Oprindelsen af moderne racing ligger i 1100-tallet, når

Derby Kommet for at blive? Oprindelsen af moderne racing ligger i 1100-tallet, når engelsk riddere returneres fra korstogene med hurtig arabiske heste. Over de næste 400 år, var et stigende antal arabiske hingste importeret og opdrættes til engelsk mares at producere heste, der kombineret hastighed og udholdenhed. Matcher den hurtigste af disse dyr i to-hestevæddeløb til en privat wager blev populære afledning af adelen. Hestevæddeløb begyndte at blive en professionel idræt under regeringstid (1702-14) af dronning Anne, når match racing gav måde at racer involverer flere heste som tilskuere satset. Væddeløbsbaner sprang over hele England, tilbyder stadig større punge at tiltrække de bedste heste. Disse punge gjort gengæld avlsfjerkræ og ejer heste til racing rentable. Med den hurtige ekspansion af sporten kom behovet for en styrende centralmyndighed. I 1750 racing elite mødtes i Newmarket at danne Jockey Club, som i dag udøver fuld kontrol over engelsk racing. Jockey Club skrev komplette regler af racing og sanktioneret væddeløbsbaner til at gennemføre møder under disse regler. Standarder fastlægger kvaliteten af racer snart førte til udpegningen af visse racer som de ultimative test af topkvalitet. Siden 1814, er fem løb for tre-årige heste blevet udpeget som klassikere. Tre racer, åben for mandlige heste (colts) og kvindelige heste (fillies), gøre op den engelske Triple Crown: de 2.000 Guineas, Epsom Derby (se DERBY, den), og St. Leger Stakes. To racer, åben for fillies kun, er de 1.000 Guineas og Epsom Oaks. Ridehesten Jockey Club også tog skridt til at regulere opdræt af rideheste. James Weatherby, hvis familie tjente som revisorer til medlemmerne af Jockey Club, blev tildelt opgaven for sporing stamtavle eller komplet familiens historie, hver hestevæddeløb i England. I 1791 offentliggjorde resultaterne af sin forskning som introduktion til bogen General Stud. Fra 1793 til i dag, har familiemedlemmer, Weatherby grundigt registreres stamtavle af hver Føl født til disse rideheste i efterfølgende diskenheder af bogen General Stud. Ved tidlig 1800-tallet var de eneste heste, der kunne kaldes Thoroughbreds og tilladt til race disse descended fra heste opført i bogen General Stud. Thoroughbreds er så indavlede at stamtavle af hvert enkelt dyr kan spores tilbage far til far til en af tre hingste, kaldet instituttet avlsdyr. Disse hingste blev Byerley Turk, foaled c.1679; Darley arabiske, folet c.1700; og Godolphin Arabian, folet c.1724. Kom godt i gang med hestevæddeløbhestevæddeløb består af de to discipliner trav og galop, hvor det som i mange andre sportsgrene gælder om at blive den første over målstregen.travi disciplinen trav er hesten spændt for en sulky, hvorfra kusken styrer hesten. Kuskene er iklædt en særlige køredragt, for at tilskueren kan skelne mellem dem.kort før løbsstart præsenteres hestene i løbstempo, for at tilskueren har en chance for at danne sig et indtryk af hestenes dagsform og udvælge sig sin vinderhest. Løbsdistancen varierer fra 1.600-3.600 meter og opløbet ender som regel med en tæt fight mellem to eller flere heste, hvor både kusk og hest giver alt, hvad de har for at vinde. Det er en meget intens kamp, lige indtil målstregen er passeret.i trav findes også disciplinen monté, hvor rytteren sider på hesten ligesom i galop, men det foregår i som sagt i trav.galopi disciplinen galop kaldes rytteren en jockey, og disciplinen adskiller sig fra trav ved, at jockyen rider på ryggen af hesten. For at tilskueren under løbet kan skelne mellem de enkelte jockeyer bærer rytterne forskellige farver på blusen og hjelmen, afhængigt af hvilken hesteejer der rides for.inden løbet fremvises galophestene for tilskuerne i en fremvisningsarena kaldet paddock. Ved løbets start placeres hest og jockey i en startboks, hvor hestene sprudler af spænding til det øjeblik, lågerne springer op, og løbet starter for fuld fart.tempoet er væsentligt højere end i trav, da galop er hestens hurtigste gangart. Løbsdistancen varierer fra de korte sprinterløb på 700 meter til de længere løb på 2.400 meter.væddeløbsbaner i Danmark har 9 væddeløbsbaner fordelt rundt i hele landet så der er sikkert en 2 3

