Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel

Relaterede dokumenter
Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Sæt den rigtige pris ved handel med grovfoder

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Vedledning i brugen af regnearksmodel til beregning af betaling for forpagtning

Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sådan benchmarker vi!

Økonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent

DB II Check MARK v/økologikonsulent Per Jensen

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Potentialet for økologisk planteavl

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Økonomi ved grovfoderlagre

Tabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Generelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Den økonomisk robuste kvægbedrift

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Prisen på halm til kraftvarme?

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

LMO Søften, Ove Lund, Planter & Miljø SEGES RISIKO OG FØLSOMHED

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Temadag på Assendrup. Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover. v/ Peter Hvid Laursen

Tips og tricks til produktionsøkonomiske problemstillinger v. Søren (20 min) Tommelfingerregler: Krav til udbytte Maskinomkostninger Logistik

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Vejledning til beregningsskema

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Risiko-regneark Planteproduktion

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

DRIFTSANALYSER 2018/2019 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2017/2018 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2016/2017 FORELØBIGE RESULTATER

Grovfoderskolen så meget giver det

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Transport og logistikanalyse

10. Resultatopgørelse

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Klar til kologiske Sukkerroer 2019?

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Det økonomiske øko-sædskifte

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

GÅRDEJER LARS LANDMAND AGRO FOOD PARK AARHUS N

ANALYSER MED FMS - ET PLANLÆGNINGSVÆRKTØJ TIL STALD OG MARK

Risiko-regneark Planteproduktionen

Finansiel robusthed tørkens effekter og et virksomhedsøkonomisk perspektiv. Chefkonsulent Torben Wiborg

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Dækningsbidrag for udvalgte afgrøder

Foderplanlægning Kvæg (konventionel/økologisk) Moduler i FMS

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Planteavlen 2019 del I

ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Majs 2016 Veni, vidi, vici Julius Cæcar ca. 50 f.kr. Viden, værdi og samspil

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ KORN

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Rådgivning hvor 1+1 =3. Poul Henningsen, Lyngsø Søndergaard Torben S. Frandsen, Agri Nord

Tilpasningsmuligheder i en dynamisk verden

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Optimér den økologiske foderforsyning

Afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Økonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019

Aftale om handel med foder

Kursus (stokastisk simulering) Øvelsesmanual

Transkript:

Bilag 1 Vurdering af handelspris grovfoder. Principper og eksempel Ved handel med grovfoder mellem landmænd eller maskinstation til landmænd bør aftales priser, kvalitetskrav mv. inden selve aftalen tiltrædes af parterne. Prisen vil naturligt afhænge af hvad parterne bliver enige om, og bør medføre at det er en god forretning for alle parter. I dette bilag er beskrevet de principper man som køber eller sælger kan anvende til vurdering af om aftalen rent økonomisk er rimelig. Køber kan betale op til hvad han alternativt kan producere grovfoderet til på egne eller tilforpagtede arealer eller alternativt kan købe suppleringsfoder til. Sælger bør have en indtjening ved produktion af/salg af grovfoder som er mindst på niveau for hvad han alternativt kunne tjene ved en traditionel salgsafgrøde. Hvis det er aftalt at sælger leverer i købers silo, inkl. Indlægning og sammenkørsel kan optimeringsprisen anvendes direkte ud fra følgende kalkulation: Omkostninger ved at dyrke grovfoderet Tillagt den indtjening, der alternativt kunne være opnået på arealet Ved alle andre aftaler, skal korrigeres for de maskinopgaver mv. som køber udfører. Omkostninger til at dyrke grovfoderet beregnes som summen af stykomkostninger (udsæd, gødning mv.) tillagt de arbejds- og maskinomkostninger, der er til jordbearbejdning, såning, høst mv. som afholdes af sælger. Dette tillægges den indtjening der alternativt kunne have været opnået ved korndyrkning. Dette vil typisk være DB II (dækningsbidrag I minus arbejds- og maskinomkostninger) ved vårbyg (andre afgrøders DB II kan anvendes hvis alternativet f.eks. er vinterhvede). I tabel 2 er vist budgetkalkulen for majs til helsæd dyrket på JB 5-6 med husdyrgødning mv. for høståret 2017. Det bemærkes at der i kalkulen indgår omkostninger til plastic, denne omkostning afholdes som oftest af køber, hvorfor den værdi bør tages ud af beregningen. I tabel 3 er vist kalkule for vårbyg under tilsvarende forhold for JB mv. Beregningen af optimeringsprisen er vist i tabel 1.

