Enriched Environments i Neurorehabilitering

Relaterede dokumenter
Har du erfaringer med intensiv indsats?

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Grundlaget for Neuro-rehabilitering

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

Forskningsstrategi for Klinik for Højt Specialiseret Neurorehabilitering/Traumatisk Hjerneskade, med udefunktion på Hvidovre Hospital

Audiologi - Neurologi

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet Baggrund Master opgave Perspektivering

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

SE TEKST I NOTER. Mikkel Svindt Gammelgaard. Teknologisk Konsulent hos Teknologi i Praksis. Medarbejder i DokkX projektet i Aarhus Kommune

Armtræning - Nyt træningstilbud på CfH

Post-stroke fatigue udvikling, afprøvning og evaluering af et sundhedspædagogisk program mhp. at reducere og mestre træthed

Hypnose et lovende redskab i neurorehabilitering?

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015

Workshop 2. Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner

Hjernen som fundament for auditiv udvikling. Per Caye-Thomasen Rigshospitalet/Københavns Universitet

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Fra Hjerneskade til Social Engagement

Vægtaflastet træningsprojekt

DANSK APOPLEKSIREGISTER

Gør noget - få det godt Ældre som målgruppe

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

Afprøvning af Graded Repetetive Arm Supplementary Program (GRASP) på Center for Hjerneskade (CfH) et casestudie

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Hvorfor skulle fysisk aktivitet have effekter på hukommelse og indlæring?

Vægtaflastet træningsprojekt

Genoptræning og rehabilitering efter stroke. Grethe Andersen Professor dr. med. Aarhus Universitetshospital

Status -virker rehabilitering efter kræft

Vejen frem? Dansk selskab for Apopleksi Brædstrup Birgitte G. Jepsen

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Udvidelse af behandlingsvinduet

Teknologi i kognitiv intervention

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling

Danske erfaringer med hjemme-niv

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-Denmark

DSFR April 2016 Forskning Status. Bodil Bjørnshave Noe

HANDICAPPOLITIK

Center for Neurorehabilitering Næstved

Personer med erhvervet hjerne

ReBUS (Rehabilitation, Bath, User Satisfaction)


Hvad træning kan føre til

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Faglig ledelse og organisering

De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi

Bærekraftsanalyse i et helhedsperspektiv

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade i Region Hovedstaden

Mestring kontra resultatfokus

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Feedback Informed Treatment

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s s.

Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

Værdiskabende teknologi

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Ét barn én plan. ICF-CY i rehabilitering 10.november Caroline Verbeek proceskoordinator/projektleder

Fra Hjerneskade til Social Engagement

Genoptræningsplaner for mennesker med psykiske sygdomme

Ph.d. projekt Dansk Selskab for Neurorehabilitering, 17. marts 2016

TrP Akupunktur kursus

Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Knowledge translation within occupational therapy

Patienter der opereres med knæalloplastik. Aktivitet

Neurorehabilitering og Neuroplasticitet Odense 3. Marts 2010

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Rehabiliterende rammer

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Den involverende stuegang - Særlige udfordringer ved stroke-forløb

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Introduktion til Socialpsykiatrien. Center for Voksenstøtte og Rehabilitering

Sprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade

Abstraktbog årsmøde i DSFA

Temadag om skjulte handicap efter hjerneskade. Hjernesagen Mødecenter Odense D. 23. april 2015

NADA behandling OK-CENTRET ENGHAVEN AF: DENNIS SKAARUP MORTENSEN

Revalidering efter hjerneskade

Obligatorisk litteratur: Wæhrens, Winkel og Jørgensen: Neurologi og neurorehabilitering 2. Udgave Munksgaard 2013, kap. 20 og 21

Digitalt understøttede varme hænder flytter sundhed hos diabetikere og overvægtige. Af praktiserende læge Carl J. Brandt, Ph.D.

