Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2004-2007 Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 28. januar 2004
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Mission, vision og strategi 3 2.1. Mission 3 2.2. Vision 3 2.3. Strategi 3 3. Resultatmål 4 3.1. Overvågning og myndighedsberedskab 4 3.2. Videnproduktion og -hjemtagning 5 3.3. Videndeling 7 3.4. Kandidat- og forskeruddannelse 9 4. Ikrafttræden, rapportering og revision 10 Bilag 1. Oversigt over resultatmålene for Arbejdsmiljøinstituttet 2004 12 Bilag 2. Tidsserier for kvantificérbare outputmål 13 Bilag 3. Nøgletal 13 2
1. Indledning Nærværende resultatkontrakt fastlægger bindende målsætninger for Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i 2004 og sigtelinier for de resterende tre år af perioden 2004-2007. Målsætningerne er udvalgt således, at de væsentligste eksternt rettede elementer i AMI s virksomhed er dækket på en balanceret måde. Suppleret af en direktørkontrakt og en effektiviseringsstrategi sikrer den, at instituttet udfylder sin rolle i forhold til Beskæftigelsesministeriets koncernkontrakt for 2004. Resultatkontrakten udmøntes internt gennem resultatkontrakter mellem direktionen og de enkelte forskningsprojekter. Den overordnede og de lokale kontrakter udgør tilsammen instituttets årsplan. Kontrakten indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og AMI s bestyrelse. 2. Mission, vision og strategi 2.1. Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. I henhold hertil skal instituttet især: klarlægge arbejdsmiljøets betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed stille den nyeste danske og internationale viden om arbejdsmiljø til rådighed for Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde fungere som nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet formidle viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet uddanne arbejdsmiljøforskere 2.2. Vision AMI ønsker at være Danmarks nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det betyder: at AMI skal være et forsknings- og videncenter, der samarbejder med arbejdsmiljøsystemet for at sikre sunde og udviklende arbejdsforhold i Danmark. at AMI skal være et center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau at AMI skal være en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og effektivitet i top 2.3. Strategi Resultatkontraktens overordnede politiske ramme er beskrevet i Arbejdsmiljøinstituttets strategi 2003-2006, der har afsæt i handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, samt Folkesundhedsprogrammet 1999-2008. I AMI s strategiske ramme indgår desuden regeringens forslag til arbejdsmiljøreform 2003, Arbejdsmiljørådets udvalg om henholdsvis struktur og prioritering samt en revision af sektorforskningsloven. Fagligt vil AMI, i overensstemmelse med udkastet til ny sektorforskningslov, yderligere styrke sit samarbejde om anvendelsesorienteret forskning og sin videndeling med andre forskningsinstitutioner nationalt og internationalt, ligesom AMI udbygger uddannelsessamarbejdet med universiteterne. 3
3. Resultatmål Resultatkontrakten er struktureret efter AMI s 4 kerneområder Overvågning og myndighedsberedskab, Videnproduktion og hjemtagning, Videndeling og Kandidat- og forskeruddannelse. Denne struktur svarer i grove træk til inddelingen i konti på Finansloven. I det omfang det er muligt, er resultatmålene formuleret i forhold til AMI s produkter overfor slutbrugerne, dvs. myndighederne og arbejdsmiljørådgivere. AMI s grænseflader til slutbrugerne er især inden for kerneområderne Overvågning og myndighedsberedskab og Videndeling, idet alle produkter er viden, som AMI præsenterer for omverdenen på forskellig vis, fortrinsvist gennem rådgivning, kursus- eller foredragsvirksomhed, på tryk og via AMI s netsted. De øvrige kerneområder er den virksomhed, der er grundlag for formidlingen, og hvis værdi er indirekte for slutbrugerne. 