Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Religion og filosofi 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Afdelingsleder Lone Hindby

2 Faget Religion og filosofi er et obligatorisk fag i hele skoleforløbet og omfatter viden og færdigheder indenfor fagets 5 kategorier: Kristendomskundskab Inuitisk religion Andre religioner og livsanskuelser Filosofi og etik Æstetik Af læreplanens bemærkninger til formålet for undervisningen i faget fremgår det bl.a., at eleverne får videreudviklet færdigheder, herunder et sprog, så de magter at samtale om livets store spørgsmål, og i sammenlignende analyser identificeres ligheder og forskelle inden for de forskellige kulturer. Samtidig peges der i læreplanen på fagets muligheder som katalysator og for samarbejdsmuligheder med de øvrige fag, ligesom der gøres opmærksom på, at læringsmålene som helhed udtrykker et ønske om at give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen. Læringsmålene for ældstetrinnet bygger på, at eleverne på de tidligere trin i undervisningen har tilegnet sig en grundlæggende viden indenfor fagets fem kategorier, således at der på ældstetrinnet i højere grad kan lægges vægt på vurdering, sammenlignende analyser, overvejelser og argumentation for og imod synspunkter. Prøverne skal derfor tilrettelægges, så det bliver muligt at evaluere både elevernes viden og færdigheder indenfor faget. Færdigheder i religion og filosofi i folkeskolen er især koncentreret om, at eleven kan: vurdere anvende logiske og etiske argumenter for og imod et synspunkt gøre sig etiske overvejelser Da vurdering, argumentation og overvejelser er centrale for faget, må dette naturligvis også være omdrejningspunkt for undervisningen og dermed også afgørende elementer i vurderingen af elevernes præstationer. Prøverne i religion og filosofi Der er to prøver i faget: en skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve varer i 2 timer og består af to dele: en multiple choice opgave med 20 faktaspørgsmål samt en friere skriftlig del, hvor eleverne med udgangspunkt i oplæg med tekst og billeder skal redegøre for og tage stilling til forskellige forhold indenfor et valgt emne. Ud fra fagets formål og læringsmål udarbejder opgavekommissionen for religion og filosofi et prøvesæt, hvor flere af fagets kategorier og en alsidig repræsentation af læringsmålene er indeholdt. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 1

3 Multiple choice delen af den skriftlige prøve, der evaluerer elevernes viden, varer minutter, og karakteren for denne del tæller ¼ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Den friere del af prøven er et opgavesæt indeholdende 3 emner, hvoraf eleven skal vælge et. Til hvert emne er et oplæg med billeder og tekster med tilhørende spørgsmål. I denne del af prøven kan eleven få lejlighed til både at vise sin viden indenfor faget, men især sine færdigheder i at vurdere, overveje og argumentere. Denne del af prøven tæller ¾ af den samlede vurdering for den skriftlige prøve. Eleverne vælger selv, om de vil anvende grønlandsk eller dansk til prøven, da oplæggene foreligger på begge sprog. Som hjælp for lærere og censorer ved vurdering af elevpræstationerne har opgavekommissionen udarbejdet en rettevejledning med henblik på at sikre en ensartet bedømmelse. Retstavning, grammatik og lignende indgår ikke i bedømmelsen, ligesom der naturligvis ikke sker en vurdering af elevens holdninger. Den mundtlige prøve udarbejdes af klassens lærer ud fra fagets formål og læringsmål samt den daglige undervisning og tekstopgivelser, der skal være alsidigt sammensatte og omfatte alle fagets kategorier. De enkelte prøveoplæg kan være en tekst eller en genstand, musik, billede, videoklip eller lignende med tilhørende tekst. Den mundtlige prøve består af en forberedelse og en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Nyt prøvefag Religion og filosofi var i prøveterminen 2008 for første gang udtrukket som et mundtligt prøvefag og på 15 skoler. I prøveterminen 2009 var religion og filosofi udtrukket som mundtligt prøvefag på 6 skoler, ligesom en enkelt elev selv havde ønsket at komme til mundtlig prøve i faget. I prøveterminen 2010 var faget ikke udtrukket som mundtligt prøvefag, men 5 elever havde selv valgt at komme til mundtlig prøve i faget. I prøveterminen 2011 var faget udtrukket som mundtligt prøvefag på 5 skoler I prøveterminen 2010 var religion og filosofi for første gang udtrukket som skriftligt prøvefag og på 13 skoler. I prøveterminen 2011 var faget udtrukket som skriftligt prøvefag på 9 skoler. Religion og filosofi må således stadig betragtes som et nyt prøvefag, idet det for langt de fleste lærere vil være første gang, at de underviser elever, der skal til prøve i faget. Der er således endnu ikke opbygget erfaring omkring prøveafholdelse og prøvekrav i faget blandt lærere og elever, hvilket også afspejles i årets prøver. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 2