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering

KundeCenter Privat FRA KPI TIL FORMÅL

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Neuroplasticitet og Neurorehabilitering

Transkript:

Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten

Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering Pic: R. Owen Wahl

Laboratoriet Enriched Environment = variereret omgivelse med muligheder for - Udforskning -Fysisk aktivitet - Sensorisk stimulering -Socialt samvær Rotter genvinder bedre funktion efter hjerneskade i en Enriched Environment Ændringer på fysiologisk niveau: bl.a. flere dendritter, synaptogenese, øget forekomst af vækstfaktorer som BDNF ++ Hebb 1947, Rosenzweig et al. 1962, Nilson et al. 2007, Mehring & Jolkkonen 2015

Enriched Environments for rotter Pic: Satu Mering

Enriched Environments for mennesker

Enriched Environments for patienter?

Time is brain Tidsvindue af øget plasticitet Op til 3-6 måneder efter stroke Ændrede neurofysiologiske vilkår Nye neurale netværk kan tages i brug Flere synaptiske forbindelser, flere dendritter, øget BDNF... Mulighed for «real recovery» og ikke kun kompensatorisk forbedring Biernaskie et al. 2009, Zeiler & Krakauer 3013, Levin et al. 2009

Principles of experience-dependent neural plasticity: implications for rehabilitation after brain damage Kleim & Jones 2008 1.Use it or lose it 2.Use it and improve it 3.Specificity 4.Repetition matters 5.Intensity matters 6.Time matters 7.Salience matters 8.Age matters 9.Transference 10. Interference

Inactive and alone? Bernhardt et al. 2004 Patienter med apopleksi er i løbet af en terapeutisk dag - 60 % alene - 50 % i sengen - 28 % siddende - Kun 13 % aktiv Skarin et al. 2013 - apopleksi Alene 53 % - 7 % af stående eller gående Hassett et al. 2018 - TBI - 48 % på egen stue 78 % ikke terapeutiske aktiviteter

Rammevilkårene Flere patienter Begrænsede ressourcer Omgivelserne er en for lidt brugt mulighed til at Øge træningsintensitet Øge velvære og reducere stress Forbedre funktion

Tidligere forskning An enriched environment increases activity in stroke patients undergoing rehabilitation in a mixed rehabilitation unit: a pilot non-randomized controlled trial Janssen et al. 2014 29 patienter med apopleksi. individuel og fælles enrichment. Større sandsynlighed for at være aktiv i en EE An enriched environmental programme during inpatient neuro-rehabilitation: a randomized controlled trial - Khan et al. 2016 103 neurologiske patienter, halvparten brugte en Activity arcade EE gruppen: mindre angst, bedre kognitiv function, mere uafhængig Embedding an enriched environment in an acute stroke unit increases activity in people with stroke: a controlled before after pilot study- Rosbergen et al. 2016 60 patienter i akut fase efter apopleksi

Barrierer for implementering af EE EE er det normale for rotter, laborbetingelser særlig stimulifattig Svært at standardisere Ukend hvad som er de aktive faktorer i en EE Hvilken dosis er nødvendig? Kontinuerlig maintainance skiftende stimuli, opretholde motivation bland patienter og personale McDonald et al. 2018: Is environmental enrichment ready for clinical application in human post-stroke rehabilitation?

Implementering af Enriched Environments Individuel enrichment fx self træningsmuligheder, hobby-aktiviteter, buddy teams Enrichment i fælles arealer fx muligheder for self træning, spil, PC baseret, apps, teknologi, træning med andre patienter, (Holdtræning) Uddannelse af sunhedspersonale patienten - pårørende Inddragelse af pårørende Motivation

Aktivitetsfremmende og hvileoptimerende Case studier med patienter med svær hjerneskade Hvordan kan patienter med stort hjælpebehov være mere aktiv? Mindst muligheder for selvtræning størst behov Individuel tilrettelæggelse teknologi pårørende.. Phd projekt (Simon Svanborg Kjeldsen) Hvileoptimerende tiltag for patienter med reduceret bevidsthed God hvile / søvn forudsetning for læring Hvordan kan omgivelserne bidrage til god restitution I hvileperioder?

Iris.Brunner@rm.dk