Armtræning - Nyt træningstilbud på CfH
|
|
- Elisabeth Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Armtræning - Nyt træningstilbud på CfH Afprøvning af Graded Repetetive Arm Supplementary Program (GRASP) på Center for Hjerneskade (CfH) et casestudie Anne-Kathrine Nøhr Larsen og Christian Dahl-Blumenberg. Fysioterapeuter på Center for Hjerneskade. Baggrund: Den hyppigst forekommende fysiske følgevirkning efter et slagtilfælde er halvsidig lammelse, hvor armen og benet har nedsat funktion (1). Lammelse af armen og efterfølgende bedring: Mange med en halvsidig lammelse oplever, at armens funktion forbedrer sig over tid. Bedringen kan skyldes, at de skadede hjerneceller kommer sig, eller ikkeskadede hjerneceller overtager de skadedes funktion (2). Hvis der sker en generhvervelse af arm- og håndfunktionen sker det hurtigt efter et slagtilfælde, og er størst de første tre måneder. Fire-seks måneder efter slagtilfældet er der stadig mulighed for bedring af den lammede arm/hånd, men langsommere og i mindre grad end tidligere. Efter seks måneder er det meget sjældent at den lammede arm/hånd bliver bedre af sig selv. Denne periode kaldes den kroniske fase. Bedringen af den lammede arm/hånd kan også forklares ved indlæring af nye strategier, der muliggør, at en handling kan udføres på trods af lammelsen. Dette kaldes kompensation (2) og kan også forekomme i den kroniske fase, men kræver mange repetitioner. Prioriteringer i træningen det store dilemma: Mange med en hjerneskade oplever, at lammelse af armen/hånden reducerer evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, hvilket kan mindske livskvaliteten (3). Derfor kan det være svært at forstå, at sundhedspersonalet under rehabiliteringsforløbet ofte 1 ud af 8
2 prioriterer træningstiden på andet end den lammede arm. Hvad siger forskningen? I Holland har man i højere grad end Danmark anvendt international forskning i rehabilitering efter slagtilfælde, hvorfor deres kliniske retningslinjer er af høj kvalitet. Hollands kliniske retningslinjer for rehabilitering efter et slagtilfælde (4) beskriver, at fingerfærdighederne forbedres mindre end evnen til at gå. Der står, at % af patienterne med følger efter et slagtilfælde genvinder evnen til at gå selvstændigt inden for de første 3 måneder efter hjerneskaden. Kun 40 % af de personer, der har en lammelse ved indlæggelsen, genvinder inden for 6 måneder efter skaden noget armfunktion, og kun ca. hver fjerde af disse 40 % genvinder fuld armfunktion. Med andre ord er det kun hver 10., der har en lammelse af armen ved indlæggelse, der genvinder fuld armfunktion. Studier viser, at manglende eller nedsat evne til at løfte armen til siden og strække håndleddet og fingrene 3 døgn efter hjerneskadens debut, giver en forringet prognose for opnåelse af funktionsforbedring af armen (5). Hvis disse bevægelser ikke kan lade sig gøre seks måneder efter hjerneskadens debut (den kroniske fase), er sandsynligheden for at opnå en funktionsforbedring meget lav - uafhængigt af hvor meget og hvor intenst der trænes. Armtræning eller ej?: Som sundhedsprofessionel kan man stå i et dilemma, hvor en borger i den kroniske fase efter en hjerneskade med meget nedsat arm-og håndfunktion ønsker at anvende sin træningstid på arm- og håndtræning og forventer at lammelsen mindskes eller forsvinder. Hvis borgerens ønske imødekommes, risikerer man at spilde træningstiden, da sandsynligheden for forbedring af armfunktionen i dette tilfælde er meget lav. Den tid, der bruges på træning af armen, vil tages fra den træningstid, der kunne være brugt på eksempelvis gangfunktionen eller konditionen, begge vigtige for at kunne udføre dagligdags aktiviteter og deltage i sociale aktiviteter. Desuden forebygger konditionstræning, at borgeren får lidelser relateret til fysisk inaktivitet 2 ud af 8
3 (slagtilfælde, sukkersyge, forhøjet blodtryk, knogleskørhed m.m.) (6). GRASP En model til løsning af dilemmaet? For at imødekomme ønsket om armtræning kan hjemmetræningsprogrammet GRASP anvendes som supplement til den fysioterapeutiske træning, så armen trænes intensivt, men med et minimalt forbrug af terapeuttimer. I vores pilotstudie har vi undersøgt afprøvningen af GRASP på Center for Hjerneskade. Metode: Deltagere: I GRASP-forsøget deltog tre personer: to personer, som var i den kroniske fase efter et slagtilfælde, og én person med en medfødt hjerneskade. For at medvirke i GRASPforsøget skulle deltagerne kunne løfte skulderen og strække håndleddet og fingrene i den lammede side. Derudover krævede forsøget vedholdenhed, kognitiv udholdenhed og evnen til at følge en træningsprotokol (7). Protokol: De tre deltagere skulle træne GRASP én time dagligt i syv uger. Programmet bestod af fem dele: Udstrækning, Styrkeøvelser for armen, Styrkeøvelser