4 Årets prøver Årets skriftlige prøve blev afviklet på 9 skoler med i alt 259 elever fordelt på 17 hold. De udtrukne skoler var: Paamiut ASK, Nuuk Nuussuup Atuarfia, Nuuk Nalunnguarfiup A., Sisimiut Qinnguata, Sisimiut Kangaatsiaq AMS, Ilulissat Ammassalik Kulusuk Årets mundtlige prøve blev afviklet på 5 skoler. De udtrukne skoler var: Nanortallip Atuarfia Qorsussuaq, Nuuk Minngortuunnguup, Sisimiut Gammeqarfik, Aasiaat Atuarfik Jørgen Brønlund, Ilulissat Den skriftlige prøve En del indberetninger fra de beskikkede censorer har været meget kortfattede, men det fremgår dog, at man anser prøvetiden for passende, ligesom censorerne mener, at prøvens niveau er passende set i forhold til læringsmålene for faget. En enkelt censor mener, at det har været et forholdsvis let prøvesæt. En censor mener, at der måske har været en overvægt af spørgsmål om kristendom i multiple choice opgaven. Den fakta orienterede del multiple choice I modsætning til sidste år, hvor det var tydeligt, at de fleste forkerte besvarelser var indenfor kategorien andre religioner og livsanskuelser, og at eleverne klarede sig langt bedre, når det gjaldt bibelstof, tegner billedet sig lidt mere broget i år. Dog finder censorerne, at eleverne har mange forkerte svar på basale spørgsmål. Det er stadig sådan, at spørgsmål med de allerhøjeste rigtighedsprocenter findes indenfor kategorien kristendomskundskab, men det er samtidig også her man finder nogle af de laveste rigtighedsprocenter. Således er kun 6 % af eleverne i stand til at identificere udtrykket øje for øje, tand for tand som værende fra Det Gamle Testamente. Det forholder sig også stadig sådan, at spørgsmål i kategorierne andre religioner og livsanskuelser og Inuitisk religion har meget lave rigtighedsprocenter, svingende mellem 13 og 46 % rigtige besvarelser. Dette kunne tyde på, at undervisningen mange steder stadig bærer præg af hovedsagelig at være undervisning i bibelhistorie og i mindre grad beskæftiger sig med andre religioner og livsanskuelser. I denne fakta orienterede del er karakteren D, som svarer til 8 10 rigtige, langt den hyppigste karakter. Kun knap 25 % af eleverne har mere end halvdelen af spørgsmålene rigtige. I denne del af prøven klarer drenge og piger sig omtrent lige godt; drengene har dog lidt flere rigtige end pigerne. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 3