3.1. Overvågning og myndighedsberedskab AMI s forskningsbaserede overvågning af arbejdsmiljøet i Danmark indtager en helt central rolle i forhold til instituttets myndighedsberedskab, prioritering af forsknings- og formidlingsindsatser samt effektvurdering af indsatser, som sigter på at reducere forekomsten af arbejdsbetingede helbredsproblemer og sygdomme. AMI bidrager til udviklingen og koordineringen af Beskæftigelsesministeriets samlede arbejdsmiljøovervågning ved deltagelse, sammen med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen, i en til formålet nedsat styregruppe. AMI vil i 2004 etablere en infrastruktur til håndtering af post- og internetbaserede spørgeskemaundersøgelser. En sådan infrastruktur skal bl.a. anvendes i forbindelse med AMI s tredækkerspørgeskema, der kan sætte tal på det psykosociale arbejdsmiljø. Brugernes efterspørgsel efter skemaet og deres anvendelse af det har været betydelig, hvilket gør det relevant i en overvågningssammenhæng. I 2004 vil AMI derfor søge at udbygge arbejdsmiljøværktøjet med en referencedatabase, så brugerne kan benchmarke deres aktuelle arbejdspladser med andre arbejdspladser. Samtidigt kan AMI perspektivere sin viden om det samlede psykosociale arbejdsmiljø i Danmark. AMI s arbejdsmiljøovervågning hviler på den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK), en tilknyttet virksomhedsovervågning og ErhvervsHospitaliseringsRegistret (EHR). I samarbejde med Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen søger AMI at udvikle arbejdsmiljøovervågningen til at omfatte alle væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser af arbejdsmiljøet. I 2004 vil AMI søge at etablere elektronisk adgang til Beskæftigelsesministeriets overvågningsdata. NAK er gennemført hvert 5. år siden 1990, og planlægning af NAK i 2005 har derfor højeste prioritet i 2004. NAK udgør basis for infrastrukturen til håndtering af spørgeskemabaserede undersøgelser. Den faglige forberedelse af NAK2005 omfatter især en indholdsmæssig justering af NAK-spørgeskemaet for at imødekomme de centrale arbejdsmiljøaktørers videnbehov, herunder behovet for viden om de 4 områder, som prioriteringsudvalget har udpeget. AMI s samkøring af data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landspatientregister og Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul i EHR har i flere sammenhænge vist sig at være relevant og brugbart til arbejdsmiljøovervågning. AMI vil derfor opdatere og udvide EHR til at omfatte data om ambulant behandling, hvilket giver bedre dækning af skader pga. arbejdsulykker og helbredsproblemer i bevægeapparatet. Desuden vil AMI udvide EHR med data om invalide- og førtidspensionering, hvilket giver muligheder for at overvåge sammenhængen mellem arbejdsbetingede helbredsproblemer og udstødning fra arbejdsmarkedet. Udvælgelsen af relevante diagnoser i EHR sker på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens liste over diagnoser, der kan anerkendes som arbejdsskader. 4
Beskæftigelsesministeriets DREAM-register samler oplysninger om kommunernes udbetaling af alle typer af overførselsindkomster, men registret mangler oplysninger om personernes job- og branchetilhørsforhold. AMI vil i kontraktperioden koble DREAM-registret med Arbejdsklassifikationsmodulet, hvilket vil gøre det muligt at overvåge udgifter til ledighed, længerevarende sygefravær og pensioner fordelt på jobgrupper og brancher. Herved kan AMI identificere de jobgrupper/brancher, der har overhyppighed af udgifter til overførselsindkomster. Desuden kan AMI følge, hvordan udgifterne ændres over tid i de forskelle jobgrupper/brancher. Når samkøringen er sat i drift, forventer AMI, at der gennemføres én samkøring pr. år. Den løbende ajourføring af viden gennem overvågning, videnhjemtagning og egenforskning