 2. Generelle, kvalitative karakteristika 2 2.1 Aars-området 2 2.2 Løgstør området 2.3 Farsø området 3 4 2.4 Aalestrup området 5 3. Befolkningsstatistik 3.1 Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune 6 6 3.2 Befolkningsudvikling 7 3.3 Uddannelsesniveau 10 3.4 Andre socioøkonomiske størrelser 11 4. Arbejdskraft og erhverv 13 4.1 Arbejdskraft, pendling og ledighed 13 4.2 Pendlingsmønstre 15 4.3 Små og store virksomheder 17 4.4 Beskæftigelsens branchemæssige fordeling 18 4.5 Branchemæssige grupperinger og erhvervsklynger 22 4.5.1 Fremstilling af fødevarer og drikkevarer 22 4.5.2 Fremstilling af vinduer og døre 23 4.5.3 Fremstilling af møbler og køkkenelementer 24 4.5.4 Jern- og metalindustrien 24 4.5.5 Fremstilling af produkter af plast m.m. 28 4.5.6 Bygge og anlæg 29 4.5.7 Forretningsservice ekskl. offentlig administration 30 4.5.8 Social- og sundhedssektoren 32 4.5.9 Hotel og restaurationsvirksomhed 33 4.6 Beskæftigelsen i detailhandelen 34 4.7 Erhvervsbyggeri 34 4.8 Beskæftigelse og produktion i landbruget 37 4.9 Trafikmængde på overordnede veje 38 5. Analyse af rammebetingelserne 41 5.1 Dominerende udviklinger (megatrends) 41 5.1.1 Globaliseringen 41 5.1.2 Fokus på sundhed, miljø og energi 43 5.1.3 Transport 44 5.1.4 Generationsskifte problemer 45 5.2 Statslige og regionale rammer 45 5.2.1 Globaliseringsstrategien 45 5.2.2 Samarbejdet med Vækstforum og Region Nordjylland 46 5.2.3 Aalborg Samarbejdet 46 6. Styrker, svagheder, muligheder og trusler 47 6.1 Vesthimmerlands Kommune 47 6.2 Aars 49 6.3 Løgstør 50 6.4 Farsø 51

6.5 Aalestrup 53 6.6 Landdistrikter og mindre byer 53 7. Forslag til erhvervsstrategi 7.1 Forslag til en overordnet erhvervsudviklingsstrategi 55 55 7.1.1 Kompetenceudvikling 56 7.1.2 Øget globaliseringsparathed 57 7.1.3 Klyngestrategier 7.1.4 Vækstfremmende fysisk planlægning 58 60 7.1.5 Vækst iværksættere 61 7.1.6 Tiltrækning af virksomheder 62 7.1.7 Øget tiltrækningskraft 7.1.8 Profilering og branding 62 63 7.1.9 Turisme 63 7.2 Forslag til delstrategier for byer og landdistrikter 63 7.2.1 Aars 7.2.2 Løgstør 63 64 7.2.3 Farsø 65 7.2.4 Aalestrup 66 7.2.5 Satsninger vedr. landdistrikter 66 7.3 Projektforslag 67 7.3.1 Projekt 1: Fælles identitet 67 7.3.2 Projekt 2: Viden i produkterne 68 Appendix 1: Arbejdssteder i Vesthimmerlands kommune 70 Appendix 2: Oversigt over forslag til indsatser 71