5 Den emneorienterede del De tre emner, som eleverne kunne vælge mellem, var: 1. Vand i forskellige religioner 2. Hekse, overtro og syndebukke 3. Bryllup Censorerne finder, at emnesættet er flot, indbydende, vedkommende og spændende, og at sættet er dækkende i forhold til læringsmålene samt omhandler alle fagets kategorier. Censorerne finder, at det er et forholdsvis let emnesæt med gode muligheder for både de svage og de stærke elever. Tekstmængden vurderes fra passende til i underkanten og illustrationerne som værende en god støtte for eleverne. Alle emner vurderes lige tidskrævende. De 3 emner har været omtrent lige populære blandt eleverne, hvilket måske kan tages som udtryk for, at ingen emner har ramt helt ved siden af, og at der har været noget af relevans for de fleste. Dog er det forstemmende, at godt 5 % af eleverne har afleveret besvarelser, hvor de enten ikke har besvaret noget, hvor det har været umuligt at identificere hvad de har svaret på, eller hvor de har shoppet rundt og besvaret spørgsmål hist og pist i emnerne. Der ligger her en klar opgave for lærerne ikke bare i faget men på ældstetrinnet på tværs af fag i at gøre eleverne forståeligt, at de dels skal følge instruktioner i et prøvesæt, dels kun skal vælge et emne og have klar og tydelig overskrift, så det fremgår, hvilket emne eleverne besvarer. Censorerne kommer med en del betragtninger om elevernes præstationer, både hvad viden og færdigheder set i forhold til faget angår, men også mere generelt. Af mere generel art kan nævnes, at en del elever har så dårlig en skrift, at den er svær til umulig at tyde og derfor meningsforstyrrende. Det kan i den forbindelse undre, at ikke en eneste elev har anvendt computer til besvarelserne. Mange elever gør ikke opmærksom på, hvad de svarer på; de svarer ikke altid på det, de bliver spurgt om, eller de hopper over spørgsmål uden at forsøge, og for mange har meget svært ved at formulere sig. Censorerne finder, at alt for mange besvarelser er for korte, at mange elever viser manglende faglig viden, og at der generelt mangler begrundelser, overvejelser, refleksion, argumentation og perspektivering i besvarelserne. Alt for mange elever benytter sig heller ikke af den støtte og inspiration, der findes på tekst/billed siden, ligesom alt for mange ikke inddrager viden fra andre fag eller relaterer til forhold udenfor Grønland. Emne 1: Vand i forskellige religioner Censorerne finder, at emnet må have svært for eleverne, eller at de svagere elever har valgt dette emne, da der falder mange lave karakterer for besvarelserne af dette emne. Det, der især springer censorerne i øjnene, er den tilsyneladende manglende forståelse af begreberne symbol og ritual og dermed manglende inddragelse af disse begreber, der er væsentlige for Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 4

6 både besvarelsen og faget. Alt for mange elever relaterer udelukkende deres besvarelser til kristendom og Grønland. Mange elever magter tilsyneladende ikke at komme med mulige forklaringer på fænomener. Emne 2: Hekse, overtro og syndebukke Dette emne har tilsyneladende været lettere for eleverne at arbejde med, eller er blevet valgt af de stærkere elever, da det er indenfor dette emne, at de fleste gode besvarelser og dermed også høje karakterer findes. Dog kender kun de færreste elever tilsyneladende begrebet syndebuk og har svært ved at relatere emnet til forskellige samfunds syn på mennesker, der er anderledes. Emne 3: Bryllup Dette emne har givet både meget gode og meget lave karakterer, hvilket måske kan tages som udtryk for, at det har været et emne, som alle kan forholde sig til og med spørgsmål, der kan besvares på flere niveauer. Det er faldet censorerne i øjnene, at de fleste elever tilsyneladende ikke har viden om munke, nonner og cølibat, og at besvarelserne næsten udelukkende fokuserer på grønlandske bryllupper på trods af det forskelligartede billedmateriale i oplægget. Ligeledes har censorerne hæftet sig ved fraværet af refleksioner og begrundelser i de fleste besvarelser. Karaktergivningen Der gives en samlet karakter på baggrund af en helhedsvurdering, hvor fakta delen tæller ¼ og emnedelen tæller ¾. Ved karaktergivningen lægges der især vægt på følgende kriterier: Eleven kan anvende religionsfaglig viden Eleven kan anvende faglige begreber og terminologi Eleven kan gøre brug af egen viden, erfaringer og holdning til stoffet Eleven kan argumentere og vise refleksion Eleven kan vurdere og anvende eventuelle kilder Karaktererne gives ud fra graden af opfyldelse af læringsmålene og efter GGS skalaen, hvor karakteren C er defineret som god. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 5

