Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland. Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni 2007

Skov- og Naturstyrelsen Landsdelcenter Nordsjælland Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet 11. juni 2007 Ref 7727038 Rapport(1) Version 2 Dato 2007-06-11 Udarbejdet af HMP, PML Kontrolleret af OG Godkendt af SN Rambøll Danmark A/S Englandsgade 25 DK-5100 Odense C Danmark Telefon +45 65 42 58 00 www.ramboll.dk

Indholdsfortegnelse 1. Resumé 1 2. Baggrund og formål 4 3. Vandløbsrestaurering i Mølleå systemet. 5 4. Hestetangs Å 6 4.1 Generelt 6 4.2 Bastrup Sø-Klevads Mose, (Kobakkevej), St. 165 til St. 826 m 7 4.2.1 Beskrivelse af nuværende forhold 7 4.2.2 Projektforslag 9 4.2.3 Konsekvenser ved projektforslag 9 4.3 Strækningen gennem Klevads Mose, St. 830 St. 1350 m 10 4.3.1 Beskrivelse af nuværende forhold 10 4.3.2 Projektforslag 12 4.3.3 Konsekvenser ved projektforslag 13 4.4 Klevadshus-Kalkværksbro, St. 1350 St. 1600 m. 13 4.4.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 13 4.4.2 Projektforslag 15 4.4.3 Konsekvenser ved projektforslag 16 4.5 Kalkværksbro-Hestetangs Mølle St. 1980 St. 2400 m (Mølledam) 16 4.5.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 16 4.5.2 Projektforslag 17 4.5.3 Konsekvenser ved projektforslag 18 4.6 Hestetangs Mølle - Vassingerødløbets tilløb, St. 2400 St. 2850 m 18 4.6.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 18 4.6.2 Projektforslag 4.6.3 Konsekvenser ved projektforslag 19 20 4.7 Tilløbet af Vassingerødløbet - Gedevasebro, St. 2850 St. 3750 m. 20 4.7.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 20 4.7.2 Projektforslag 20 4.7.3 Konsekvenser ved projektforslag 21 4.8 Gedevasebro - Farum Sø (St. 3750 St. 4575) 21 4.8.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 21 4.8.2 Projektforslag 21 5. Vassingerødløbet 22 5.1 Generelt 22 5.2 Øvre del, St. 0 St. 2750 m (rørlagte del) 22 5.2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 22 5.2.2 Projektforslag 23 5.2.3 Konsekvenser ved projektforslag 5.3 Nedre del, St. 2750 4809 (inkl. søer i Terkels Skov) 24 25 5.3.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 25 5.3.2 Projektforslag 26 5.3.3 Konsekvenser ved projektforslag 28 Ref. 07727038/Rapport(1) I

6. Dumpedalsrenden 29 6.1 Generelt 29 6.2 Beskrivelse af eksisterende forhold 29 6.2.1 Dumpdalsrenden 6.2.2 Søerne i Rude Skov 29 31 6.3 Projektforslag 33 6.3.1 Forbedring af de fysiske forhold 33 6.3.2 Forøget sommervandføring i Dumpedalsrenden. 34 6.4 Konsekvenser ved projektforslag 35 7. Afløb fra Vejle Sø til Furesø 37 7.1 Generelt 37 7.2 Beskrivelse af eksisterende forhold 37 7.2.1 Fysiske forhold, omgivelser og natur 37 7.2.2 Kultur og rekreative forhold 41 7.3 Projektforslag 41 7.3.1 Mulighed for retablering af naturligt afløb fra Vejlesø 41 7.3.2 Tilførsel af vand til vandløb fra Vejlesø til Furesø 41 7.3.3 Etablering af vandløb fra Vejlesø til Furesø 44 7.4 Konsekvenser ved projektforslag 47 7.4.1 Natur 47 7.4.2 Kultur og rekreative forhold 47 8. Kildevæld 48 8.1 Skurrekilde 48 8.1.1 Beskrivelse af nuværende forhold 48 8.1.2 Projektforslag 49 8.2 Sankt Ansgarskilde 49 8.3 Hesselkilde 49 8.3.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 49 8.3.2 Projektforslag 8.4 Louisekilde 51 51 8.4.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 51 8.4.2 Projektforslag. 51 9. Mølleå fra Frederiksdal til Øresund 53 9.1 Generelt 53 9.1.1 Kultur og fritid 53 9.1.2 Biologiske forhold 53 9.1.3 Generelt om projektforslagene til omløb ved mølledammene 55 9.2 Strandmøllen 57 9.2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 57 9.2.2 Projektforslag 59 9.2.3 Konsekvenser ved projektforslag 60 9.3 Rådvad 61 9.3.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 9.3.2 Projektforslag 61 63 9.3.3 Konsekvenser ved projektforslag 64 9.4 Stampen 65 9.4.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 65 Ref. 07727038/Rapport(1) II

9.4.2 Projektforslag 66 9.4.3 Konsekvenser ved projektforslag 67 9.5 Nymølle 68 9.5.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 9.5.2 Projektforslag 68 69 9.5.3 Konsekvenser ved projektforslag 70 9.6 Ørholm 71 9.6.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 71 9.6.2 Projektforslag 72 9.6.3 Konsekvenser ved projektforslag 73 9.7 Brede 74 9.7.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 74 9.7.2 Projektforslag 74 9.7.3 Konsekvenser ved projektforslag 76 9.8 Fuglevad 77 9.8.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 77 9.8.2 Projektforslag 78 9.8.3 Konsekvenser ved projektforslag 79 9.9 Lyngby 79 9.9.1 Beskrivelse af eksisterende forhold 79 9.9.2 Projektforslag 80 9.9.3 Konsekvenser ved projektforslag 80 9.10 Frederiksdal 81 9.10.1 Beskrivelse af nuværende forhold 81 9.10.2 Projektforslag 82 9.10.3 Konsekvenser ved projektforslag 82 10. Referencer 83 11. Bilagsfortegnelse 84 Ref. 07727038/Rapport(1) III