1. Baggrund Kommunalreformen har medført, at de nye kommuner blandt andet har fået ansvaret for erhvervsservice og de nye jobcentre, og at kommunerne er gået fra at være driftsorienterede til at være mere udviklingsorienterede med langt større ansvar for at sikre gode rammebetingelser for kommunens virksomheder og borgere. Vesthimmerlands Kommune ønsker derfor at spille en aktiv rolle i udviklingen af en erhvervsstrategi for den nye kommune. Med kommunesammenlægningen er der samtidigt opstået behov for en erhvervsstrategi, der omfatter hele den nye kommune samlet i én strategi. Der har tidligere været forslag fremme om blandt andet at etablere et erhvervsområde nær motorvejen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt i forbindelse med udviklingen af en samlet erhvervsstrategi for Vesthimmerland at fokusere på, hvordan de enkelte geografiske områder naturligt kan udvikle sig på baggrund af de potentialer, som de enkelte områder besidder. Erhvervsstrategien skal koordineres med den visionsplan og den kommuneplan, som Vesthimmerland har under udarbejdelse, ligesom strategien skal omfatte hele kommunen med alle dens bysamfund. Strategien skal også ses som et væsentligt element i at skabe et godt samspil mellem de forskellige dele af den nye kommune. Det er vigtigt, at erhvervsstrategien bygger på såvel kommunens samlede styrker som på styrkerne i de enkelte områder. Vesthimmerlands Kommune gennemfører strategiudviklingsprocessen med assistance fra Rambøll Management og i et tæt samarbejde med Himmerlands Udviklingsråd. Denne rapport er resultatet af en proces, hvori områdets erhvervsmæssige og socioøkonomiske styrker og svagheder er vurderet på basis af en række datakilder, rapporter og interviews. Enkelte steder i rapporten er interviewpersonerne citeret. Citaterne, der er anonymiserede, er fremhævet i rammer med grå skygge. Med udgangspunkt i de nævnte kilder er forslaget til en erhvervsudviklingsstrategi udviklet. Analyser og strategiforslag er i processen drøftet med en styregruppe, sammensat af repræsentanter for såvel Vesthimmerlands Kommune som Himmerlands Udviklingsråd, men resultatet skal ses som konsulentens forslag. 1

2. Generelle, kvalitative karakteristika Vesthimmerlands Kommune blev skabt ved sammenlægning af fire selvstændige kommuner som har en række ligheder og forskelligheder. Kommunen har i dag knapt 38.000 indbyggere. Tilfælles for en stor del af kommunen er de markante historiske og kulturelle mindesteder, som har en række gode historier at fortælle helt tilbage fra stenalderen, men også fra middelalderen og de seneste århundreder og frem til industrialismen. Himmerlandsstien et kultur-, fritids- og turismeprojekt, der binder alle de gamle kommuner sammen er under opførelse for i størrelsesordenen 18 mio. kr. Stien løber gennem alle de fire gamle kommuner og omfatter mange forskellige aktiviteter undervejs. Himmerland Golf & Country Club, som er Nordeuropas største golfcenter, er beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Golfcentret tiltrækker årligt knapt 40.000 golfspillere. Vesthimmerland kendetegnes generelt ved et rigt udbud af fritids- og aktivitetstilbud. Et fællestræk ved de fire kommuner er det faktum, at pengeinstitutterne i Vesthimmerland igennem tiden har givet en forbilledlig opbakning til mange udviklingstiltag i kommunen offentlige som private. Det har haft stor betydning for udviklingen i alle dele af kommunen. Vesthimmerlands Kommune ligger i pendlingsafstand fra såvel Aalborg, Viborg, Århus, Skive, Hobro, Randers og Fjerritslev. Kommunen ligger tæt på motorvej E45, men denne når dog ikke på noget sted ind på kommunens område. Alligevel er der god motorvejsadgang fra Aars og Aalestrup med 10-15 kilometers afstand. I det følgende gives en kort, overordnet karakteristik af de fire tidligere kommuner og de fire hovedbyer. De kvalitative karakteristika er indsamlet fra diverse eksisterende materiale, herunder rapporter, bøger, filmmanuskript samt web-sites 1. Desuden er en del hentet fra interviews med nøglepersoner i kommunen. 2.1 Aars-området Aars kommune var den folkerigeste af de fire sammenlagte kommuner i Vesthimmerlands Kommune, og Aars by er med knap 8.000 indbyggere den nye kommunes største by. Aars blev trafikalt knudepunkt allerede i 1893, hvor statsbanen Hobro- Løgstør førtes gennem byen. I dag er Aars den af de større byer i Vesthimmerlands Kommune, der ligger tættest på motorvejen og tættest på Aalborg. Uden for Aars ligger desuden en flyveplads. Flere kunstnere har sat deres præg på byens rum med skulpturer og malerier heriblandt Per Kirkeby, som har lavet Bymuren på Kimbrertorvet og Kirsten Ortwed, som har lavet Ædeltårnet på det gamle torv. Poul Gernes har også sat sit præg på byens torve. 1 Det følgende er primært baseret på følgende kilder: Sven Allan Jensen: Nordjyske byers oprindelse og historie, samt Sven Allan Jensen: Bykvaliteter og bosætning i nordjyske byer. Hertil kommer følgende hjemmesider: www.da.wikipedia.org; www.farsoe.dk; www.vesthimmerland.dk; www.vcvh.dk; www.muslingebyen.dk; www.aars.dk; www.aalestrup.dk; www.aalestrup-erhverv.dk 2