7 Prøveresultater I forhold til det ønskværdige, at ver med bundkarakterer. Ved årets skriftlige prøver blev der givet karakterer fra B til F med karakteren E som den hyppigste. E gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt m acceptable grad af opfyl fremgår delse af fagets mål. Af nedenstående tabel over karakterfordelingen af de skriftlige prøverr det endvidere, at kun knap 20 % af eleverne har fået karakteren god eller derover, og att 20 % af elevernee har fået karakteren Fx eller F, som gives for henholdsvis den utilstrækkelige og den uaccep table præstation. der således alt for få elever med topkarakterer og alt for mange ele Karakterfordelingen dækker over endog meget store forskelle ikke bare mellemm de enkelte elever, men også mellem forskellige klasser/skoler. Forskellene spænder fraa klasser med karakterer mellem B og E til klasser med D som højeste karakter. Der er en tendens til, at pigerne får flere topkarakterer end drengene, mens drengene får flere bund karakterer end pigerne. Gennemsnitskarakteren ved den skriftlige prøve blev 3, 12 iflg. 7 trins skalaen, hvilket svarer til mel lem D og E iflg. GGS skalaen. Det fremgår i øvrigt, at der kun er indberettet prøvekarakter for 225 elever af de 259 anmeldte ele ver. Denne forskel kan skyldes sygdom, flytning, udeblivelse eller andet. GGS Antal Karakter i % A 0 0 % B 10 4 % C % D % E % Fx % F 4 2 % I alt % Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik Karakterfordeling skriftlig prøve Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 6

8 Den mundtlige prøve Den mundtlige prøve består af en forberedelse samt en fremlæggelse. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller som gruppe på højst 3 elever. Til prøven trækker eleverne et af læreren udarbejdet prøveoplæg. Prøveoplæggene har udgangspunkt i den daglige undervisning og fagets læringsmål for ældstetrinnet og skal omfatte fagets 5 kategorier. Tekstopgivelser Før prøven sender skolen tekstopgivelser til Inerisaavik og censor. Tekstopgivelserne er udtryk for, hvilke emner der er arbejdet med i den daglige undervisning og danner grundlag for udarbejdelse af prøveoplæg. Læreren skal sikre, at alle fagets kategorier og læringsmålene for ældstetrinnet er repræsenteret i tekstopgivelserne, som skal omfatte et alsidigt udvalg af tekster på normalsider. Her ud over kan tekstopgivelser omfatte andre udtryksformer, fx genstande, film, billeder, musik. Eleverne skal i vidt omfang være medbestemmende ved udvælgelsen af opgivelserne. Der har været skoler, som har udarbejdet gode og alsidige tekstopgivelser, men mange af tekstopgivelserne afspejler stadig, at faget er forholdsvis nyt. Flere steder har tekstopgivelserne ikke dækket de 5 kategorier, ligesom emner og tekster ikke altid har levet op til læringsmålene for ældstetrinnet. Generelt ser det ud til, at en del skoler har haft problemer med udvælgelse af stof til tekstopgivelserne. Ligeledes har der generelt været en skæv fordeling af tekstopgivelser på de forskellige kategorier inden for faget. Mange steder er tekster fra serien Livets milepæle af Anita Ganeri dominerende i tekstopgivelserne. Disse bøger er beregnet til brug fra 4. kl. og fokuserer på beskrivelse af ritualer i forskellige religioner, og kan ikke siges at være dækkende for den viden om andre religioner, som eleverne forventes at have ved afslutningen af ældstetrinnet. Ligeledes opgives der mange steder fakta sider fra internettet om forskellige religioner; altså tekster med karakter af fakta noter. At undervisningen mange steder er baseret på disse bøger og tekster, kan måske være årsag til, at alt for mange elever ikke formår at hæve sig fra det beskrivende til det analyserende og refleksive niveau, som de bliver vurderet på til prøverne i faget. Der har været alt for mange formelle fejl, især manglende eller uklare kilder og for få eller for mange normalsider. Mange steder opgives tekster ikke i normalsider, men i bogsider. Mange tekstopgivelser er modtaget længe efter tidsfristens udløb. Der har skullet laves mange rettelser, og de rettede tekstopgivelser er ofte modtaget meget sent, hvilket stiller både censor og elever i en svær situation. Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 7

