TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV DOMMERBETÆNKNING 2

TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV DOMMERBETÆNKNING 2 APRIL 2012 VANFØREFONDEN

KOLOFON Bag projektet Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv står et partnerskab mellem Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Viborg Kommune. Projektet gennemføres i årene 2010-2013 med et samlet budget på 21 mio. kr. Projektet indgår som ét blandt fl ere pilotprojekter i et europæisk samarbejde, der bærer titlen League of Historical and Accessible Cities. Samarbejdet koordineres af European Foundation Centre (EFC) og deres Disability Interest Group, der blandt andet har som formål at fremme implementeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap gennem samarbejder mellem europæiske fonde. Læs om EFC og deres arbejde med tilgængelighed på deres hjemmeside. www.efc.be Dommerbetænkningen er udarbejdet af dommerkomitéen i samarbejde med Dansk Bygningsarv A/S og Viborg Kommune, april 2012. Alle illustrationer er fra konkurrenceforslagene. Ophavsretten tilhører forslagsstillerne. Grafi sk tilrettelæggelse: Viborg Kommune Tryk: Digisource Danmark A/S 2

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Om konkurrencen og bedømmelsen Dommerkomitéens generelle bemærkninger Udvælgelse af vinderforslag Dommerkomitéens bemærkninger forslag team Schønherr Dommerkomitéens bemærkninger forslag team SLA s. 4 s. 6 s. 12 s. 17 s. 18 s. 24 3

FORORD I denne dommerbetænkning præsenteres resultatet af det udbud med forhandling, som er gennemført i forlængelse af den indbudte konkurrence Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv. Projektkonkurrencen blev udskrevet af Viborg Kommune i partnerskab med Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden og Arbejdsmarkedets Feriefond i sommeren 2011. Partnerskabet har med konkurrencen ønsket at indhente kreative og nytænkende bud på, hvordan målsætningen om at gøre Viborgs bykerne tilgængelig for alle kan tolkes og forløses. Det samlede forløb har bestået af to faser: En projektkonkurrence, hvor fem prækvalifi cerede hold afl everede hver deres forslag, og et udbud med forhandling efter udbudsdirektivets artikel 31, nr. 3 med deltagelse af de to vinderhold fra konkurrencerunden. De to hold har i denne runde viderebearbejdet deres forslag på baggrund af dommerkomitéens bemærkninger til forslagene i konkurrencerunden. De to forslag afspejler fortsat den meget komplekse problemstilling, som opgaven rummer, og holdene går til udfordringen på forskellig vis, hvilket afspejles i både deres overordnede koncept og deres detaljeløsninger. Begge forslag bidrager til at vise, hvor meget der kan lade sig gøre med en åben og nysgerrig tilgang til feltet og omhu for detaljen, og skaber dermed et godt udgangspunkt for den videre udvikling af projektet. Overordnet set har det i anden runde været dommerkomitéens opgave at udvælge det forslag, der giver det økonomisk mest fordelagtige bud. Dette forstås som det forslag, der indenfor den fastsatte økonomiske ramme vil øge den ligeværdige tilgængelighed for alle mest muligt - med respekt for og i samspil med bykernens bevaringsværdier. Bedømmelsesmødet fandt sted onsdag den 7. marts i Viborg, hvor dommerkomitéen besluttede at udvælge holdet bag forslaget Viborgs skatte som vinder: Schønherr A/S Creo Arkitekter Peter Søndergaard, Trafi krevision Prof. Martin Zerlang, Københavns Universitet Vinderholdet forventes at skulle varetage opgaven som totalrådgiver for projektets videre udvikling og realisering. 4

Signeret af dommerkomitéen Viborg, den 19. april 2012 Jens Ravn. Byrådsmedlem (S), Viborg Kommune Marianne Kofoed. Projektleder, Realdania Johannes Vesterby. Byrådsmedlem (V), Viborg Kommune Christian Andersen. Projektleder, Realdania Kåre Jørgensen. Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune Per Følner. Arkitekt MAA, fagdommer Torben Svanberg. Direktør, Bevica Fonden Hanne Bat. Landskabsarkitekt MAA MDL, fagdommer Gert Olsen. Specialkonsulent, Arbejdsmarkedets Feriefond Karin Bendixen. Journalist, cand. public. og tilgængelighedsrådgiver, fagdommer 5

OM KONKURRENCEN OG BEDØMMELSEN Konkurrencen Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv blev udskrevet i sommeren 2011 som en projektkonkurrence i henhold til artikel 66-74 i udbudsdirektivet (EU-direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004) med forudgående prækvalifi kation. Konkurrencerunden afsluttedes i november 2011 med udvælgelse af to vindere, som efterfølgende deltog i et udbud med forhandling efter udbudsdirektivets artikel 31, nr. 3. Projektet i Viborg indgår som et pilotprojekt i det internationale samarbejde League of Historical and Accessible Cities, der koordineres af European Foundation Centre (EFC). De indtil videre seks igangværende projekter i fem forskellige lande sætter alle fokus på den fælles problemstilling: Hvordan man på én og samme tid kan bevare kulturarven i de europæiske bykerner og sikre, at den kan opleves af alle. Læs mere om det internationale samarbejde på hjemmesiden www.lhac.eu. En projektkonkurrence i to runder Målet med projektkonkurrencen i Viborg har været at indhente forslag til, hvordan tilgængeligheden i Viborgs historiske bykerne kan forbedres, så der skabes god og ligeværdig adgang for alle til mødet med kulturarven. I konkurrencerunden deltog fem prækvalifi - cerede, tværfaglige hold, som med udgangspunkt i et konkurrenceprogram udviklede, beskrev og illustrerede deres idéer til forbedring af tilgængeligheden i Viborg. Det var imidlertid ikke muligt for dommerkomitéen at pege på en entydig vinder blandt de fem, og der blev derfor udvalgt to forslag, som med deres meget forskellige løsningskoncepter afspejlede diskussionen i dommerkomitéen. Konkurrencerunden sluttede i november 2011 med offentliggørelse af en dommerbetænkning og navnene på de to hold, der blev indbudt til at deltage i en anden runde - et udbud med forhandling. I denne anden runde har de to vinderhold viderebearbejdet deres konkurrenceforslag på baggrund af bemærkningerne i dommerbetænkningen fra konkurrencerunden samt uddybende arbejd-videre notater, der blev præsenteret på et fælles dialogmøde 1. december 2011. Fristen for afl evering faldt den 23. februar 2012 kl. 12, og begge forslag indkom rettidigt. For afl evering af konditionsmæssigt forslag har hvert hold modtaget 200.000 kr. ekskl. moms. Det gennemførte udbud med forhandling har som planlagt ført til udvælgelse af en endelig vinder, som forventes at skulle varetage opgaven som totalrådgiver for projektets videre udvikling og realisering. Nærværende dommerbetænkning redegør for dommerkomitéens bemærkninger til og vurderinger af de to forslag i denne anden runde. Program for projektkonkurrence samt dommerbetænkninger fra første og anden runde kan fi ndes på www.viborg.dk/tilgaengelighed. Deltagere i udbuddet med forhandling SLA Public Arkitekter 2+1 Idébureau Schønherr A/S Creo Arkitekter Peter Søndergaard, Trafi krevision Prof. Martin Zerlang, Københavns Universitet En kompleks problemstilling I programmet for projektkonkurrencen beskrives den meget komplekse problemstilling, der gør sig gældende i Viborg såvel som i andre historiske bykerner. De mange historiske lag i bymiljøet skal bevares, samtidig med at gader, byrum og bygninger skal udvikles og 6