Aars præges af uddannelsesinstitutionerne der fungerer for både byens borgere og nabobyerne. Aars huser VUC Nordjyllands himmerlandsafdeling, Erhvervsskolerne Aars samt Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Erhvervsskolerne i Aars udbyder kurser inden for landbrugsmaskinområdet, der ikke udbydes andre steder i landet. Siden midten af 1900-tallet har byen vokset og været præget af landbrug og småindustri, med svineslagteriet som byens største virksomhed. Det er dog lukket i dag. Aars er hjemsted for en bredt sammensat industri og en række servicevirksomheder, herunder forretningsservice, og for Himmerlands Udviklingsråd, der tilbyder rådgivning og information til nye og etablerede virksomheder i hele Vesthimmerlands Kommune. Opførelsen af Messecenter Aars har været af stor betydning for byens profil udadtil og for dens fortsatte vækst. Turisterne i Aars kan opleve Museumscenter Aars og Dansk Nutidsmuseum. Museumscenter Aars rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie og herunder en kopi af Gundestrupkarret, som blev fundet på Aars egnen. Herudover kan man se Borremose, som er Danmarks ældste fæstning beliggende syd for Aars. Aars forandrer sig meget i disse år med nye boligområder og senest med det store butikscenter med Kvickly, Fakta og specialforretninger. Der ses nu frem til den store og ambitiøse kultursatsning med bygningen af Vesthimmerlands Musikhus i Aars. 2.2 Løgstør området Løgstør området udgør Vesthimmerlands kommunes nordvestlige del. Løgstør er en havneby ved Løgstør Bredning i Limfjorden, 47 km vest for Aalborg og 64 km nord for Viborg. Siden midten af 1900-tallet har Løgstør sammen med Aars udgjort Vesthimmerlands trafikale knudepunkter. Der blev i denne periode etableret en del småindustri i Løgstør. Industrien har dog primært været rettet mod oplandsmarkedet. Løgstør er et senmiddelalderligt fiskerleje, opstået i forbindelse med de rige sildeforekomster i Limfjorden. Som fiskerby udviklede Løgstør sig i 1800- tallet og fik i 1851 et kapel og udskiltes som sogn med egen kirke i 1892-1893. I begyndelsen af 1900-tallet voksede Løgstør fortsat med opførelse af skoler alderdomshjem, forsyningsværk, lystanlæg fiskeri. Løgstør har været hjemsted for forfatteren Johan Skjoldborg. I øvrigt har Løgstør huset flere billedkunstnere og skulptører, der har været tiltrukket af lyset og landskabet ved Limfjorden. Løgstør huser fem folkeskoler, hvoraf to har klassetrin til 9. klasse. I Ranum ved Løgstør ligger Ranum Efterskole og Ranum Seminariet, der tilbyder pædagoguddannelsen. Løgstør har tre større institutioner for udviklingshæmmede, et pensionat, et beskyttet værksted og en specialkostskole. Blandt Løgstørs største virksomheder er Logstor (tidl. Løgstør Rør), der bl.a. producerer fjernvarmerør og Jeld-Wen Danmark (tidl. Vest-Wood), der fremstiller døre. Detailhandlen er koncentreret omkring bymidten i Løgstør, hvor der findes fem dagligvareforretninger og øvrige specialforretninger. Ud over traditionelle detailerhverv huser Løgstør sundheds og wellness tilbud ved blandt andre Celestine, Rønbjerg Feriecenter og Løgstør Parkhotel. 3