1. Resumé I forbindelse med vand- og naturindsatsen under miljømilliarden 2006-2009 er der afsat 558 mio. kr. i 2007-2009 til at udføre konkrete naturgenopretningsprojekter, der vil skabe bedre og mere natur samt forbedre vandmiljøet. Indsatsen skal primært ske indenfor større geografiske indsatsområder, som Skov- og Naturstyrelsen vurderer 1) har særlig store naturgenopretningspotentialer, 2) kan sikre resultater i forhold til Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne og 3) tilsammen repræsenterer en god geografisk spredning i Danmark. Et af indsatsområderne er Mølleåsystemet, som omfatter hele det topografiske opland til Mølleåen. De fleste af vandområderne i Mølleåsystemet lever ikke op til kravene i Regionplan 2005, og vurderes heller ikke at kunne leve op til kravene om en god økologisk tilstand i 2015 i henhold til vandrammedirektivet. Inden for indsatsområdet arbejdes med 3 delprojekter: Delprojekt 1 Rent vand i Mølleåsystemet Delprojekt 2 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Delprojekt 3 Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet Den foreliggende rapport omfatter delprojektet Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet. Formålet med opgaven er at etablere et beslutningsgrundlag for en eventuel følgende detailprojektering, idet forprojektet skal vurdere og prioritere tiltag, der kan forbedre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene inden for Mølleåsystemet. Tiltagene skal fremme målopfyldelsen for vandløbene i de fremtidige vandplaner og Natura 2000 planer, samt fremme naturværdierne i øvrigt samt friluftsliv og velfærd. Undersøgelsen har omfattet følgende : Forbedring af fysiske forhold i Hestetangs Å Forbedring af fysiske forhold i Vassingerød løbet Sikring af sommervandføring og forbedring af fysiske forhold i Dumpedalsrenden Naturligt afløb fra Vejlesø til Lillekalv evt. syd om Kaninholmen Kildevæld Forbedring af vandløbskvaliteten i Mølleå fra Frederiksdal til Øresund. 1/87

For overskuelighedens skyld er Mølleåens opland opdelt i delprojektområder: Hestetangs Å/Vassingerød løbet, Dumpedalsrenden/Skovrød sø, Afløbet fra Vejlesø til Furesø, Øvre Mølleå og Nedre Mølleå. Følgende projekter er beskrevet og vurderet, idet vurderingen har omfattet effekten af projektet på vandløbets plante- og dyreliv, målopfyldelsen i forhold til Regionplan, Habitat- og Vandrammedirektiv, påvirkning af naturen i omgivelserne samt rekreative og kulturhistoriske forhold. Anlægsomkostninger i forbindelse med eventuel gennemførelse af projektet er anslået. Hestetangs Å Kobakkevej: Slyngning af åen 2 steder nedstrøms Kobakkevej, udlægning af grus og sten. Anlægsoverslag: 313.000,- Klevads Mose: Slyngning af åen gennem engen 2 steder, udlægning af grus og sten. Anlægsoverslag: 153.000,- Klevadshus: Udligning af stryg, mikroslyngning inden for eksisterende vandløbsforløb. Anlægsoverslag: 125.000,- Mølledam: Etablering af 3 slyngninger i den tidligere mølledam opstrøms Hestetangs Mølle. Anlægsoverslag: 210.000,- Genåbning af rørlagte strækninger af Vassingerødløbet nord for Slangerup vej. Anlægsoverslag: 850.000,- Etablering af omløb i forbindelse med de opstemmede søer i Terkelsskov, således at Vassingerødløbet ledes udenom. Etablering af overløb til eksisterende søer. Anlægsoverslag: 260.000,- De samlede omkostninger til detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 90.000,-, dog 150.000,- i tilfælde af åbning af den rørlagte del af Vassingerødløbet Dumpedalsrenden Forbedring af de fysiske forhold i Dumpedalsrenden gennem opfyldning af vandløbets bund i forbindelse med rørudløb under Kongevej og Vasevej, slyngning af vandløbet gennem engen opstrøms Vasevej. Anlægsoverslag: 100.000,- Etablering af forøget sommervandføring i Dumpedalsrenden gennem opmagasinering af vand i Skovrød Sø i Rude Skov. Anlægsoverslag: 125.000,- De samlede omkostninger til detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 50.000,-. 2/87

Afløbet fra Vejle Sø til Furesø (1) Etablering af afløb gennem Malmmosen med udløb mellem Luknam og Kaningården, etablering af by-passledning fra Bækrenden under Vejlesø. Anlægsoverslag: 3,0 mio. (2) Etablering af afløb gennem Malmmosen med udløb mellem Luknam og Kaningården, tilførsel af renset spildevand fra Lundtofte Rensningsanlæg. Anlægsoverslag: 4,0 mio. De samlede omkostninger til detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 250.000,- Nedre Mølleå Strandmøllen (1). Omløb i mølledammen. Anlægsoverslag: 3,3 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 230.000,-. Strandmøllen (2). Omløb gennem parken. Anlægsoverslag: 2,4 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 230.000,-. Rådvad: Faunapassage gennem friløb. Anlægsoverslag: 1,1 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 110.000,-. Stampen: Etablering af omløb: Anlægsoverslag: 510.000,- Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 80.000,-. Øvre Mølleå Nymølle: Etablering af faunapassage gennem omløb. Anlægsoverslag: 600.000,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 90.000,-. Ørholm: Etablering af omløb. Anlægsoverslag: 2,1 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 150.000,-. Brede: Etablering af omløb. Anlægsoverslag: 610.000,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 90.000,-. Fuglevad: Etablering omløb. Anlægsoverslag 300.000,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 45.000,-. Lyngby: Etablering af omløb. Anlægsoverslag 225.000,-. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 35.000,-. Frederiksdal: Etablering af stryg langs den sydlige bred:1,3 mio. Detailprojektering, udbud og tilsyn anslås til 130.000,-. 3/87

Gennemførelse af tiltagene kan ændre på arten og omfanget af den fremtidige vedligeholdelse af Mølleåsystemet. Særlig i forbindelse med Mølleåens løb fra Furesøen til Øresund er der store kulturhistoriske interesser, samtidig med at der et behov for fysiske tiltag i vandløbet for at tilgodese opfyldelse af målsætningerne i Regionplan, Habitatdirektiv og Vandrammedirektiv. De foreslåede foranstaltninger kan gennemføres med et minimum af indvirkning på de kulturhistoriske interesser. 2. Baggrund og formål I forbindelse med vand- og naturindsatsen under miljømilliarden 2006-2009 er der afsat 558 mio. kr. i 2007-2009 til at udføre konkrete naturgenopretningsprojekter, der vil skabe bedre og mere natur samt forbedre vandmiljøet. Indsatsen skal primært ske indenfor større geografiske indsatsområder, som Skov- og Naturstyrelsen vurderer 1) har særlig store naturgenopretningspotentialer, 2) kan sikre resultater i forhold til Vandrammedirektivet og Natura 2000 direktiverne og 3) tilsammen repræsenterer en god geografisk spredning i Danmark. Et af indsatsområderne er Mølleåsystemet, som omfatter hele det topografiske opland til Mølleåen. De fleste af vandområderne i Mølleåsystemet lever ikke op til kravene i Regionplan 2005, og vurderes heller ikke at kunne leve op til de forventede krav til en god økologisk tilstand i 2015 i henhold til Vandrammedirektivet. Inden for indsatsområdet arbejdes med 3 delprojekter: Delprojekt 1 Rent vand i Mølleåsystemet Delprojekt 2 Natura 2000 og naturpleje i Mølleåsystemet Delprojekt 3 Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet Den foreliggende rapport omfatter delprojektet Vandløbsrestaurering i Mølleåsystemet. Formålet med opgaven er at etablere et beslutningsgrundlag for en eventuel efterfølgende detailprojektering, idet forprojektet skal vurdere og prioritere tiltag, der kan forbedre de fysiske og biologiske forhold i vandløbene inden for Mølleåsystemet. Tiltagene skal fremme målopfyldelsen for vandløbene i de fremtidige vandplaner og Natura 2000 planer, samt fremme naturværdierne i øvrigt samt friluftslivet. Undersøgelsen har omfattet følgende: Forbedring af fysiske forhold i Hestetangs Å Forbedring af fysiske forhold i Vassingerød løbet 4/87

