Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Rammerne for studieretningsprojektet 1.1 I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, og med inddragelse af andre studieretningsfag og/eller fagene dansk A og historie A. Studieretningsprojektet udarbejdes i 3.g og har derfor et klart studieforberedende sigte i forhold til at forberede eleverne på de arbejdsformer, de vil møde på videregående uddannelser. Formålet med studieretningsprojektet er at give eleven lejlighed til selvstændigt og dybdegående at arbejde inden for et selvvalgt område i flere fag og at udvikle evnen til gennem skriftlig fremstilling at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en flerfaglig problemstilling. Studieretningsprojektet indgår med 50 timer i elevens uddannelsestid. Det understreger yderligere muligheden for faglig fordybelse, herunder muligheden for selvstændigt at kunne anvende viden, teori og metode fra de indgående fag. De fag, der kan indgå, er alene elevens studieretningsfag herunder også studieretningsfag, som eleven har afsluttet tidligere samt dansk A og/eller historie A. Obligatoriske fag på B- og C- niveau kan således ikke indgå, og valgfag på A-niveau kan kun indgå, hvis de er overbygninger på elevens studieretningsfag. Det er faget og ikke faget på et bestemt niveau, der indgår i studieretningsprojektet. For at belyse dette betragtes en elev, der går på studieretningen matematik A + fysik B + kemi B, og som har valgt fysik A som valgfag. Hvis denne elev vælger at skrive sit studieretningsprojekt i matematik og fysik, er det A-niveauets faglighed i både matematik og fysik, der indgår i studieretningsprojektet. Eleven skal kunne bruge al sin viden i faget og alle sine faglige kompetencer uafhængigt af, hvor i uddannelsen de er erhvervet. At studieretningsprojektet udarbejdes med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A-niveau, betyder, at eleven skal tage sit udgangspunkt i et af de studieretningsfag, som eleven i 3.g har på A-niveau enten inde i studieretningen eller som valgfag uden for studieretningen. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 1
Den elev, der er nævnt ovenfor, skal altså tage udgangspunkt i enten matematik eller fysik, dvs. eleven forelægger sine indledende overvejelser om projektet for sin matematiklærer eller sin fysiklærer. At tage udgangspunkt i et fag betyder derimod ikke, at dette fag nødvendigvis skal spille den dominerende rolle i det endelige projekt. Efterhånden, som eleven arbejder sig ind i problemstillingen, kan det vise sig, at elevens hovedinteresse i sagen koncentrerer sig om et af de andre fag, der kan indgå i projektet. Derfor skal eleven på et tidspunkt i processen beslutte sig for, jf. pkt. 1.2, hvilke(t) fag der skal være projektets hovedfag. Et hovedfag i et studieretningsprojekt er, jf. pkt. 2.3 og 2.4, et fag, hvor projektet på væsentlige punkter rækker ud over den sædvanlige undervisning i faget. Der kan være ét eller flere hovedfag i et studieretningsprojekt, men mindst ét af dem skal være et studieretningsfag på mindst B-niveau. Den elev, der er nævnt ovenfor, skal derfor vælge mindst ét af fagene matematik A, fysik A og kemi B som hovedfag i sit studieretningsprojekt evt. sammen med dansk A og/eller historie A. Desuden gælder, at det fag, hvor eleven har taget sit udgangspunkt, skal indgå i projektet men altså ikke nødvendigvis som hovedfag. Uanset, i hvilket fag de indledende overvejelser finder sted, er det vigtigt for det faglige samspil i projektet, at bestemmelsen af området giver mulighed for en faglig fordybelse i alle de indgående fag. 1.2 Den enkelte elev vælger inden for rammerne af 1.1 selv, i hvilke fag studieretningsprojektet udarbejdes. Eleverne vælger dernæst studieretningsprojektets område, jf. pkt. 2.2, samt hvilke(t) af studieretningsprojektets fag der skal være dets hovedfag, jf. pkt. 2.3. Skolen sikrer, at der sker en faglig orientering af alle elever, herunder at det oplyses, i hvilke fag eleverne ud fra deres studieretningsfag kan udarbejde projektet. På den måde sikres eleverne en reel valgmulighed blandt de aktuelle fag. Det er en god ide at lade lærerne i de relevante fag give den faglige orientering til eleverne, således at de får et kvalificeret grundlag for valg af fag, de ønsker at udarbejde projektet i, og således at de i øvrigt er bekendt med særlige forhold for fagene. Orienteringen af eleverne