Vitskøl Kloster fra 1158, hvor Tempelridder Arn ifølge overleveringen boede 10 år af sin barndom, ligger i den gamle Løgstør kommune. Klostret har været udgangspunkt for en udvikling af sociale bosteder i Vesthimmerland, hvor især Solhaven har spillet en væsentlig rolle. Turismemæssigt profilerer Løgstør sig på byens portal, www.muslingebyen.dk, på fiskeri- og lystbådehavnen samt udbuddet af kunsthåndværk og adgangen til den uspolerede natur. Specielt i sommerhalvåret er Løgstør et meget attraktivt mål for lystsejlere. I Løgstørs nære opland finder man det populære feriecenter Rønbjerg Feriecenter/DanParcs Løgstør. Traditionelle turist- og kulturtilbud tæller Limfjordsmuseet, der pt. står over for en større udvidelse, Frederik den VII s kanal, Aggersborg, Kunsttorvet samt Himmerlandsstien (den tidligere jernbanestrækning fra Løgstør over Aars mod Viborg). Løgstør har en række begivenheder og events heriblandt, Muslingefestival, musik på havnen, kanal jazz, Open Air, Træskibssejlads og Middelalderdage. 2.3 Farsø området Farsø området udgør den sydvestlige del af Vesthimmerlands Kommune med kyststrækningen i den sydlige del af ned til Hvalpsund. Farsø by ligger ca. 10 km sydvest for Aars, og afstanden til Aalborg er herfra 59 km. Farsø er en middelalderlig adel-kirkelandsby. Byen blev i 1860 erne udpeget til distriktslægested. Farsø adskilte sig yderligere fra de omkringliggende landsbyer ved i 1894 anlagdes et sygehus i byen. I slutningen af 1800-tallet etableredes herudover forsamlingshus, missionshus og yderligere købmænd og kroer. I 1910 blev Farsø stationsby hvilket bidrog yderligere til Farsøs centrale position i området. Farsøs sygehus videreudviklede sig i løbet af 1900-tallet og råder i dag over 95 sengepladser. Sygehuset har til dag præget byens identitet indad og udadtil i Vesthimmerland. Pt. ser det dog ud til at Farsø Sygehus skal erstattes af et nyt regionshospital beliggende udenfor kommunen. Den danske nobelprismodtager inden for litteratur Johannes V. Jensen og hans søster Thit Jensen er født og opvokset i et dyrelægehjem i Farsø. Et af Johannes V. Jensens hovedværker er Himmerlandshistorier, der skildrer livet i Himmerland i sidste halvdel af 1800-tallet Farsø har i mange år været kendetegnet af en betydelig træindustri og møbelfabrikation. Der er i dag et bredt sammensat erhvervsliv, der dog fortsat er karakteriseret af en betydelig fremstilling af vinduer og døre. Farsø har fem folkeskoler og en efterskole. Byen huser desuden Vesthimmerlands vækstcenter, der blev indviet i 2005. Her udbydes rådgivning og leje af 16 lejemål til fordelagtige priser. En del af lejemålene står dog i øjeblik ledige. Farsø er hjemsted for en række mindre og mellemstore primært produktionsvirksomheder. Farsø har et nyt, attraktivt indkøbsmiljø i Rådhuscenteret midt i Farsø by. Udenfor Farsø by finder man naturseværdigheder i form af Trend Å s udspring, Navn og Lovns Søer som er et attraktivt sted for ornitologer, Uhrehøj plantage, Hyllebjerg Bakker og Lovns halvøen. Kulturelt er der desuden flere seværdigheder i Farsø: Stenaldercentret, Herregården Hessel, Johannes V. 4

Jensen Museet, Thit Jensens Mindestue samt 10 kirker. Johannes V. Jensen Museet står netop over for en større udvidelse. 2.4 Aalestrup området Den tidligere Aalestrup kommune udgør den sydøstligste del af Vesthimmerlands Kommune og Alestrup er den by, der med 30 km. har kortest afstand til Viborg. Hvor de øvrige tre kommuner før var en del af Nordjyllands Amt hørte Aalestrup Kommune indtil kommunalreformen til Viborg Amt. Der har været togstation i Aalestrup, hvor Aalestrup station udgjorde en del af Løgstørbanen. Byen ligger ved Hovedvej A13 og ligger dermed fortsat meget centralt i forhold til infrastrukturen. Aalestrup har tre skoler dækkende 0. til 9. klassetrin. Aalestrup har i mange år været hjemsted for en betydelig industri inden for jern- og metalområdet. Der har her været produceret cykler og knallerter og byen har været hjemsted for en betydelig produktion af stålmøbler. Senest har byen haft en stor køleskabsproduktion, der dog efter en fusion og salg til et brasiliansk konsortium også har måttet lukke. Aalestrup huser fortsat flere små og mellemstore produktions- og servicevirksomheder, hvor stålproducenten TRECO A/S er en af de største i byen. Herudover præges Aalestrup af et hovedstrøg med aktivt handelsliv. Af seværdigheder har Aalestrup Cykelmuseet, Lille Restrup Hovedgård og Den Jydske Rosenpark. 5