Banens historie Den nye Bane i Ordrup Mose På en ekstraordinær generalforsamling den 14. oktober 1903, fremlagde Foreningens bestyrelse et forslag om flytning af galopbanen på Eremitagesletten til en projekteret bane i Ordrup Mose. Der var enstemmighed om forslaget, men mange og lange forhandlinger med Landbrugs- og Krigsministeriet bevirkede, at byggeriet af Klampenborg Galopbane først gik i gang i efteråret 1906. Efter sæsonen 1909 blev Eremitagesletten lukket for væddeløb, og søndag den 5. juni 1910 blev den nuværende bane i Ordrup Mose indviet. I forbindelse med banens indvielse blev den nyopførte tribune taget i brug. Så vidt vides stod den oprindeligt på Verdensudstillingen i Paris i 1900, men blev så skønsomt revet ned, lagt i kasser og sendt til Klampenborg. Tribunen som vi i dag kender som Den Kongelige Tribune på grund af Kongelogen midt for var dengang helt åben, men er siden blevet tilbygget og restaureret. Også den flotte bygning lige inden for Hovedindgangen blev opført i forbindelse med Galopbanens åbning, og den anvendes stadig den dag i dag. I øjeblikket rummer den banens officielle Vægt med ud- og tilbagevejning af dagens deltagende Jockeys, der ligeledes bruger bygningen som omklædningsrum. Der var seks løb på åbningsdagens program, som virkelig var en københavnerbegivenhed, og omsætningen lød på fantastiske 70.204 kroner. Det første Derby blev også afviklet i 1910. Det hed stadigvæk Skandinavisk Derby, og vinderen hed meget passende Klampenborg. Hesten var ejet af Ritmester Clauson-Kaas, som var den der tog initiativet til anlæggelse af Klampenborg Galopbane. Ugen inden Derbyet havde Klampenborg vundet Pokalløb, som blev indstiftet i 1902 og fortsat hører til blandt banens største og mest traditionsrige væddeløb. De klassiske løb kommer til Danmark I de følgende årtier lykkedes det Klampenborg Galopbane at skaffe flere deltagende heste til løbene, større omsætninger i totalisatoren, flere besøgende og højere præmier i løbene. I 1923 indstiftede man efter engelsk forbillede 2000 Guineas, som blev kaldt for Dansk Forårsløb. I dag er man vendt tilbage til 2000 Guineas. I 1930 erne så endnu to klassiske løb dagens lys, igen efter engelsk forbillede. Denne gang overførte man det engelske 1000 Guineas og opkaldte løbet efter den berømte danske hoppe Mowerina. I dag bruges såvel navnet Mowerinaløb som 1000 Guineas om løbet. I 1937 blev Dansk St. Leger indført, mens der skulle gå yderligere 10 år inden det femte og sidste klassiske opgør, Dansk Oaks, blev indført. Dansk Oaks og Mowerinaløb er begge forbeholdt hopper, mens de øvrige klassikere kan have deltagelse af begge køn. Med udbruddet af 2. Verdenskrig og Danmarks besættelse i 1940 skulle man tro, at dette ville have en negativ indflydelse på Klampenborg Galopbane. Men det gik lige modsat! Endnu flere mennesker søgte til Ordrup Mose for at få tankerne væk fra krigen. Totalisatoromsætningen satte hvert år ny rekord, og trenden fortsatte i efterkrigsårene, der faktisk har vist sig at være nogle af de absolut bedste i banens historie. Men i 1947 blev totalisatorafgiften forhøjet, hvilket betød at den opadgående kurve blev knækket. Scandinavian Open Championship I 1977 indstiftedes et nyt internationalt storløb Scandinavian Open Championship over distancen 2400 meter. Det var et forsøg på at skaffe internationale topheste til Klampenborg Galopbane, men løbet blev i første omgang kun afviklet i 1977 og 1978. Begge gange med den legendariske jockey Lester Piggott som vinder på henholdsvis Trainer s Seat og Pollerton. Scandinavian Open Championship blev genindført i 1996, hvor løbet havde en præmiesum på 1.000.000 kroner. Sejren gik til Brdr. Streckers Federico, der året forinden havde vundet Dansk Derby. I 2000 blev Scandinavian Open Championship opgraderet til et internationalt Gruppe-3-løb det første i dansk galopsports historie. At et løb får Gruppestatus svarer stort set til at komme med i fodboldens Champions League. Sejren gik til tyske Montalban med den danske jockey Lennart Hammer i sadlen. Den nye Paddock Tribune I december 1998 brændte galopbanens gamle Sadleplads Tribune fra 1934 ned til grunden, og opførelsen af en ny tribune begyndte ved sæsonens afslutning i 1999. Den nye tribune blev indviet af daværende Kulturminister Elsebeth Gerner-Nielsen på Premieredagen i 2000. 4 5