kan koordineres af holdets lærerteam. Også i forbindelse med undervisningen kan det være en god idé at gøre opmærksom på problemstillinger, som vil være velegnede til studieretningsprojekter. Eleverne skal specielt vejledes om, hvad valg af projektets hovedfag indebærer. Se nærmere herom under pkt. 2.3. I løbet af 1.g eller 2.g har eleven arbejdet med en opgave i dansk og/eller historie, ligesom der i 2.g i alle studieretninger er besvaret en opgave i 2-3 fag i studieretningen (jf. stx-bekendtgørelsens 134). Erfaringerne herfra vil alle kunne indgå i vejledningen om studieretningsprojektet. Især opga- Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 2
ven i studieretningsfagene kan betragtes som en generalprøve på studieretningsprojektet, og der kan allerede her stilles krav om formalia (noter, litteraturliste) og resume på engelsk, ligesom det kan tilstræbes, at opgaveformuleringen ligner den, der vil blive anvendt i studieretningsprojektet i 3.g. Ved evalueringen af opgaven i studieretningsfagene i 2.g kan lærerne med fordel give en mere fyldig tilbagemelding til den enkelte elev, således at eleven bliver opmærksom på svage og stærke sider i besvarelsen og anvisninger på forbedringer. 1.3 Udarbejdelsen af studieretningsprojektet skal ske i løbet af 2 sammenhængende uger (i alt 10 skoledage) i perioden fra 15. oktober til 1. marts. Skolen kan dog, hvis særlige forhold taler derfor, beslutte, at nogle af de første 5 dage kan placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste, sammenhængende del af perioden. I de dage, der er afsat til studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. Den nærmere placering af studieretningsprojektet i perioden fra 15. oktober til 1. marts vælges af skolen og bør være udmeldt i studieplanen senest ved skoleårets start. Dels vil nogle studieretningsprojekter forudsætte adgang til særlige faciliteter (laboratorier m.v.), dels vil nogle studieretningsprojekter skulle udarbejdes i samarbejde med eksterne partnere (fx videregående uddannelsessteder eller virksomheder), hvilket kræver en længere planlægningshorisont. I skolens planlægning bør det også indgå, at Undervisningsministeriets udmelding vedrørende den afsluttende prøve i almen studieforberedelse sker medio januar, og at eleverne skal aflevere deres synopsis til denne prøve senest 1.marts. Som udgangspunkt vil den tid, der afsættes til elevernes besvarelse af studieretningsprojektet, udgøre 2 sammenhængende uger (10 sammenhængende skoledage). Der kan dog være tilfælde, hvor det kan være hensigtsmæssigt at placere nogle af de første dage som enkeltstående dage eller som par af dage. Det kan fx dreje sig om projekter, der omfatter felt- eller laboratoriearbejde, og hvor plads i laboratorier eller aftaler med virksomheder begrunder det. I andre tilfælde kan det dreje sig om projekter, som forudsætter, at eleven selv foretager indsamling af datamateriale, fx spørgeskemaundersøgelser. Det er i sådanne situationer vigtigt at huske, at de pågældende dage udgør en del af de 2 uger, der er afsat til besvarelsen, og at opgaveformuleringen skal udleveres til eleven ved starten af de 2 uger. 2. Studieretningsprojektets område 2.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag en eller flere vejledere for den enkelte elev. Vejlederne medvirker i alle projektforløbets faser, indtil opgaveformuleringen, jf. pkt. 2.5, er udleveret. Derefter må vejlederne blot besvare konkrete, opgavetekniske spørgsmål og kun efter henvendelse fra eleverne. Hele fasen fra de første overvejelser om fag og område over indkredsning af problemstilling til den endelige opgaveformulering gennemføres i et samarbejde mellem vejlederne og eleven. Det normale vil være, at det er elevens lærere, der fungerer som vejledere, men der kan ofte forekomme situationer, hvor andre lærere har særlige kompetencer inden for det område, hvori eleven ønsker at udarbejde projektet. Under alle omstændigheder er det skolen, der udpeger vejleder(e). Eleven har altså ikke krav på at få en bestemt vejleder. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 3