3. Befolkningsstatistik 3.1 Befolkningen i Vesthimmerlands Kommune Den samlede befolkning i Vesthimmerlands Kommune var pr. 1. januar 2007 37.842, fordelt på 49,6% kvinder og 50,4% mænd.. Befolkningens køns- og alderssammensætning er illustreret i nedenstående alderspyramide, hvor søjlernes længde til højre og venstre angiver, hvor mange kvinder og mænd, der er i kommunen på det angivne alderstrin. Det fremgår, at alderssammensætningen, ligesom i de fleste kommuner udenfor de største uddannelsesbyer, er karakteriseret af en stærk underrepræsentation af unge mellem 18 og 35 år og især af kvinder. Desuden er de alleryngste aldersklasser underrepræsenterede. Det fremgår dog også, at aldersklasserne over 40 år igen er fuldt repræsenterede. Dette billede kan skyldes, at tilflytningen til kommunen især består af børnefamilier. Figur 1: Befolkningspyramide for Vesthimmerlands Kommune, 2007. Kilde: Statistikbanken.dk Befolkningens fordeling på de fire kommuner, der blev sammenlagt og blev til Vesthimmerlands Kommune fordeltes i 2005 som det fremgår af figuren herunder. Det fremgår at Aars kommune befolkningsmæssigt udgjorde ca. en tredjedel af den nye kommunes samlede befolkning. 6

Figur 2: Befolkningens sammensætning på tidligere kommuner, 1. januar 2006. Aalestrup Kommune; 7557 Aars Kommune; 13350 Farsø Kommune; 8047 Løgstør Kommune; 10203 Aars Kommune Løgstør Kommune Farsø Kommune Aalestrup Kommune Kilde: Statistikbanken.dk Knapt halvdelen, 45%, af de fire kommuners befolkning havde i 2004 bopæl i kommunernes hovedbyer, Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. I Aars kommune boede 55% af befolkningen i kommunens hovedby, Aars. I Løgstør, Farsø og Aalestrup Kommune boede henholdsvis 43% 40% og 37% i kommunens hovedby. Dette er illustreret i nedenstående figur, hvoraf det også fremgår, at Aars by med 7328 indbyggere i 2004 var kommunens største by og havde et befolkningstal der næsten udgjorde summen af de to næststørste, Løgstør og Farsø. Figur 3: Befolkningssammensætningen på tidligere kommuner, fordelt på hovedbyer og resten, 2004. 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 7328 5994 5879 4485 3230 4869 4812 2809 0 Aars Kommune Løgstør Kommune Farsø Kommune Aalestrup Kommune Hovedbyen i kommunen Kommunen i øvrigt Kilde: Statistikbanken.dk 3.2 Befolkningsudvikling Befolkningen i de fire kommune har tilsammen været meget stabil i perioden siden 1976. Det samlede befolkningstal for de fire kommuner er i denne periode steget med ca. 3%. Der er dog store forskelle på de enkelte dele af 7

kommunen. Farsø og Aalestrup har haft meget stabile befolkningstal, mens Aars har oplevet en vækst, der i hele perioden beløber sig til over 10%. Modsat har Løgstør haft et fald i befolkningstallet af omkring samme størrelse. Figur 4: Befolkningsudviklingen i de fire gamle kommuner, 1976-2006. 1,10 1,05 1,00 0,95 0,90 Aars Kommune Løgstør Kommune Farsø Kommune Aalestrup Kommune Vesthimmerlands kommune 0,85 1976 1981 1986 1989 1990 1992 1994 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: Statistikbanken.dk Især i første del af denne periode er der sket en markant stigning i befolkningen i de fire hovedbyer, Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. De fire byers samlede befolkning er steget med 27%, mest i Aars med 45% og mindst i Løgstør med 6%. De allerseneste statistiske opgørelser, som ikke endnu er lagt ind i statistikbanken, viser at kurven i 2007 har slået et knæk. Befolkningstallet har ifølge Vesthimmerlands Kommune været stigende for kommunen som helhed i 2007, og hele væksten er sket i Aars by. Figur 5: Befolkningsudviklingen i de fire hovedbyer, 1976-2007 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Aars By Løgstør By Farsø By Aalestrup By 1000 0 1976 1981 1986 1989 1990 1992 1994 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: Statistikbanken.dk (Der her ikke været tal tilgængelige for 2005). 8