udgør tilsammen et myndighedsberedskab, AMI stiller til rådighed ved behov, herunder i akutte situationer. AMI vil i kontraktperioden sikre et sådant videnmæssigt myndighedsberedskab på arbejdsmiljøområdet. En almen viden om fagområder uden for AMI s kerneområder vedligeholdes ved systematisk overvågning af internationale forskningsresultater. Resultaterne af denne overvågning præsenteres i resuméform på hjemmesiden og indgår i udredninger til Arbejdstilsynet. Desuden deltager AMI s forskere i en række nationale og internationale ekspertfora. I beredskabet indgår også en samlet biblioteksfunktion på arbejdsmiljøområdet, idet AMI overtager biblioteksfunktionen fra Arbejdstilsynet i 2004. Hovedresultaterne af tidsskriftovervågningen og deltagelsen i ekspertfora beskrives i årsrapporten. Tidsserier for outputmål 2001 2002 2003* 2004 2005 2006 2007 Overvågede internationale - 53 50 >40 >40 >40 >40 tidsskrifter * Forventet resultat. Nr. Fokusområde Resultatmål 2004 Overvågning og myndighedsberedskab 1. Arbejdsmiljøovervågning AMI s elektroniske præsentation af overvågningsdata tilpasses det kommende tværministerielle koncept herfor DREAM-registret kobles til Arbejdsklassifikationsmodulet Etablering af infrastruktur til håndtering af post- og internetbaserede spørgeskemaundersøgelser 2. Myndighedsberedskab AMI overtager biblioteksfunktionen fra Arbejdstilsynet >40 internationale tidsskrifter om arbejdsmiljø overvåges Deltagelse i relevante myndighedsrelaterede ekspertfora i dansk, nordisk og EU-regi 3.2. Videnproduktion og -hjemtagning Som sektorforskningsinstitut og største aktør på arbejdsmiljøforskningsområdet i Danmark skal AMI være i tæt dialog med alle sektorens brugere, herunder især Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgiverne. Med dialogformen tilstræber AMI at opnå størst mulig enighed om prioriteringen af AMI s videnproduktion og hjemtagning. Det skal ske ved, at brugernes ønsker og behov om konkret anvendelsesorienteret viden kombineres med instituttets praktiske muligheder, erfaring og viden. Tilvejebringelsen af arbejdsmiljøviden finder i Danmark, ligesom i andre lande, primært sted ved hjemtagning og national bearbejdning af den store mængde af akkumuleret internationalt tilgængelig viden. Egenforskning finder i reglen udelukkende sted, når et fagområde ikke er dækket af og/eller ikke kan afdækkes effektivt af international forskning. Eller når vi i Danmark har opnået en styrkeposition på et givet område og således udfylder en rolle i en international arbejdsdeling. 5
Et helt afgørende element i AMI s virksomhed er derfor koordinering og samarbejde med andre nationale og internationale arbejdsmiljørelaterede forskningsinstitutioner. Denne videnudveksling med fagkolleger er samtidigt slutbrugernes garanti for, at instituttet stræber efter den højeste videnskabelige kvalitet. Det sker ved projektsamarbejde og sampublicering med førende universiteter og sektorforskningsinstitutioner såvel i Danmark som udenlands, ved publicering i førende internationale tidsskrifter med peer review og ved regelmæssige internationale forskningsevalueringer. For at håndhæve den videnskabelige kvalitet har AMI fastsat krav til omfanget af den internationale publicering og til omfanget af den internationale forskningsverdens citering af instituttets publicering. AMI vil i kontraktperioden søge at styrke sin konkurrencedygtighed på markedet for frie forskningsmidler. Det vil ske ved dels øget fokus på forskningsfaglig kvalitet, dels forøget deltagelse i og ledelse af konsortier med andre nationale og internationale arbejdsmiljøforskningsinstitutioner. Niveauet for målsætningen afspejler en forventning om en generel tendens til faldende bevillinger fra satspuljerne og en moderat succesrate for ansøgninger til den største finansieringskilde på området, Arbejdsmiljøforskningsfonden. Instituttet