STOP mishandlingen af væddeløbs heste De fleste danskere betragter stadig hestevæddeløb som en harmløs sport, hvor dyrene er villige deltagere, der nyder spændingen. Men sandheden er, at der ofte bag kulisserne findes enorme lidelser og rædsler. I Danmark dør der ca. 60 heste som følge af deltagelse i hestevæddeløb hvert år. Det er mere end et dødsfald blandt disse smukke dyr om ugen. På et globalt plan er hestevæddeløbsindustrien ansvarlig for over 10,000 døde heste om året. Så længe vi som mennesker, stiller krav om, at hestene skal løbe med meget høj hastighed under stressende forhold, vil de blive ved med at dø på galopbanerne. 10,000 døde heste om året. Flere væddeløbsheste dør i USA og Storbritannien end i nogen andre lande hvert år. Men med flere prestigefyldte væddeløb her i landet, såsom Dansk Derby, er den danske hestevæddeløbsindustri stadig ansvarlig for 60 hestedødsfald om året. Dette er et betydeligt antal for et relativt lille land. USA - 2000 Storbritannien - 800 Danmark 60 Industrien er kendt for sin slappe sagsoplysning. Utallige dødsfald er rapporteres slet ikke. Løber mod graven Heste der aflives på grund af skader, er en af de største dødsårsager blandt væddeløbshestene. En fuldblods- væddeløbshest er rent faktisk en genetisk fejl. Den løber for hurtigt, i forhold til sin store kropsbygning, og dens ben er alt for små. Væddeløbsheste er tvunget til at deltage i ekstremt farlige sportsgrene. Hver eneste dag får heste skader såsom hjerteanfald, brækket hals, ødelagt ryg og ben. Når skaderne er sket, er den billigste løsning som regel at aflive hesten. Skadede heste transporteres til slagterier under brutale forhold. Andre tilskadekomne heste bedøves og trækkes med ind i nye løb, hvor de løber indtil de bogstaveligt talt falder døde om. Toppen af isbjerget Udover de heste, der dør som en direkte konsekvens af hestevæddeløb, er industrien også ansvarlig for mange andre dødsfald. Væddeløbsheste udsættes for ekstrem indavl. Her er blot nogle få chokerende fakta om denne milliarddollar avlsindustri: Genopblomstringen af hestevæddeløb Tusindvis af smukke heste dræbes hvert eneste år. Med den stigende popularitet og letheden ved at vædde om sport, samt de nyåbnede markeder i gambling industrien, såsom Asien, blomstrer denne verdensomspændende ondollar industri, i øjeblikket op på ny. Det betyder at endnu flere heste end nogensinde før, tvinges ind i denne brutale sportsgren. Verden bliver ikke et bedre sted medmindre vi gør noget. Men hvad kan vi gøre? Skriv under på kampagnen, så sender vi beskeden videre til resten af verden: Danskerne er imod mishandling af væddeløbsheste! Fakta Kun én ud af tre nyfødte væddeløbsheste er af acceptabel kvalitet. Resten bortskaffes. Hestevæddeløbsindustren er ansvarlig for over 10.00 døde heste om året. 82 % af alle treårige væddeløbsheste lider af blødende lunger. Umodne væddeløbsheste begynder at træne alt for tidligt. Heste med knoglebrud, forstrakte ledbånd og overanstrengte sener er ganske almindeligt. Historiens mest berømte møntkast... væddeløb vil alligevel opnå den samme nimbus som et lands Derby. Ordet Derby er da også blevet flittigt anvendt af mange andre sportsgrene for at manifestere og kommunikere det største og bedste årets begivenhed og højdepunkt! Dansk Derby har en historie der går tilbage til dengang, hvor hovedstadens galopløb blev afholdt på Eremitagesletten i Dyrehaven. Det blev dengang løbet under navnet Skandinavisk Derby og redet første gang i 1875. Det fortsatte derefter i en ubrudt række til 1895 på nær i 1880. Felterne var ofte meget små, helt ned til bare to deltagende heste, men den væsentligste årsag til at man stoppede var, at tyske heste i et stadigt stigende omfang lagde turen forbi Eremitagen og vandt! Det var ikke sjovt for arrangørerne i længden, men da løbene flyttede til Klampenborg Galopbane kom Derbyet atter på programmet nu under navnet Dansk Derby, og løbet har været afholdt uden afbræk siden 1910. Det var et møntkast for 228 år siden der afgjorde, at vi i dag afholder Dansk Derby, og ikke Dansk Bunbury! I galopsportens hjemland, England, ønskede såvel Lord Derby som Lord Bunbury at