Når der skal udpeges vejledere, kan det være nødvendigt at tage hensyn til, at det bliver muligt at sprede belastningen for særlig hårdt belastede lærere med et stort antal vejledningsopgaver. Hvis der er flere vejledere, formuleres og gennemføres en eksplicit fordeling af arbejdsopgaverne. Der kan være forskellige modeller for arbejdsdelingen fra skole til skole, men det afgørende er, at eleven og de involverede lærere er klar over arbejdsdelingen i forhold til godkendelse af område, vejledningstid mm. 2.2 Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område for studieretningsprojektet. Området skal inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. 2.3 Eleven skal senest 6 uger inden projektperiodens start skriftligt oplyse de valgte fag og område. Eleven meddeler samtidig, hvilket(t) af de indgående fag der er projektets hovedfag. Hvis der kun er ét hovedfag, skal det være et studieretningsfag på mindst B-niveau. Hvis der er flere hovedfag, skal mindst ét af dem være et studieretningsfag på mindst B-niveau. Selve vejledningsprocessen kan skitseres således: Lærerne i relevante fag giver en faglig orientering, således at eleverne har et kvalificeret grundlag for valg af fag, de ønsker at gennemføre projektet i, og at de bliver gjort bekendt med særlige forhold for det/de enkelte fag. Det er en god idé, at lærerne viser eksempler på opgaveformuleringer og besvarelser, så eleven kan danne sig et indtryk af den ønskede faglighed. Orienteringen kan koordineres af holdets lærerteam. I samråd med vejleder(ne) vælger eleven projektets område, som vejleder(ne) skal godkende. Samtidig vælger eleven projektets hovedfag. Her skal de implicerede være opmærksomme på, at opgaveformuleringen skal indeholde krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag., og (måske især) at der ikke er et tilsvarende krav vedrørende de andre fag, der indgår i projektet. Der gælder i stedet, at fag, der ikke er hovedfag, kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler og metoder, der ligger indenfor eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen i fag(ene). I den efterfølgende vejledningsfase indkredses emnet eller opgaveformuleringen nærmere. Det kan i den forbindelse anbefales, at eleven tidligt i vejledningsprocessen skriftligt gør rede for sit interessefelt, herunder giver forslag til centrale emner for projektet og præsenterer forslag til mulig litteratur. Vejleder(ne) udarbejder opgaveformuleringen under hensyntagen til de drøftelser, der har fundet sted under vejledningen, men dog således, at Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 4
Det er eleven, der vælger fag, og det er eleven, der har ansvaret for rettidig aflevering af meddelelse om valg af fag, herunder valg af hovedfag, og område. Det anbefales, at skolen udformer en blanket til angivelse af fag og område. På blanketten anføres elevens navn, studieretningsfag og valgfag. Endvidere anføres de valgte fag for projektet, herunder de(t) valgte hovedfag, fagenes niveauer samt det valgte område. Vejleder(ne) attesterer ved deres underskrifter på blanketten, at der er foregået drøftelser med eleven om projektets område, og at området er godkendt. I praksis vil valg af fag, herunder valg af hovedfag, og fastlæggelse af område for studieretningsprojektet oftest være tæt forbundne processer. Generelt gælder, at elevens ønske i vid udstrækning bør imødekommes. Men eleven har ikke krav på at skrive om hvad som helst. I de første faser af vejledningen kan der forekomme afgrænsningsproblemer, fx at området ikke falder inden for fagene eller er i udkanten heraf. Området må i disse tilfælde ændres, eller også må eleven vælge at skrive i en anden fagkombination. Det er vigtigt, at der tidligt i forløbet sker en grundig drøftelse, således at det sikres, at eleven ikke kommer til at bruge mange ressourcer på at udforske et område, som senere viser sig at være fagligt ufrugtbart. Vejleder(ne) sikrer, at der kan gennemføres et studieretningsprojekt, hvor eleven har mulighed for at demonstrere faglig fordybelse. Vejleder(ne) sikrer desuden at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Dette indebærer naturligvis ikke, at en elev ikke må arbejde videre med et område, som der også er arbejdet med skriftligt, men det betyder, at direkte genanvendelse ikke er tilladt. Området bør ikke afgrænses for snævert. Den efterfølgende vejledning tager netop sigte på at indsnævre området, således der kan formuleres en mere præcis opgaveformulering. Desuden kan et for snævert afgrænset område medvirke til, at eleven ikke får mulighed for i besvarelsen at argumentere for den endelige afgrænsning. 