Folkeskolens afsluttende prøver Engelsk 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Brita Toft Hyldgaard
De skriftlige prøver De to skriftlige prøver i faget engelsk er obligatoriske for alle elever. Skriftlig fremstilling I engelsk skriftlig har 712 elever fra f 10. klassee i folkeskolen været til prøve. p Resultaterne fra prøven ser således ud: GGS A B C D E Fx F I alt Antal elever 36 41 66 139 163 217 50 712 Karakter i % 5,1 % 5,8 % 9,3 % 19,5 % 22,9 % 30,5 % 7,0 % 100 % Engelsk, skriftlig fremstilling, 2011 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Gennemsnitskarakteren er ifølge 7 trinsskalaen 2,86 og svarer til mellem E og D i GGS. Karaktererne A og B opnås af 10,,9 % af eleverne. Karakteren C opnås af 9,3 % af eleverne. Karaktererne D og E opnås af 42,,4 % af eleverne. Karaktererne F og Fx opnås af 37,5 % af eleverne. Halvdelen af eleverne opnåede en karakter på E og herover. Ud fra diagrammerne fremgår det, at 37,5 % af elevernee får karaktererne Fx og F og dermedd yder en præstation, som ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål (i henhold til ka de be rakterbeskrivelser i GGS skalaen) ). Der kan være mange årsager til de mange mangelfulde besvarelser. Nogle af dee årsager, som skikkedee fremhæverr i deres indberetninger, er bl.a.: Eleverne formår ikke at nå ind til dett centrale i deres besvarelse. Kun få har været i stand til at komme med sammenhængende, gode og fyldestgørende be svarelser det har været meget svært for de fleste. Mange besvarelser er mangelfulde i forhold til opgaveformuleringen besvarelsen går i en helt anden retning. Manglende sproglig udtryksfærdighed er et stort problem. Eleverne vill gerne skrive og for tælle, men mangler sproget til at gøre det. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 1
Der er meget stor forskel på længden af besvarelserne. Rigtigt mange besvarelser er meget korte og indholdet er slet ikke fyldestgørende i forhold til opgaveformuleringen. En del eksempler på besvarelser med udmærket fyldigt indhold men er desværre skrevet på et meget mangelfuldt engelsk. Årets prøvesæt Dette års prøvesæt havde den overordnede titel Crime, det indeholder tre opgaver. De tre opgaver er varierede. Der er mulighed for at skrive om sine personlige oplevelser/erfaringer og viden, give udtryk for sine holdninger og meninger, bruge sin fantasi og fabulere. Alle opgaverne tager udgangspunkt i områder, der har relevans til elevernes dagligdag/liv. De tre emner stiller opgaver inden for det samme overordnede emne. Der er bredde og dybde i opgaverne, som giver gode muligheder for både dygtige og svage elever, by og bygdebørn, drenge og piger. Opgavesættet er i sin helhed dækkende for læringsmålene for faget. Der er fokus på det kommunikative i opgaverne. Den grønlandske og danske oversættelse af opgaveoplæggene gør det muligt udelukkende at fokusere på elevernes kommunikation i de skriftlige fremstillinger og ikke på, om forståelsen af det engelske opgaveoplæg er i orden. Denne vinkel er vigtig, idet det netop er elevernes kompetence inden for skriftlig kommunikation, der skal vurderes ved denne prøve. Emner Størstedelen af eleverne har valgt at skrive om The Witness. Det er især pigerne der har skrevet om The Witness. intet emne The Getaway Evidence The Witness Hovedtotal Antal af emne 94 285 126 382 887 Fordeling total 11 % 32 % 14 % 43 % 100 % Fordeling drenge 13 % 32 % 17 % 39 % 100 % Fordeling piger 9 % 33 % 12 % 47 % 100 % Kilde: Censurdata, Inerisaavik Hele 11 % har enten skrevet uden for emne eller misforstået emnerne (= ingen emne). Det er især drengene, der med 13 % har skrevet om et andet emne end de tre mulige, mens 9 % af pigerne har skrevet om andet. Som det fremgår, valgte flest elever at skrive om emnet The Witness. I denne opgave skulle eleverne fortælle om en episode, hvor en ven blev beskyldt for at stjæle eleven var eneste vidne og skulle i sin besvarelse fortælle den sande historie. Om elevbesvarelserne 2011 For en forholdsvis lille del af eleverne gælder det, at: Eleverne viser engelsk på et højt niveau. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 2