få et løb opkaldt efter sig. Løbet skulle være forbeholdt 3-årige heste, og diskussionerne var både langvarige og særdeles hefttige. Til slut blev man enige om at lade et møntkast afgøre striden. Mønten blev kastet, og vendte sig til fordel for Lord Derby. Lord Bunbury fik dog et plaster på såret, idet hans hest Diomed vandt historiens første Derby på Epsom Downs i England. Historien ligger som nævnt mere end 225 år tilbage, men Derbyet består stadigvæk som det største galopløb af alle. Derbyet er det løb både ejere, trænere, jockeys, opdrættere og staldfolk helst vil vinde. Andre løb har i dag betydeligt større præmiesummer end Derbyet, men intet 6 7

Galop for begyndere Er du ny på galopbanen, kan du her læse om, hvordan galopløb foregår, og få en forklaring på de mange fagudtryk, du vil opleve på en løbsdag. Så fortvivl ikke, hvis du ikke kender ord som paddock, blinkers eller totalisator Galop er hestens hurtigste naturlige gangart, som den især bruger, når den flygter fra fx et rovdyr. Galopsporten er den mest ædle sportsgren inden for hestevæddeløb. I mere end 300 år er der blevet avlet intensivt for at frembringe de hurtigste heste. En galophest er blevet så hurtig, at den på de korte distancer kan løbe over 65 kilometer i timen. Galopheste, der er af racen fuldblod, er oftest specialiserede i enten at løbe korte, middel eller lange distancer. En hest starter som regel kun løb hver anden uge, men de ældre heste kan dog godt starte en gang om ugen. For at kunne starte i galopløb skal hesten være i træning hos enten en professionel træner eller en amatørtræner. På hver løbsdag er der 4-6 dommere, der går under betegnelsen voldgiften. Den skal ligesom i andre sportsgrene sikre, at løbene går rigtigt til. Voldgiften afgør, om en hest eller en jockey overtræder reglerne. Voldgiften kan diskvalificere en hest og rytter, hvis hesten generer en anden løbsdeltager. Det sker meget sjældent i galopløb. I stedet for diskvalifikation anvender voldgiften ofte deklassering. Ved deklassering vurderer voldgiften, hvor stor indflydelse en forseelse har på hestenes rækkefølge i mål. Hvis den første hest i mål har generet en konkurrent, kan voldgiften beslutte, at en anden hest er retmæssig vinder af løbet. Det betyder at den hest, trængningen gik ud over, flyttes op i præmieog totalisatorrækken. Generel information om løbsdagene En løbsdag består typisk af seks-ti løb, men på de baner, hvor der er trav- og galopløb samtidig, vil et-tre løb være galop. For at kunne deltage i et løb skal de aktive gennemføre nogle praktiske og teoretiske prøver for at erhverve sig en licens, der giver en adgang til at starte i løb på banerne. Jockeyer Jockeyer er professionelle og lever af sporten. De har stået i lære hos en træner i minimum tre år og deltager i flere løb med forskellige heste. De fleste jockeyer kommer i lære som 16-18-årige og kan fortsætte karrieren, indtil de bliver mellem 40 og 50 år gamle. Amatørryttere og lærlinge En amatørrytter må ikke modtage betaling af nogen art for at ride løb. Amatørryttere har en vægtlettelse på 3,5 kilo, indtil de har opnået tre sejre, og på to kilo, indtil de har opnået ti sejre. Lærlinge, der får løn under uddannelsen, har også vægtlettelse, der reguleres ved 10, 30 og 70 sejre. Vægten betyder meget I galopløb starter alle heste fra samme distance, derfor betyder den vægt de bærer rigtig meget. Den vægt hesten skal bære, reguleres ved at der placeres små blylodder i jockeyens saddelunderlag. 200 års erfaringer viser, at et kilos forskel i den vægt hestene bærer, svarer til 0,2 sekunder = en hestelængde i et løb over 1.600 meter i god bane. Dette betyder, at hvis forskellen i vægten er stor nok, vil en god hest blive slået af en dårligere hest. Vægten er lig med rytteren (med tøj og støvler) og sadlen. Før løbet må rytter og sadel godt veje 400 gram mere end den tildelte vægt, men så formindskes hestens chance for at vinde løbet tilsvarende. Hvis overvægten er mere end 0,5 kilo, bliver rytteren idømt en bøde. Efter løbet må rytter og sadel godt veje op til 400 gram mindre, men er undervægten større, bliver rytteren idømt en straf, og hesten kan i grove tilfælde af undervægt blive diskvalificeret. Løbsformer Inden for galopsporten findes