Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus frekvensen Afferente sensoriske fibre formidler smerte (angina pectoris) V. cava inf. et. sup. Højre atrie højre ventrikel Truncus + art pulmonalis LUNGERNE (det lille kredsløb) Vv. Pulmonalis venstre atrie venstre ventrikel aorta KROPPEN (det store kredsløb) Hjerteklapper Bindevævsstrukturer i hjertet Tricuspidal klappen (højre AV) Mitral klappen (venstre AV) ( flig-klapper ) Semilunær klapperne (aorta og a.pulmonalis) ( pose-klapper ) Bindevæv forekommer i endo-, myo- og epicardiet. TÆT BINDEVÆV forekommer Alle hjerteklapperne Anuli fibrosa omkransningen af hvert ostie, hvor klapperne hæfter Trigonum fibrosum forbinder anuli fibrosi og adskiller atrier og ventrikler Pars membranacea septi ventriculare den øverste del af septum Cordae tendineae papillær musklernes sener, som hæfter i klapperne
Hjertemuskulatur Hjertevæggen Tværstribet hjertemuskulatur Cellerne er forgrenede og danner tilsammen et 3-D netværk Cellerne forbundne nede-modende (indskudsskiver) Central kerne (20 % af cellerne har mere end en kerne) Endocardium fortsættelsen af karenes intima Myocardium hjertemuskelfibre og bindevæv Epicardium viscerale lag af pericardiet Endocardiet Endothel Subendoteliale bindevæv Tæt bindevæv Glatte muskelceller og elastiske fibre Subendocardielle bindevæv Binder endocardiet ned til myocardiet Fortsætter i bindevævet ind mellem muskel fibrene Indeholder kar, nerver og impulsledningssystemet (purkinjefibre) Mangler på papillær muskler og cordae tendineae MAN KAN IKKE SKELNE MELLEM DET SUBEPITHELIALE OG SUBENDOCARDIELLE BV. Hjertemuskelceller (LM): lange parallelt forløbende 15 my i diameter Central oval lys kerne med en nucleolus Via forgreninger forbindelse med naboceller Tværstribning ikke så tydelig Lipofucinpigment Indskudsskriver trappelignende udseende Bindevæv, kar (fibroblaster, endothelceller)
Hjertemuskelceller (EM): - aktin og myosin filamenter - adskilt af rækker med mitochondrier og longitudinelle elementer af SR - lipid og glycogen granula (energidepot) -Ved kernepol lille Golgikomplex og mitochondrier Hjertemuskelceller (EM): T-tubuli: større diameter lokaliseret ud for z-linien dvs færre end i skeletmuskulatur overføring af aktionspotentiale fra SR til muskelfibren SR: uregelmæssigt tubulært net omgiver myofilamenterne ingen triader Indskudsskiver: - tydelig med azanfarvning - modstående cellemembraner interdigiterer intercellulært rum 20 nm - lokaliseret ud for z-skiven aktin filamenterne hæfter svt. de transverselle dele - fokale adhæsioner intermediære filamenter hæfter - desmosomer - nexus er: hjertemuskulaturen kommer til at fungere som et syncytium Myo-endokrine celler primært i atrierne Atriale granula 0,4 my Indeholder forstadiet til hormonet: atrialt natriuretisk peptid ANP Udskillelsen sker ved, at cellerne strækkes ved øget blodvolumen eller ved forhøjet blodtryk Funktionen af ANP: øger udskillelsen af Na 2+ og vand i nyrerne ( reducerer blodtrykket)
Epicardiet Hjertets impulsledningssystem Depolarisering af hjertet fra sinus knuden til venstre ventrikel viscerale lag af pericardiet mesothelceller (enlaget affladiget kubisk) submesothelialt tyndt lag løst bv fedt, nerver, coronarkar (2 elastiske arterier) Sinus knuden (hjertets pacemaker) Atrial depolarisering AV-knuden Atrioventrikulære bundt (His ske bundt) Fasciculus anterior et posterior som hver deler sig i en crus dxt. et sin. (septal depol). Hver af disse laver talrige grene ud i myokardiet. Depol. af apex og herfra til den postero-basale del af hjertet. Sinus knuden Nodale muskelceller - små med færre myofibriller - små og få nexus er - rytmisk kontraktion spontane impulser - hjertets pacemaker den højeste frekvens - påvirkes af det autonome nervesystem Atrieventrikulær knuden Nodale muskelceller På overgangen til atrieventrikulær bundtet Overgangsceller - nedsat ledningstid nodal forsinkelse da atrier og ventrikler ikke skal kontrahere sig på samme tid Atrieventrikulær bundtet Purkinjefibre - hurtigt ledende 2-3 m / sec (alm hjertecelle 0,6 m /sec) - få myofibriller - øget glycogen indhold - arrangeret i rækker med nexus er svt kontakt fladerne - afrundende kerner - hver enkelt celle tykkere end alm hjerte muskel celle - i periferien danner disse nexus er med hjertemuskel cellerne - adskilt fra det øvrige myocardium med bindevæv ( isolering ) Alle de forskellige celler i hjertet er Exciterbare Genererer spontane impulser Kontraherer sig uden ydre stimuli Via nexus er ledes impulsen fra celle til celle
Kontraktion af hjertemuskulatur Filamentglidning som i tværstribet muskulatur udløst af øget Ca 2+ koncentration. Aktionspotentiale forplantes via T-tubuli i SR Ca 2+ kanaler (spændings afhængige) i sarcolemma åbnes øget Ca 2+ i cytosolen Ca 2+ induceret frigørelse af Ca 2+ fra SR via Ca 2+ afhængige kanaler Kontraktionen ophører ved at Ca 2+ pumpes tilbage i SR ud af cellen I hvile: kun binding af Ca 2+ svt. halvdelen af maximal aktivering, hvorved der er stort spillerum for øgning af kontraktionsstyrken ved yderligere øgning af den intracellulære Ca 2+ koncentration Alle hjertemuskelceller kontraherer sig simultant Skeletmuskulatur kontraherer sig max hver gang. Gradueringen af kontraktion kan ske ved at variere antallet af celler, der rekrutteres samt ved asynkron kontraktion. Hjerte - histogenese Mesoderm myoblaster muskelceller Vækst efter fødslen sker ved størrelses vækst af den enkelte celle ingen mitoser Ved øget belastning ex hypertension hypertrofi af hjertemuskelcellerne Ved koronar okklusion (blodprop i hjertet) vævsdød og hjertemuskulatur erstattes af BV Eksperimentelle studier har nyligt vist at ved indgift af vækst hormon til rotter kan hjertemuskelceller undergå mitoser. Aterosklerose - åreforkalkning Arteriosklerose er generelle aldersforandringer betinget af fibrose og ses som intima fortykkelse fysiologiske adaptationer på blod flow og tryk Aterosklerose er en sygdom som opstår i karenes intima De første tegn på aterosklerose ses som fatty streaks allerede i føtal livet Disse kan i voksen livet udvikle sig til egentlige mature plaques, som ved ruptur giver anledning til blodprop. Aterosklerotisk plaque består af en lipidholdig kerne (makrofager optager lipid og cholesterol skumceller) og en fibrøs kappe. Fatal atherothrombosis: plaque rupture Thrombus Fibrous cap Necrotic core