7

optimeres som gode og tidssvarende rammer for det liv, der leves i bykernen nu og i fremtiden. I forhold til den fremtidige udvikling udtrykkes også et ønske om at styrke oplevelsen af Viborgs historiske bykerne som en helhed, der omfatter såvel arkitektur og kulturhistorie som caféliv og shopping. Som omdrejningspunkt for opgaveløsningen står den brede målgruppe: Alle mennesker uanset alder og fysisk formåen. Den fysiske tilgængelighed har været omdrejningspunkt for opgaveløsningen, men det blev desuden forventet, at deltagerne også arbejdede med at kombinere de fysiske tiltag med innovativ formidling. Set under ét har de deltagende hold skullet vise, hvordan tilgængeligheden i Viborgs historiske bykerne kan optimeres bedst muligt indenfor den samlede anlægssum på 15.520.000 kr. ekskl. moms. Opgaven i anden runde De to deltagerhold har i anden runde fortsat skullet beskrive og illustrere deres opgaveløsning på fl ere niveauer: helhedsgreb, udsnit, proces og økonomi. Hvor forslagsstillerne i konkurrencerunden skulle beskrive holdets tilgang til problemstillingen og illustrere det på konceptuelt niveau, forventedes det i anden runde, at forslagsstillerne gjorde rede for det samlede projekts omfang og udformning på et niveau, der tydeliggjorde for dommerkomitéen, hvordan det ville kunne realiseres inden for den givne budgetramme. Med forslagene fra den anden runde er der således et godt udgangspunkt for den videre udvikling og bearbejdning af projektet om at skabe tilgængelighed i Viborgs historiske bykerne. Forslagsstillerne blev i anden runde opfordret til i højere grad at illustrere og begrunde, hvordan de enkelte foreslåede løsninger vil bidrage til at skabe forbedret, ligeværdig tilgængelighed for alle. Der skulle med andre ord argumenteres for, hvordan de konkrete tiltag ville gøre en forskel og skabe mest mulig tilgængelighed for pengene. I første runde blev ønsket om at kombinere de fysiske tiltag med formidling i fl ere af forslagene besvaret med løsningsforslag, der gjorde brug af levende billeder, sanselige oplevelsesindslag, digitale projektioner og lignende. Særligt denne del af opgaveløsningen udløste en diskussion af, hvordan der opnås den bedste balance mellem historiefortælling og den konkrete, fysiske oplevelse af det historiske bymiljø set i forhold til ønsket om at gøre Viborgs kulturarv tilgængelig for alle. Dette førte til en præcisering af opgaven i anden runde, hvor det blev understreget, at fokus for opgaveløsningen og helhedsgrebet skulle ligge på det direkte, fysiske møde med det historiske bymiljø. Samtidig blev der ønsket en klar strategi for en sammenhængende formidling, samt at samspillet mellem fysiske og formidlingsmæssige tiltag blev belyst med større grundighed. Formidlingen skal som udgangspunkt understøtte den fysiske tilgængelighed i det historiske bymiljø og de praktiske, dagligdags funktioner - ikke trække museet ud i byen. Deltagerne blev herudover opfordret til i endnu højere grad at sandsynliggøre anvendeligheden af de foreslåede formidlingsløsninger, for eksempel gennem referencer, henvisninger til eksisterende projekter mv. Samtidig opfordredes der til et større fokus på brugerorienterede løsninger og inddragelse af alle brugergrupper både i de konkrete tiltag og i den overordnede strategi og helhedsgrebet. Det var i anden runde fortsat et ønske, at der blev arbejdet med at forbedre og styrke sammenhængen mellem handelsgaderne og Latinerkvarteret omkring Domkirken for at understøtte helhedsoplevelsen af Viborgs historiske bykerne inden for konkurrenceområdet. Deltagerne måtte i den forbindelse og ud fra tilgængelighedsmæssige overvejelser - gerne justere deres valg af rute/forløb i bykernen, hvis det vurderedes at føre til en bedre helhedsløsning. 8

Det var et krav til forslagsstillerne, at der - såfremt de ønskede at arbejde med bygninger - udelukkende blev givet forslag til projektrelevante bygninger, dvs. de bygninger, hvor til der i dag er offentlig adgang eller adgang efter aftale, og ikke bygninger hvor den fremtidige status er usikker (jf. konkurrenceprogrammet side 21). Endvidere blev deltagerne opfordret til at se arbejdet med at skabe adgang til bygninger i forhold til det at skabe mest mulig tilgængelighed for pengene. Det var desuden et krav, at forslagsstillerne i deres videre arbejde og revurdering af de konkrete løsninger forholdte sig til den foreliggende viden om de arkæologiske forhold i den historiske bykerne, da hele konkurrenceområdet som udgangspunkt er højrisikoområde i forhold til kulturlevn. I forhold til beskrivelse af den videre projektudvikling blev de to deltagerhold bedt om at belyse endnu tydeligere, hvordan brugere, tilgængelighedseksperter og relevante myndigheder inddrages i udviklings- og designprocessen. Det blev desuden ønsket, at det af procesbeskrivelsen skulle fremgå, hvordan mulighederne for samspil og samarbejde med lokale og evt. regionale turisme- og kulturaktører ville kunne udfoldes. Det var i anden runde et krav, at der i afl e- veringsmaterialet kun blev vist løsninger, der ville kunne realiseres inden for det samlede anlægsbudget, samt at det skulle fremgå tydeligt og overbevisende, hvilke omkostninger der ville være forbundet med de foreslåede tiltag, herunder også fremadrettet drift og vedligehold. Bedømmelsen Bedømmelsen af konkurrenceforslagene fandt sted fredag den 7. marts 2012 i Viborg. Forud for bedømmelsesmødet indhentedes kommentarer fra projektets videnspanel og den lokale følgegruppe ved to separate møder henholdsvis 1. og 5. marts. Fagdommerne havde formøde den 1. marts. De fem konkurrenceforslag blev bedømt af en dommerkomité bestående af: Johannes Vesterby. Byrådsmedlem (V), Viborg Kommune Jens Ravn. Byrådsmedlem (S), Viborg Kommune Kåre Jørgensen. Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune Torben Svanberg. Direktør, Bevica Fonden Gert Olsen. Specialkonsulent, Arbejdsmarkedets Feriefond Marianne Kofoed. Projektleder, Realdania Christian Andersen. Projektleder, Realdania Per Følner. Arkitekt MAA, fagdommer udpeget af Akademisk Arkitektforening Hanne Bat. Arkitekt MAA MDL, fagdommer udpeget af Akademisk Arkitektforening Karin Bendixen. Journalist, cand. public. og tilgængelighedsrådgiver, fagdommer udpeget af projektets styregruppe Ved bedømmelsen deltog desuden følgende rådgivere for dommerkomitéen: Karl Johan Legaard Jensen. Planchef, Viborg Kommune Jørgen Tryk Hansen. Arkitekt MAA og projektleder, Plan, Viborg Kommune Anja Lena Jensen. Arkitekt MAA, Plan, Viborg Kommune Ask Hybel. Rådgiver, Advice Digital Som sekretærer for dommerkomitéen deltog: Sara Line Bohn. Business manager, Dansk Bygningsarv A/S Signe Marie Rohde. Arkitekt og projektleder, Dansk Bygningsarv A/S 9