9 Prøveoplæg Prøveoplæggene afspejlede tekstopgivelsernes blandede kvalitet. Nogle skoler havde udarbejdet gode prøveoplæg, som relaterede til tekstopgivelserne og den daglige undervisning, samtidig med at teksterne var overskuelige, blev understøttet af billedmateriale og gav gode muligheder for eleverne til at komme ind på mange af fagets områder og tage selvstædig stilling. Hermed gav oplægget et godt udgangspunkt for en dialog mellem elev, lærer og censor. Andre skoler har haft endog store problemer med udarbejdelsen af prøveoplæg; teksterne dækker ikke områderne indenfor faget, der er manglende sammenhæng med tekstopgivelserne, der er for få eller mange delspørgsmål, eller oplægget er begrænset med lukkede spørgsmål eller overhøringsspørgsmål, der gør det svært for eleven at vise sin faglige kunnen. En del steder har der været problemer med at have prøveoplæg af god kvalitet på både grønlandsk og dansk, således at eleverne stilles lige uanset deres første sprog. Dette kan være årsag til, at censorerne i mange tilfælde har modtaget prøveoplæg alt for sent. Prøveforløbet Både gruppeprøver og individuelle prøver blev benyttet. Grupper med 2 elever virkede fint. Under prøven fremlægger eleven sit forberedte stof, hvorefter prøven fortsætter som en dialog mellem elev og lærer og censor, idet læreren leder dialogen på elevens præmisser. Alt for mange elever virkede dårligt forberedte til prøven. Mange så ud til ikke at udnytte forberedelsestiden optimalt, idet næsten ingen medbragte egne noter til forberedelsen, og notater fra forberedelsen var ofte meget lidt brugbare mange gange et par sætninger skrevet helt ud som en skriftlig besvarelse af prøveoplægget, ligesom kun få elever var i stand til selvstændigt at fremlægge, men i stedet så ud til at afvente spørgsmål fra lærer eller censor. En del elever gav indtryk af, at de ikke vidste, hvad der forventedes af dem til prøven. Andre elever derimod forstod at udnytte forberedelsestiden, anvende deres noter fra undervisningen, tage gode notater og lave en disposition for deres fremlæggelse, hvorefter prøveforløbet fik karakter af en dialog mellem elever og lærer (og til dels censor), og eleverne oftest gik derfra med høje prøvekarakterer. De steder, hvor læreren havde forberedt sig grundigt og dermed var i stand til at stille åbne spørgsmål, der gav eleven lejlighed til refleksion eller at komme med nye vinkler på stoffet, var prøveforløbet en positiv oplevelse for alle parter. Votering Efter fremlæggelsen voterer lærer og censor efter følgende kriterier: Eleven kan gøre rede for prøveoplægget Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 8

10 Eleven kan perspektiveree indholdet i forhold til kendt stof ogg egen hverdag Eleven kan anvende faglige begreberr Eleven kan vurdere, analysere og anvende kilder Eleven kan fremlægge og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet Prøveresultater Ved årets mundtlige prøver blev der givet karakterer fra A til F. Den hyppigste karakter er C, og knap 1/3 aff eleverne opnår karaktererne A og B, hvilket må siges at være et tilfredsstillende resultat og en del bedre end resultaterne fraa den skriftlige prøve. Karaktererne dækker dog over meget store forskelle både mellem eleverne e i enn klasse, mellem klas mel ser på den enkelte skole og mellem skolerne. Således er der i de fleste klasser givet karakterer lem A/B og Fx, og der er klasser, hvor den hyppigste karakter er A, mens m en anden klasse, har Fx som den hyppigste karakter. GGS Antal Karakter i % A % B % C % D % E % Fx % F 5 3 % Gennemsnitskarakteren ved den mundtlige prøve blev 5,83 iflg. 7 trins skalaen, hvilket svarer til mel lem C og D iflg. GGS skalaen. Kilde: Karakterdatabasen, Inerisaavik I alt % Karakterfordeling for årets mundtligee prøve. Undervisningen Faget har traditionelt været et fortælle læse snakke fag, hvor det skriftlige har spillet en lille eller in med gen rolle. Med indførelsen af en skriftlig prøve i faget er der blevett behov for også at arbejde denne dimension i undervisningen. Dvs. at eleverne i den daglige undervisningu g skal gøres fortrolige f med at uddrage oplysninger fra billeder og tekster og på baggrund heraf skriftligt formulere tanker, holdninger og argumenter. At formulere sig skriftligt kan samtidig være en støtte til at gøre sig egne Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 9