der to forskellige slags løb, det vil sige, at galopløb enten er aldersvægtløb eller handicapløb. Aldersvægtløb I et aldersvægtløb bærer alle heste med samme alder den samme vægt. Hopperne altid 1,5 kilo mindre end hingstene. Nogle aldersvægtløb er dog udskrevet sådan, at de heste, som har vundet mange penge eller sejre, bærer fra et til fem kilo mere end grundvægten. Fx kan det være bestemt, at alle heste i et løb skal bære 59 kilo som grundvægt. Dermed kommer hopperne til at bære 57,5 kilo, og hvis der er en hest i løbet, som har vundet mange store løb, skal den bære 64 kilo. I et handicapløb tildeler galopsportens officielle handicapper et han- FAKTA. på en løbsdag er der typisk 6-10 løb. jockyerne for vægtlettelse ved 10,30 og 70 sejre. der findes 2 forskellige løb galopløb og handicapløb. i galopløb rides der om pengepræmier, som tilfalder hestens ejer. inden løbet bliver hestene præsenteret i paddocken, hvor de bliver trykket rundt uden rytter. for at kunne adskille deltagerne bærer hestene et nummerdækken. rytternes farver bestemmes af, hvilken hesteejer rytterne rider for. alle galopløb bør startes ved at hestene bliver placeret i startboksen. galopheste løber på distancer fra 500 meter (supersprint) til 4.000 meter (stayer). Havde ikke forventede at jeg kunne blive så slugt af det, på en enkel dag. det er ikke min sidste gang på galopbanen Ikke sidste gang jeg kommer hernæste gang skal famillien med. det er lige for det slår tivoli. Næste gang skal mænende med og så skal der spilles på heste. og vi andre have nye hatte 8 9

dicaptal (et formtal) til alle treårige og ældre heste, som i indeværende eller foregående år har fuldført mindst to løb. For at alle heste i et handicapløb skal have lige stor chance for at vinde løbet, får hver hest ud fra sit handicaptal tildelt det antal kilo, den skal bære under løbet. Formålet er, at alle heste i et handicapløb skal have lige stor mulighed for at vinde. Handicaptallet i Skandinavien går fra 40 kilo til 100 kilo. Det betyder ikke, at et løb med gode heste, der har handicaptal mellem 85 og 95, skal bære mellem 85 og 95 kilo. Typisk vil man trække 30 kilo fra, så de kommer til at bære mellem 55 og 65 kilo. Hvis det er et løb med de dårligste heste, vil man typisk lægge ti kilo til deres vægt, så de kommer til at bære mellem 50 og 60 kilo. Treårige heste anses ikke for at kunne matche de ældre heste, og bærer derfor mindre vægt. I løbet af sæsonen bliver forskellen mellem de treårige heste og de ældre heste mindre, og derfor bliver forskellen mellem den vægt, de bærer, også mindre. Præmierækken I galopløb rides der om pengepræmier, som tilfalder hestens ejer. Er rytteren professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. En professionel træner får også ti procent. I næsten alle løb er der præmie til de fem første. Før løbet Inden løbet bliver hestene præsenteret i paddocken, hvor de bliver trukket rundt uden rytter. Imens aftaler jockeyen og hestens træner den sidste taktik, inden jockeyerne sætter sig op på hestene. Derefter skridter hestene ned på banen, hvor de varmer op i kort galop (det kaldes også for at cantre ). I de største løb skal hestene præsenteres foran publikum i skridt på græsset med jockeyen i sadlen. Det kan nogle gange være for meget for de mere nervøse heste, der sveder og ikke vil skridte. Men paraden er også en del af udskillelsen frem mod at finde den bedste og mest værdige vinder af løbet, der kan stå for presset ved paraden. Nummerdækken For at kunne adskille deltagerne i løb bærer hestene et nummerdækken. Dækkenet er anbragt under hestens sadel. Nummeret er det samme, som du bruger, når du spiller i totalisatoren. Hesteejer farver Rytterens standardudstyr er sadel, støvler og ridebukser. Farven på blusen og huen over hjelmen bestemmes af, hvilken hesteejer rytteren rider for. Derfor skifter jockeyen bluse og hue fra løb til løb. For at kunne starte en hest skal hesteejeren have sin farve godkendt og registreret i Dansk Galop, der er galopsportens øverste myndighed og hovedorganisation. Løbets start Alle galopløb bør starte ved, at hestene bliver placeret i startboksen, hvorefter starteren med et tryk på en knap åbner lågerne samtidig. I Danmark løbes der på naturbaner af 10