Sikring af sommervandføring og forbedring af fysiske forhold i Dumpedalsrenden Naturligt afløb fra Vejlesø til Lillekalv evt. syd om Kaninholmen Kildevæld Forbedring af vandløbskvaliteten i Mølleå fra Frederiksdal til Øresund. 3. Vandløbsrestaurering i Mølleå systemet. Med henblik på at belyse mulighederne for vandløbsrestaurering, vil løsningsforslagene tage udgangspunkt i følgende tiltag: Forbedring af de fysiske forhold i vandløbene med henblik på at skabe varierede levesteder for flora og fauna, f.eks. ved genslyngning, forbedring af faldforhold, strømkoncentratorer, udlægning af sten og grus, forbedring af faunapassage. Fritlægning af rørlagte strækninger i relevante tilfælde Sikring af større sommervandføring i relevante tilfælde Restaurering af regulerede/udgrøftede kildevæld Konkret er følgende projektforslag undersøgt nærmere og indgår i opgaveløsningen: Forbedring af fysiske forhold i Hestetangs Å Forbedring af fysiske forhold i Vassingerød løbet Sikring af sommervandføring og forbedrede fysiske forhold i Dumpedalsrenden Naturligt afløb fra Vejlesø til Lillekalv evt. syd om Kaninholmen Kildevæld Forbedring af vandløbskvaliteten i Mølleå fra Frederiksdal til Øresund. For overskuelighedens skyld er Mølleå oplandet opdelt i delprojektområder (Fig. 3.1): Hestetangs Å/Vassingerød løbet (Område 1), Dumpedalsrenden/Skovrød sø (Område 2), Vejlesø/Malmmosen (Område 3), Frederiksdal (Område 4), Øvre Mølleå (Område 5) og Nedre Mølleå (Område 6). 5/87

Fig. 3.1. Delprojektområder i Mølleåoplandet. De udarbejdede projektforslag kan, udover de positive indvirkninger på naturen og rekreative forhold, medføre andre midlertidige eller permanent konsekvenser for natur- og kulturmiljø, som er søgt vurderet under det enkelte projektforslag. Helt åbenbare interessekonflikter er søgt undgået, f.eks væsentlige negative indvirkninger på tilgrænsende habitatområder og kulturminder. Det vil således i sidste ende være en helhedsvurdering, der skal afgøre om projektforslaget skal gennemføres. 4. Hestetangs Å 4.1 Generelt Tilgængelige historiske kort viser, at Hestetangs Å har været udrettet inden de første opmålinger. Åen har på delstrækninger et godt fald, men er i hele sin længde udformet som en gravet kanal. Ved Kobakkevej er der et udpumpningsanlæg til sikring af sommervandføringen (10 l/sek.). Anlægget anvendes ikke for tiden, da kildevand alene sikrer en vandføring på 20 l/sek ved Kalkværksbroen. Målsætningen for Hestetangs Å er kun opfyldt på delstrækninger iflg. regionplan 2005 for det tidligere Frederiksborg Amt. Årsagen er spildevandstilledning fra ukloakerede enkeltejendomme og dårlige fysiske forhold i vandløbet. Hestetangs Å er på hele strækningen udpeget som EU-habitatområde 3260 - Vandløb med vandplanter. Opnåelse af gunstig bevaringsstatus vil indebære, at den naturlige eller delvist naturlige dynamik skal være til stede og vandkvaliteten må ikke udvise betydelige forringelser. De vigtigste trusler mod opnåelse af gunstig bevaringstatus er eutrofiering f.eks. i form af udledning af spildevand til vandløbet, vand- 6/87

indvinding i oplandet og morfologisk forarmning som f.eks. grødeskæring og opgravning I det følgende gennemgås Hestetangs Å, strækning for strækning, og relevante muligheder for restaurering beskrives og vurderes. På Bilag 1 er vist placering af de områder, hvor der beskrives muligheder for restaurering. 4.2 Bastrup Sø-Klevads Mose, (Kobakkevej), St. 165 til St. 826 m 4.2.1 Beskrivelse af nuværende forhold Fra sit udspring ved udløbet fra Bastrup Sø i kote + 28,70 m i St. 165 m gennemløber vandløbet de første 490 m til Kobakkevej i et delvist tilgroet løb med en bundhældning på 0,92. På denne strækning består vandløbets omgivelser af sumpet naturskov med pil, el og tagrør. Der foreslås ikke restaureringsindgreb på denne strækning. På de følgende ca. 500 m følger vandløbet den nordlige kant af ådalen i en ret dyb rende med 1,27 fald. Efter Kobakkevej er der en bebyggelse med have ned til åen. De første 270 m følges åen af en cykelsti, der krydser åen fra nord- til sydsiden ca. 70 m fra Kobakkevej (Fig. 4.1). Fig. 4.1 Cykelstien mellem Klevads Mose og Kobakkevej. Vandløbet forløber dybt nedskåret langs stien i højre side. 7/87

På venstre side findes efter stibroen en eng på nordsiden, der er registreret som rigkær og som indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (7230 Rigkær). Herefter er der syd for stien et lavt område bevokset med græs og tagrør. Ved feriehjemmet går cykelstien op ad skrænten til bøgeskoven, mens åen fortsætter retlinet langs dalens nordlige kant med en elle/askeskov i ådalen på højre side (Fig. 4.2, indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (91 E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld)) indtil ådalen i St. 830 krydser en bro med Skovvej. Fig. 4.2. Elle/askeskov ved Hestetangs Å. Vandløbet er på den pågældende strækning kanaliseret, udgravet til for stor brede (2,0 m) og dybde. Bunden er stedvist sandet og vandløbet bærer præg af hårdhændet vedligeholdelse. Det er på den pågældende strækning målsat med A- målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er ikke opfyldt, idet faunaklassen det pågældende sted ved den seneste bedømmelse er målt til 4 /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter). Årsagen til den manglende opfyldelse vurderes at være påvirkning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme og de dårlige fysiske forhold i vandløbet, herunder det kanaliserede forløb og den hårdhændede vedligeholdelse. 8/87