3. Opgaveformuleringen 2.4 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på den del af projektets hovedfag, der allerede er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i projektets hovedfag eller har forbindelse hermed. Fag, der ikke er hovedfag, kan indgå med kernestof, supplerende stof, eksempler og metoder, der ligger inden for eller i umiddelbar forlængelse af undervisningen i fag(ene). Flere elever fra samme studieretningshold må gerne vælge samme område. De skal dog have forskellige opgaveformuleringer. Hvordan dette forvaltes i praksis, må bero på et lokalt skøn i den konkrete situation, således det ikke bliver muligt for flere elever i fællesskab at udarbejde deres besvarelser. Modsat kan det forhold, at flere elever arbejder inden for det samme område, give anledning til faglig dialog og videndeling. I forbindelse med vejledningen kan der oprettes en elektronisk konference for studieretningsprojektet, således at eleverne og vejlederne i et fælles rum kan udveksle erfaringer. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 5
Især af hensyn til, at eleven skal have mulighed for at demonstrere selvstændighed ved udarbejdelse af besvarelsen, må opgaveformuleringen ikke bygge direkte på den del af hovedfagets/-fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen, jf. også nedenfor under pkt. 2.5. Som hovedregel gælder, at hvis eleven kan skrive væsentlige dele af besvarelsen ved at benytte allerede gennemgået kernestof, allerede gennemførte forsøg og eksperimenter eller noter fra undervisningen, opfylder opgaveformuleringen ikke kravene i læreplanen. Studieretningsprojektet må gerne ligge i forlængelse af undervisningen i de indgående fag det typiske vil være, at eleven i undervisningen bliver inspireret til at arbejde videre med et bestemt område. Tidspunkter for drøftelser mellem vejledere og elev aftales i god tid. Når området er valgt, bør der aftales en møderække. Denne kan evt. skemalægges. Af hensyn til fokus for drøftelserne bør eleven udarbejde mindre skriftlige oplæg forud for de enkelte møder. Af hensyn til progressionen og successivt skærpede krav til præcision formulerer vejleder(ne) krav til disse mindre skriftlige oplæg fra stikordsagtige og løsere overvejelser til mere detaljerede dispositioner/synopser med angivelse af materiale, metodeovervejelser, faglige problemstillinger m.v. I selve vejledningsfasen er det eleven, der skal være den aktive. Det er eleven, der skal formulere spørgsmål, disponere stoffet og finde materiale, mens vejledernes rolle er at påpege svagheder, andre disponeringsmuligheder af stoffet, komme med nye synsvinkler m.v. Dele af vejledningen kan afvikles via mail eller skolens konferencesystem. Det kan også være en god ide, at eleverne på skift holder kortere oplæg for hinanden om deres studieretningsprojekt. Sådanne kortere mundtlige oplæg kan bidrage til øget præcision og åbne nye vinkler. Dele af vejledningen kan også afvikles gruppevis, hvis der er tale om projekter med overlappende indhold eller fælles metodiske problemstillinger. Endelig kan der gives en fælles orientering vedrørende mere generelle forhold som indledning, konklusion, resume på engelsk, fodnoter eller slutnoter, citater, litteraturliste, punktopdeling, vedlæggelse af bilag, referencer til elektronisk materiale (www, cd-rom m.v.). 2.5 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejleder(e). Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. Opgaveformuleringen skal være konkret og afgrænset og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven herunder krav til og rammer for omfang af opgavebesvarelsen og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Opgaveformuleringen skal have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig være udformet sådan, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Det er vejlederne, der udfærdiger opgaveformuleringen, og den kræver meget bevidste overvejelser, idet opgaveformuleringens funktion er at fastlægge og sætte rammer for, hvad elevens besvarelse skal omhandle. Opgaveformuleringen skal afspejle det faglige niveau, der kendetegner en gymnasial uddannelse. I udarbejdelsen af opgaveformuleringen skal der endvidere tages hensyn til den fastsatte tidsramme og karakteren af det materiale, eleven har til rådighed. Det bør også indgå, at krav om empiriske undersøgelser eller eksperimenter kan være tidskrævende. Kravene til opgaveformuleringen er følgende: Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 6