Bedømmelseskriterier Dommerkomitéen diskuterede og vurderede de to forslag på baggrund af følgende bedømmelseskriterier: Tildelingskriterium Det økonomisk mest fordelagtige tilbud - dvs. det forslag, der øger den ligeværdige tilgængelighed for alle mest muligt med respekt for og i samspil med bykernens bevaringsværdier. Underkriterier Arkitektonisk og byplanmæssig kvalitet Forslagets evne til at opfylde målsætningen om at nytænke tilgængelighedsbegrebet for herigennem at skabe god og ligeværdig tilgængelighed for alle indenfor konkurrenceområdet i samspil med de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Forslagets evne til at forholde sig til byrummene og de historiske omgivelser, herunder hvordan der arbejdes med og argumenteres for formgivning og materialevalg. Forslagets evne til at skabe større sammenhæng mellem handelsgaderne og Latinerkvarteret såvel fysisk som mentalt og herved give borgere og besøgende lyst og mulighed for at opleve byen som en helhed. Forslagets evne til at skabe sammenhæng og samspil mellem fysiske og formidlingsmæssige tiltag. Procesbeskrivelse Forslagets evne til at illustrere og beskrive, hvordan den efterfølgende projektudvikling og realisering forventes håndteret ift. interessenter, myndigheder mv. Økonomi og honorar Forslagets evne til at sandsynliggøre, at de foreslåede fysiske og formidlingsmæssige løsninger kan realiseres inden for det samlede anlægsbudget. Det skal fremstå tydeligt, hvilke omkostninger, der er forbundet med de foreslåede tiltag. Forlagets evne til at sandsynliggøre en realistisk drifts- og vedligeholdelsesøkonomi. Forslagets evne til i et økonomisk overslag at sandsynliggøre en realistisk fordeling af den samlede anlægssum på hovedposterne anlæg, formidling og totalrådgiverhonorar. 10

11

DOMMERKOMITEENS GENERELLE BEMÆRKNINGER Tilgængelighed i detaljen I lighed med første rundes dommerbetænkning ønsker dommerkomitéen at kommentere på vinkler af arbejdet med tilgængelighed og i denne dommerbetænkning sætter vi fokus på detaljen i tilgængeligheden. Tilgængelighed skal ses i et samfundsperspektiv. Det handler om deltagelse i alle aspekter af samfunds- og hverdagsliv fra bolig over transport til uddannelse, information, job og kultur. På den måde bliver tilgængelighed et spørgsmål om ligeværdig adgang og ikke-diskrimination, som er to grundlæggende præmisser i FN s Konvention om rettigheder for personer med handicap (2009). Implementering af tilgængelighed går fra overordnede strategier over holdningsbearbejdning til praksis og detalje eksempelvis i det offentlige rum. Og det er først, når vi går i detaljen, at vi ved, om deltagelse for alle reelt bliver mulig. Med denne anden runde af den indbudte projektkonkurrence Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv, er vi kommet tættere på tilgængelighedens strategi og detalje. Det vigtigste spørgsmål er fortsat, om intentionerne vil holde i praksis, og om de tilgængelighedsforbedrende løsninger vil fungere for borgere og besøgende i Viborg og tilføre merværdi til byen? De kreative streger på blokken og forsikringen om tilgængelighed for alle bliver først indfriet, når vi ser detaljen i løsningen, og hvordan den fungerer i en kontekst. Implementeringen af tilgængelighed for alle bør være en succes for både borgere og beslutningstagere. For bygherrer og beslutningstagere er der udover funktionalitet og æstetik også andre parametre som vedligeholdelse og bæredygtighed i spil, når tilgængelige løsninger skal vælges. Mange spørgsmål skal besvares: Fungerer løsningen i forskellige typer af brugssituationer? Hænger tilgængeligheden sammen med øvrige tiltag i byen? Er der konsistens i placeringen af ledelinjer og valg af materiale? Hvordan er holdbarhed og bæredygtighed i forhold til valg af det materiale, der eksempelvis skal ligge mellem chaussesten? Kan et skilt med bykort ses fra kørestolshøjde? Kan den besøgende planlægge besøget hjemmefra og fi nde viden om byen sammen med praktisk information om for eksempel P-pladser og handicaptoiletter? Skaber den gode løsning for nogle brugergrupper nye udfordringer for andre? Som udgangspunkt skal overliggeren ligge højt, og arbejdet med at forbedre tilgængeligheden skal sigte mod et klart mål - at være for alle. Tilgængelighed og design for alle er ikke et område, der er sort-hvidt. Alle, der har beskæftiget sig med tilgængelighed har på et tidspunkt oplevet en konfl ikt i forhold til at løse alle brugergruppers behov og krav - hvilket forslagene i både konkurrencens første og anden runde også demonstrerer. Det kan derfor være nødvendigt at stille spørgsmålet: Hvem har mest glæde af tilgængelighed på et givent tidspunkt? Før dette kan besvares og et valg træffes, må de relevante interessenter inddrages. Et kerneområde i arbejdet med tilgængelighed er derfor brugerdreven innovation - at inddrage konkrete brugere, eksperter, repræsentanter for brugerorganisationer, handicapråd og øvrige interessenter i processen fra start. Dette vil give en proces, der kan skabe den nødvendige konsensus om de endelige løsninger fra udvikling til realisering. Med en ny og stærk tilgang til problematikken omkring tilgængelighed og kulturarv udfordrer projektet i Viborg almindelige myter og fordomme om tilgængelighed, som at tilgængelighed kun handler om kørestolsbrugere og blinde, at de tilgængelighedsmæssige tiltag skæmmer og ødelægger bymiljøet, at de ikke kan udføres smukt og i overensstemmelse med stedets æstetik, og at mennesker med handicap alligevel aldrig kommer hér, så hvorfor overhovedet gøre noget? Forslagene fra både konkurrencen og denne an- 12