4.2.2 Projektforslag Generelt kan der ved udgravning af et nyt leje udgraves med en mindre bundbredde end den i vandløbsregulativet foreskrevne bundbredde (1,2 m), da en mindre opstuvning ved store vandføringer ikke vil påvirke landbrugsarealer i omdrift. Ved udgravning i tørvejord udgraves 10 cm ekstra dybde, og vandløbet efterfyldes med groft grus, da der generelt er få strækninger med faste substrater i åen. St. 400 m: Muligheden for at slynge åen ind i engen på venstre side (mod nord) er opgivet, da de botaniske interesser i denne eng er store. St. 500 St. 600 m neden for Feriehjemmet: På denne strækning, hvor åen er nedgravet i den nordlige side af dalen, er der en eng med tagrør og græs til højre for stien. Det foreslås, at åen føres under stien med en ny bro og slynges så den følger den laveste del af engen frem til krydsning af stien fra skoven ned til åen under en ny bro. På denne måde føres åen tilbage til midt i dalen, men der skal anlægges to stibroer. St. 600 St. 826 m: Åen følger den nordlige side af dalen. Efter den nye bro under stien kan vandløbet føres tilbage til sit nuværende leje, hvor tværsnittet kan indsnævres til1,2 m med opfyldning med ral og sten. Alternativt anbefales, at der graves et nyt naturligt slynget leje gennem askeskoven, så vandløbet også på denne strækning forlægges til midt i dalen. Det nye vandløb kan udgraves med en minigraver, så det slynger sig mellem de store asketræer og derved alene vil påvirke mindre opvækst. Vandløbet vil desuden flyttes ud i en mere lysåben skov, så der bliver mulighed for vækst af vandplanter i vandløbet. Det aktuelle fald på de to strækninger er 1,27, så selv med en naturlig slyngning, vil der stadig kun opretholdes et fald på over 1. Projektforslaget er vist i Bilag 1.1 Anlægsoverslaget for de foreslåede projektforslag er vist i Bilag 1.11 for hvert enkelt projektforslag. Overslaget for genslyngning af de to delstrækninger er på 313.000,- kr. Arbejdet kan gennemføres på 5 uger, bedst i august september, hvor vandføringen i åen er mindst og engene er forholdsvist tørre. 4.2.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige De fysiske forhold i vandløbet vil blive forbedret, idet vandløbets forløb og bundforhold vil blive mere varieret med sten- og grusbund, stedvist forøget strømhastighed og flere vandplanter, idet der forudsættes en miljøvenlig vedligeholdelse eller slet ingen vedligeholdelse. Dette vil give mulighed for en væsentlig mere varieret smådyrsfauna af eksempelvis vårfluer, døgnfluer og slørvinger og flora af undervands- 9/87

planter, og dermed en højere faunaklasse. Den mere varierede sten- og grusbund vil evt. også kunne tiltrække bækørreder fra bestanden omkring Kalkværksbro. Mulighederne for at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk vandkvalitet og regionplanens målsætning vil blive markant forbedret, især hvis der også sker en indsats på spildevandsområdet. Også Natura 2000 målsætningen vurderes at blive styrket, idet den mere varierede vandløbsbund vil give mulighed for en mere alsidig flora i vandløbet. Forlægningen af vandløbet gennem lavbundsområdet vil også styrke dette naturmæssigt på grund af en mere naturlig overgang mellem vandløbet og dets omgivelse. Et mere varieret forløb gennem askesumpen vil på samme måde styrke vandløbets fauna og flora. En stedvis udtynding af askebevoksningen vil give et mere lysåbent vandløb med en mere varieret flora og fauna, og dermed en bedre målopfyldelse jf. ovenstående beskrivelse. Såfremt anlægsarbejdet udføres under hensyntagen til de forekommende træer, vurderes der ikke at være negative påvirkninger af elle-aske bevoksningen i forhold til udpegningsgrundlaget. Rekreative forhold Det mere varierede forløb af vandløbet, hvor det vil krydse Bastrupstien 2 steder ved en underføring eller en mindre bro, vil give en større landskabelig oplevelse af forløbet og gøre vandløbet langt mere synligt i landskabet end det er tilfældet for øjeblikket. 4.3 Strækningen gennem Klevads Mose, St. 830 St. 1350 m 4.3.1 Beskrivelse af nuværende forhold Efter vandløbets passage af en bro med Skovvej ved St. 830 m breder dalen sig ud i Klevads Mose, hvor åen fortsætter retlinet 535 m med et fald på 0,38. Vandløbet er næppe synligt på denne strækning og tilgroet med tagrør (Fig. 4.3). 10/87

Fig. 4.3. Hestetangs Å løber i en rørsump ved passagen af Klevads Mose. Der er rigelig vækst af vandplanten sideskærm. Vandløbet danner grænsen mellem en mose med tagrør, pil og spredte birketræer på venstre side (7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand), og en plejet eng med en varieret flora på højre side (Fig. 4.4). Engen grænser op til et højere liggende, overdrevslignende område, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund), ligesom der er udpeget et område 7220*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt ) vand på venstre side ved indløbet til engen. Et el-hegn hindrer dyrene i at græsse ud til vandløbsbredden. 11/87

Fig. 4.4. Klevads Mose set fra Bastrup stien. Terrænet skråner ned mod vandløbet, der forløber inde i rørbræmmen. På den nordlige side af vandløbet ses en pile- og birkemose. Hestetangs Å er på strækningen gennem Klevads Mose målsat med A-målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er ikke opfyldt, idet faunaklassen det pågældende sted ved den seneste bedømmelse er målt til 4 /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter), og det vurderes, at det især er de fysiske forhold der er af betydningen for den manglende opfyldelse. Bastrupstien forløber langs sydsiden af mosen på det højere beliggende areal. 4.3.2 Projektforslag Det foreslås, at vandløbet inddrages i den afgræssede eng. Dette kan gøres enten ved at udvide engen til den venstre (nordlige) side af vandløbet, hvis bunden her kan bære kreaturerne, eller ved at udføre to slyngninger ind i den afgræssede eng på de steder, hvor terrænet er lavest. Vandløbet i slyngningerne udføres med 10 cm grusbund og flade skråninger med anlæg 1:3, så kreaturerne ikke træder kanten af vandløbet ned. Der skal udføres en kvægovergang ved hver slyngning, så kvæget kan græsse hele folden. Projektforslaget er vist i Bilag 1.2 Anlægsoverslaget for genslyngning af åen i Klevads Mose er opgjort til 153.000,- kr. 12/87