for hånden, Koordination og Håndfærdigheder (7). Træningen blev justeret ugentligt med en fysioterapeut, og træningsbarrierer, motivation og eventuelle negative følger blev noteret. Barrierer ved afprøvningen af GRASP blev belyst ved logbogsføring udført af de tilknyttede fysioterapeuter. Deltagernes tilfredshed og forventninger blev klarlagt ved forsøgsstart og -slut gennem semistrukturerede interviews. Armfunktionen blev målt før, under og efter forsøget med Fugl-Meyers undersøgelse af armmotorikken (FMA). En forbedring med fire point på FMA betegnes som den mindste klinisk relevante forbedring (8). Deltagermanualen blev oversat fra engelsk til dansk af en CfH-medarbejder. Resultater: Med få dages undtagelser formåede deltagerne at træne én time dagligt. Selvom den daglige træningstime 3 ud af 8
4 opnåedes, kunne de dog ikke nå at udføre alle GRASPøvelserne på en time, og de oplevede, at kvaliteten af de sidste øvelser blev forringet pga. fysisk og/eller mental træthed. Deltagernes oplevelse af GRASP-forløbet: Deltagerne beskrev, at det var krævende at deltage i forsøget. Trods dette var de tilfredse med selvtræningen og muligheden for at genvinde tabt funktion, og de oplevede alle en lille effekt af træningen ved hverdagsaktiviteter. Alle deltagere udtrykte, at de gerne ville have været præsenteret for GRASP tidligere i deres rehabiliteringsforløb. Fugl-Meyers undersøgelse af armmotorikken (FMA): Målt på FMA forbedrede deltagerne sig med 2-5 point (bilag 1) over syv uger. Kun én af udøverne forbedrede sin FMA-score med fem point og opnåede derved en klinisk relevant forbedring. Efter GRASP-forløbet: Deltagerne gav udtryk for, at de ville fortsætte selvtræningen efter forløbets ophør, men med en lavere dosis og intensitet. Tre måneder senere beskrev deltagerne, at de udførte få øvelser fra programmet ugentligt eller var ophørt med selvtræningen. De scorede dårligere på FMA ved den opfølgende test tre måneder senere sammenlignet med testen ved forsøgsafslutningen. Diskussion: Deltagernes oplevelse af GRASP-forløbet: For de tre deltagere var træningsmængden for uoverkommelig til at de kunne opretholde denne efter GRASP-forløbet ophørte. Derfor foreslog en deltager, at man kunne nøjes med at træne seks dage ugentligt, og øvelserne skulle prioriteres, så energien og koncentrationen er størst ved de opgaver, udøveren har sværest ved. Deltagerne i forsøget beskrev, at de var tilfredse med muligheden for at genvinde tabt armfunktion. De oplevede en lille effekt i hverdagsaktiviteter under og efter GRASP-forløbet, men følelsen af at give armen en chance var ligeså vigtig for dem. 4 ud af 8
5 Prioritering af træningstiden på CfH: Det opleves ofte på CfH, at borgere med nedsat sygdomsindsigt holder fast i, at armfunktionen bliver bedre, desto mere de træner, uanset hvad prognosen for forbedring er. Dette skaber et dilemma, idet vi på den ene side vil imødekomme borgerens ønsker og samtidig vil lave en realistisk målsætning med borgeren. En realistisk målsætning er essentiel for, at borger og fysioterapeut målretter træningen mod funktioner, hvor der er sandsynlighed for forbedring. Kliniske undersøgelser af arm- og håndfunktion sammenholdt med, hvornår slagtilfældet indtraf, kan bruges til at vurdere, hvad sandsynligheden er for forbedring af armfunktionen. Herudfra kan fysioterapeuten og borgeren vurdere, i hvilket omfang træningstiden bør anvendes til armtræning eller eksempelvis gangfunktionen og konditionstræning. GRASP på CfH- et supplement til den fysioterapeutiske træning: Borgere, der henvises til CfH, er typisk i den kroniske fase efter deres erhvervede hjerneskade. Ved at bruge GRASP som supplement til den fysiske træning muliggøres intensiv træning af armen, uden at borgeren behøver gå glip af træning af eksempelvis gangfunktionen, hvor sandsynligheden for forbedring er bedre end for armen. Selvom en GRASP-udøver ikke opnår funktionsmæssige forbedringer, kan GRASP muligvis øge indsigten i sandsynligheden for forbedring af armens funktion. Man kan forestille sig, at hvis udøveren følger træningsprotokollen uden at forbedre sig målt på kliniske tests eller funktioner, kan det igangsætte en erkendelsesproces hos vedkommende. På den måde kan GRASP muligvis hjælpe udøveren med at indse, at armen ikke bliver som før hjerneskaden indtraf, hvorefter vedkommende kan prioritere sin tid mere hensigtsmæssigt. Det kan også ske, at udøveren fortsat ønsker træning, fordi vedkommende oplever forbedringer, der ikke kan måles på kliniske tests, eller træning af armen i sig selv giver udøveren glæde. Anden træning/behandling for armen på CfH: En borger med en hjerneskade, der ikke lever op til GRASP-inklusionskriterierne, kan anvende 5 ud af 8
