Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Relaterede dokumenter
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen

Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014

Oversigt over projektet

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Naturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde Nationalmuseet.

Partnerskabsprojekt for Sorø Kodriverlaug:

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

Efterbehandling og natur i råstofgrave

AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Naturplejeforeninger for alle

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Plejeplan for Bagholt Mose

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Gryde Å naturareal med engblomme

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Støttemuligheder i Natura 2000 områder i 2011 Status og videre proces

Natura 2000 handleplaner

Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den maj

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Aage V: Jensen Naturfond ansøger om dispensation til opførelse af

R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET

Borgermøde 29. oktober Plejeplan for Storebjergfredningen

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Frivillige Græsserlaug i Naturpleje

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

Smag på landskabet i Holstebro Kommune Naturhandleplan for Storå naturareal med purpur-gøgeurt

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Biodiversitet i Gladsaxe

Tilskud til naturplejeprojekter

Teknik og Miljø Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET

Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning


Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Smag på landskabet i Randers Kommune Naturhandleplan for Kastbjerg Ådal hegn A

Formålet med efteruddannelsen er, at kvalificere deltagerne så de kan:

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

Høringsfrist 9. dec december Vedr. Høringsudtalelse til Udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Sundsøre naturareal med artsrig hedemose

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Med dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej Jægerspris

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Plejeplan for Lille Norge syd

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Sort udklip og Hvidt udklip angiver, hvor stor en del af skyggeog lys-områderne der skal klippes til de nye skygge- og lys-områder.

Forsvaret. naturforvalter -

Idéoplæg til Nationalparkplan

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Naturen i landbruget. Naturen i landbruget

Vejledning til at lave almindelige bordkort i Draw Side 1

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Partnerskabsprojekt i Lilleådalen:

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X

Transkript:

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde Disposition Hvorfor naturpleje? Plejeplaner Opfølgning af plejeplaner www.natlan.dk 2

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Vi mangler vilde græssere med fri adgang over alt! Urokse. 3

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Vi mangler vilde græssere med fri adgang over alt! Bæver. 4

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Vi mangler ild! 5

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Vi mangler fysisk dynamik! 6

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Vi mangler rigeligt og rent grundvand i landskabet! 7

Hvorfor naturpleje? Vild natur? Antal arter Vore planter er tilpasset et næringsfattigt miljø! 140 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 x EN Sø, lobelie Højmose Kær, ekstremfattig Hede, tør Kær, paludella Klit, grå Overdrev Nåleskov Klit, grøn Kær, ekstremrig Kær, overgangsfattig Klit, hvid Løvskov, mor Kær, overgangsrig Sø, nat. næringsrig Væld Vandløb Løvskov, muld Løvskov, fugtig Rørsump sum Sø, lobelie Højmose Kær, ekstremfattig Hede, tør Kær, paludella Klit, grå Overdrev Nåleskov Klit, grøn EN=3 EN=3 og 9 8

Plejeplaner Hoved formål med plejen: Botanik Fugle Padder eks. artsrige og blomstrende rigkær samfund eks. ynglende engfugle som vibe eks. ynglende klokkefrø Arterne har forskellig behov og krav til plejen: Engfugle: Åbne vidder, bare flader, lav (triviel) vegetation forår og blåt bånd Padder: Rent vand hul uden fisk, ingen skygge, relativ lav (triviel) kantvegetation Rigkær arter: Lav biomasse og lav produktivitet. Trykvand. Plejeindgreb: Plejen er ikke bare at sætte et el-hegn op og lukke dyr ind. Slæt er ikke bare slæt. Tidspunktet er også afgørende. Plejen bliver desto sværere, jo længere tid arealet har været uden pleje. Genopretningsplejen skal faseopdeles. Reducere noget. Fremme noget. 9

Plejeplaner Hoved formål med plejen: Botanik Fugle Padder eks. artsrige og blomstrende rigkær samfund eks. ynglende engfugle som vibe eks. ynglende klokkefrø Arterne har forskellig behov og krav til plejen: Engfugle: Åbne vidder, bare flader, lav (triviel) vegetation forår og blåt bånd Padder: Rent vand hul uden fisk, ingen skygge, relativ lav (triviel) kantvegetation Rigkær arter: Lav biomasse og lav produktivitet. Trykvand. Plejeindgreb: Plejen er ikke bare at sætte et el-hegn op og lukke dyr ind. Slæt er ikke bare slæt. Tidspunktet er også afgørende. Plejen bliver desto sværere, jo længere tid arealet har været uden pleje. Genopretningsplejen skal faseopdeles. Reducere noget. Fremme noget. Undgå motorsav Lad dyrene arbejde. 10

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Hvor er den gode lysåbne natur, som primært skal tilgodeses? 1.Tidligere registreringer 2. Område gennemgang 11