Arbejdet kan udføres på 3 uger i en tør periode. 4.3.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige De fysiske forhold i vandløbet vil blive forbedret, idet vandløbets forløb og bundforhold vil blive mere varieret med tilført grusbund, stedvist forøget strømhastighed og flere vandplanter, idet der forudsættes en miljøvenlig vedligeholdelse. Dette vil give mulighed for en væsentlig mere varieret smådyrsfauna og flora af undervandsplanter, og dermed en højere faunaklasse. Den mere varierede grusbund vil evt. også kunne tiltrække bækørreder fra bestanden omkring Kalkværksbro. Muligheden for vinteroversvømmelse af engene øges. Mulighederne for at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk vandkvalitet og regionplanens målsætning vil blive markant forbedret. Også Natura 2000 målsætningen vurderes at blive styrket, idet den mere varierede vandløbsbund vil give mulighed for en mere alsidig flora i vandløbet. Forlægningen af vandløbet gennem engområdet vil også styrke dette naturmæssigt på grund af en mere naturlig overgang mellem vandløbet og dets omgivelse. Vælges et forløb, som også omfatter dele af den nuværende, nordlige bred, vil der ved plejetiltag kunne dannes et større sammenhængende engområde gennemstrømmet af et naturligt forløbende vandløb. Det forventes ikke, at det højereliggende overdrevsområde vil blive påvirket. Derimod er der risiko for, at vældområdet vil påvirkes og evt. dele af hængesækken. Desuden er der fundet rigkær i bunden af dalen. De eventuelle negative effekter kan imødegås ved reduktion af slyngningernes størrelse og en omhyggelig detailkortlægning i forbindelse med deres placering. Rekreative Det mere varierede forløb af vandløbet gennem engen, hvor det vil krydses af to mindre broer til kreaturpassage, vil give en større landskabelig oplevelse af forløbet og gøre vandløbet langt mere synligt i landskabet fra Bastrupstien, som forløber højere i terrænet langs sydsiden, end det er tilfældet for øjeblikket. 4.4 Klevadshus-Kalkværksbro, St. 1350 St. 1600 m. 4.4.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Efter broen, der fører Skovvej over åen, er der et snævert stenet forløb med 0,8 m fald over ca. 50 m (Fig. 4.5). Derefter forløber vandløbet ca. 200 m langs dalens nordlige kant. Herefter løber vandløbet 350 m i en eng til Kalkværksbroen i et tidligere retlinet forløb som en naturlig bæk, der er let slynget på grund af tilgroning fra bredderne med et fald på ca. 0,4. Ifølge regulativets længdeprofil er det gennemsnitlige fald over de 600 m på 1,44, men det meste af faldet optages af stryget ved Skovvej. 13/87

Fig. 4.5. I forbindelse med stryget ved Klevadhus har vandløbet gode fysiske forhold og en god vandhastighed. Efter stryget og indtil engen er vandet stillestående i et dybt og bredt profil, som er uden vandplanter på grund af skygning. Der er sandsynligvis en opstuvende effekt fra væltede træer (Fig. 4.6). I engen strømmer vandet naturligt med en rig vegetation i og langs vandløbet. Efter Skovvej er der en bøgebevokset skrænt på venstre side (udpeget som 9130 Bøgeskove på muldbund) og en sumpet skov med ask, rødel, birk og pil på højre side. På de sidste 350 m før Kalkværksvej er der en plejet eng på begge sider af åen. Engen går over i overdrev på de gamle kalkværksgrave på højre side. Cykelstien passerer åen umiddelbart før broen for Kalkværksvej. Hestetangs Å er på strækningen fra Klevadhus målsat med A-målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er opfyldt, idet faunaklassen det pågældende sted (ved Kalkværksbro) ved den seneste bedømmelse er målt til 6 /1/. Det vurderes dog ud fra besigtigelsen, at målsætningen ikke er opfyldt på strækningen nedstrøms Klevadhus til begyndelsen af engen ved Kalkværksbro, jf. ovenstående beskrivelse, med baggrund i den lave strømhastighed og overskygning/tilgroning. 14/87

Fig. 4.6. Væltede træer medvirker til at skabe opstuvningseffekt nedstrøms Klevadhus. Samtidig forbedres lysforholdene for vandplanterne, der får en lokal opblomstring. Ved Kalkværksbro er der siden 1986 foretaget undersøgelse af fiskebestanden ved elbefiskning. Stationen rummer en bestand af selvreproducerende bækørred /2/. Bestanden vurderes siden 2000 som værende optimal i forhold til biotopforholdene. Af fiskearter er der desuden fundet 3- og 9-pigget hundestejle, ål og gedde /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter). Det vurderes, at bevaringstilstanden på den pågældende station ikke er gunstig. Bastrupstien forløber langs højre side af åen i større eller mindre afstand, og passerer åen til venstre side umiddelbart før broen for Kalkværksvej. 4.4.2 Projektforslag En udligning af strygets fald i opstrøms retning vil virke drænende på Klevads Mose og kan således ikke anbefales. Umiddelbart efter broen falder bundkoten i vandløbet til 0, 8 m i et stryg over 50 m, hvorefter resten af strækningen i skoven er uden fald med stillestående vand med en 3,1 m bred bundbredde. I forhold til vandløbsprofilets længdeprofil er bunden efter stryget gravet op til 0, 5 m for dybt. Det foreslås derfor, at vandløbet fyldes op til vandløbsregulativets bundkote, således at der kan opnås et fald på 1,4 på denne strækning. Vandløbets bundkote tilpasses til den eksisterende bund ved overgangen til vandløbet gennem engen opstrøms Kalkværksbroen. Inden for vandløbets oprin- 15/87

delige bredde i den nye bundkote kan der med sten udføres et slynget forløb med en bundbredde på 1,0 m. Ortofoto over strækningen er vist i Bilag 1.3. Anlægsoverslaget for projektforslaget er på 125.000,- kr. Arbejdet kan udføres over 2 uger. 4.4.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige Gennemførelsen af projektet vil forøge vandhastigheden og dermed forbedre iltforholdene på den pågældende strækning. Bundforholdene vil blive forbedret, og der vil blive skabt levesteder for flere arter vandløbsdyr på den pågældende strækning, hvilket igen vil give et væsentligt bidrag til opfyldelse af regionplanens målsætning og målsætningen om god økologisk vandkvalitet. Yderligere kan man fælde enkelte træer og dermed bedre lysforholdene i vandløb og skabe mulighed for forekomst af flere arter vandplanter. Hævningen af bunden og dermed vandspejlet vil kun påvirke den sumpede naturskov langs åens sydlige bred på den første strækning nedstrøms for stryget. Rekreative forhold Vandløbet vil fremtræde mere indbydende med et rislende forløb. 4.5 Kalkværksbro-Hestetangs Mølle St. 1980 St. 2400 m (Mølledam) 4.5.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Strækningen omfatter engen i den oprindelige mølledam for Hestetangs Mølle. Før og efter broen for Kalkværksvej falder åen over ca. 1,0 m over en strækning på 80 m. Herefter forløber åen i en gravet rende ca. 400 m gennem en plejet eng (den tidligere mølledam, som nu er opfyldt) til broen ved den forhenværende Hestetangs Mølle, med et fald på 0,5 m svarende til 1,25. På grund af skånsom vedligeholdelse er åen lettere slynget på denne strækning (se Fig. 4.7). 16/87