Der indgår begrundelser, overvejelser, holdninger, meninger, argumenter og beskri velser. For mange besvarelser gælder det, at: Det sproglige udtryk er generelt mangelfuldt. Besvarelserne er korte. Indholdet er ikke dækkende. Overskriften mangler eller eleven har fundet på sin egen overskrift. Eleven afleverer 1 3 linjer, indholdet giver slet ingen mening. Eleverne disponerer ikke besvarelsen går heller ikke i dybden med indholdet. Alt for megen direkte tale = opremsning. Der anvendes et upassende sprog, som ikke hører hjemme i skriftlig fremstilling. For mange elever gælder det, at indholdet er fyldestgørende i forhold til opgavekravet, men det sproglige udtryk er mangelfuldt. Samtalerunde Eleverne inddeles i samtalegrupper på højst 4 elever, samtalerunden varer 30 minutter. Det er valgfrit for eleverne, hvilket sprog samtalen føres på man må gerne skifte mellem forskellige sprog. Det er ligeledes valgfrit, hvilket sprog eleverne skriver deres notater på. Efter samtalerunden går eleverne til skrivelokalet, hvor de individuelt udarbejder deres besvarelse. Herefter gives 2 ½ time til den individuelle del af den skriftlige fremstilling. Hvad samtales der om? I grupperne vælger eleverne selv, hvorledes de vil disponere arbejdet med at drøfte opgaverne. Det er vigtigt, at eleverne i den daglige undervisning arbejder med lignende opgaver i mindre grupper. Eleverne supplerer og inspirerer hinanden med indhold, meninger, viden, indsigt, ordforråd og faste vendinger omkring emnet og oplæggene. Notaterne kan have form af mindmaps, stikord eller lignende. Eleverne i gruppen behøver ikke vælge samme opgave, men det er vigtigt at de i fællesskab i løbet af samtalerunden får diskuteret samtlige opgaver i opgavesættet. Det er af stor betydning, at eleverne har lært og er fortrolige med at tømme tekster, opgaver og illustrationer for indhold, så de kan hente så meget inspiration som muligt fra oplægget. Der er også vigtigt, at eleverne er fortrolige med opgaveformuleringernes krav. Indholdet i samtalen kan være opgavernes ordlyd, drøftelse af tekster og illustrationer, forståelse af ord og vendinger, genrekrav, ideer til indhold og form. Eleverne skal bruge tid på at studere opgaverne grundigt, sådan at de bagefter hver især kan vælge den opgave, som interesserer den enkelte mest. Orden Der gives ikke karakter for orden, men ulæselig skrift får naturligvis indflydelse på vurderingen af besvarelsen, hvis den hæmmer eller umuliggør læsningen eller forståelsen. Besvarelsen udarbejdes med holdbar skrift. Meget få elever har skrevet deres besvarelse på computer. Til såvel engelsk skriftlig fremstilling og færdighedsprøve, er det yderst vigtigt, at både tilsynsførende og eleven selv er opmærksomme på, at feltet på forsiden med elevens navn, cpr. nummer, tilsynsførendes navn m.v. er korrekt udfyldt. Eleven skal skrive det/de navne, der er anført på skolens karakterliste, ikke sit kæle eller kaldenavn. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 3
De beskikkede censorer modtog i år flere elevbesvarelser, hvor feltet ikke var tilstrækkeligt eller kor rekt udfyldt. Anvendelse af computer ved skriftlige prøver Som det fremgår herunder, har 193 elever anvendt computer til engelsk skriftlig fremstilling, der er store regionale forskelle i Kujataa Kommunea har ingen elever anvendt a PC,, mens hele 47% har anvendt PC i Qeqqata Kommunea. Kilde: Censurdata, Inerisaavik Efterskole Kujataa Qeqqata Qaasuitsup Sermersooq Total Pc 0 0 67 61 65 193 ej pc 74 99 76 247 198 694 Kilde: Censurdata, Inerisaavik Helt overordnet ses det, at de elever, der har anvendt PC, har klaret sig bedre, end de elever, der ikke har anvendt PC. 17 % af eleverne der har anvendt PC har fået en karakter under bestået, mens det gør sig gældende for 41 % af de elever, der ikke har anvendt PC. Det er positivt, at mange eleverr har benyttet sig af muligheden forr at benytte computer. På sigt vil det være ønskeligt, at alle eleverr anvender computeren ved skriftlig fremstilling, f da det er et redskab, elevernee bruger dagligt. Ifølge læringsmålene indgår IT som en del af alle fag fra 1. klasse også i engelsk. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 4