ønsker at sætte mål for den eksterne finansieringsandel af videnproduktion og hjemtagning, da den eksterne finansiering alt overvejende går til dette formål. Målsætningen om 35% ekstern finansiering af videnproduktion og hjemtagning svarer til Forskningskommissionens anbefaling fra 2001. Nationalt fortsætter AMI i kontraktperioden bestræbelserne på at udvikle og formalisere samarbejdet om forskning og undervisning med universiteterne, om forskning med relevante sektorforskningsinstitutioner og om praksisorienteret forskning og formidling med de arbejdsmedicinske klinikker. AMI indgår allerede i flere centerkonstruktioner, herunder Center for Forskning i Arbejdsulykker, Center for Psykosocial Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og en forskerskole ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. For at styrke den praksisorienterede forskning vil AMI i 2004 søge at formalisere samarbejdet med de arbejdsmedicinske klinikker i et egentligt center. Desuden er et nyt center for allergiforskning under etablering i samarbejde mellem Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet og AMI. Internationalt har AMI en lang tradition for forskningssamarbejde og sampublicering med nordeuropæiske og især nordiske samt amerikanske universiteter, sektorforskningsinstitutter og universitetshospitaler. I de senere år har den voksende betydning af EU s forskningsprogrammer og EU s initiativer på arbejdsmiljøområdet desuden udvidet samarbejdet til i stigende grad at omfatte Sydeuropa. I konsekvens af denne udvikling vil AMI i kontraktperioden søge at intensivere videndeling og forskningssamarbejde på udvalgte fagområder bl.a. i regi af Partnership for European Research in Occupational Safety and Health (PEROSH) på områderne arbejdsorganisation, risikovurdering- og håndtering samt fremtidens arbejdsmiljøproblemer og i regi af de såkaldte Topic Centre under EU s arbejdsmiljøagentur i Bilbao. Tidsserier for outputmål 2001 2002 2003* 2004 2005 2006 2007 Artikler i internationalt anerkendte 59 64 65 64 62 60 60 tidsskrifter ** Forskerårsværk ** 55 60 61 60 55 50 48 Artikler i internationalt anerkendte 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 1,3 tidsskrifter pr. forskerårsværk ** Citationer pr. artikel*** 3,6 4,2 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Ekstern finansiering i % af 54 49 >35 >35 >35 >35 >35 videnproduktion og -hjemtagning * Forventet resultat. ** Rullende gennemsnit for 4-årsintervaller, idet det angivne årstal er sidste år i den pågældende periode. *** Citationer pr. publikation i rullende 5-årsperiode. Dette standardmål beregnes af Institute for Scientific Information, USA. 6
Nr. Fokusområde Resultatmål 2004 Videnproduktion og -hjemtagning 3. Faglig kvalitet og samarbejde Gennemsnitligt 1,1 international artikel pr. forskerårsværk pr. år i perioden 2001-2004 4,0 citationer pr. publikation i perioden 2000-2004 >35% ekstern finansiering af videnproduktion og -hjemtagning Øget videnproduktion ved etablering af center for allergiforskning Styrkelse af den praksisorienterede forskning ved etablering af center med arbejdsmedicinske klinikker Hjemtagning af international frontviden gennem deltagelse i PEROSH og Bilbao-agenturets Topic Centre Det faglige fokus vil i kontraktperioden især være på de områder, der indgår i regeringens oplæg til arbejdsmiljøreform og beskæftigelsesstrategi, dvs. især forbedret overvågning og nedbringelse af det arbejdsbetingede sygefravær, samt de områder, der er udpeget af Arbejdsmiljørådets Prioriteringsudvalg i foråret 2002, dvs. alvorlige ulykker, tunge løft, ensidigt gentaget arbejde og psykisk arbejdsmiljø. 