Fig. 4.7. Mølledammen set fra Hestetangs Mølle. Hestetangs Å er på strækningen målsat med A-målsætningen Naturvidenskabeligt interesseområde med fiskeinteresser /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen vurderes at være opfyldt, idet faunaklassen ved strækningens start ved Kalkværksbro ved den seneste bedømmelse er målt til 6 /1/, og vandløbskvaliteten ser ud til at være fin på strækningen, vurderet ud fra besigtigelsen. Den sydvestlige bred af vandløbet er udpeget som 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Ved Kalkværksbro er der siden 1986 foretaget undersøgelse af fiskebestanden ved elbefiskning. Stationen rummer en bestand af selvreproducerende bækørred /2/. Bestanden vurderes siden 2000 som værende optimal i forhold til biotopforholdene. Af fiskearter er der desuden fundet 3- og 9-pigget hundestejle, ål og gedde /1/. Vandløbet indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde 123 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal skov (3260 Vandløb med vandplanter). Bastrupstien forløber langs sydsiden af Mølledammen, delvist hævet over dalbunden på ådalens skrænter. 4.5.2 Projektforslag Åen forløber i et gravet leje midt gennem engen, som består af sedimenterne i den tidligere mølledam. Faldet på ca. 1,0 m fra Kalkværksbroen til lidt efter stibroen kan udnyttes til at hæve bunden og fordele faldet på en længere strækning, hvorved der kan laves slyngninger ind i engen i en naturlig dybde og med et fald på ca. 2. På 17/87

grundlag af en visuel vurdering af terrænforholdene foreslås først en mindre slyngning til venstre umiddelbart efter stibroen. Herefter følges det eksisterende forløb, hvorefter der kan udføres en større slyngning til højre. Umiddelbart før broen ved Hestetangs Mølle kan der udføres en slyngning til venstre. Det nøjere forløb gennem de laveste områder kan bestemmes ved en detailopmåling af mølledammen. Som tidligere beskrevet udgraves med overhøjde, så der kan udlægges en grusbund i vandløbet. Projektforslaget er vist i Bilag 1.4 Anlægsoverslaget for slyngning af åen i mølledammen er på 220.000,- kr. Arbejdet kan udføres på 3 uger i den tørre sæson. 4.5.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Der er næppe tvivl om, at vandløbet er udgravet ved tørlægningen af mølledammen. Da målsætningen for vandløbet i forvejen er opfyldt, vil en snoning ikke ændre på dette i nævneværdig grad. En snoning vil imidlertid være til gavn for engens planteog dyreliv, idet der vil etablere sig en mere naturlig hydrologi og overgang mellem vandløbets og dets omgivelser, som vil kunne forbedres med vinteroversvømmelser af engens lavere dele. Området vil skulle afgræsses, for at undgå tilgroning med pil. Det tilgrænsende overdrevsområde vurderes ikke at blive påvirket, da slyngningen kun vil finde sted i lavbundsområderne. Rekreative forhold Det visuelle indtryk af åens forløb gennem landslabet og samspillet med omgivelserne vil forbedres væsentligt. Dette vil fint kunne ses fra Bastrupstien på dalens skråninger. 4.6 Hestetangs Mølle - Vassingerødløbets tilløb, St. 2400 St. 2850 m 4.6.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Stryget ved Hestetangs Mølle har nærmest broen næsten karakter af et styrt med natursten (Fig. 4.8). Efter Hestetangs Mølle er der et stryg med et fald på 2,0 m over 35 m efterfulgt af en 150 m strækning med et fald på yderligere 2,1 m svarende til 14. På de efterfølgende 250 m indtil tilløbet fra venstre af Vassingerødløbet er faldet reduceret til 2,1. 18/87

Fig. 4.8. Styrtet ved Hestetangsmølle Ved Hestetangs Huse er der haver ned til åen på venstre side og cykelstien i bevoksning på højre side. I de højere liggende områder på højre side fortsætter overdrevsområdet fra den foregående lokalitet (6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund), og på venstre side er der et lille kildefelt (7220*Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand). Det vurderes, at vandløbets målsætning er opfyldt på strækningen med baggrund i faldforholdene og bundforholdene. Der er dog næppe passage gennem styrtet ved Hestetangsmølle. 4.6.2 Projektforslag Det foreslås, at den første del af stryget bevares af kulturtekniske grunde, dog således, at der med sten bygges op, så bestanden af bækørreder kan passere stryget. Den nederste ca. 1,0 m af stryget kan anvendes til at forlænge strækningen med god vandløbskvalitet ved at hæve bunden op til 1,0 m og derefter fordele faldet på 3,5 m ned til c. St. 2800 m, dvs. et gennemsnitligt fald på ca. 9. Lokalt må vandløbet ikke hæves så meget, at haverne på venstre bred kan oversvømmes, så faldet på den første strækning vil blive større og dermed mindre på den sidste strækning. Det nuværende vandløb fyldes op med grus og sten og inden for det nuværende tværsnit slynges vandløbet i den nye bredere bund ved placering af grupper af strømsten i skiftevis venstre og højre side. Projektforslaget er vist på Bilag 1.5 19/87

Anlægsoverslaget for hævning af bunden og etablering af vandløb med sten og grus er på 210.000,- kr. Arbejdet kan udføres på 3 uger. 4.6.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Gennemførelse af projektet vil skabe bedre passagemulighed for fisk og smådyr gennem styrtet og den mere varierede fysiske udformning vil danne grundlag for et mere varieret plante- og dyreliv. Herigennem vil bevaringsstatus blive styrket. Den længere vandløbsstrækning med stenbund vil kunne byde på vinterophold for vandstær. Rekreative forhold Visuelt vil den pågældende strækning komme til at fremtræde mere varieret, ligesom muligheden for at se vandstær tiltrækker fugleinteresserede. 4.7 Tilløbet af Vassingerødløbet - Gedevasebro, St. 2850 St. 3750 m. 4.7.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Åen forløber på denne strækning med et meget lille fald i en gravet rende i et moseområde. Bastrupstien følger åen på højre side på opfyld gennem mosen. Efter tilløbet af Vassingerødløbet er der på venstre side et tilgroet moseområde med flere vandhuller, udpeget som 3150 Næringsrige søer og vandhuller på venstre side frem til Gedevasebro, hvor der også er udpeget et rigkær (7230 Rigkær). Efter Gedevasebro krydser stien over åen, som derefter forløber gennem Sortemosen til Farum Sø. Hestetangs Å er på den nedre del efter sammenløbet med Vassingerødløbet målsat med B-målsætningen opvækstvand for ørreder. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Den seneste faunabedømmelse fra 2006 gav resultatet faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Det vil sige, at målsætningen for den biologiske vandløbskvalitet ikke er opfyldt. Årsagen kan være tilledning af næringsstoffer fra regnvandsbetingede udløb til Vassingerødløbet, tilledning af spildevand fra ukloakerede ejendomme, samt manglende variation i vandløbets fysiske forhold. Fiskeundersøgelser har vist, at der forekommer ål, aborre, brasen, gedde og løje i åen ved Gedevasebro /1/. 4.7.2 Projektforslag Det anses ikke for muligt eller ønskeligt at udføre anlægsarbejder for at slynge åen ind i mosen. Ved vedligehold af vandløbsbredden kan der fortsat bevidst udføres mikroslyngninger samt indsnævringer af bundbredden, der med tiden kan opnås et mere naturligt forløb med strømkoncentrationer. Tilførsel af grus på bunden vil sandsynligvis kun have kortvarig effekt på vandløbskvaliteten på grund af opblanding med sedimenter og den underliggende tørvejord, der er opblødt i vandløbets bund. 20/87