6 delelementer af GRASP, så vedkommende træner de GRASP-øvelser, der er fysisk mulige. Hvis borgerens armfunktion er så lav, at ingen af GRASP-øvelserne kan udføres, vil det primære fokus i armtræningen på CfH være bevægelighedstræning samt forebyggelse af væskeophobninger og smerter i armen. Konklusion: GRASP kan være et relevant supplement til fysioterapeutisk træning af armfunktion efter et slagtilfælde. Med GRASP kan ønsket om armtræning imødekommes og muligvis resultere i en forbedring af armfunktionen. For de udøvere, der ikke oplever en funktionsforbedring, er det muligt, at GRASP kan anvendes som et pædagogisk redskab til at opnå indsigt i sandsynligheden for forbedring af armfunktionen. Ud fra casestudiet på CfH erfarede vi, at man muligvis kan forbedre sandsynligheden for at GRASP-udøverene fortsætter selvtræningen efter et GRASP-forløb ved at nedsætte træningsdosis og prioritere øvelserne, så energien og koncentrationen bruges ved de opgaver, udøveren har sværest ved. 6 ud af 8
7 Litteraturliste 1. Eva E. Wæhrens, Annette Winkel & Henrik S. Jørgensen (2015): Neurologi og neurorehabilitering, s Udgave, 2. Oplag. København: Munksgaard. 2. Julie Bernhardt, Kathryn S Hayward, Gert Kwakkel, Nick S Ward, Steven LWolf, Karen Borschmann, John W Krakauer, Lara A Boyd, S Thomas Carmichael, Dale Corbett & Steven C Cramer (2017). Agreed definitions and a shared vision for new standards in stroke recovery research: The Stroke Recovery and Rehabilitation Roundtable taskforce. International Journal of Stroke. 3. Jacqui H. Morris, Frederike van Wijck, Sara Joice & Marie Donaghy (2013) Predicting health related quality of life 6 months after stroke: the role of anxiety and upper limb dysfunction, Disability and Rehabilitation, 35:4, KNGF Clinical Practice Guideline for Physical Therapy in patients with stroke. Amersfoort: Royal Dutch Society for Physical Therapy (Koninklijk Nederlands Genootschap voor Fysiotherapie, KNGF), Kwah, Li Khim og Herbert, Robert D (2016): Prediction of Walking and Arm Recovery after Stroke: A Critical Review Brain Science. 6. Sundhedsstyrelsen (2018): Fysisk træning som behandling 31 lidelser og risikotilstande. Apoplexia cerebri. København. Sundhedsstyrelsen. 7. Jocelyn E. Harris, MSc; Janice J. Eng, PhD; William C. Miller, PhD; Andrew S. Dawson (2009): A Self-Administered Graded Repetitive Arm Supplementary Program (GRASP) Improves Arm Function During Inpatient Stroke Rehabilitation a Multi-Site Randomized Controlled Trial. Stroke. 2009; 40: ; American Heart Association 8. Camilla Biering Lundquist & Thomas Maribo (2017) The Fugl Meyer assessment of the upper extremity: reliability, responsiveness and validity of the Danish version, Disability and Rehabilitation, 39:9, , DOI: / Kontaktoplysninger: Anne-Kathrine Nøhr Larsen Fysioterapeut Center for Hjerneskade Amagerfælledvej 56A 2300 København S Tlf Mail: anne-katrine.larsen@cfh.ku.dk Christian Dahl-Blumenberg Fysioterapeut Center for Hjerneskade Amagerfælledvej 56A 2300 København S Tlf Mail: Christian.Dahl-Blumenberg@cfh.ku.dk 7 ud af 8
8 Bilag 1: Fugl-Meyer score ved GRASP-forløbet Fugl-Meyer Score ved indledende test Fugl-Meyer Score efter 3 ugers forløb Fugl-Meyer Score efter 7 ugers forløb Fugl-Meyer Score efter 3 måneder Deltager A 63/66 64/66 65/66 64/66 Deltager B 60/66 62/66 65/66 60/66 Deltager C 27/66 29/66 29/66 28/66 8 ud af 8
Afprøvning af Graded Repetetive Arm Supplementary Program (GRASP) på Center for Hjerneskade (CfH) et casestudie
Afprøvning af Graded Repetetive Arm Supplementary Program (GRASP) på Center for Hjerneskade (CfH) et casestudie Anne-Kathrine Nøhr Larsen og Christian Dahl-Blumenberg. Fysioterapeuter på Center for Hjerneskade.
Læs mereEnriched Environments i Neurorehabilitering
Enriched Environments i Neurorehabilitering Fra laboratoriet til patienten Enriched Environments Hvad er Enriched Environments (EE) Hvorfor er EE relevant for rehabiliteringen Tidligere forskning Implementering
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereNeurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt
Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereDialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015
Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Mitii koncept til individuel og superviseret hjemmetræning Mitii er næste generations sundhedsteknologi - funderet på forskning fra Helene Elsass Center
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereEN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED
EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereEn hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).
En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereSprogprogrammet. et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade
Sprogprogrammet et tilbud om sprogtræning på Center for Hjerneskade Hjerneskade og sproglige vanskeligheder En hjerneskade kan medføre vanskeligheder med at kommunikere. Sproget og det talemotoriske kan
Læs mereImplementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital
Implementering af systematisk testning med Motor Assessment Scale (MAS) af patienter med apopleksi i rehabiliteringsforløb på Glostrup Hospital Regions- og højtspecialiserede funktioner Østdanmark Neurorehabilitering
Læs mereGlasgow Outcome Scale (GOSE) GOSE. Glasgow Outcome Scale. Dansk manual. Hvidovre Oktober 2008
GOSE Glasgow Outcome Scale Dansk manual Hvidovre Oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat til fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut,
Læs mereBehandlingsprincipper og metoder
1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde
Læs mereKonditionstræning. Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning?
Konditionstræning Hvad er konditionstræning? Hvad er et normalt konditial? Officielle anbefalinger? Formål med konditionstræning? 1 Hvad er konditionstræning? (aerob trænining) Dynamisk arbejde med store
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi
Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne
Læs mereHOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik
HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloploastik Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereStyrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)
Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår
Læs mereVægtaflastet træningsprojekt
Vægtaflastet træningsprojekt Unge med erhvervet hjerneskade - sammen skaber vi udvikling Børnefysioterapeut Birgitte Sommer Ålborg 18/6-2015 Baggrund og min rolle.. Projekt for voksne med erhvervet hjerneskade
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereKlinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og
Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo
Læs mereVÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING
VÆRDIBASERET NEUROREHABILITERING Temadag om specialiseret rehabilitering den 02. September 2019 Iris Dam, Ledende neuropsykolog, specialist i neuropsykologi og i psykopatologi Definition Værdibaseret neurorehabilitering
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereMSB og Intelligent motion
DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk
Læs mereBehandling af lumbal spinalstenose
Behandling af lumbal spinalstenose Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereEvaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune
Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet
Læs mereInnowalk Pro. Modelfoto. Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen
Innowalk Pro Modelfoto Skrevet af: Gitte Weiglin Riisbjerg Jørgensen Fysioterapeut Geelsgårdskolen 1 Innowalk Pro Baggrund og formål: Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden, hvor der går
Læs mereKom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde
Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereUDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi
UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:
Læs mereVurdering af Barthel-100 (Shah-89)
Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereDemens og træning af opmærksomhedsfunktion
Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle
Læs mereHUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN
ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems
Læs mereCMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm
CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor
Læs mereVelkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering
Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering Hold- og aktivitetsoversigt August 2019 Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering. Herunder finder du en oversigt over vores holdtilbud
Læs mereErnærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger
Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereTilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger
Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring
Læs mereLIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen
LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen Emner i oplæg Hvor ser vi usynlige skader? eksempler Hvad
Læs mereBOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen
1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereErgoTrainer. genoptræningsforløb med vægtaflastning. -opnå mærkbare resultater
ErgoTrainer genoptræningsforløb med vægtaflastning -opnå mærkbare resultater Se video her Ved hjælp af vægtaflastning giver Ergo Trainer en unik mulighed for et individuelt tilpasset genoptræningsforløb,
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereEvidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der.
