Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.

Relaterede dokumenter
Klubben på Bakken. Et idegrundlag om et fritidstilbud til klasse på Bakkeskolen Februar Internt arbejdsdokument

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Korsvejens Skoles Vision

Mål og indholdsbeskrivelse Frydenstrand SFO

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

SKÅRUP KULTUR & IDRÆTSCENTER

Værdier i det pædagogiske arbejde

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

RADISERNE VUGGESTUEN I KUNDBY BØRNEHUS TRØNNINGEVEJ 11, KUNDBY 4520 SVINNINGE TLF

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Velkommen i Klub Mix. Plads til alle

Velkommen i Klub Mix. Plads til alle

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

SFOen på Højvangskolen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Brønderslev Kommune Børnemiljøvurdering

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Profil for Gandrup Idrætsdus

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

VORES BØRN HAR BRUG FOR ET GODT FRITIDSLIV

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

Din tilfredshed med institutionen

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Handleplaner for 2. årgang.

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Skolereform din og min skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

De pædagogiske læreplaner og praksis

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

HVORFOR EN FORENINGS SFO?

Vision, værdier og menneskesyn

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING

Pædagogisk læreplan 0-2 år

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Ungepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Marte Meo. Gl. Åby Dagtilbud

Personlig udvikling. Evaluering: Vi evaluerer løbene på vores månedlige klubmøder.

Idræt-leg-bevægelses-SFO

Specialklasserne på Beder Skole

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE

SFOasen. - et frirum for børn

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema

Att.: Thomas Palner, Økonomichef. Billund Kommune. Ang. Forslag om start i børnehave fra 2,8 år. 28. august 2011

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Kvalitet i leg-læringstimerne.

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

SPØRGESKEMA TIL ELEVER OM RESILIENS

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

BAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden

Vuggestuens lærerplaner

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Transkript:

Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen, både for at man kunne have en tæt forbindelse til idrætsforeningerne, men også for at byens børn og unge blev samlet et fælles sted, hvor de kunne lære hinanden at kende på tværs af skolerne og hvor der samtidig var mulighed for bevægelse og udfoldelse. Alle ansatte på nær en, har en pædagogisk uddannelse. Flere af klubbens ansatte har været med fra starten, andre har været her mellem 10-20 år, og en enkelt er blevet ansat sidste år. Vi har praktisk talt aldrig nogen medarbejder der siger op. Medarbejderne stopper kun hvis det er fordi de går på efterløn eller på pension. Vi er en homogen personalegruppe, der kender hinanden og som nyder at arbejde på vel nok Danmarks bedste arbejdsplads, hvilket kan ses på vores lave fraværs procent, vores lange ansættelser og på de 3i1 undersøgelser, som Skanderborg Kommune har gennemført. Børn fra de forskellige skoler mødes på neutral grund. Sådan som Hørning Junior- og Ungdomsklub fungerer nu, og med den placering den har, samler vi børnene i Hørning by. Vi får børn fra byens 2 skoler, samt andre skoler i og uden for Skanderborg kommune. De kommer hos os og mødes på neutral grund, så fællesskaber på tværs kan opstå. Vi tror, at netop vores rammer har indflydelse på, at børn, som er meldt ud af sfo en, bliver meldt ind i klubben når de får tilbud om dette i starten af 4 klasse. Vi ser ofte eksempler på, at det at mødes på neutral grund er godt. Der kan nævnes flere børn, som har meget svært ved at opfylde de krav, som skolen stiller til dem. Men når de kommer i klubben, og mødes af voksne som ikke har været en del af de konflikter der har været i skolen, kan de slappe af. De oplever at møde pædagoger i klubben som ser fordomsfrit på dem, dette samt mødet med børn fra andre skoler kan være medvirkende til at børnene ikke bærer konflikten med sig resten af dagen. Vi har også mange eksempler på at venskaber er opstået på tværs af skolerne. Ofte drejer det sig om børn der er udfordret socialt, og som ikke socialt passer ind i det skolemiljø de går i, men med pædagogernes hjælp, kan vi ofte få dannet nogle relationer til børn fra andre skoler, så der bliver knyttet gode venskaber. Pædagoger med stor ekspertise i børns fritid. I Hørning Junior- og Ungdomsklub er pædagogerne eksperter i fritid, da stort set alle deres timer ligger i børnenes fritid, og ikke i skolen. Ud over vores faste åbningstid hver eftermiddag og aftenåbninger, (4 aftener om ugen), har vi omkring 15 weekender arrangementer med overnatninger både i og uden for klubben, lejrture samt hverdags overnatninger i klubben. Klubben har egen råderet over budget og mandtimer hvilket gør at vi kan prioritere, over såvel økonomiske som personalemæssige ressourcer, og dermed selv vurdere hvor det giver bedst udbytte for klubbens medlemmer. Vi har bl.a. i samarbejde med Den Matrikelløse Klub brugt ressourcer på at etablere et midlertidigt Værested for den gruppe af unge mennesker der igennem det sidste år har skabt uro og utryghed i Skanderborg Kommune. Ligeledes har vi på opfordring fra nogle bekymrede forældre, hvis børn i deres fritid gemmer sig bag en skærm og dermed er socialt isolerede, sammensat en drengegruppe, med drenge fra begge skoler. Det er drenge som af den ene eller anden grund er udfordrede, og som derfor har behov for at blive en del af et fællesskab, hvor der skabes nye relationer på tværs af klasser og skoler. Vi har sat to medarbejdere af til denne vigtige pædagogiske opgave, der kommer til at indeholde en weekendtur og ekstra aftenarbejde for de to medarbejdere. Det kræver fleksibilitet og omstillingsparathed hvilket kun kan lade sig gøre med de rigtige rammer og den rigtige kultur. Se bilag nr: 1 hvor vi uddyber pædagogske mål og indsats områder. Vi prioriterer også hvert år at bruge mange økonomiske og personalemæssige ressourcer på vores store

