Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012. J.nr. 859/2011 Fig. 1. Diget snittes. Indhold: 1. Resumé 2. Baggrund 3. Forløb og metode 4. Iagttagelser 5. Konklusion 6. Oversigtsplan, tegninger og ældre kort 7. Foto 1. Resumé. I forbindelse med omsætning af østdigets yderside, foretog Nationalmuseets Kirkekonsulenter en arkæologisk undersøgelse af diget. Ved denne lejlighed blev der fundet to anlæg, som dateres til tiden før diget blev opført. Det ene tolkes som et stolpehul. Funktionen af det andet er ukendt.
2. Baggrund Ydersiden af østdiget var på den sydlige strækning blevet brøstfældigt og derfor skulle de 30 sydligste meter sættes om. I den forbindelse foretog Nationalmuseets Kirkonsulenter en arkæologisk undersøgelse på stedet. Projektet var udarbejdet af arkitektfirmaet Grønne og Jessen, mens firmaet Team-EBA havde entreprisen. Fig. 2 Strækningen der skulle sættes om set fra syd efter at de øvre sten var fjernet. 3. Forløb og metode Fig. 3 Snittet blev placeret mellem de store sten yderst i billedets sider. Da jeg ankom til stedet d. 14. august 2012, var de øverste sten i diget efter aftale taget ned. Til stede var Teamchef Eigil Brinch Andersen, samt gravemaskinfører Jacob Christensen, begge fra Team- EBA. Senere på dagen kom Willy Wulff Vandborg fra menighedsrådet forbi for at se udgravningen. Inden arbejdet blev påbegyndt talte vi lidt om omsætningen af diget og aftalte at Nationalmuseet ville sende en vejledning i omsætning af stendiger til Team-EBA. Diget er et ensidet dige med bagvedliggende jordvold. Bredden er ca. 3 meter og toppen af diget ligger 70 cm over ydersidens terræn (T2). I diget indgår som en kuriositet en del slaggeblokke efter jernproduktion af myremalm. 2
For at undersøge diget, blev der gravet et snit i dets yderside med maskine og profilen herefter tegnet og beskrevet. Diget snittes for at undersøge dets konstruktion, samt hvad der ligger under det. Dette kunne for eksempel være spor efter ældre kirkegårdsafgrænsninger i form af tidligere diger, kirkegårdsgrøfter el. lign. Det kunne også være bebyggelsesspor fra før stedet blev inddraget til kirkegård. Snittets var 70 cm bredt og nordsiden lå ca. 47,3 meter syd for det sydøstre hjørne af den sydlige murpille i kirkegårdens østindgang (T1). Det blev gravet fra digets top, gennem digets forside og 80 cm ned under jordoverfladen, så den samlede profil blev 150 cm høj. Snittets længde var ca. 120 cm, hvoraf de 30 lå inde i diget målt i forhold til ydersiden af stenene i diget. At snittet kun gik 30 cm ind i diget skyldes hensyn til hækken på digevolden, så denne ikke blev beskadiget. Der er ikke indtaget fund. Fig. 4 Slaggeblok i diget nord for den del af diget der omsættes. Fig. 5 Snittet set mod syd. Strækningen nord for trillbøren, yderst til højre i billedet, blev ikke sat om. 3
4. Iagttagelser I beskrivelsen af snittet henvises til fig.6. Denne findes også med tegnforklaring som T3, s. 7. Bogstaverne i parenteserne refererer til lagene på tegningen. De ældste anlæg beskrives først. Fig. 6 Tegning af snittets profiler. Mod øst var lagene forstyrrede af en moderne nedgravning så denne ende af grøften er ikke tegnet. I snittet lå undergrundens gule ler ca. 70 cm under overfladen. Over denne var der et ca. 12 cm tykt brun- og gulspættet lerlag (F), som blev skåret af to anlæg. Det ene lå omtrent midt på snittets sydprofil (D). Det målte 35 cm i bredden og var ca. 22 cm dybt. Mod øst havde det en relativ skarp nedgravning, mens kanten mod vest er mere rundet. Fylden bestod af spættet brunt ler. Anlægget kan ikke funktionsbestemmes. Det andet anlæg var i sydsiden af vestprofilen (E, fig. 7). Det målte ca. 25 cm i bredden, havde let skrånende sider og tegnede en halvcirkel i undergrunden. Anlægget blev ikke gravet i bund, men var mindst 22 cm dybt, med fyld af gul og grålig ler. Anlægget er formodentligt et stolpehul, men med hvilket formål det i sin tid blev nedgravet vides ikke. Hullet overlejres af et tyndt sort flammet lerlag (C). Både anlæg (D) og det sorte lerede lag (C), blev overlejrede af et fladedækkende lag af kompakt brun let sandet jord (B). Toppen af dette lag var i den nordlige og sydlige profil mere porøst og derfor muligvis dannet på en anden måde. Det var i dette lag af diget var etableret. Digefylden bestod af muld opblandet med nævestore sten (A). Op mod diget havde der ophobet sig et lag med en stor mængde byggeaffald, der blandt andet indeholdt panneplader (G). 4
Fig. 7 Snittet i diget set mod vest, ind i diget. Nederst i venstre hjørne anes stolpehullet (E), mens laget (C) anes som en tynd mørk stribene nederst i profilen. Fig. 8 Snittet set mod nord. Nederst anes fortsættelsen af det lidt mærkere lag (C). 5. Konklusion Der var ikke spor efter ældre kirkegårdsafgrænsninger i form af grøfter eller spor efter ældre diger, men de fundne anlæg viser, at der har været aktiviteter på området inden diget blev bygget. Det ene anlæg er muligvis et stolpehul, men hvilken type konstruktion det indgik i kan ikke afgøres på baggrund af denne undersøgelse. Det andet anlæg kan ikke funktionsbestemmes nærmere. Byggeaffaldet stammer sandsynligvis fra den bebyggelse der tidligere lå på matriklerne op til diget og som ifølge gravemaskineføren var blevet sløjfet i nyere tid. Bebyggelsen må være tilkommet efter 1865, idet matriklerne op mod diget ikke optræder på matrikelkortet for perioden 1819-1865. Her er der i stedet angivet en vej langs digets yderside. På matrikelkortet fra 1865 til 1921 er området op til diget imidlertid blevet udstykket i to matrikler og vejen har fået sit nuværende forløb længere mod øst (kort 1-2, side 8). 5
6. Oversigtsplan, tegninger og kort Tegning 1 Oversigtsfoto over kirkegården. Med gul stiplet linje ses den strækning der skulle sættes om. Den røde markerer den omtrentlige placering af snittet i diget. 6
Tegning 2 Principskitse over digets konstruktion, set mod nord. Øverst ses hækken. Tegning 3 Profiltegning af snittet med lagbeskrivelser. Tegnet i :20, men her angivet udenfor målestoksforhold. 7
Kort 1 Original 1 kort fra 1819-1865. Langs digets østside løber en vej. Kort og matrikelstyrelsens kort på nettet. Kort 2 Original 2 kort fra 1865-1921. Vejen er nu flyttet mod øst til sit nuværende forløb. Kort og matrikelstyrelsens kort på nettet. 8
7. Foto Foto 1 Området for snittet ses mellem de to sten. Foto 5 Anlægget D i sydprofilen. Foto 9 Strækningen der omsættes set mod syd. Foto 2 Gravningen af snittet påbegyndes. Foto 6 Diget nord for det område der omsættes. Foto 3 Sydprofilen. Foto 7 Foto 4 Snittets nordprofil. Yderst til højre ses den moderne belægning Foto 8 Strækningen i området nord for området der omsættes. 9