3.3. Videndeling AMI tilfører samfundet værdi ved at dele sin viden med brugerne og offentligheden generelt. For at kunne være et videncenter for forskningsbaseret arbejdsmiljøviden i Danmark, udvikler instituttet løbende sin kommunikation til indsamling, kvalitetsvurdering, redigering og spredning af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Brugernærheden er helt central i kommunikationen. AMI vil derfor fortsat udvikle dialogen og samarbejdet med brugerne i alle faser af forskningsprojekterne, dvs. fra planlægning over gennemførelse til resultatformidling. For løbende at tilpasse kommunikationen til brugernes ønsker og behov gennemføres brugerundersøgelser ca. hvert andet år. AMI vil i 2004 vurdere, om det er hensigtsmæssigt at følge op på 2002-undersøgelsen i 2004. Instituttets formidling vil undergå en række markante ændringer i 2004, jf. nedenfor, hvorfor det formentligt er hensigtsmæssigt at udskyde en ny undersøgelse til 2005. Til gengæld vil der især i forbindelse med afgrænsede kommunikationsudviklingsprojekter blive anvendt fokusgrupper med deltagere fra nøglebrugergrupperne. I 2004 vil der med afsæt i brugerundersøgelsen af AMI s kommunikation fra 2002 fortsat være fokus på at målrette kommunikationen mod udvalgte grupper. AMI vil især arbejde med en segmentering af brugerne efter deres roller som rådgivere og beslutningstagere. Et vigtigt element i brugernærheden er udviklingen af kvalitetssikrede arbejdsmiljøværktøjer, som arbejdsmiljørådgivere og virksomheder selv kan anvende på arbejdspladserne. Det psykosociale spørgeskema er et eksempel. Instituttet vil dække behovet for tilsvarende redskaber inden for andre arbejdsmiljøområder. AMI s brugere benytter i stigende grad instituttets netsted www.ami.dk. Brugen af netstedets faciliteter er øget markant samtidigt med, at AMI har sporet en nedgang i deltagelsen i de såkaldte formidlingsmøder og salget af publikationer. Det skyldes formentligt især, at internettet i stigende grad anvendes til hurtig og målrettet overførsel af viden. Brugernes anvendelse af AMI s netsted er blevet mere målrettet, idet de i stigende grad går udenom forsiden og direkte ind på deres foretrukne sider, ligesom de downloader flere og større dokumenter i pdf-format. AMI ønsker at 7
understøtte denne tendens. Generelt skal der være nem, hurtig og direkte on-line adgang for alle til viden om arbejdsmiljø. Instituttet vil derfor, med hyppig opdatering, gøre flest mulige af AMI s egne materialer tilgængelige i elektronisk form i form af opsummering af eksisterende viden, artikler i full text og aggregeret statistik. Som noget nyt vil AMI udvikle og i tre konkrete tilfælde afprøve et nyt format for praksisorienteret publicering. Hensigten er at formidle praksisnære forskningsresultater forståeligt, kort og præcist til brugerne. Udover det nye publiceringsformat har AMI inden for digital forvaltning som målsætning, at den samlede trafik på AMI s netsider skal vokse til mindst 2,5 mio. opslag i 2004. Desuden er det målet, at brugerne skal øge antallet af downloads af publikationer i pdf-format til 100.000 i 2004. Endelig skal antallet af abonnenter på AMI s nyhedsmail vokse til 1.000. AMI vil i 2004 styrke sin geografiske nærhed og tilgængelighed i forhold til de brugere, der ønsker dialog med forskerne. AMI vil således lave forsøg med at gøre de såkaldte formidlingsmøder mere dialogprægede og sprede disse arrangementer geografisk til i første omgang mindst 5 forskellige lokaliteter i landet. Dialogarrangementerne ventes gennemført i samarbejde med især de lokale arbejdsmedicinske klinikker. Det er med dette initiativ AMI s mål at vende udviklingen for igen at nå op på mindst 900 deltagere i møderne i 2004. Målet for AMI-forskernes egen involvering er mindst 100 præsentationer for arbejdsmiljørådgivere på bl.a. disse møder. Målet for antallet af dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve er 55. Det samlede antal interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. ønsker AMI at fastholde på et niveau omkring 100. Det må prognosticeres, at