cirkus projekt, cirkus Ib hvor omkring 100 børn deltager frivilligt, og på Det Vilde Døgn, hvor vi sidste år havde over 260 deltagende medlemmer. Begge projekter er med til at samle byens børn, give dem en succesoplevelse samt styrke deres selvværd igennem et større pædagogisk arbejde. Se bilag nr: 2 og 3, hvor vi uddyber pædagogske mål og indsats områder. Ved at nedlægge Hørning Junior- og Ungdomsklub, frygter vi at de mange gode fritidspædagogiske tilbud som vi tilbyder nu, ikke længere vil kunne eksistere på samme måde. Hvis klubben bliver en del af skolen, kan der være en risiko for at de pædagogiske ressourcer vil blive fordelt på en sådan måde, at de fleste af pædagogernes timer vil blive lagt i skoledelen. Weekend og aftener. I Hørning Junior- og Ungdomsklub har vi altid prioriteret aften og weekendarbejde, da dette giver en unik mulighed for: Relations dannelse, udvikling af sociale kompetencer, flytte grænser, skabe robusthed og dannelse af nye fællesskaber. Relationen er fundamentet for at drive pædagogisk arbejde, og sidegevinsterne ved weekend og aftenarbejde er at man får skabt en tillid mellem barn og voksen, der gør at de kommer til os med både små og store problemer, og derved kan vi højne kvaliteten af vores pædagogiske arbejde i hverdagen. Den tætte kontakt og det gode fællesskab der bliver skabt igennem dette arbejde, er den primære årsag til at vi har et højt og stigende medlemstal. Netop arbejdet uden for vores normale åbningstid, har vi igennem de sidste 5 år optrappet i takt med at vores åbningstid, i forbindelse med skolereformen, i dagtimerne er skrumpet. Beliggenhed beliggenhed beliggenhed Hørning Junior- og Ungdomsklub har igennem mange år haft et tovejs samarbejde med Hørning Idrætscenter og idrætsforeningerne. Vi ligger dør om dør med hallen og har derfor mulighed for at præsentere børnene for idrætslivet, sørge for at etablere kontakten, og på en tryg måde guide børnene til idræt. Hallen giver os mulighed for at lave spændende aktiviteter i og uden for centrets åbningstid. F.eks. har vi i forbindelse med afholdelse af Det vilde døgn, stor opbakning fra idrætsforeningerne som ønsker at støtte op om dette. I det daglige bruger vores børn Hørning Idræts Center faciliteter. Den gode plads skaber liv og rum til fysisk aktivitet, men samtidig er der også plads til bare at hænge ud og være sammen. Alt dette gør at vores børn får et tilhørsforhold til Hørning Idræts Center, og alle dens muligheder, og de mange kvadratmeter er med til at mindske eventuelle konflikter. Beliggenheden gør også, at vi er tæt på gode udenoms arealer, der indeholder legeplads, bålsted og en multibane. Vi har netop etableret et samarbejde med Hørning Idræts Center om en fælles skaterpark, der bliver placeret ved siden af Hørning Idræts Center og klubben. Skaterparken skal være med til at danne rammen om byens ungdom, og være et naturligt samlingssted for børn og unge der bl.a. skal til og fra idræt. Vi vil med ovenstående overblik opfordre til, at I som politikere på ny tager nedlægningen af Hørning Junior- og Ungdomsklub op til overvejelse. Det vil ikke blot ødelægge en yderst velfungerende arbejdsplads, der med stort set ingen udskiftning i personalet har et stort indgående kendskab til klubbens medlemmer og deres familier, og samtidig mange års relationer til Hørning by. Det vil samtidig ødelægge en klub, som med det rette personale, populære arrangementer og den rette beliggenhed, formår at skabe trivsel, fællesskab og nye bekendtskaber skolerne imellem. Derudover lægger Hørning Junior- og Ungdomsklub lokaler til Værestedet for en gruppe utilpassede unge fra Skanderborg Kommune.