Tabel 1. Beregning af optimeringsprisen for majs til helsæd Omkostning Kr. pr. ha Stykomkostninger ved majs jfr. kalkule 2.962 Fradrag for plastik der afholdes af køber -370 Maskin- og arbejdsomkostninger 5.007 Samlede omkostninger majs 7.599 DB II for vårbyg 1.986 I alt omkostninger 9.585 Forventet udbytte (opfordret/solgt nettoudbytte) Pris pr FEN 11.000 FEN pr. ha 87,1 øre pr. FEN Der bør altid anvendes det opmålte udbytte det der i kalkulerne kaldes Opfodret/solgt udbytte som er det der netto vil være i silo/markstak til opfodring. Det betyder, at hvis opgørelsesmetoden er baseret på vejet mængde (herunder flowmåling), bør der ske en reduktion på cirka 5 pct. af den leverede mængde. Se KvægInfo 2501og KvægInfo 2352. Hvis man anvender det, der i udkast til aftale kaldes Aftalt regulering for prisændringer hvor man regulerer prisen som følge af ændringer i kornprisen (kapitelstaksten) vil det være nærliggende at regulere i forhold til indtjeningen i alternativafgrøden i dette eksempel vårbyg. Der kunne eventuelt være aftalt at regulere efter kapitelstaksten for vårbyg Vestjylland. Hvis denne som grundlag for aconto var på 105 kr. pr. hkg. og kapitelstaksten bliver på 110 kr. pr. hkg. og der er handlet 100.000 FEN, samt aftalt en pris på 87,1 øre pr. FEN bliver regnestykket som følger: Aconto betales i juni og november: 100.000 FEN á 87,1 øre med halvdelen hver gang, dvs. 43.750 kr. i juni og 43.750 kr. i december. Da normudbyttet for byg er på 6.800 kg pr. ha og prisen er ændret fra 105 til 110 kr. pr. hkg. vil udbyttet fra vårbyg stiger med 5 * 68 = 340 kr. pr. ha. DB II for vårbyg bliver derfor på 1.986 + 340 = 2.326 kr. og prisen pr. FEN bliver på (7.599 + 2.326)/11.000 = 90,2 øre pr. FEN. Reguleringen for prisændringer bliver derfor på 100.000 * (90,2 87,1) = 3.100 kr. som køber skal betale. Beregningen skal vise konsekvenserne pr. ændret kr. pr. hkg. for den aftale kapitelstakst. I ovenstående eksempel kan korrektion i prisen i øre pr. FEN beregnes som: 68 hkkkk haa 1 kkkk. hkkkk 11.000 FFFFFF haa = 68 kkkk. haa 68 kkkk. 6.800 ørrrr = = = 0,62 ørrrr FFEEEE 11.000 FFFFFF haa 11.000 FFFFFF 11.000 FFFFFF Afregningen efter denne model fremfor en fast pris vil især være relevant ved flerårige kontrakter og ved store prisudsving. Der kan naturligvis aftales alle kombinationer af prisregulering, afholdelse af omkostninger fra købers og eller sælgers side. Hvis køber f.eks. selv afholder omkostningerne til høst, hjemkørsel og indlægning skal omkostningerne til majsdyrkningen reduceres med 1.777 kr. pr. ha den samlede pris bliver derfor ikke 87,1 øre pr. FEN men 7.599 1.777 + 1.986 = 7.808 kr. eller 71 øre pr FEN. 2 / 5

På samme måde bør korrigeres hvis f.eks. sælger leverer i silo, men køber selv står for afdækning. I ovenstående beregningseksempel er alle tal baseret på værdierne fra budgetkalkulen for JB 5-6 med anvendelse af husdyrgødning. I det konkrete tilfælde kan der være en interesse for at tilpasse priser på enkelthandlinger eller ændre i de maskinhandlinger der er medtaget i beregningen. Det samme gælder det forventede udbytte som er en særdeles afgørende faktor i beregningen. 3 / 5

Tabel 2. Kalkule for Majs til helsæd 2017 4 / 5

Tabel 3. Kalkule for vårbyg 2017 5 / 5