den runde viser, at meget kan lade sig gøre med en åben og nysgerrig tilgang til feltet. Vi kommer heller ikke uden om det næsten retoriske spørgsmål igennem årene, nemlig om implementeringen af tilgængelighed ikke bare er en udgift? Udover den værdi, det giver for mennesker med funktionsnedsættelse at blive inkluderet og få mulighed for at deltage på lige fod med andre, kan det så overhovedet betale sig økonomisk? Vi har for få konkrete beregninger på feltet til at kunne sige noget præcist. Men undersøgelser og analyser - den seneste fra vores naboland Norge - konkluderer klart, at værdien af tilgængelighed for alle er høj og hurtigt overstiger omkostningerne ved foranstaltningerne. Forslaget fra team SLA var i første runde et idémæssigt rigt illustreret materiale, der med udgangspunkt i en systematisk analyse af byen fremviste et klart grundkoncept og formidlingstiltag af både fysisk og digital karakter. I anden runde er der i tråd med den oprindelige hovedidé foretaget et valg om at skabe et tyngdepunkt i den historiske bydel ved Kongehyldningspladsen, hvor Kulturkilen, der skærer sig ind i terrænet, er blevet formmæssigt revideret og beskrevet udført i nutidige materialer og teknikker, så det skiller sig ud fra den eksisterende stofl ighed i det historiske miljø. Tilgængelighed mærkes først, når den mangler! Team SLA, 1. runde - planudsnit Kulturkilen Helhed og koncept De to vinderforslag viste i første runde meget forskellige tilgange til det at arbejde med tilgængeliggørelse af et historisk bymiljø - fysisk såvel som formidlingsmæssigt. Begge hold modtog kritik for at fremvise forslag med ubalance i forholdet mellem fysiske løsninger og formidlingstiltag, og blev derfor opfordret til at arbejde videre med og nuancere deres overordnede koncept og konkrete løsningsforslag i detaljen. Team SLA, 1. runde - visualisering af kulturkilen 13

Forslaget fra team Schønherr tog i konkurrencerunden udgangspunkt i en meget litterær tilgang til både Viborgs historie og den fremtidige oplevelse af kulturarven. De formidlingsmæssige tiltag fremstod diffuse, men omvendt bød forslaget på ét meget detaljeret og overbevisende eksempel på en terrænbearbejdning af Nytorvgyde, der forbinder to de centrale byrum Nytorv og Domkirkepladsen. Løsningen udgjorde en overbevisende tilgang til løsning af tilgængelighedsmæssige udfordringer i en historisk by. I anden runde repræsenterer holdets forslag fortsat en bevidst underspillet tilgang til opgavens kerne, hvor man ikke skal kunne se, at vi har været der. Man tilpasser sig med andre ord det historiske bymiljøs stofl ighed, og tilføjer kun nye lag på steder, der med fordel vil kunne opgraderes til bedre byrum, gader eller adgangssituationer eller til arkitektonisk helhed. Den fysiske tilgængelighed skabes i begge forslag gennem løsninger med stort fokus på ledelinjer og overvindelse af terrænspring. Team SLA arbejder i deres forslag udelukkende med tilgængelighed og adgang til byens pladser og gaderum. Holdet fremviser i denne anden runde beskrivelser og illustrationer af Kulturkilen - et fysisk og oplevelsesmæssigt snit i Kongehyldningspladsen, der spænder fra terrænmuren ved Domkirkepladsen og ind gennem Kongehyldningsplad- Team Schønherr, 1 runde - De tre ruter Team Schønherr, 1. runde - Visualisering Nytorv og Nytorvgyde 14

sen. Team Schønherr arbejder med særlig omhu med at eksemplifi cere og illustrere deres helhedsgreb i meget konkrete løsningsforslag til byrummene, men viser desuden en skræddersyet adgangsløsning til Skovgaard Museet fra Domkirkepladsen. Valget og udformningen af de konkrete tiltag afspejler tydeligt forslagenes forskellighed i tilgangen til opgaveløsningen, med baggrund i deres respektive læsning og analyse af byen samt indgangsvinkel til brugerinddragelse. Team Schønherr, 2. runde - Latinerhaven nu og i fremtiden Sammenhæng i bykernen Som svar på ønsket om at binde handelsby og historisk by sammen i et tilgængelighedsmæssigt helhedsgreb bygger de to forslag grundlæggende på samme principper: Via jævne belægninger, simple terrænudligninger og ledelinjer skabes sammenhængende forløb i byen, der knytter an til de udvalgte områders nabokvarterer og gaderum. I forslaget fra team Schønherr anvendes borduresten som udvalgt markør for den sammenhængende by, mens der i forslaget fra team SLA benyttes ledelinier og opmærksomhedsfelter i støbejern. Begge forslag tager udgangspunkt i Viborg Kommunes trafi kplan om reduktion af biltrafi k i området omkring Nytorv, Nytorvgyde.og Domkirkepladsen, for eksempel ved at lukke Nytorvgyde for biltrafi k. Team SLA foreslår endvidere at Sct. Mathiasgade syd for Latinerhaven lukkes for biltrafi k for at binde bymiljøet mellem Domkirkepladsen og gågadesystemet tættere sammen. At arbejde med muligheden for at styrke en bilfri forbindelse mellem Nytorv og Domkirkepladsen via Nytorvgyde virker i dommerkomitéens øjne som et naturligt og rigtigt valg. En ændring af Sct. Mathiasgades status vurderes omvendt - på trods af den gode intention - ikke at være en realistisk løsning i henhold til den nyligt vedtagne trafi kplan. Team SLA, 2. runde - Latinerhaven og Sct. Mathias Gade I forhold til belægninger i byens rum foreslår team SLA en videreførelse af konceptet fra den igangværende gågadefornyelse med en blanding af gamle og nye brosten og ledelinier i midten af gaderummet. Team Schønherr detaljerer deres belægningskoncept fra konkurrencens første runde (for Nytorvgyde), hvor skift mellem de forskellige stenmaterialer og opspring langs kanter anvendes som naturlige ledelinjer - et greb, som dommerkomiteen fi nder, rummer en højere demonstrationsværdi end de mere velkendte løsninger med påklistrede ledelinier. Dog virker de dobbelte bordurestensbånd med midterrabat ikke optimale set fra en tilgængelighedsvinkel, og de risikerer desuden at blive meget dominerende i bybilledet - f.eks. på Nytorv - når de anvendes som kørefl ise frem for som enkelt ledelinje. (Nytorvgyde) 15