Bilag: 1 Title: Drengegruppe Vi vil lave nogle rammer som giver drengene en større forståelse af fællesskab og individ. Arbejde med problematikker som er relevante for netop drengegruppen, fx mobning, handlemetoder i forskellige situationer og empati. Ligeledes vil vi skabe sundere venskaber imellem drengene, samt hjælpe dem med at etablere nye relationer, uden for drengegruppen. At få nogle drenge til at gøre sig bemærket, i klubben og skole, på andre måder end negativ. De andre børn i klubben får et nyt syn på drengene og nye venskaber kan opstå. At drengene på egen hånd kan skabe succesoplevelser for sig selv og andre Evaluering: Etablere drengegruppen udvælge drenge med behov for styrkelse af førnævnte pædagogiske mål. Planlægge og afvikle ture, aktiviteter mm, som understøtter og skaber de nødvendige rammer. Afsætte tid og prioritere ressourcer, som danner grobund for en drengegruppes eksistens. Nogle gladere drenge Nogle drenge som kan strukturere deres hverdag bedre Nogle drenge som får mere lyst til at gå i klub, samt deltage i andre klubaktiviteter Næste indsats

Bilag: 2 Titel: Cirkus Ib Fællesskab og nye venskaber på tværs af skoler, alder og køn. Udvikling af sociale kompetencer igennem socialt samspil i store/ små fællesskab. Succesoplevelser, selvværd og selvtillid. Disciplin, psykisk vedholdenhed, en del af noget større. Forpligtelse, og lære at tage ansvar for eget nummer, rekvisitter, mm. Kreativ udfoldelse på alternativ måde. Gruppedannelse med det enkelte barn i fokus. Øve og gøre os umage med de forskellige numre. Tydelige krav om forvente indsats i formelle rammer. Investere mandtimer samt økonomi for at skabe de optimale rammer. Disse rammer indebærer blandt andet: Kæmpe cirkustelt, rigtige cirkus rekvisitter, scener, lyd, lys og meget mere. Under hele forløbet er der et pædagogisk fokus på processen for alle deltagerne. Samt indsats for at deltagerne præsterer bedst muligt inden for egne evner. At gentage cirkus de næste mange år, på samme høje niveau. I dag står vi selv for det hele. Tidligere brugte vi professionelle cirkusartister i gennem 18 år. Grænser bliver rykket Cirkus IB er blevet en del af bybilledet, det er en tilbagevendende begivenhed som vækker glæde i lokalsamfundet.

Bilag: 3 Titel: Det Vilde Døgn Kæmpe fællesarrangement for alle klubbens medlemmer. Fysiks udfoldelse, gennem sjove og anderledelse aktiviteter. Nye venskaber på tværs af skoler, alder og køn. Vi samarbejder med de forskellige idrætsforeninger for bl.a. at vise børnene de forskellige sportsgrene, for at sikre børns bevægelse. Hurtigt skabe relationer og observationer til/ af vores nye 4. klasser. Lave et arrangement der skaber glæde og sammenhæng for en stor del af byens børn, ikke kun vores egne. Dagplejen, børnehaverne og SFO erne har mulighed for at benytte de opstillede aktiviteter, inden selve arrangementet starter. Arrangementet ligger i slutningen af august, så vi kan få integreret, skabe relationer til vores nye 4. klasser, hurtigt. Hele idrætscenteret bliver lejet for at skabe plads til alle de deltagende medlemmer. Mangfoldig vifte af forskellige og alternative aktiviteter. Vi åbner op for børnehave, dagplejer og SFO inden vores arrangement starter. Investere mandtimer og økonomi for at skabe et unikt og gennemført arrangement. 7. klasser, gamle medlemmer, idræts foreningerne, samt venner af huset, deltager som frivillige i arrangementet Deltagelse af mere end 269 medlemmer i 2018.