Et ortofoto over Hestetangs Å ved Gedevasebro er vist på Bilag 1.9. 4.7.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Den systematiske mikroslyngning af vandløbet vil på længere sigt give mere varierede fysiske forhold og dermed skabe grundlag for et mere varieret plante- og dyreliv. Dette vil igen give et bidrag til opfyldelse af kvalitetsmålene for vandløbet samt styrke bevaringsstatus. Rekreative forhold Da Bastrupstien forløber umiddelbart op ad vandløbet, vil mere varierede fysiske forhold i vandløbet også give en større naturoplevelse ved færdsel på stien. 4.8 Gedevasebro - Farum Sø (St. 3750 St. 4575) 4.8.1 Beskrivelse af eksisterende forhold På denne strækning er faldet meget ringe og åen forløber gennem Sortemosen, der er et værdifuldt naturområde med udpegede rigkær (7230 Rigkær), væld (7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand) og sumpskov 91E0*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. I område findes endvidere den sjældne tørveviol. Vandløbet er på strækningen målsat med B-målsætningen opvækstvand for ørreder. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 5 (god biologisk vandløbskvalitet). Den seneste faunabedømmelse fra 2006 ved Gedevasebro gav resultatet faunaklasse 4 (Noget forringet biologisk vandløbskvalitet), det vil sige målsætningen er ikke opfyldt. 4.8.2 Projektforslag Med baggrund i de meget værdifulde vådområder og den ringe mulighed for forbedring af vandløbskvaliteten på grund af det ringe fald på den pågældende strækning, foreslås ingen tiltag på denne strækning. 21/87

5. Vassingerødløbet 5.1 Generelt Den øvre del er af Vassingerødløbet, beliggende nord for Slangerupvej, er rørlagt med flere rørlagte tilløb. Rørlægningen følger i stor udstrækning det oprindelige forløb. Umiddelbart foran krydsningen af Slangerupvej er der dog en åben strækning, men i forbindelse med krydsningen af Slangerupvej er der en rørlagt strækning på ca. 90 m. Herefter forløber vandløbet i åbent leje resten af strækningen indtil sammenløbet med Hestetangs Å. Et par hundrede meter nedstrøms Slangerupvej gennemløber vandløbet 2 opstemmede søer. Vandløbet er på strækningen fra starten af den åbne del nord for Slangerupvej og til udløbet fra de kunstige søer i Terkelsskov målsat med en C-målsætning (afledning Af vand), og på den resterende nedstrøms strækning til udløbet i Hestetangs å med en A-målsætning. Målsætningen for den åbne del nord for Slangerupvej er ikke opfyldt. Årsagen vurderes at være regnvandsbetingede spildevandudledninger samt spildevandsudledninger fra ukloakerede enkeltejendomme. Endvidere er det muligt, at udvaskning af algevækst i de opstemmede småsøer kan forringe vandkvaliteten nedstrøms, ligesom rørlægningen vurderes at formindske vandløbets selvrensningsevne. Vassingerødløbet er på strækningen nedstrøms Slangerupvej udpeget som EUhabitatområde 3260 - Vandløb med vandplanter. Opnåelse af gunstig bevaringsstatus vil blandt andet indebære, at den naturlige eller delvist naturlige dynamik skal være til stede og vandkvaliteten må ikke udvise betydelige forringelser. De vigtigste trusler mod opnåelse af gunstig bevaringstatus er eutrofiering f.eks. i form af udledning af spildevand til vandløbet og morfologisk forarmning som f.eks. grødeskæring, opgravning og tilstedeværelse af spærringer. De opstemmede søer udpeget som 3150 - Næringsrige søer og vandhuller og den omgivende skov som 91 E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. I det følgende gennemgås Vassingerødløbet, strækning for strækning, og relevante muligheder for restaurering beskrives og vurderes. På Bilag 1 er vist placering af de områder, hvor der beskrives muligheder for restaurering. 5.2 Øvre del, St. 0 St. 2750 m (rørlagte del) 5.2.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Fra sit udspring i Farremosen og til kort før Slangerupvej er vandløbet rørlagt over en strækning på godt 2600 m. På de første 700 m til krydsning med Nymøllevej forløber det rørlagte vandløb under agre i omdrift med en bundkote 2,0 2,5 m under 22/87

terræn. Herefter passeres over en strækning på 500 m et område med skov og mose med en bundkote ca. 2,0 m under terræn. Efter krydsning med Vassingerødvej passeres over 150 m til brønden i St. 1359 m et industriområde med en bundkote 3,0 3,5 m under terræn og bygninger. I denne brønd er der tilløb af en større sidledning, Sideløb B. På de næste 400 m til Brønden i St. 1758 m forløber det rørlagt vandløb under marker i omdrift med en dybde under terræn mellem 1,8 m og 2,5 m. I denne brønd er der tilløb af Sideløb C. Herefter er der et villakvarter over det rørlagte vandløb over en strækning på 200 m, idet der dog ikke er bygget over rørledningen. Ved St. 2000 krydses vejen Bøgevangen, hvorefter det rørlagte vandløb indtil udløbet i St. 2557 forløber under hestefolde i en dybde på 1,0 2,5 m. Den åbne strækning hen til Slangerupvej i St. 2700 m har en ringe vandløbskvalitet med lille fald. Vandløbet fortsætter rørlagt i den nordlige grøft på en 50 m lang strækning før Slangerupvej krydses (23 m) og efterfølges af en 28 m lang rørlagt strækning i den sydlige grøft inklusive en passage af en skovvej. Der er således 90 m rørlagt vandløb i forbindelse med passagen af Slangerupvej. Den rørlagte del af vandløbet passerer landbrugsjord i omdrift, en kort strækning med plantet skov og mose samt under industribebyggelse og villaområde. Der er på denne strækning regnvandstilløb fra 3 gravede bassiner, der fungerer som overløbsbassiner for fælleskloakerede arealer og således kan medføre tilløb af opspædet spildevand. De nederste 550 m af det rørlagte vandløb forløber i hestefolde. Vassingerødløbet er på den øvre del målsat med C-målsætningen anvendelse til afledning af vand /1/. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 4 (noget forringet biologisk vandløbskvalitet). Den seneste måling viser dog kun en Faunaklasse 2 (meget ringe biologisk vandløbskvalitet). Årsagen til den manglende målopfyldelse er regnvandsbetingede spildevandudledninger samt spildevandsudledninger fra ukloakerede enkeltejendomme /1/, foruden rørlægningen, som nedsætter vandløbets selvrensningsevne. 5.2.2 Projektforslag Åbning af de rørlagte strækninger vurderes at være vanskelig og med begrænsede miljømæssige fordele. Åbning af det rørlagte løb opstrøms for Bøgevangen (ST. 2000 m) vil ikke medføre væsentlige miljømæssige forbedringer i forhold til de vanskeligheder, der vil være forbundet med åbningen, især på grund af bundens store dybde i forhold til terrænet. Det vil være muligt at lade vandløbet passere vest om villaområdet og syd om 23/87