Formidling Formidlingsdelen synes i anden runde generelt at være reduceret til ret velkendte løsninger med fokus primært på det digitale. Begge hold har i deres forslag lagt vægt på, at borgeren og den besøgende kan forberede sig på sin tur rundt i byen hjemmefra. Dette aspekt ser dommerkomitéen som positivt, da muligheden for forberedelse er vigtig for at give en reel oplevelse af tilgængelighed i byen. Ingen af forslagene lever dog til fulde op til ønsket om at få anvist, hvordan de formidlingsmæssige og fysiske tiltag spiller sammen på en nytænkende måde. I forslaget fra team SLA er bykortet valgt som omdrejningspunkt for den digitale information, hvilket dommerkomitéen anerkender som en god - om end ikke nyskabende - grundtanke. I forslaget fra team Schønherr foreslås det at udvikle en applikation til smartphones, der er målrettet blinde og mennesker med nedsat syn. Da det ikke har været konkurrencens formål at udvikle hjælpemidler til særlige brugergrupper, men tilgængelige løsninger for alle, fi nder dommerkomitéen denne tilgang uhensigtsmæssig. Generelt er det dommerkomitéens opfattelse, at tilgængelighed ikke skal håndteres som noget særligt, men at information og viden skal inkluderes i noget, der er generelt anvendeligt for alle. I forhold til at skabe ligeværdig adgang til byens rum og gader - forstået som mulighed for og lyst til at bevæge sig rundt og omkring i bykernen - vil det set i et tilgængelighedsperspektiv sjældent være tilstrækkeligt kun at anvende digitale redskaber til navigation og formidling. Dommerkomitéen savner derfor i begge forslag, at de foreslåede digitale løsninger suppleres af konkrete forslag til en fysisk skiltning eller en anden form for ledetråde, der kan lede de besøgende rundt i byen. Skiltning nævnes som en vigtig del i forslaget fra team SLA, men indgår ikke i den del, der foreslås realiseret i første etape. I forslaget fra team Schønherr er fysiske løsninger som skiltning og lignende helt fraværende. Forslagene til de digitale formidlingstiltag indeholder i begge forslag en del usikkerhedsmomenter, herunder hvilke platforme og systemer de skal anvendes på, eller hvordan opdatering og vedligehold foretages, og dommerkomitéen savner i begge tilfælde også en præcisering af forudsætningerne for det opstillede økonomiske overslag for formidlingsdelen. Dommerkomitéen fi nder ikke, at formidlingsdelen er løst på overbevisende måde i nogen af forslagene, og da der ikke er tale om udvikling af ny teknologi eller ny brug af kendte medier, forekommer denne del desuden at være meget dyr i forhold til, hvad man egentlig vil få for pengene. Økonomi Ved gennemgang af realismen i forslagenes økonomiske overslag har det været vanskeligt at vurdere forslaget fra team SLA, da der mangler konkrete beskrivelser og illustrationer til en del af de foreslåede løsninger, herunder Nytorv og Nytorvgyde samt adgang til Sortebrødre Kirke. I forbindelse med Kulturkilen er bænke, belysning og kunstnerisk bearbejdning medregnet i budgettet, men vurderes til at være i underkanten, uanset at særligt sidstnævnte udgør en vigtig del af argumentationen i forslaget. Det fremlagte økonomiske overslag vurderes samlet set til at være underbudgetteret på de fysiske tiltag og overbudgetteret på de formidlingsmæssige tiltag. Forslaget fra team Schønherr illustrerer meget præcist, hvilke fysiske løsninger man får for pengene. Det vurderes dog, at den viste løsning af Nytorv er underbudgetteret, hvad angår de arkæologiske undersøgelser, idet de foreslåede trægrupper må antages at give større områder med afgravninger, end der er forudsat i budgettet. De digitale løsninger er som i det andet forslag ikke revolutionerende nye opfi ndelser og forekommer ligeledes overbudgetteret. 16

UDVÆLGELSE AF VINDERFORSLAG Begge forslag rummer på hver deres måde en klar holdning til det at skulle skabe øget tilgængelighed i en by med en rig bygningskulturel arv. Dommerkomiteen er af den opfattelse, at Team Schønherr mest tydeligt har forfulgt deres oprindelige idé, og at holdet i anden runde har formået at forblive tro mod deres koncept om, at tilgængeligheden skal etableres på en diskret måde. Samlet set fremstår forslaget som det mest gennembearbejdede set i forhold til at fremvise løsningsforslag, der kan forbedre tilgængeligheden i bykernen, og som samtidig er udformet med stor respekt for de historiske omgivelser. De foreslåede fysiske løsninger fremstår desuden som gode, detaljerede eksempler på terrænbearbejdninger, der ved en realisering vil kunne rumme en stor demonstrationsværdi for det samlede koncept og projektet generelt. I forhold til tildelingskriteriet - det økonomisk mest fordelagtige tilbud - argumenterer dommerkomitéen ligeledes for team Schønherr som vinder af konkurrencen. Holdets forslag fremstår i anden runde som det, der mest tydeligt anviser, hvilke tiltag der kan forventes realiseret indenfor den samlede anlægssum, og hvordan de konkret bidrager til at forbedre den fysiske tilgængelighed. I første runde tiltrak forslaget fra team SLA sig dommerkomitéens opmærksomhed med deres markante og fornyende angrebsvinkel, men holdet har tabt terræn i anden runde, hvor den dristige opfi ndsomhed i udformningen af Kulturkilen ikke synes at være fastholdt. Holdets viderebearbejdning af forslaget har med andre ord ikke imponeret dommerkomiteen, om end der var store forventninger til at se konceptet og idéerne nærmere udfoldet. I forslaget fra team SLA savner dommerkomitéen desuden tegninger og beskrivelser af fl ere væsentlige foreslåede tiltag fra værktøjskassen såsom byinventar samt udformningen af løsningerne på Nytorv og i Nytorvgyde. Dommerkomiteen har derfor fundet det vanskeligt at vurdere forslaget og de forskellige løsninger som en helhed. Som beskrevet ovenfor konkluderer dommerkomitéen endelig, at opgaven med at kombinere fysiske tiltag og formidlingsstrategi ikke er forløst på tilfredsstillende vis i nogen af forslagene. Dommerkomiteen anerkender, at der er stillet en yderst vanskelig opgave. De to konkurrencerunder har bidraget til at tydeliggøre, at ønsket om at skabe øget tilgængelighed gennem formidlingsmæssige tiltag kræver en høj grad af integration med eksisterende formidlingsmæssige løsninger lokalt og internationalt. Denne udfordring forventes at blive håndteret i den videre udvikling af projektet ved at skille det fysiske og det formidlingsmæssige ad og arbejde videre med det i to parallelle, men separate spor. 17

DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER FORSLAGET FRA TEAM SCHØNHERR (VINDERFORSLAG) Helhedsgreb og analyse I forslaget fra team Schønherr arbejdes der med tilgængelighed for alle på en konkret og direkte måde, uden store armbevægelser og ganske pragmatisk. Forslagets løsninger til forbedring af den fysiske tilgængelighed sker primært via fi njusteringer og tilretning af den eksisterende kotering på pladser og i gade- og stiforløb, så den ligeværdige adgang indarbejdes usynligt i bymiljøet. Set i lyset af, at historiske bykerner typisk er kendetegnet ved netop skræddersyede løsninger tilpasset den konkrete bymæssige situation, er det dommerkomitéens vurdering, at forslagets løsningskoncept indpasser sig fi nt og respektfuldt i denne tradition. Det er dommerkomitéens vurdering, at forslagets arkitektoniske tilgang - herunder valget af bordurestenen som et generelt element i bymiljøet - rummer gode muligheder for at bevare og forstærke oplevelsen af kulturarven i Viborgs bykerne. Dommerkomitéen fi nder ligeledes idéen med naturlige ledelinjer god, men må også påpege, at de viste løsninger med borduresten i to spor og med midterrabat ikke er optimale set fra en tilgængelighedsvinkel, hvor et helt jævnt, bredt bånd ville være at foretrække. Løsningen med to spor er dog acceptabel, hvis belægningen imellem sporene er så jævn som mulig. Dommerkomitéen udtrykker desuden bekymring for, at de to spor af bordurebånd bliver for dominerende i bybilledet - f.eks. på Nytorv - når de anvendes som kørefl ise frem for som enkelt ledelinje. (Nytorvgyde) Forslaget eksemplifi cerer og illustrerer deres helhedsgreb gennem en række nedslag, der detaljeres og konkretiseres på et niveau, så det fremstår nærmest umiddelbart realiserbart. De viste løsninger for især Nytorvgyden og Latinerhaven er både funktionelt og æstetisk meget overbevisende, ligesom trægrupperne på Nytorv forekommer som et velvalgt element i byrummet. Et andet sted, hvor tilgangen eksemplifi ceres fi nt, er adgangen til Hvilereposer ved Sortebrødre Kirke Byruten 18

Sortebrødre Kirke, hvor hvilerepos er gjort til små pauserum med bænk, hæk og plads til kørestol. Dommerkomitéen fi nder det interessant, at forslaget meget konkret illustrerer, hvor meget man kan gøre for tilgængeligheden med små justeringer, belægningsskift, trinudligning og lignende - en tilgang, der vil kunne anvendes i mange andre historiske bykerner i Danmark såvel som udenfor landets grænser. Løsningen af Nytorvgyde - en gade med en i en dansk sammenhæng markant hældning - rummer samtidig en god demonstrationsværdi for byer beliggende i et kuperet terræn, uden dog at gå på kompromis med det overordnede koncept. Sammenhæng i byen Konceptet for mødet med og bevægelsen rundt i byen beskrives som en byrute. Forslagets sammenkædning af byens væsentligste gader, parkrum og pladser i forløb uden blindgyder indebærer imidlertid, at man i vid udstrækning på egen hånd kan vælge startog slutpunkt for og individuelt tilrettelægge sin tur rundt i byen. Forslagets primære indsats koncentreres om belægningsrenovering og trafi kregulering af Nytorv og Nytorvgyde. Som sidegevinst opnås en væsentlig miljømæssig opgradering Helhedsplan 19

af disse byrum som ramme om byliv, hvilket som ønsket i konkurrenceprogrammet af dommerkomitéen vurderes at kunne føre til en styrket sammenhæng mellem handelsgaderne og Latinerkvarteret. Nedslag Forslaget lægger det primære fokus på renovering og tilgængeliggørelse af Nytorv og Nytorvgyde med afsæt i den igangværende gågadefornyelse. Med bearbejdningen af Nytorvgyde tager forslaget både en tilgængelighedsmæssig og æstetisk udfordring op, hvilket efter dommerkomitéens opfattelse er relevant og velvalgt. Dommerkomitéen ønsker dog at påpege, at det på grund af de særlige forhold i Nytorvgyde er nødvendigt i særlig grad at sikre, at de tænkte tilgængelige løsninger rent faktisk også bliver det i praksis. For eksempel fremstår de foreslåede hvilereposer umiddelbart som en god og smuk løsning til glæde for både kørestolsbrugere gangbesværede med og uden hjælpemidler samt mennesker med barnevogne. Men reposerne skal, udover at være udformet, så de falder smukt ind i det historiske bymiljø, også leve op til gældende krav og retningslinjer - ifølge hvilke et hvilerepos bør trækkes tværs henover hele gadens bredde og være så vandret som muligt. Dommerkomitéen vurderer, at en renovering af belægningen og især den foreslåede træplantning på Nytorv vil give fi ne rammer for og understøtte det daglige byliv. Den foreslåede nye belægning på Nytorv strukturerer byrummet i forhold til placering af for eksempel mar- Tværsnit Nytorvgyde Planudsnit Nytorvgyde 20

kedsaktiviteter, cykelparkering og opholdssteder. Dommerkomitéen mener dog, at det retvinklede mønster af ledelinjer ikke modsvarer de naturlige ganglinjer henover torvet. Desuden mangler der en tydelig markering i belægningen i overgangen fra Nytorvgyde til Nytorv, da ledelinjen af borduresten i Nytorvgyde skifter funktion til kørefl ise på Nytorv - hvilket ikke lever op til det almindelige princip om konsistens i brugen af ledelinjer. Planudsnit Nytorv Team Schønherr arbejder udover byrum også med en skræddersyet adgangsløsning til Skovgaard Museet fra Domkirkepladsen. Terrænet på pladsen sænkes lokalt omkring indgangen til museet, hvilket giver niveaufri adgang til bygningens kælderniveau - under forudsætning af at der laves en ny trappeløsning op til den hævede hovedindgang. Løsningen er detaljeret vist på et planudsnit og fungerer som et eksempel på, hvordan man kan integrere omgivelserne i højere grad, når man skal overvinde terrænspring i en indgangssituation. Samtidig illustreres potentialerne i holdets interne tværfaglighed - en løsning af skæringspunktet hvor bylandskabet møder byens bygninger. Det er en gennemtænkt idé, og dommerkomitéen fi nder, at den som princip knytter bygningsarkitektoniske forbedringer og løsning af en almindelig, tilgængelighedsmæssig udfordring sammen på en fi n måde. Dommerkomiteen stiller sig 21

dog skeptisk i forhold til den valgte lokalitet, idet den foreslåede sænkning af terrænet på 85 cm vil skabe en meget markant og tydelig skråning og en disharmonisk pladsdannelse ud for hovedindgangen til domkirken. Ny adgang til Skovgaard Museet Planudsnit Skovgaard Museet 22