antallet af præsentationer for arbejdsmiljørådgivere, faglige interviews og dansksprogede publikationer vil stagnere eller falde på sigt, fordi instituttet har måttet nedbringe sin stab pga. faldende ekstern finansiering. Afholdelsen af dialogarrangementer, udgivelse af publikationer og presseinitiativer vil således fortsat være i fokus og blive koordineret med henblik på at opnå størst mulig gennemslagskraft i forhold til brugerne og den brede offentlighed. Videndeling som kursusvirksomhed vil finde sted som moduler, der er baseret på AMI s basisbogsserie, i regi af Nordisk Institut for Videreuddannelse i Arbejdsmiljø (NIVA) og som fagspecifikke kurser, som er organiseret ad hoc af forskningsprojekterne. Det vil være målsætningen at nå op på mindst 15 kursusdage med mindst 100 kursister. AMI vil også i 2004 være involveret i den kommunikationsindsats, der finder sted i regi af det europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao. Tidsserier for outputmål 2001 2002 2003* 2004 2005 2006 2007 Dansksprogede artikler, rapporter, 67 61 55 50 50 50 50 bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve Interviews til massemedierne 105 105 100 >100 >95 >90 >90 Opslag på AMI s websider (1.000) 557 1.527 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 Downloads af publikationer i pdfformat 41,8 101,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 (1.000) Abonnenter på det elektroniske - 760 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 nyhedsbrev Præsentationer for arbejdsmiljørådgivere 105 129 100 >100 >100 >100 >100 Deltagere i dialogmøder 1.047 842 900 >900 >900 >900 >900 Kursusdage 8 30 15 >15 >15 >15 >15 Kursister 69 196 100 >100 >100 >100 >100 * Forventet resultat. 8
Nr. Fokusområde Resultatmål 2004 Videndeling 4. Populærformidling og 55 dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, massemedier pjecer og nyhedsbreve >100 interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. 5. Digital forvaltning >2,5 mio. opslag på AMI s websider >100.000 downloads af publikationer i pdf-format >1.000 abonnenter på det elektroniske nyhedsbrev 6. Forskerne i dialog med brugerne 3.4. Kandidat- og forskeruddannelse Udvikling og afprøvning i tre konkrete tilfælde af nyt format for praksisorienterede publikationer >100 præsentationer for arbejdsmiljørådgivere >900 deltagere i dialogmøderne Geografisk spredning af dialogmøderne til 5 lokaliteter >15 kursusdage og >100 kursister Som en udløber af den ny sektorforskningslov, vil AMI i 2004 styrke og systematisere samarbejdet med universiteterne om uddannelsen af fremtidens forskere fra prægraduat til ph.d.-niveau. AMI har gennem mange år stillet forelæsere til rådighed, når universiteterne har haft behov herfor, ligesom ca. 15 specialestuderende løbende modtager vejledning fra instituttets forskere. Fremover vil AMI aktivt søge at indgå formaliserede aftaler med universiteter om instituttets deltagelse i kandidatuddannelserne. AMI er klar til at implementere mindst to aftaler, når sektorforskningsloven vedtages af Folketinget og retningslinierne er fastsat af Videnskabsministeriet. Forskeruddannelsen, dvs. uddannelsen til ph.d.-niveau, og forskningens kvalitet styrkes i 2004-2005 ved besættelse af det sidste af tre nye professorater i henholdsvis arbejdsmiljøtoksikologi (molekylærbiologi), indeklima og epidemiologi/arbejdsmiljøovervågning. AMI s forskningsprofessorer vil oprette samarbejdsaftaler med ét eller flere universiteter. Herved styrkes også AMI s mulighed for at rekruttere speciale- og ph.d.-studerende. Kvaliteten af forskeruddannelsen vil desuden blive sikret gennem AMI s aktive samarbejde med en række universitetsinstitutter på Københavns Universitet i en forskerskole i folkesundhedsvidenskab, hvori arbejdsmiljø indgår. AMI vil bidrage med nøglevejledere og ved kursusafholdelse. Tidsserier for outputmål 2001 2002 2003* 2004 2005 2006 2007 Indskrevne specialestuderende pr. 31. 