I nedenstående figur illustreres hvor tilflyttere i Vesthimmerlands Kommune kommer fra og hvor fraflytterne flytter hen. Samlet flyttede i 2006 1.793 personer til Vesthimmerlands Kommune, mens 1.917 personer flyttede fra kommunen. Det svarer til en årlig befolkningsomsætning på 5%. Figur 6: Til- og fraflyttere i Vesthimmerlands Kommune, 2006. 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Aalborg Viborg Rebild Mariagerfjord Jammerbugt Skive Tilflyttere (1.793) Fraflyttere (1.917) Thisted Morsø Øvrige Region Nordjylland Øvrige Region Midtjylland Resten af Danmark Kilde: Statistikbanken.dk Faktorerne bag befolkningsudviklingen fremgår af nedenstående figur, hvor befolkningstilvæksten fra fødselsoverskud, til/fraflytning og ind/udvandring er opgjort for fem års perioden 2001-05 for de fire tidligere kommuner. Det ses, at nettoindvandringen samlet set er den eneste positive faktor og at denne har stor betydning for befolkningsudviklingen i Vesthimmerland og især i den tidligere Aars Kommune. 9

Figur 7: Befolkningsudviklingens sammensætning på hovedkomponenter, 2001-05. 300 200 100 0-100 -200-300 Fødselsoverskud Nettotilflytning Nettoindvandring Aars Løgstør Farsø Aalestrup -400-500 Kilde: Statistikbanken.dk 3.3 Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er nogenlunde ens i hver af de fire sammenlagte kommuner. Uddannelsesniveauet, defineret som andelen af befolkningen mellem 30 og 59, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er markant lavere i de fire kommuner end i det øvrige Nordjyllands Amt (2006) 2. Figur 8: Uddannelsessammensætning blandt 30-59 årige, 2006. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aars Løgstør Farsø Aalestrup Nordjyllands Amt Uoplyst Gymnasielle uddannelser Korte videregående uddannelser Lang vidergående uddannelser Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlang videregående uddannelser Kilde: Statistikbanken.dk Andelen af indbyggere med lange og mellemlange videregående uddannelser i Vesthimmerlands Kommune er steget fra gennemsnitligt 8,5 % i 1995 til 2 Her er der anvendt tal fra 2006 for at kunne vise eventuelle forskelle mellem kommunens fire tidligere kommuner. På dette område sker der ikke mærkbare udsving på kort sigt. 10

11,7 % i 2005. Væksten i uddannelsesniveau spejler en generel tendens i Nordjyllands Amt, og niveauet for Vesthimmerlands Kommune ligger stadig under gennemsnittet i Nordjyllands Amt. Figur 9: Andel af indbyggere mellem 30 og 59 år med mellemlange og lange videregående uddannelser, 1995 og 2006. 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 1995 2006 5,0% 0,0% Aars Løgstør Farsø Aalestrup Nordjyllands Amt Kilde: Statistikbanken.dk 3.4 Andre socioøkonomiske størrelser Gennemsnitlige personindkomster for 30-59-årige er illustreret i Figur 10. Alle de tidligere fire kommuner lå i 2005 under landsgennemsnittet, men Aars Kommune lå dog over gennemsnittet for Nordjyllands Amt. Figur 10: Personindkomster, 2005. 315000 310000 305000 300000 295000 290000 285000 280000 275000 270000 265000 260000 Aars Løgstør Farsø Aalestrup Aalborg Nordjyllands Amt Hele landet Kilde: Statistikbanken.dk Kvadratmeterprisen på parcel- og rækkehuse er illustreret i nedenstående figur. Det ses at, som forventet, at prisen pr. kvm. er højest i Aalborg, men det fremgår også, at den laveste pris pr. kvadratmeter findes i Vesthimmer- 11

lands Kommune, hvor prisen er ca. 6.400 kr. pr. kvm. eller kun godt halvdelen af prisniveauet i Aalborg. Figur 11: Kvadratmeterpris på parcel- og rækkehus i Nordjyske kommuner (kr.) Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 Kilde: Nordjyske Stiftstidende 12/8 2007 (baseret på Danmarks Statistik, Realkreditrådet og De Kommunale Nøgletal) 12