Færdighedsprøven I engelsk færdighedsprøve har 723 elever fraa 10. klasse i folkeskolen været til prøve. Resultaterne fra prøven ser således ud: GGS A B C D E Fx F I alt Antal eleverr 81 115 167 191 107 58 4 723 Karakter i % 11,2 % 15,9 % 23,1 % 26,4 % 14,8 % 8,0 % 0,6 % 100 % Engelsk, færdighed, 2011 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Gennemsnitskarakteren er ifølge 7 trinsskalaen 5,89 og svarer til mellem D og C i GGS. Karaktererne A og B opnås af 27,,1 % af eleverne. Karakteren C opnås af 23,1 % af eleverne. Karaktererne D og E opnås af 41,,2 % af eleverne. Karaktererne F og Fx opnås af 8,6 % af eleverne. Halvdelen af eleverne opnåede en karakter på C og herover. Opgavesættet til færdighedsprøven består af et opgaveark med i alt 50 opgaver. Færdighedsprøven omfatter sproglig korrekthed og sprogforståelse. Der må benyttes ordbøger til prøven. Opgavesættet består af 10 individuelle og forskelligartede opgaver, der har fokus på forskellige omog sprog råder indenfor engelsk grammatik og sprogforståelse. Læringsmålene inden for grammatik lig korrekthed bliver benyttet i opgaverne. Det fremgår i et klart og entydigtt sprog, hvadd der er fokus på i den enkelte opgavekategori. Områder, der især voldte problemer ved årets færdighedsprøve, var: Eleverne har svært ved at forme spørgsmål ved hjælp af hjælpeverber. Mange fejl i bøjning af de uregelmæssige adjektiver. Mange fejl i indsættelse af de uregelmæssige navneord. Svært ved at genkende præpositione er. Mange fejl i indsættelse af verber i datidsform både regelmæssige og uregelmæssige. Glemmer konsonantfordobling. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 5
Syntaks. Manglende tekstforståelse. Mundtlig prøve Der afholdtes mundtlig prøve i engelsk på 22 skoler. 7 af disse skoler var udtrukket fra centralt hold (Tasersuup Atuarfia, Atuarfik Tuuisaq, Nalunnguarfiup Atuarfia, Gammeqarfik, Edvard Krusep Atuarfia, Avanersuup Atuarfia, Tasiilami Alivarpik og Kulusumi Alivarpik. Herudover havde elever fra yderligere 15 skoler valgt at gå til den mundtlige prøve i engelsk. I alt 290 elever fra folkeskolen var til mundtlig prøve. Resultaterne fra prøven serr således ud: : GGS A B C D E Fx F I alt Antal elever 30 21 38 32 51 79 39 290 Karakter i % 10,3 % 7,2 % 13,1 % 11,0 % 17,6 % 27,2 % 13,4 % 100 % Engelsk, mundtlig, 2011 Kilde: Inerisaaviks karakterdatabase Gennemsnitskarakteren er ifølge 7 trinsskalaen 3,27 og svarer til mellem E og D i GGS. Karaktererne A og B opnås af 17,,5 % af eleverne. Karakteren C opnås af 13,1 % af eleverne. Karaktererne D og E opnås af 28,,6 % af eleverne. Karaktererne F og Fx opnås af 40,6 % af eleverne. Halvdelen af eleverne opnåede en karakter på E og herover. Fra årets beskikkedee censorer pointeres følgende: Prøveoplæggene skal omhandle de samme emner som tekstopgivelserne. Dvs. at de emner som klassen har valgt at arbejde med i årets løb, danner baggrund for udarbejdelse af prøve oplæggene. Ét oplæg kan med fordell indeholde et eller flere emner fra tekstopgivelserne. Oplæggene må ikke have været anvendt i undervisningen. Oplæggene må ikke være glosserede. Oplæggene skal være nuancerede ogg have bredde og dybde, idet eleverne alt efter deres ni veau dervedd kan finde områder, der er relevantee at inddragee til den mundtlige prøve. Prøveoplægget skal have et rimeligt omfang. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 6