Den skal rumme fagspecifikke krav, dvs. der skal være et fagligt fokus i opgaveformuleringen, ligesom der skal være tværgående faglige krav. Opgaveformuleringen skal altså udformes på en sådan måde, at den kun kan besvares med anvendelse af fagligheder fra de indgående fag. Der skal være krav om faglig fordybelse, som på væsentlige punkter ligger ud over arbejdet i projektets hovedfag. Det bemærkes, at der ikke er et tilsvarende krav vedrørende de øvrige fag, der indgår. Kravet til den faglige fordybelse kan komme til udtryk på flere forskellige måder: For det første omkring det metodiske, herunder krav om at begrunde de valgte metoder og diskutere andre fremgangsmåder. For det andet, at materialevalg begrundes og forklares. For det tredje, at der anvendes teorier/teoretiske sammenhænge til at forklare de fundne sammenhænge, og for det fjerde at besvarelsen skal perspektivere de fundne sammenhænge. Den faglige fordybelse kan også komme til udtryk ved krav til eksperimenter eller empiriske undersøgelser, herunder at resultaterne sammenlignes med evt. referenceresultater. I sprogfag, herunder dansk, kan den faglige fordybelse formuleres som et krav om fx inddragelse af metodeteoretiske overvejelser, litterær kritik, litteraturhistorie, genreteori og genrehistorie, eller at flere værker fra et forfatterskab eller en given periode inddrages i en perspektiverende sammenhæng. Den skal være konkret og afgrænset. Det er altså ikke tilstrækkeligt at angive en overskrift, men det typiske vil være, at opgaveformuleringen opdeles i flere underspørgsmål med angivelse af de taksonomiske niveauer. Modsat bør opgaveformuleringen ikke være så detaljeret, at den enkelte elev fratages muligheden for at demonstrere evne til selvstændigt at disponere stoffet. Eleven bør have tilstrækkelig mulighed for en selvstændig opfattelse og præcisering af opgaveformuleringen. Formuleringerne skal være præcise, dvs. det skal klart fremgå, hvad eleven skal gøre. Formuleringer, hvori der indgår kan eller eventuelt, kan skabe tvivl om bedømmelsesgrundlaget, men de kan have en berettigelse i nogle tilfælde, eksempelvis kan der i eksperimentelle fag i opgaveformuleringen tages i betragtning, at apparatur/eksperimenter måske ikke fungerer efter hensigten. Modsat kan formuleringer, hvor eleven skal foretage et kvalificeret valg (og argumentere herfor) bidrage til at demonstrere metodiske færdigheder. Hvis det er muligt, kan opgaveformuleringen ved at anvise alternativer tage højde for, at eventuelle eksperimenter mislykkes. Til at konkretisere og præcisere kan opgaveformuleringen indeholde specifikke krav til, hvilke eksperimenter der skal gennemføres, eller hvilke konkrete værker der skal indgå, eller hvilke empiriske undersøgelser der skal gennemføres. Eksperimenter kan udføres i forbindelse med praktikophold i en virksomhed eller på en videregående uddannelsesinstitution. Krav til og rammer for omfang af besvarelsen. Der er i læreplanen ikke fastsat retningslinjer med hensyn til besvarelsens omfang. Flere forhold kan have indflydelse på omfanget: Karakteren af den formulerede opgaveformulering, forskellige faglige traditioner, hvor nogle fag i højere grad end andre formulerer sig koncentreret. Der kan ikke angives håndfaste regler for omfanget, men i vejledningsfasen bør det understreges, at omfanget ikke er et selvstændigt bedømmelseskriterium. Vejlederne må ved udarbejdelsen af opgaveformuleringen sikre, at en fyldestgørende besvarelse kan rummes inden de rammer for omfanget, der fremgår af opgaveformuleringen. Hvis der ikke er argumenter for andet, vil dette omfang normalt være 15-20 sider. I opgaveformuleringen kan indgå andre krav til besvarelsen, eksempelvis at der skal indgå fremmedsproget sekundærlitteratur eller lignende. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 7