Evidens og omsætning til praksis hvilke typer træning findes der. Uddrag fra MTV-rapporten, 2011 Forskellige armtrænings modaliteter De forskellige skoler Robot assisteret terapi CIMT Selvtræningsprogram
Læs mereVelkommen til Rehab Syddjurs
Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering
Læs mereStyrketræning Talentcenter Vest
Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten
Læs mereTræningen kan foregå i hold eller individuelt og tildeles efter konkret individuel vurdering.
Deloitte 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov herfor tilbydes almen
Læs mereUdfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau
Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau Ved udviklingsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist, Hammel Neurocenter Plan Specialiseringsniveau
Læs mereProgram Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs merePrøv- det- selv øvelser. Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk
Prøv- det- selv øvelser Temadag om Lifestyle Redesign den 12. marts 2010 Professionshøjskolen Metropol Af Susanne Kragbæk 1) Livsstilsprocessen forståelse for aktiviteters potentiale og kraft A) Øvelse
Læs mereMSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER
MSPATIENT.DK PATIENTFORTÆLLINGER OM LIVET MED MULTIPEL SKLEROSE (MS) DET DU MÆRKER OG DET LÆGEN SER I en samling videoer på www.mspatient.dk fortæller patienter med MS om attakker, deres symptomer og funktionstab.
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER
DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første ergoterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,
Læs mereFysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv
Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe
Læs mereØvre dysfagi. opsporing, udredning og udvalgte indsatser. Pixi-udgave Øvre pi
Øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Pixi-udgave Øvre pi Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning
Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden
Læs mereLær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev
Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed
Læs mereDe pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi
, RN, Lektor, Master of Health Science (Nursing), VIA University College De pårørende og deres udfordringer - restitution i egen hjem efter apopleksi Nationale Neurokonference d. 23.-24. maj, 2018 VIA
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereKliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereBadminton verdens sundeste idræt
Badminton verdens sundeste idræt Få Fremtiden på banen 10.Juni 2017 Niels Christian Kaldau, MD. Afdelingslæge Artroskopisk Center Hvidovre Diplomlæge i Idrætsmedicin Når badminton ikke er sundt Er badminton
Læs mereEvidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang
Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang Mads Vendelbo Lind, forsker og underviser, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 26/09/2018
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx
1 of 5 Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi Godkendt i byrådet d. xxx 1 2 of 5 Formål. Formålet med den fysioterapeutiske indsats er at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale
Læs mereTræning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereFysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese
Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer
Læs mereKvalitetsstandard for forebyggende træning
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for forebyggende træning (Selvtræning) Serviceloven 79 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder forebyggende træning * til borgere, som er motiveret
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereKOL-REHABILITERING Korsika 2016
KOL-REHABILITERING Korsika 2016 Tid til død afhængig af graden af selvrapporteret fysisk aktivitet hos KOL-patienter (Østerbro undersøgelsen) Thorax 2006;61,771-8 Det største problem er åndenøden Åndenød
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereFysisk Form i Specialskolen
Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser
Læs mereINFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...
INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereFysioterapi til mennesker med skizofreni
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med skizofreni Fysioterapeuter har specifikke kompetencer til at udrede og behandle de mange og komplekse kropslige problemstillinger, som ses hos
Læs mereTræningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen
Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mere