30 17 15 >15 >15 >15 >15 december Årligt nyindskrevne ph.d.-studerende 4 2 2 2 2 2 2 * Forventet resultat. Nr. Fokusområde Resultatmål 2004 Kandidat- og forskeruddannelse 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere deltagelse i kandidatundervisning Indgåelse af aftaler med mindst to universiteter om AMI s >15 indskrevne specialestuderende ultimo året 2 eller flere nyindskrevne ph.d.-studerende i løbet af året Den stigende interesse for arbejdsmiljø som konkurrenceparameter og den høje gennemsnitsalder for erfarne arbejdsmiljøforskere, har skabt et voksende behov for veluddannede ph.d. er i arbejdsmiljø. Samtidig opnår mange af AMI s ph.d.-uddannede job i erhvervslivet, især medicinal- 9
industrien, men også i centraladministrationen, hvor der anvendes forskningsbaseret viden. AMI vil søge at sikre en tilstrækkelig fremtidig bestand af arbejdsmiljøforskere ved at tilknytte eksternt finansierede ph.d.-projekter til de større projekter iværksat for eksterne bevillinger. 4. Ikrafttræden, rapportering og revision Nærværende resultatkontrakt er ikke en aftale i almindelig aftaleretlig betydning, men en tilkendegivelse af Beskæftigelsesministeriets ønsker til udviklingen af AMI s virksomhed i den kommende 4-årsperiode. Med kontrakten er der ikke foretaget eller tilsigtet nogen ændring af den kompetence og det ansvar, som efter lovgivningen er henlagt til henholdsvis beskæftigelsesministeren, AMI s bestyrelse eller direktøren. Beskæftigelsesministeren har det sædvanlige parlamentariske ansvar. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til afvigelser. Dette indebærer, at der til enhver tid kan gøres sædvanlig politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes/ami s forretningsførelse. Hertil kommer, at beskæftigelsesministeren, med respekt for AMI s status som sektorforskningsinstitut, fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af et almindeligt over-/underordnelsesforhold. I så fald ændres kravene til AMI tilsvarende. Ministeriet og AMI s bestyrelse bør dog i beslutninger, der træffes som led i over- og underordnelsesforholdet og deres virksomhed i øvrigt, respektere de vilkår, der er nedfældet i kontrakten og resultatstyringsmodellens idégrundlag. Den foreliggende kontrakt løber til d. 31. december 2007. Kontrakten gælder for den fireårige periode 2004-2007, således at resultatkravene for år 2004 er bindende, mens resultatkravene for de efterfølgende år er sigtepunkter for indsatsen. Resultatkontrakten fornys hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny fireårsperiode, samtidig med at resultatkravene justeres under hensyn til opnåede resultater og ændringer i prioriteringer og ressourcerammer. Parterne er enige om, at kontraktfornyelsen i efteråret 2004 skal omfatte alle elementer og indebære en grundig revurdering af mål, strategier og effektiviteten i ressourceanvendelsen. AMI s rapportering om målopfyldelsen i henhold til kontraktperioden sker i de årlige virksomhedsregnskaber. Som grundlag for bestyrelsen og Beskæftigelsesministeriets vurdering af behovet for justeringer i forbindelse med den årlige rulning udarbejdes notater og afholdes møder i fornødent omfang. 10
AMI, den 2004 Bo Smith Departementschef Beskæftigelsesministeriet Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand Arbejdsmiljøinstituttet Palle Ørbæk Direktør Arbejdsmiljøinstituttet 11