Den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen. Opgaveformuleringen skal altså indeholde noget ukendt, således at hele besvarelsen ikke kan udarbejdes på forhånd. Modsat skal der i opgaveformuleringen tages behørigt hensyn til drøftelserne med eleven. Her er tale om en balancegang mellem det forventede og det uventede. Brug af bilag kan være nyttige til at bibringe opgaveformuleringen en uventet dimension, således at bilaget skal indgå i besvarelsen. Ved udvælgelse af bilag skal medtænkes, at disse kan blive meget styrende for besvarelsen og således fratage eleven det selvstændige initiativ, men modsat kan bilag bidrage til at undgå plagiat. Også krav om eksperimentelt arbejde, som ikke er udført på forhånd, kan ligeledes bidrage til, at der er ukendte aspekter i opgaveformuleringen. Det kan være frugtbart for kvaliteten af opgaveformuleringerne, at fagkolleger diskuterer hinandens forslag til opgaveformuleringer, og at kolleger fra forskellige fag sammenligner de krav, som opgaveformuleringerne stiller til eleverne. Desuden kan kollegialt samarbejde bidrage til at sikre en koordinering af vejledernes forventninger til fagterminologi, faglig præcision og fordybelse, og at kravene til elevernes selvstændige bearbejdning af stoffet er koordineret. 4. Fremmedsprog 2.6 Ved opgaver, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det/de fremmede sprog. 2.7 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Skolen skal gøre eleverne opmærksomme på, at de - med skolens godkendelse - har mulighed for at udarbejde besvarelsen helt eller delvist på et fremmedsprog. Det er imidlertid vigtigt samtidigt at gøre opmærksom på, jf. pkt. 3.2, at "Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis opgaven var skrevet på dansk", og at det i sig selv ikke regnes som positivt ved bedømmelsen, at besvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på fremmedsprog. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med et fremmedsprog, hvis de vælger at besvare opgaven på dette sprog. Skolen skal tilsvarende ved udpegning af vejleder(e) sikre, at besvarelsen - også hvad angår den sproglige udformning - kan bedømmes efter bedømmelseskriterierne. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevernes ønske om at udarbejde besvarelsen på det pågældende fremmedsprog. 2.8 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resume på engelsk. Hver elev skal som led i sin besvarelse af den større skriftlige opgave udarbejde et kort resume (også kaldet et abstract) på engelsk. Resuméet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebe- Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 8
svarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på 15-20 linjer, og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden. Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentligste resultater og konklusioner. På engelsk kan en disposition for resuméet (the abstract) se sådan ud: - Problem statement - Approach - Results - Conclusions Det forventes, at alle relevante fag i en elevs studieretningsforløb inddrager træning i udarbejdelse af denne type resume. Resuméet bedømmes ikke særskilt, men indgår som del af helhedsindtrykket af besvarelsen. I bedømmelsen af resuméet indgår ikke alene, om det er en relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed, men også den sproglige udformning. Med den sproglige udformning forstås kohærens, præcision i ordvalg og korrekthed. Ved korrekthed forstås evne til at udtrykke sig uden meningsforstyrrende fejl. Det er forventningen, at vejleder(e) og censor normalt vil være i stand til at bedømme resuméet, og at bedømmerne således ikke forudsættes at have undervisningskompetence i engelsk. 5. Opgaveperioden I de dage (opgaveperioden), der er afsat til besvarelse af studieretningsprojektet, skal eleverne have adgang til relevante lokaler og udstyr på skolen eller en relevant virksomhed eller institution, så de har en reel mulighed for at udføre eksperimentelt arbejde. Hvis det eksperimentelle arbejde udføres i et naturfagslokale på skolen, skal der være en faglærer til stede. Af hensyn til elever, som skal udføre eksperimentelt arbejde, er det ikke hensigtsmæssigt at lade opgaveperioden starte på en af skoleugens sidste dage for disse elever. I opgaveperioden skal relevante faciliteter på skolen fx it og bibliotek - være til rådighed for eleverne inden for skolens/kursets normale åbningstid. Hvis skolen stiller udstyr til rådighed for elever, der udarbejder studieretningsprojektet, skal skolen sikre, at der kan ydes teknisk bistand med henblik på at afhjælpe eventuelle tekniske problemer i løbet af opgaveperioden. I opgaveperioden skal eleven have mulighed for at stille vejlederen enkelte konkrete spørgsmål, der har betydning for arbejdet med besvarelsen, jf. pkt. 2.1. Spørgsmålene besvares i generelle vendinger, så der ikke er tale om uberettiget hjælp til besvarelsen. Der kan således ikke være tale om, at vejleder læser og kommenterer udkast til afsnit, som eleven har skrevet. Det anbefales, at vejleder offentliggør nogle træffetider, hvor eleverne kan opnå kontakt. Træffetiden kan evt. være på en elektronisk konference eller lignende. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 9