11 tanker og holdninger klare og bevidste. Til dette formål kan mange former for tekster og billeder fra lærebøger, aviser mm. bruges, men også tidligere udsendte prøver i faget vil være egnede, idet eleverne her også stifter bekendtskab med formen og opbygningen af prøven. For at træne denne skriftlighed vil det være nærliggende at arbejde tværfagligt med modersmålsundervisningen, ligesom man med fordel kan have fokus på elevernes brug af portfolio og logbog, hvor eleverne også øves i at formulere deres tanker på skrift. En forudsætning for at beskæftige sig med denne skriftlige dimension af faget er imidlertid, at eleverne fra den daglige undervisning er fortrolige med ikke bare at gå ind i tekster og bruge billeder, men også selvfølgeligt reflekterer, forholder sig til, fremkommer med egne holdninger og er i stand til at argumentere sagligt samt ikke mindst er fortrolige med etiske diskussioner. Igen er det af stor vigtighed, at lærerne i faget samarbejder med klassens øvrige lærere både omkring færdigheder som analyse af tekst og billeder, refleksion og argumentation, men også omkring emner som fx mobning, jødeforfølgelser, menneskerettigheder for nu at nævne nogle få. Et sådant samarbejde på tværs af fagene vil ikke blot være til gavn for undervisningen i religion og filosofi, men faget vil også kunne bidrage til at give dybde til diskussioner af fx litteratur, historiske begivenheder og samfundsforhold. Ligesom den etiske diskussion er et omdrejningspunkt for faget, er det også vigtigt at eleverne i den daglige undervisning er fortrolige med at sammenligne forskellige religioner, fx deres ritualer, tekster og traditioner, og se på forskelle og ligheder imellem dem samt på basis heraf drage nogle mere overordnede konklusioner. Dvs. eleverne skal kunne bruge faktuel viden om religioner og livsanskuelser som grundlag for forklaringer på forskellige forhold og holdninger, og dette er noget, der skal arbejdes løbende med i undervisningen. Undervisningen skal også fokusere på at udvikle elevernes fagsprog, så de er fortrolige med at anvende fagets terminologi. Herved undgås også, at eleverne misforstår spørgsmål og tekster, som det skete for mange af årets afgangselever, for hvem begreber som symbol og syndebuk tilsyneladende var ukendte. Udover disse religionsfaglige områder viser årets prøver helt tydeligt, at der er et behov for at lærerne på tværs af fagene arbejder sammen om at lære eleverne helt basale ting som at: Læse, forstå og følge en instruktion Forholde sig analytisk til tekster og illustrationer Tage og anvende notater Udtrykke sig skriftligt i en læsbar skrift Disponere en fremlæggelse Læs mere om Opnåede karakterer i de forskellige discipliner for samtlige prøveafholdende skoler Folkeskolen, Efterskoler, Piareersarfik og FA er lagt ud på internettet. Her kan skolerne, lærerne og andre interesserede trække forskellige data ud, som de kan have brug for. eller: Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 10

12 Ved de afsluttende prøver anvendes GGS skalaen og gennemsnit udregnes ved hjælp af 7 trinsskala. rskala_dk.pdf Vejledninger til de skriftlige og mundtlige prøver i de enkelte fag kan findes på: Evalueringsrapporter fra tidligere år kan hentes fra: Opgavesæt, rettevejledninger og facitlister fra tidligere år er lagt i fagenes respektive konferencemapper på ATTAT, Evalueringsrapport Religion og filosofi 2011, side 11