4. Arbejdskraft og erhverv 4.1 Arbejdskraft, pendling og ledighed I Figur 12 illustreres udviklingen i antallet af arbejdspladser i de fire tidligere kommuner og i det tidligere Nordjyllands Amt. Det ses at der kun i Aars er flere arbejdspladser i 2006 end i 1997, og her er stigningen under 2%. Figur 12: Udvikling i antal arbejdspladser, index 1997-2006. 1,08 1,06 1,04 1,02 1 0,98 0,96 0,94 Aars Løgstør Farsø Aalestrup Nordjyllands Amt 0,92 0,9 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: Statistikbanken.dk Vesthimmerlands Kommunes arbejdsstyrke var i 2006 på 19.652 personer og antallet af arbejdspladser var 18.308. Der var altså en dækningsgrad på ca. 93%. 71% af arbejdsstyrken arbejder i Vesthimmerlands Kommune. 15% arbejder i den øvrige del af Region Nordjylland, mens 8% arbejder i Region Midtjylland. Ledigheden Vesthimmerlands Kommune var i 2006 ca. 5% af arbejdsstyrken, men ved slutningen af 2007 var den nede på 2,7%. Figur 13: Vesthimmerlands Kommunes arbejdstyrke fordelt på arbejdstedskommune, 2006. 8% 1% 5% Vesthimmerlands 15% Øvrige Region Nordjylland Region Midtjylland Andet Ledige 71% Kilde: Statistikbanken.dk 13

77% af de beskæftigede i Vesthimmerlands Kommune har bopæl i kommunen. 17% af de beskæftigede i kommunen kommer fra den øvrige del af Region Nordjylland, mens 6% kommer fra Region Midtjylland. Figur 14: Beskæftigelsen i Vesthimmerlands Kommune fordelt på bopælskommune, 2006. 6% 1% 17% Vesthimmerlands Øvrige Region Nordjylland Region Midtjylland Andet 77% Kilde: Statistikbanken.dk Antallet af arbejdspladser i pct. af arbejdsstyrken i Vesthimmerlands Kommune er i nedenstående figur sammenlignet med tilsvarende tal for en række nabokommuner. Det fremgår, at Vesthimmerland med en 93% dækningsgrad har et lidt større underskud af arbejdspladser end Aalborg og Mariager Fjord kommuner, men at de nærmeste nabokommuner til Aalborg, nemlig Rebild og Jammerbugten kommuner har større underskud af arbejdspladser end Vesthimmerlands Kommune. Figur 15: Arbejdspladser som andel af arbejdsstyrken, 2006. 120% 100% 80% 60% 93% 100% 76% 96% 73% 93% 40% 20% 0% Vesthimmerland Aalborg Jammerbugt Mariagerfjord Rebild Region Nordjylland Kilde: Statistikbanken.dk Note: Arbejdsstyrken er her opgjort som antal beskæftigede efter bopæl med tillæg af antal ledige i 2006. 14

I nedenstående figur illustreres ledigheden over tid for de fire tidligere kommuner og for Nordjyllands Amt. Ledigheden i Vesthimmerland har i hele perioden været lavere end i Nordjyllands Amt. Den har været lavest i Aars og Farsø og højst i Løgstør. Som nævnt ovenfor er ledighedsprocenten for kommunen nede på 2,7% ved udgangen af 2007. Figur 16: Ledighedsprocenter over tid 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% Aars Løgstør Farsø Aalestrup Nordjyllands Amt 2% 0% 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Kilde: Statistikbanken.dk 4.2 Pendlingsmønstre Pendlingsmønstret for såvel ud- som indpendlere til Vesthimmerlandskommune er illustreret i forhold til branchetilhørsforhold i nedenstående figur. Figur 17: Branchesammensætning af pendlergrupper i Vesthimmerlands Kommune, 2006. Dagbefolkning Udpendling Indpendling Natbefolkning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Kilde: Statistikbanken.dk Heri ses at dagbefolkningen (de, der arbejder i kommunen) nogenlunde er sammensat som natbefolkningen (befolkningen, der bor i kommunen). Dog er indpendlingen til industriarbejdspladser større end udpendlingen, hvilket betyder, at kommunen har et overskud af den type jobs. Omvendt er ud- 15