Prøven foregår på engelsk. Den består af elevens/gruppens redegørelse for det udtrukne oplæg samt en samtale om indholdet, hvori også relevante dele af det opgivne stof inddrages der kan altså ikke tales om hvad som helst. Til fremlæggelsen har mange elever taget stikord fra teksten (ofte direkte afskrift af hele afsnit), og fremlæggelsen sker ved oplæsning af det afskrevne. Der er ingen som helst selvstændig formulering. Elever tror, de er færdige, når de har redegjort for prøveoplægget. Det synes, at mange elever ikke er fuldstændig klar over, hvad der forventes af dem i prøvesituationen. Elevernes faglige niveau er generelt bekymrende lavt. Mange fremlæggelser er særdeles mangelfulde både mht. indhold og sprogligt udtryk. Vurdering Der prøves i kommunikative færdigheder, herunder lytte og/eller læseforståelse samt mundtlig sprog færdighed. Der lægges vægt på, at eleven kan udtrykke sig forholdsvist klart og ubesværet i et enkelt sprog. I vurderingen indgår også kendskab til kultur og levevilkår i engelsktalende lande. Der gives karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse, hvori både elevens færdighed og viden vurderes. Tekstopgivelser Der opgives 50 60 normalsider til den mundtlige prøve i engelsk det indskærpes, at der ikke opgives mindre/mere end det angivne normalsidetal. Teksterne skal alsidigt repræsentere årets samlede arbejde i faget og have en passende sværhedsgrad. Teksterne skal omfatte såvel omfatte skønlitteratur og sagprosa. Der skal være stof fra flere engelsktalende lande repræsenteret i opgivelserne. At teksterne skal omhandle stof fra flere engelsktalende lande, skal forstås sådan, at der skal indgå emner inden for kultur og samfundsforhold, fx levevilkår, værdier og normer. Desuden skal opgives andre udtryksformer (fx billeder, konkrete genstande, lyd, dvd). Igen i år er der mange, som ikke har opgivet andre udtryksformer. Tekstopgivelserne til engelsk 2011 er generelt jævne. Flertallet er dækkende, men der er ikke noget specielt opsigtsvækkende eller specielt spændende ved dem. Selvom teksterne kan hentes fra mange forskellige slags materialer, og opgivelserne fx kan omfatte uddrag af romaner og/eller noveller, avisudklip, nyhedstekster, reklamer, turistbrochurer, uddrag af tidsskrifter og/eller sangtekster, er det ikke ret mange, som benytter disse muligheder. Der opgives typisk tekster fra ét lærebogssystem, indimellem suppleres med en eller flere tekster fra internettet, forskellige topic books, School Times International el.lign. Meget få sammensætter tekstopgivelserne ud fra et bredt udvalg af materialer. Det er en fordel for eleverne, at teksterne ordnes og tilrettelægges i temaer og emner, da det giver mere sammenhæng (såvel i den daglige undervisning i årets løb og i forhold til den mundtlige prøve), frem for at arbejde med løsrevne tekster uden kontekst. At arbejde inden for et afgrænset antal emner giver eleverne større mulighed for fordybelse, således at de opnår en større indsigt i emnet såvel sprogligt som indholdsmæssigt. De områder, der gav anledning til ændringer var fx: Der er ikke opgivet tekster fra flere forskellige engelsktalende lande. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 7
Der er udelukkende opgivet skønlitteratur, ingen sagprosa. Kildehenvisningerne på tekstopgivelsen er utilstrækkelige (der mangler fx titel, forfatter, forlag, udgivelsesår). Der er ikke opgivet andre udtryksformer. Der er opgivet for få eller for mange normalsider. Der er opgivet tekster i løsrevne kontekster (frem for i emner eller temaer, sådan som vejledningen anbefaler). Tekstopgivelsen sammensættes af tekster fra ét materiale. Tekstopgivelsen er for smal og rummer ingen variation. Hvorfor er det så svært at udtrykke sig på et andet sprog? Når det er så krævende at samtale, er det fordi, man skal koncentrere sig om at lytte og samtidig planlægge sine egne mundtlige bidrag, hvilket skal ske på meget kort tid. Forløbet i samtalen er uforudsigeligt, dialogen udvikles løbende. Det er svært, hvis man ikke har et automatiseret sprog, et ordforråd eller strategier til at kunne kompensere for sit manglende ordforråd. De tosprogede forstår tit mere end de kan give udtryk for mundtligt. Mange har problemer med at vise, at de er aktive lyttere, fordi de ikke bruger mimik, gestik og små af eller bekræftende lyde. Dette gør dem til kedelige samtalepartnere og gør afsenderen usikker, hvorfor kommunikationen ikke bliver optimal. Når det er sprogligt krævende for tosprogede at føre en monolog, er det fordi man står alene med sprogproduktionen og ikke bliver af eller bekræftet af en