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Hvor er den gode lysåbne natur, som primært skal tilgodeses? 1.Tidligere registreringer 2. Område gennemgang 3. Terræn og bagland 12

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Praktiske overvejelser og indflydelse på naturplejen: Hvilke dyr kan trives på området? Antal folde i relation til dyreflokke og foldskifte (parasitter, græsningspauser/blomstring) Sikring af hele områdets pleje: Vandforsyning, overgange, grøftning mv. 13

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Praktiske overvejelser og indflydelse på naturplejen: Hvilke dyr kan trives på området? Antal folde i relation til dyreflokke og foldskifte (parasitter, græsningspauser) Sikring af hele områdets pleje: Vandforsyning, overgange, grøftning mv. Fangfolde. Hvor og adgangsveje? Vinterfolde. Hvor bedst uden skade på naturen? Vinterfold Manglende passage Velegnet som vinterfold 14

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Praktiske overvejelser og indflydelse på naturplejen: Hvilke dyr kan trives på området? Antal folde i relation til dyreflokke og foldskifte (parasitter, græsningspauser) Sikring af hele områdets pleje: Vandforsyning, overgange, grøftning mv. Fangfolde. Hvor og adgangsveje? Vinterfolde. Hvor bedst uden skade på naturen? Placering af kalveskjul? Placering af indfangningsfoder? mv. 15

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Praktiske overvejelser og indflydelse på naturplejen: Hvilke dyr kan trives på området? Antal folde i relation til dyreflokke og foldskifte (parasitter, græsningspauser) Sikring af hele områdets pleje: Vandforsyning, overgange, grøftning mv. Fangfolde. Hvor og adgangsveje? Vinterfolde. Hvor bedst uden skade på naturen? Placering af kalveskjul? Placering af indfangningsfoder? mv. Jagthensyn (skjul) 16

Plejeplaner sikrer at overvejelser bliver gjort Praktiske overvejelser og indflydelse på naturplejen: Hvilke dyr kan trives på området? Antal folde i relation til dyreflokke og foldskifte (parasitter, græsningspauser) Sikring af hele områdets pleje: Vandforsyning og overgange Fangfolde. Hvor og adgangsveje? Vinterfolde. Hvor bedst uden skade på naturen? Placering af kalveskjul? Placering af indfangningsfoder? mv. Jagthensyn (skjul) Lodsejers involvering Foto: Heidi Buur Holbech 17

Opfølgning på plejeplanen Planen udarbejdes på grundlag af feltregistreringer: Inventering af flader => Samlet natur-potentiale Dokumentationscirkler (GPS) => Til opfølgning vedrørende + og - arter Fotos = > Til opfølgning Markvandring og justeringer ved sæsonens afslutning => øget kompetence hos plejer 18

DMU naturkvalitets skala (-1 - +7) Opfølgning på plejeplanen Planen udarbejdes på grundlag af feltregistreringer: Inventering af flader => Samlet natur-potentiale Dokumentationscirkler (GPS) => Til opfølgning vedrørende + og - arter Fotos = > Til opfølgning Markvandring og justeringer ved sæsonens afslutning => øget kompetence hos plejer Dyrenes naturplejeeffekt kan dokumenteres, bl.a. som naturkvalitet 3.5 Naturkvalitet i cirkler 2009 og 2011 3 2.5 2 1.5 1 2009 0.5 0-0.5-1 -1.5 Cirkel nummer 19 2011

Forhold 2011:2009 Opfølgning på plejeplanen Planen udarbejdes på grundlag af feltregistreringer: Inventering af flader => Samlet natur-potentiale Dokumentationscirkler (GPS) => Til opfølgning vedr. + og - arter Fotos = > Til opfølgning Markvandring og justeringer ved sæsonens afslutning => øget kompetence hos plejer Dyrenes naturplejeeffekt kan dokumenteres, bl.a. som naturkvalitet Leverurt - ændring fra 2009 til 2011 8 7 Antal planter per 78 m 2 6 5 4 3 2 1 0 Uden drift Afgræsses Afgræsses 20

Forhold 2011:2009 Opfølgning på plejeplanen Planen udarbejdes på grundlag af feltregistreringer: Inventering af flader => Samlet natur-potentiale Dokumentationscirkler (GPS) => Til opfølgning vedr. + og - arter Fotos = > Til opfølgning Markvandring og justeringer ved sæsonens afslutning => øget kompetence hos plejer Dyrenes naturplejeeffekt kan dokumenteres, bl.a. som naturkvalitet Hvor naturplejen lykkes og kan dokumenteres, kan kødet måske sælges med naturstempel Leverurt - ændring fra 2009 til 2011 8 7 Antal planter per 78 m 2 6 5 4 3 2 1 0 Uden drift Afgræsses Afgræsses 21