pendlingen inden for transport, post og tele større end indpendlingen. Her har kommunen altså et underskud af jobs i forhold til befolkningens erhvervsfordeling. I de nedenstående figurer ses pendlingsmønstret blandt de lokalt beskæftigede og i arbejdsstyrken i de fire tidligere kommuner i 1995 og i 2006. Andelen af lokalt beskæftige der bor i kommunen er i faldet fra ca. 70% til 60% i alle de tidligere kommuner på nær Løgstør, hvor denne andel kun er faldet fra ca. 76% til 74%. Der er samtidigt sket det, at andelen af lokalt beskæftigede, der kommer fra andre kommuner uden for Vesthimmerland, er steget 4-5% i alle fire kommuner. Dette viser at der er sket en forøgelse af mobiliteten på arbejdsmarkedet, der dog ikke rigtigt ser ud til at være slået igennem i Løgstør. Figur 18: Pendlingsmønstret blandt de lokalt ansatte i de fire tidligere kommuner, 1995 og 2006. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aars,1995 Aars, 2006 Løgstør, 1995 Løgstør, 2006 Farsø, 1995 Farsø, 2006 Aalestrup, 1995 Aalestrup, 2006 Andel af lokalt beskæftigede der bor i kommunen Andelen af lokalt beskæftigede der bor i de øvrige tre kommuner Andelen af lokalt beskæftigede, der kommer fra andre kommuner Kilde: Statistikbanken.dk I den næste figur ses pendlingsmønstret blandt arbejdsstyrken i de fire tidligere kommuner i 1995 og i 2006. Andelen af arbejdsstyrken, der er lokalt beskæftiget, er faldet med ca. 10% i Aars, Farsø og Aalestrup. I Løgstør er den kun faldet ca. 5%. Andelen af arbejdsstyrken der arbejder i andre kommuner er steget ca. 10% i Aars, Farsø og Aalestrup. I Løgstør er andelen nogenlunde den samme i 2006 som den var i 1996. Ledigheden er siden 1995 faldet med 4-6 procent-point i alle fire kommuner og er i 2006 ca. 5%. 16

Figur 19: Pendlingsmønstret i arbejdsstyrken i de fire tidligere kommuner, 1995 og 2006. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aars, 1995 Aars, 2006 Løgstør, 1995 Løgstør, 2006 Farsø, 1995 Farsø, 2006 Aalestrup, 1995 Aalestrup, 2006 Andelen af arbejdsstyrken, der er lokalt beskæftiget Andelen af arbejdsstyrken, der arbejder i de øvrige tre kommuner Andelen af arbejdsstyrken, der arbejder i andre kommuner Andel af ledige Kilde: Statistikbanken.dk 4.3 Små og store virksomheder Der var i 2005 relativt flere små arbejdspladser i de fire kommuner, der nu udgør Vesthimmerlands Kommune i forhold til gennemsnittet for det tidligere Nordjyllands Amt. I Vesthimmerland udgjorde virksomhederne med under 4 ansatte 70%, mens de udgjorde 65% i hele Nordjyllands Amt.. Figur 20: Arbejdspladser efter virksomhedsstørrelse, 2005. 100% 80% 60% 40% 20% 9% 10% 14% 16% 28% 27% 42% 38% 100+ ansatte 50-99 ansatte 20-49 ansatte 10-19 ansatte 5-9 ansattte 2-4 ansatte 1 ansat 0% Aalestrup, Farsø, Løgstør, Aars Nordjyllands Amt Kilde: Statistikbanken.dk I næste figur vises antallet af nye virksomheder pr. år pr. 1.000 indbyggere i 2003-04. Det ses at antallet af iværksættere relativt er størst i Mariagerfjord, Jammerbugt og Aalborg. Opgjort som antal nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere, ligger Vesthimmerlands Kommune næstlavest. Kun Brønderslev-Dronninglund har færre nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere. 17

Figur 21: Gennemsnitligt antal nye virksomheder pr. år pr. 1.000 indbyggere baseret på data fra 2003 og 2004. Aalborg Brønderslev-Dronninglund Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Kilde: Nordjysk Iværksætter Netværk 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 I Appendix 1 er vist de arbejdspladser i Vesthimmerlands Kommune, der ifølge Købmandsstandens Oplysningsbureau 2007 havde over 100 ansatte 3. Det fremgår, at 8 ud af 18 af de største arbejdspladser er beliggende i Aars, 5 i Løgstør, 3 i Farsø, én i Aalestrup og én i Ranum. Den branchemæssige fordeling er meget bred og fortæller ikke i sig selv noget om erhvervsstrukturen i området. 4.4 Beskæftigelsens branchemæssige fordeling Erhvervsstrukturen i Vesthimmerlands Kommune er i forhold til Region Nordjylland karakteriseret af en højere beskæftigelse inden for primær produktion, fremstillingsvirksomhed og byggeri. Dette modsvares af en lavere andel af beskæftigede inden for handel, transport og service samt social, sundhed, undervisning og offentlig administration i Vesthimmerlands Kommune end i Region Nordjylland. 3 Erfaringsmæssigt kan beskæftigelsesdata i KOB være lidt upræcise da opdateringen ikke altid kan følge den faktiske udvikling. 18