samtalepartner. Kommunikationsstrategier Eleverne kan vælge følgende strategier for på en anden måde at udtrykke det, de ikke kan finde kan finde ord for: Fælles problemløsning Eleven vælger at spørge sin samtalepartner eller appellerer om hjælp, så de sammen kan finde en løsning. Enten ved direkte appel: what is this? (peger på sin skjorte) eller indirekte appel: Is it something you wear? Risikostrategier Her finder eleven en alternativ måde at udtrykke sig på, ved at bruge sin viden om sprog fra modersmålet og andetsproget til at bringe kommunikationen videre. Denne strategi fører måske ikke i første omgang til ny tilegnelse, men sikrer at kommunikationen føres videre. Der skelnes mellem følgende varianter af risikostrategier: A. Non verbale strategier (eksempler) Mimik: at udtrykke vrede ved at se vred ud. Gestik: en klippebevægelse for ordet saks. Lydimitation: sige som en kat. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 8
Kropssprog: pege, tegne, gå hen til den ting, man ikke kan finde ord for. B. Strategier baseret på modersmålet eller andre sprog. her oversætter eleverne ord/vendinger direkte fra modersmålet eller andre sprog til engelsk (transfer). C. Strategier baseret på den viden eleven har om andetsproget. Eleven bruger beskrivelse: It has many apples (tree). Omskrivning: It is for eating (fork). Eleven opfinder et nyt ord ud af andre ord: prick flower (rose), ice snow (hail) Vælger overbegrebet clothes i stedet for shirt. Omformuleringer er, hvor eleven skifter sætningsmønstre undervejs: If not wo if it doesn t work. Eleven erstatter et ord med et andet: He plays ball i stedet for he game ball. Reduktionsstrategi Eleven er tavs pga. generthed, perfektionisme, utryghed, dovenskab eller manglende motivation. Forudsætninger for god sprogundervisning Undervisningen skal organiseres således, at eleven bliver sat i kommunikative situationer. Er der i undervisningen/materialet en intention om at kommunikere? Er der et formål med aktiviteten? Er der en modtager? Har modtageren en grund til at lytte/læse/tale/skrive det, der formidles? Får eleven mulighed for at øve sig i at tale, argumentere, protestere, stille spørgsmål? Organiser undervisningen i gruppe eller pararbejde Når læreren tilrettelægger sin sprogundervisning, er det vigtigt at overveje, hvordan undervisningen gøres kommunikativ, dvs. den bør i videst muligt omfang give eleverne mulighed for ægte kommunikation. I denne sammenhæng er det et vigtigt kriterium, hvor meget output den enkelte elev kommer til at producere. Den traditionelle klassesamtale er ikke særlig hensigtsmæssig i sprogundervisningen. Den lægger op til, at eleverne konkurrerer med hinanden om lærerens opmærksomhed og om tilladelse til at give svaret. Kun de stærkeste har en chance her, og derfor er der mange, der vælger at forholde sig passivt og undlader at deltage. Hvis undervisningen organiseres i par eller mindre grupper og stiller nogle bestemte krav til det, der skal foregå, opnår man, at den enkelte elev får sagt/skrevet/gjort meget mere og samtidig bliver bedre til at samarbejde. Undervisningen tilrettelægges, så eleverne er sprogligt aktive og får lejlighed til at bruge deres sprog og derved automatisere deres sproglige viden. Ved at undervisningen struktureres, så gruppe og pararbejde bliver hyppigt tilbagevendende arbejdsformer, opnår den enkelte elev megen sprogbrugstid. At skrive. Skrivning = afkodning af talesprog vha. skriftsproglige symboler At skrive er at sætte tanker på papir eller skærm. Hvorfor er det så svært at skrive på engelsk? Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 9