Formidling Dommerkomitéen fi nder, at den foreslåede digitale formidling med fokus på en snæver målgruppe - blinde og svagtseende - virker ekskluderende i stedet for inkluderende. Oven i købet forekommer eksisterende viden om digitale løsninger for mennesker med synshandicap ikke at være undersøgt og inddraget. Digitale løsninger bør efter dommerkomitéens opfattelse målrettes bredt og være til glæde for alle. I team Schønherrs forslag bidrager formidlingen i dommerkomitéens øjne ikke til at gøre den historiske bykerne mere tilgængelig for alle, da der i højere grad opereres med udvikling af et specifi kt hjælpemiddel end en generelanvendelig strategi. Forslaget anviser heller ikke muligheder for et eventuelt samspil mellem de foreslåede fysiske og formidlingsmæssige tiltag. Brugerorienterede løsninger Forslaget forholder sig forholdsvist traditionelt og uambitiøst til brugerinddragelse og videndeling. Brugerinddragelse og brugerorienterede løsninger spiller imidlertid en central rolle i arbejdet med tilgængelighed og bør som metode tages seriøst i alle led i projektudviklingsprocessen. Dommerkomitéen savner i den forbindelse overvejelser og forslag til, hvem der bør inddrages på hvilke tidspunkter i såvel planlægnings- som udførelsesfasen for fysiske såvel som formidlingsmæssige tiltag. Illustration af informations-app Økonomi Overordnet set vurderes projektet anlægsøkonomiske overslag som realistisk. I forslaget anføres det, at driftsøkonomien for bykernen overordnet set forbliver uændret efter projektets gennemførelse, en vurdering dommerkomitéen tilslutter sig. Honorarprocenten for normalydelsen (rådgivning i forbindelse med projektering og udførelse) udgør cirka 15 % - hvilket vurderes at være gængs og typisk for landskabsarbejder. 23

DOMMERKOMITEENS BEMÆRKNINGER FORSLAGET FRA TEAM SLA Helhedsgreb og analyse Overordnet set udgør holdets tilgang til det at arbejde med tilgængelighed for alle en markant rød tråd i forslaget. I konkurrencerunden var de forskellige analyser af byens rum, topografi og de tilgængelighedsmæssige forhold sammen med forslaget om en ny Kulturkile op over Kongehyldningspladsen et nytænkende bud på at skabe adgang til oplevelsen af det historiske bymiljø. I anden runde arbejdes der videre med at skabe sammenhængende forløb mellem handelsgader og Latinerkvarteret omkring Domkirken - en sammenhæng, hvor tilgængelighed for alle udgør det bindende led og giver mulighed for, at den besøgende selv kan tilrettelægge sin rute rundt i byen. Holdet arbejder udelukkende med tilgængelighed og adgang til byens pladser og gaderum og har udeladt at arbejde med adgang til bygninger. Det mest markante greb i forslaget er fortsat kilen i terrænet fra Domkirkepladsen og op over Kongehyldningspladsen, men forløbet er i anden runde kortet af, da forbindelsen henover Gråbrødre Kirkestræde til Hans Tavsens Minde og Gråbrødre Kloster er udeladt for ikke at komme i konfl ikt med kulturspor fra kirkegården. Dommerkomitéen fi nder, at indgrebet i den nye, lineære og stramme udformning har mistet en væsentlig del af sin demonstrationsværdi, som blandt andet lå i forslagets kombination af en tilgængeligheds- og oplevelsesmæssig løsning i form af en ny bymæssig forbindelse, Hans Tavsens Minde Kongehyldningspladsen Domkirkepladsen Nytorv Latinerhaven Hjultorv Sortebrødre Kirke Visualisering af Kilen Sammenbinding af byrum 24

der ville være til glæde for borgerne i deres dagligdag. I den nye udformning må man bevæge sig op og ned samme vej, og derved kan kilen ikke så meget andet end at være en rampe op til skulpturen på Kongehyldningspladsen, hvilket ikke tilfører en reel merværdi til den historiske bykerne. Forslagets tilgang og kombination af analysemetoder er fortsat overbevisende og velvalgte, og med den gennemførte tilgang til tilgængelighed fremstår forslaget således gennemarbejdet på et overordnet niveau. Holdet har fastholdt udgangspunktet fra første runde med modellen Plan-Move-Sense og en byanalyse og kortlægning, der er inspireret af Nolli og af de kort med differentierede ruter, man kender fra skisportssteder. Forslagets konkrete tilgængelighedsmæssige greb tager afsæt i gældende anvisninger og vejledninger for tilgængelighed for alle uden dog at gå ind i specifi kke angivelser af kvalitetsniveau. I forslaget beskrives en værktøjskasse for tilgængelighed, som ville have kvalifi ceret forslaget yderligere, hvis de enkelte værktøjer eller emneområder havde været præciseret, for eksempel med en nøjere beskrivelse af kravene til siddepladser, opmærksomhedsfelter, håndlister, materialevalg og endelig en udspecifi cering af koncept for og krav til belysning. Helhedsplan 25