Bilag 1 Oversigt over resultatmål for Arbejdsmiljøinstituttet 2004 Nr. Fokusområde Resultatmål 2004 Overvågning og myndighedsberedskab 1. Arbejdsmiljøovervågning AMI s elektroniske præsentation af overvågningsdata tilpasses det kommende tværministerielle koncept herfor DREAM-registret kobles til Arbejdsklassifikationsmodulet Etablering af infrastruktur til håndtering af post- og internetbaserede spørgeskemaundersøgelser 2. Myndighedsberedskab AMI overtager biblioteksfunktionen fra Arbejdstilsynet >40 internationale tidsskrifter om arbejdsmiljø overvåges Deltagelse i relevante myndighedsrelaterede ekspertfora i dansk, nordisk og EU-regi Videnproduktion og -hjemtagning 3. Faglig kvalitet og samarbejde Gennemsnitligt 1,1 international artikel pr. forskerårsværk pr. år i perioden 2001-2004 4,0 citationer pr. publikation i perioden 2000-2004 >35% ekstern finansiering af videnproduktion og -hjemtagning Øget videnproduktion ved etablering af center for allergiforskning Styrkelse af den praksisorienterede forskning ved etablering af center med arbejdsmedicinske klinikker Hjemtagning af international frontviden gennem deltagelse i PEROSH og Bilbao-agenturets Topic Centre Videndeling 4. Populærformidling og 55 dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, massemedier pjecer og nyhedsbreve >100 interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. 5. Digital forvaltning >2,5 mio. opslag på AMI s websider >100.000 downloads af publikationer i pdf-format >1.000 abonnenter på det elektroniske nyhedsbrev 6. Forskerne i dialog med brugerne Kandidat- og forskeruddannelse 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere Udvikling og afprøvning i tre konkrete tilfælde af nyt format for praksisorienterede publikationer >100 præsentationer for arbejdsmiljørådgivere >900 deltagere i dialogmøderne Geografisk spredning af dialogmøderne til 5 lokaliteter >15 kursusdage og >100 kursister Indgåelse af aftaler med mindst to universiteter om AMI s deltagelse i kandidatundervisning >15 indskrevne specialestuderende ultimo året 2 eller flere nyindskrevne ph.d.-studerende i løbet af året 12
Bilag 2 Tidsserier for kvantificérbare outputmål Tidsserier for outputmål 2001 2002 2003* 2004 2005 2006 2007 Artikler i internationalt anerkendte 59 64 65 64 62 60 60 tidsskrifter ** Forskerårsværk ** 55 60 61 60 55 50 48 Artikler i internationalt anerkendte 68 69 60 60 60 60 60 tidsskrifter Artikler i internationalt anerkendte 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,2 1,3 tidsskrifter pr. forskerårsværk ** Citationer pr. artikel*** 3,6 4,2 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Ekstern finansiering i % af 54 49 >35 >35 >35 >35 >35 videnproduktion og -hjemtagning Overvågede internationale - 53 50 >40 >40 >40 >40 tidsskrifter Dansksprogede artikler, rapporter, 67 61 55 50 50 50 50 bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve Interviews til massemedierne 105 105 100 >100 >95 >90 >90 Opslag på AMI s websider (antal 557 1.527 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 tusinde) Downloads af publikationer i pdfformat 41,8 101,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 (antal tusinde) Abonnenter på det elektroniske - 760 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000 nyhedsbrev Præsentationer for arbejdsmiljørådgivere 105 129 100 >100 >100 >100 >100 Deltagere i dialogmøderne 1.047 842 900 >900 >900 >900 >900 Kursusdage 8 30 15 >15 >15 >15 >15 Kursusdeltagere 69 196 100 >100 >100 >100 >100 Indskrevne specialestuderende pr. 30 17 15 >15 >15 >15 >15 31. december Årligt nyindskrevne ph.d.- 4 2 2 2 2 2 2 studerende * Forventet resultat. ** Rullende gennemsnit for 4-årsintervaller, idet det angivne årstal er sidste år i den pågældende periode. *** Citationer pr. publikation i rullende 5-årsperiode. Dette standardmål beregnes af Institute for Scientific Information, USA. Bilag 3 Nøgletal Nøgletal 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Nettobevilling (mio. kr.) 55,2 60,2 65,3 66,7 72,5 59,9 58,4 57,1 55,9 54,9 Tilskudsfinansieret 15,9 19,5 22,7 31,0 23,6 34,0 24,0 19,0 20,0 20,0 forskning (mio. kr.)* Årsværk* 134 147 162 171 156 143 130 130 130 130 * Prognoserne for 2004-2007 er baseret på kvalificerede skøn pr. medio december 2003. 13