6. Bedømmelse 3.1 Bedømmelsen af opgavebesvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i de fag der indgår i studieretningsprojektet. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: Overensstemmelsen mellem besvarelsen og opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne Eksaminandens udvælgelse, inddragelse, bearbejdning, vurdering og perspektivering af relevant fagligt stof Problemstillingernes sværhedsgrad og kompleksitet samt formidlingen af stoffet. 3.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. 3.3 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Ved bedømmelsen af besvarelsen anlægges en helhedsvurdering, hvilket indebærer, at man ikke kan tage ét element ud og lade det være afgørende for karakterfastsættelsen, ligesom man heller ikke på forhånd kan udarbejde en fast vægtfordeling mellem forskellige elementer i opgaveformuleringen. Finder censor, at en opgaveformulering er utilfredsstillende, må det ikke gå ud over eleven. Der skal i stedet ske henvendelse til rektor på elevens skole, jf. Eksamensbekendtgørelsens 28, stk. 4. I bedømmelsen af besvarelsen indgår de i pkt. 3.1 beskrevne elementer, hvis indbyrdes vægt som nævnt nødvendigvis vil variere. Dog skal fremtrædelsesformen og kvaliteten af den sproglige fremstilling altid indgå - uanset hvilke fag projektet er udarbejdet i. Dertil kommer, at der ved bedømmelsen overordnet set skal anlægges et realistisk niveau, der afspejler uddannelsens karakter af gymnasial ungdomsuddannelse, og som medtænker den tid og det materiale, eleverne har haft til rådighed. Ved bedømmelse af besvarelser, hvori fremmedsprog indgår, bedømmes det, om eleven formår at tildele det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen. Der skal citeres relevant fra det fremmedsprogede kildemateriale, og citaterne skal kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen. Hvis fremmedsprog indgår i et studieretningsprojekt, og der ikke benyttes primært kildemateriale på de(t) pågældende fremmedsprog, er der tale om en utilfredsstillende besvarelse. Ved bedømmelse af besvarelser, hvori der indgår eksperimentelt arbejde, skal der tages hensyn til, hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. Besvarelsen må som helhed bedømmes ud fra en realistisk vurdering af den tid, som eleven har haft til at udarbejde den. Skolen fastsætter retningslinjer om praktiske og proceduremæssige forhold ved afholdelse af prøven, jf. Eksamensbekendtgørelsen, og fastsætter som led heri en frist for censurens afslutning. Ved afsendelse af besvarelserne til censorerne meddeler rektor denne frist. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 10
Censor bør hurtigt efter modtagelsen af besvarelserne kontakte vejlederen for at aftale tidspunkt for karakterfastsættelsen. Dette tidspunkt skal ligge i så god tid før fristens udløb, at der er mulighed for at genoverveje karakteren, hvis der ikke opnås enighed i første omgang. Når der er flere vejledere, beslutter disse i tiden op til opgaveperioden, hvem der skal stå som kontaktperson på karakterlisten, der skal fremsendes til censor, og meddeler dette til skolen. Censor bør under normale omstændigheder kun konferere med én vejleder. Før det aftalte tidspunkt for karakterfastsættelse, samtaler vejlederne om opgaven og formulerer et udkast til karakterniveau. Når vejleder og censor er blevet enige om en karakter, må alle være indstillet på at stå inde for den og loyalt argumentere for den over for eleven. Kan vejleder(e) eller censor ikke blive enige, henvises til bestemmelsen i 15 i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om Karakterskala og anden bedømmelse. Bedømmelsen af studieretningsprojekterne skal være afsluttet inden for den af rektor fastsatte frist. Herefter kan karaktererne meddeles. Rektor fastsætter proceduren for meddelelse af karaktererne og orienterer om elevernes muligheder for at klage. Det anbefales, at vejlederne har en aktiv rolle i denne forbindelse, således eleven har mulighed for at få en begrundelse for bedømmelsen. Stx-bekendtgørelsen, 27. juni 2007 bilag 7 11