Sammenhæng i byen Den primære indsats for en forbedret sammenhæng i bykernen består i sammenkædningen af Kongehyldningspladsen og Domkirkepladsen - dvs. to byrum, der begge ligger i Latinerkvarteret og det, der i Viborg Kommunes Midtbyplan benævnes bevaringsbladet. Med lavere prioriteret og kun forholdsvis summarisk beskrevet og illustreret foreslås en sammenkædning af handelsgaderne og Latinerkvarteret via belægningsrenoveringer og biltrafi kreducerende tiltag omfattende Nytorv, Nytorvgyde og Sct. Mathias Gade. Holdet beskriver sit koncept for mødet med og bevægelsen rundt i byen som et ønske om at skabe et netværk af forbindelser frem for en entydig kulturarvsrute. Dommerkomitéen værdsætter konceptet, men fi nder det ulogisk, at der samtidig udpeges én konkret lokalitet i byen - Domkirkepladsen og Kongehyldningspladsen (og kilen herimellem) - som byturens udgangspunkt. Der synes ej hellere arbejdet med konkrete invitationer eller formidlingstiltag, der skal lokke den besøgende videre rundt i Viborgs kulturarv, som holdet har beskrevet i teksten, og som egentlig var et vigtigt afsæt for kilens funktion. Nedslag Forslaget fra team SLA giver i anden runde en beskrivelse og illustration af Kulturkilen - et fysisk og oplevelsesmæssigt snit i terrænet, der spænder fra Domkirkepladsen til Kongehyldningspladsens øvre niveau. Med teamets egen formulering skal kilen understrege den kulturelle destination i den historiske midtby. Kilens forløb er dog i anden runde reduceret Længdesnit af Kilen set mod vest 26

til et stramt snit, der skærer sig lineært skråt gennem Kongehyldningspladsen fra kampestensmuren langs Domkirkepladsen til kongehyldningsmonumentet. Der argumenteres i forslaget for et valg af materialer, der har et udpræget nutidigt udtryk, og som underbygger forslagets grundidé om at tilføje nye lag til bymiljøet, som synligt adskiller sig fra det eksisterende. Dommerkomitéen anerkender holdets koncept og tilgang til problemstillingen, men fi n- der, at kilen i det nye forslag har mistet for meget af sin skulpturelle og legende karakter - og har vanskeligt ved at se, hvordan kilen i den nye udformning vil kunne tilføre stedet en reel ny opholds- eller oplevelsesværdi. Da forbindelsen fra Kongehyldningspladsen henover Gråbrødre Kirkestræde og videre til Hans Tavsens Minde er taget ud af forslaget i anden runde, ender kilens forløb nu blindt ved skulpturen på Kongehyldningspladsen. Dette ses af dommerkomitéen som et stort tilbageskridt og i modstrid med holdets idé om kilen som en som en multifunktionel, bylivsmæssig generator, der ville kunne gøre Kongehyldningspladsen til et nyt tyngdepunkt og en attraktion i den historiske del af Viborgs bykerne. Den nye udformning signalerer, at kilen primært er en adgangsvej udformet for kørestolsbrugere og gangbesværede, og ind- Kongehyldningspladsen - Kilen 27

grebet kommer herved (utilsigtet) til at udstille en særlig brugergruppe. Der mangler desuden overvejelser om forholdet mellem plæneterræn og selve kilens skår, særligt i enden mod Domkirkepladsen, hvor højdeforskellen er størst. Dommerkomitéen fi nder, at idéen om kilen isoleret betragtet er godt løst ud fra forslagets egne præmisser, nemlig at der bør etableres en ny forbindelse - der er tilgængelig for alle Principsnit Kilen - på en konkret lokalitet med et på forhånd fastlagt start- og slutpunkt. Dog er det dommerkomitéens opfattelse, at netop forslagets løsningspræmisser virker fastlåste og ikke i tilstrækkelig grad motiveres funktionelt og/eller arkitektonisk. På den baggrund kommer kilen til at fremstå som et unødigt drastisk næsten demonstrativt indgreb i den historiske bykerne. Formidling Forslagets formidlingsdel fremstår samlet set i højere grad som et koncept end konkrete løsninger, hvilket ikke forekommer rimeligt på nuværende stadie i projektudviklingsprocessen. Det er dog positivt, at formidlingen af informationer om den fysiske tilgængelighed ikke håndteres som noget, der er særligt målrettet til en bestemt brugergruppe, men inkluderes i noget, der er brugbart for alle. Med udgangspunkt i Plan-Move-Sense-modellen er det forslagets strategi, at borgere og turister skal kunne tilrettelægge deres færden i bykernen på alle niveauer, også hjemmefra. Udgangspunktet er det traditionelle bykort, som udvikles og tilpasses i en form, der kan anvendes på tværs af både digitale og fysiske platforme. Implementeringen af den fysiske formidling i form af skiltning og brochuremateriale indgår dog ikke i den del af forslaget, der i første omgang er omfattet af realisering indenfor den samlede anlægssum. En satsning udelukkende på digital information opfylder ikke alle behov hos en bred borgergruppe og anses derfor af dommerkomitéen for at være utilstrækkelig. Der ligger gode intentioner bag den konkrete udformning af kortmaterialet - farver, kontraster mv. - men der er alligevel tale om en høj kompleksitet, hvilket blot tydeliggør, at dette er et område, der bør udvikles i nært samarbejde med brugere, så det bliver nemt og intuitivt at anvende løsningerne. Dommerkomitéen fi nder det bekymrende, at der i forslaget ikke tages stilling til opdatering af det digitale materiale, ligesom det ikke fremgår, om holdet har undersøgt markedet for allerede eksisterende digitale løsninger, der ville kunne mindske omkostningerne ved udvikling og implementering af tiltagene. Helt fundamentalt savnes her henvisninger til konkrete, eksisterende itløsninger eller henvisninger til faglitteratur om samme. Der rejses desuden tvivl om konceptet med en særlig smartphone-applikation for Viborg - om det i det hele taget vil være særlig efterspurgt, og om det for eksempel vil være brugbart for udenlandske turister. Brugerorienterede løsninger Brugerinddragelse fra start er grundlæggende for udviklingen af tilgængelighedsforbedrede løsninger - fysiske såvel som formidlingsmæssige. Det beskrives i forslaget, at relevante interessenter vil blive inddraget i den videre 28

projektudviklingsproces, men dommerkomitéen mener, at dette med fordel kunne have været udfoldet på et endnu mere detaljeret og konkret niveau. I forslagets beskrivelse af brugerinddragelse anvendes beskrivelsen typiske brugertyper, der bruger Viborg. Dommerkomitéen studser over denne formulering, da den står i kontrast til holdets i øvrigt gennemførte tilgang til tilgængelighed og ligeværdig adgang for alle. Der fi ndes næppe en typisk Viborgbrugertype, og en by må, hvis den skal skabe tilgængelighed for alle, som udgangspunkt identifi cere alle grupper og inddrage dem i processen suppleret med eksperter på de relevante felter. Økonomi Generelt set vurderes forslagets anlægsøkonomiske overslag at være i underkanten af det realistiske. Driftsøkonomisk anføres det, at forslaget ikke medfører øgede udgifter. Dommerkomitéen er dog uenig i dette synspunkt, da både kilen isoleret set og det beskrevne inventar vil udgøre en ekstra driftsudgift. Honorarprocenten for normalydelsen (rådgivning i forbindelse med projektering og udførelse) udgør cirka 19 %, hvilket vurderes til at være i den høje ende. Smartphone-applikation Viborgkortet 29

VANFØREFONDEN