industriområdet, men i dybder på ca. 3 m i forhold til naturligt terræn. Åbning af vandløbet i mosen vest for industriområdet vil muligvis sænke vandstanden i mosen. På strækningen fra rørudløbet nord for Slangerupvej indtil krydsningen med Bøgevangen ved St. 2000 vil det være muligt at åbne vandløbet. Der skal ske en detailopmåling af arealet for at vurdere dybden af det åbnede vandløb, da rørledningen ikke følger det laveste terræn, som et åbnet vandløb bør følge. Det vurderes på grundlag af længdeprofilet og observationer på stedet, at vandløbets dybde under terræn vil blive 1 2 m. Der må dog forudses problemer med lodsejerne med arealafgivelsen, da de fleste af hestefoldene allerede er overudnyttede, så der ikke er græsvækst i foldene. Der må udføres overgange over vandløbet i alle foldene. Tilkørselsvejen til rideskolen forudsættes passeret i det eksisterende rørgennemløb. Faldet på vandløbet kan blive 2. Det forudsættes, at vandstanden i vandløbet ikke kan hæves på grund af sidetilløbene. Åbning af vandløbet i hestefoldene vil kun være rimeligt, hvis de rørlagte strækninger langs Slangerupvej også åbnes, idet den ca. 90 m lange rørlagte strækning vil virke som en spærring af biologisk spredning op til den nyåbnede strækning. Åbning af den 50 m lange strækning på den nordlige side vil medføre en udvidelse af den eksisterende grøft ind i haver med rydning af hegnet mod vejen inklusive ca. 40 år gamle rødgraner. Projektet er vist på Bilag 1.7. Anlægsoverslaget er opgjort til 850.000,- kr., hvortil kommer lodsejererstatninger. Arbejdsperioden er anslået til 6 uger. 5.2.3 Konsekvenser ved projektforslag Naturmæssige forhold Åbning af vandløbet på delstrækninger vil alt andet lige betyde en forbedret vandkvalitet, idet tilgangen af luftens ilt vil forbedre vandløbets selvrensningsevne (omsætning af organisk stof og næringsstoffer), og dermed skabe bedre levevilkår for dyrelivet. Tilgangen af lys vil sammen med udlægning af groft grus som bundmateriale give mulighed for plantevækst og levesteder for bunddyr. Den bedre vandkvalitet vil også forbedre vandkvaliteten i de nedstrøms liggende dele af vandløbet, og dermed bidrage til at opfylde målene for kvaliteten og bevaringstilstanden. Rekreative forhold Selv om et åbent vandløb alt andet lige vil have en større rekreativ værdi end et rørlagt, vil værdien i dette tilfælde være begrænset på grund af den dybe beliggenhed af vandløbet, der kun vil være synligt fra hestefoldene. 24/87

5.3 Nedre del, St. 2750 4809 (inkl. søer i Terkels Skov) 5.3.1 Beskrivelse af eksisterende forhold Nedstrøms for Slangerupvej forløber vandløbet i et åbent forløb indtil udløbet i Hestetangs Å. Efter 150 m fra rørudløbet er der et 1,2 m højt styrt, og efter 200 m med ca. 3, 2 m fald på vandløbet er der endnu et styrt på ca. 1,5 m, opbygget af træ, som dog på grund af erosion omløbes af vandløbet (Fig. 5.1). Umiddelbart efter dette styrt løber vandløbet ind i de to opstemmede søer, der sandsynligvis er anlagt som slambassiner, dengang Vassingerødløbet var stærkt forurenet med industrispildevand fra Vassingerød. Fig. 5.1. Gammelt styrt i Terkelsskov Vandløbet løber nedstrøms Slangerupvej på hele strækningen i løvskov på fugtig bund. Tæt på Slangerupvej er der tale om en blandet løvskov, der fungere som arboret med informationsskilte på træerne. Omkring og nedstrøms søerne ligger elleog askesumpe, udpeget til 91 E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Søerne er udpeget til 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Søerne har næppe nogen god vandkvalitet med baggrund i den store belastning med næringsstoffer fra vandløbet. Vassingerødløbet er på denne strækning målsat med A-målsætningen særligt naturområde med fiskeinteresser. Målsætningen indebærer, at faunaklassen skal være mindst 6 (meget god biologisk vandløbskvalitet). Målsætningen er ikke opfyldt, idet faunaklassen ved sidste undersøgelse i 2006 blev bestemt til 5 (God økologisk vandkvalitet). Årsagen vurderes at være regnvandsbetingede spildevandudledninger samt 25/87

spildevandsudledninger fra ukloakerede enkeltejendomme. Endvidere er det muligt, at udvaskning af algevækst i de opstemmede småsøer kan forringe vandkvaliteten nedstrøms. Ved St. 4347 er der et regnvandstilløb U12, som kortvarigt kan give store vandmængder til vandløbet (Fig. 5.2). Det er tidligere foreslået at udgrave et regnvandsbassin for at reducere tilstrømningen. Fig. 5.2. Regnvandsudløb til Vassingerødløbet. Vandløbet nedstrøms for dette tilløb forløber i fast tørvejord, men uden faste substrater. Det ser ud som om, at store vandføringer fra regnvandstilløbet U 12 har bortvasket alle sand og grusaflejringer på denne strækning. 5.3.2 Projektforslag Det anbefales at føre vandløbet forbi de opstemmede søer nedstrøms Slangerupvej. Ved det eksisterende stemmeværk af træ St. 3147 udføres et overløb af beton eller sten, således at normal vandføring ledes fra mod venstre til et nyt vandløb. Projektforslaget er vist i Bilag 1.6 Overfaldet udformes således, at det overskydende vand ved store tilstrømninger af regnvand fortsætter i det nuværende vandløb til søen, hvor sand mv. kan sedimentere, inden vandet ledes tilbage til vandløbet. Det nye vandløb udgraves med en minigraver, så det slynger sig mellem de store asketræer i lavningen langs den østli- 26/87