Engelsk retskrivning kan være svært for både etsprogede som tosprogede, fordi mange ord ikke er lydrette. Når den tosprogede elev skriver, havner hun ofte i omskrivninger, fordi hun mangler ord eller fordi der er grammatiske strukturer, som hun ikke mestrer endnu. Det skriftlige produkt bliver ofte mere forenklet end det samme produkt i mundtlig form. At skrive er svært fordi: Modtageren er ikke til stede. Der er ikke input fra modtageren. Afsenderen har alene ansvaret for teksten. Der er stilforskel mellem talesprog og skriftsprog. I skriveprocessen er der fokus på indhold og form. Indholdet har førsteprioritet. Formen er grammatik, syntaks og retstavning. Har eleven lært at læse og skrive på sit modersmål, er det væsentlig, at han får lejlighed til at arbejde med forskelle og ligheder mellem modersmålets og det engelske sprogs skriftsprogsnormer. Eleverne skal lære at skrive med forskellige formål og til forskellige modtagere, så de lærer de sproglige og kulturelle konventioner at kende, der er knyttet til skriftsproget. Også mere bundne skriveøvelser har deres plads. Øvelser, der specifikt lægger op til træning af en bestemt sproglig struktur på engelsk, kan være med til at skærpe elevernes opmærksomhed over for sproget. Disse øvelser bør dog ikke være det bærende i undervisningen, men anvendes, når man ønsker at sætte fokus på særlige sproglige træk. Grammatikundervisning kan tage udgangspunkt i de problemer eleverne støder på i deres skriftlige arbejde. Der kan fx fokuseres på ledstilling, syntaks, navneords køn, tal og bestemthed, udsagnsordenes tid og modus, tillægsord, kongruens, tekstsammenhæng, skriftsprogsnormer osv. Så vidt muligt arbejdes der kontrastivt med sammenligninger mellem modersmålet og engelsk, så der tages afsæt i elevernes skriftsprogserfaringer. Det er almindeligt, at tosprogede elever i høj grad trækker på deres erfaringer fra talesproget, når de skriver. Derfor er det også nødvendigt at arbejde på, at elevernes bevidsthed om forskelle mellem talesprog og skriftsprog øges. Den overordnede planlægning foregår overvejende på modersmålet, derefter omsættes tanker og ideer til engelsk. Hvor meget modersmålet bliver brugt, afhænger af hvor svær opgaven er, og hvor langt eleven er i sin engelsktilegnelse. Meget generelt udarbejder eleverne deres skriftlige fremstilling ud fra følgende to skrivestrategier: Planlægger: formål, tekst og sprogbrug. Bruger tid på opgaven. Arbejder først med ideer. Tillader ideerne at udvikle teksten. Er opmærksomme på modtageren. Vender tilbage og veksler mellem flg. delprocesser; planlægger, skriver mange udkast, læser igennem, tilføjer, sletter og retter form. Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 10
eller Planlægger; sætning, ord og retskrivning. Skaber en tekst i en strøm. Er bundet til teksten på bekostning af nye ideer. Gør sig ingen tanker om modtageren. Har i hele skriveprocessen fokus på form. Reviderer mindre. Retter kun form. Grammatik Grammatik er en opstilling af principper for, hvordan man sætter ord sammen til meningsfulde ytringer. I forbindelse med grammatik tager det meget lang tid, før eleverne kan anvende det indøvede. Grammatikreglen skal eleven have brug for ikke bare én, men mange gange, for at reglen kan automatiseres og blive en del af elevens eget sprog. Grammatik eller sprogets formside skal eleverne allerede fra fagets start arbejde med som en naturlig del ud fra den kontekst, den indgår i ud fra de emner, der arbejdes med. Det vil altid være forskelligt, hvilke områder inden for sprogets formside, de enkelte elever har behov for at sætte fokus på. Computer Det vil være en fordel, hvis der er mulighed for at arbejde med tekstbehandling. At skrive på computer gør det lettere at bearbejde teksten. Dels kan det virke motiverende i sig selv, og dels vil den endelige tekst fremstå mere professionel. Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. http://www.inerisaavik.gl/index.php?id=309&l=kvfnfpxjdnuds eller: https://angusat.inerisaavik.gl/grafmenu.aspx Ved de afsluttende prøver anvendes GGS skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7 trinsskala. http://www.inerisaavik.gl/fileadmin/user_upload/inerisaavik/proevemappe/178b_den_nye_karakte rskala_dk.pdf Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: http://www.inerisaavik.gl/index.php?id=220 Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: http://www.inerisaavik.gl/index.php?id=220mzqpcbniqvscfbd&l=3 Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, www.attat.gl Evalueringsrapport Engelsk 2011, side 11