Titel: Madvaner Ansvarlig/forfatter: Nanna Marie Sklander Hansen & Rikke Boas Barlund Hansen Februar 2019

Relaterede dokumenter
Diabetes netværk Diabetesforeningens undersøgelse om netværk og diabetesfællesskaber

Brugen af teknologiske behandlingsredskaber og andre hjælpemidler til tracking og selvmonitorering

Fordomme voksne med diabetes

Fordomme forældre til børn med type 1-diabetes

Inddragelse af pårørende

Mentalt og åndeligt velbefindende

Vendepunktet. - En undersøgelse om, hvorvidt Diabetesforeningens medlemmer har foretaget (livstils-)ændringer i forbindelse med deres diabetes.

Mad, vægt, diabetes og fordomme

Forældre til børn med type 1-diabetes. - En undersøgelse af hvordan det er at have et barn med type 1diabetes

En undersøgelse om ensomhed - Ensomhed blandt mennesker med diabetes og pårørende til mennesker med diabetes

Kort fortalt. Mad og motion, når du har type 2-diabetes

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Kort fortalt. Type 1-diabetes

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

Kort fortalt. Type 2-diabetes

April Mennesker med en sygdom: 18 % Pårørende til menneske med sygdom: 19 % Mennesker udsat for livsændrende begivenheder: 26 %

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes hos børn

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Kort fortalt. Mad og diabetes

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Ny med diabetes? Poul har høj risiko for type 2-diabetes. Jasmin har høj risiko for type 2-diabetes. Hvem er vi?

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

Hypoglykæmi 18 6 Maj

Børn med type 1-diabetes

Kort fortalt. Type 1-diabetes.

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Penge- og Pensionspanelet Black Friday

Børn med type 1-diabetes

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Kort fortalt. Børn med type 1-diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes

Stress og tabu. 5. november 2018

Kort fortalt. Type 1-diabetes

Type 1 diabetes hos børnb

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Boligejernes forståelse af boliglån Bidragssats, rentetillæg, afdragsfrihed

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Analyse af tilfredsheden med hjemmesygeplejen i Gribskov Kommune

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser. Erfaringsudveksling undervejs

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi

Lyngallup om arbejdsdeling i hjemmet. Dato: december 2010

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Type 2 diabetes patientinformation

Type 1-diabetes hos børn og unge

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Penge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

STUDIELIVSUNDERSØGELSE SU

Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter

Lyngallup til BT om magtforholdet i hjemmet Dato: 13. december 2010

Faktaark om social kapital 2014

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

EPINION OG HANSEN & ERSBØLL AGENDA

Unges brug af tandpleje

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes.

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Brugertilfredshedsundersøgelse 2018

EFFEKTMÅLING 2005 FOR BLÅ KORS PENSIONAT. Sammenfatning

Sunde fødevarer til mennesker med diabetes. Resultater fra en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Diabetesforeningens Frivilligpolitik

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Arbejdstid. 2. januar 2018

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

FOA-medlemmernes brug af sociale medier

Helbred og sygefravær

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Maj MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Type 1-diabetes hos børn og unge

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Minedrift ved Kvanefjeld

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

Plastikkirurgisk Ambulatorium Z (237 og 239) Aarhus Universitetshospital

Transkript:

Madvaner

Titel: Madvaner Ansvarlig/forfatter: Nanna Marie Sklander Hansen & Rikke Boas Barlund Hansen Februar 2019 Diabetesforeningen Forskning & Analyse Stationsparken 24, st. tv. DK-2600 Glostrup Tlf. 6612 9006 www.diabetes.dk Kontaktperson: Helen H. Heidemann, hh@diabetes.dk Antal respondenter: 760 (Svarprocent: 44,1 %) Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 2 af 15

1. Diabetespanelet og analyser (disclaimer) Diabetesforeningen ser mennesker med diabetes og deres pårørende som centrale medspillere til udviklingen af sundhedsvæsenet, behandlinger og andre tilbud til livet med diabetes. Diabetesforeningen laver løbende analyser, hvor medlemmerne inddrages i at skabe ny viden om væsentlige og relevante spørgsmål. Til dette formål har Diabetesforeningen oprettet Diabetespanelet. Diabetespanelet er en gruppe på omtrent 2000 af Diabetesforeningens medlemmer, som har givet tilsagn om at bidrage med svar til diverse analyser og spørgeskemaundersøgelser. Diabetespanelet repræsenterer foreningens ca. 90.000 medlemmer med en bred fordeling på alder, socialklasser, køn, diabetestyper mv. Panelet kan dog ikke betragtes som fuld repræsentative for diabetespopulationen, hvorfor analyser og svar baseret på panelet skal betragtes som pejlemærker på emner og problemstillinger, som optager vores medlemmer. Svarene kan desuden danne grundlag for yderligere undersøgelser og aktiviteter. 2. Resumé Formål Denne elektroniske spørgeskemaundersøgelse omhandler madvaner for mennesker med diabetes. Vi undersøger, om respondenterne har ændret madvaner, siden de fik diabetes og i givet fald hvordan. Derudover spørger vi ind til, om respondenterne har nået de mål, som de satte sig i forbindelse med deres kostomlægning. Denne rapport er en bruttorapport over resultater fra spørgeskemaundersøgelsen opdelt på hhv. type 1- diabetes, type 2-diabetes og den samlede studiepopulation. Resultaterne er præsenteret efter rækkefølgen af spørgsmålene i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er sendt ud til 1.894 personer. 170 personer kunne ikke modtage undersøgelsen på grund af fejl i/forældet e-mailadresse. Den reelle studiepopulation er derfor 1.724. I alt har 737 deltagere gennemført og 23 deltagere har angivet nogen svar, hvilket giver en svarprocent på 44,1% Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er blevet brugt i forbindelse med et tema i Diabetesforeningens medlemsblad fra februar 2019, som sætter fokus på madvaner i forbindelse med diabetes. Sammenfatning Mange svarer, at de har forsøgt at ændre deres madvaner: samlet svarer 93% af respondenterne, at de har forsøgt at ændre deres madvaner, siden de fik konstateret diabetes. 71% af dem med type 1-diabetes og 68% af dem med type 2-diabetes angiver, at de har forsøgt at ændre deres madvaner, umiddelbart efter de fik konstateret diabetes. 7% af dem med type 1-diabetes, og 14% af dem med type 2-diabetes svarer, at de har forsøgt at ændre deres madvaner inden for det første år efter, at de fik konstateret diabetes. Fælles for mange af respondenterne var et ønske om at ændre deres madvaner for at få bedre blodsukre: hhv. 84% af dem med type 1-diabetes, og 85% af dem med type 2-diabetes. 67% af dem med type 2- diabetes svarer, at ændringen har skyldes et ønske om vægttab, hvortil 33% af dem med type 2-diabetes svarer, at det var for at tage mindre medicin eller helt undgå det, at de ændrede deres madvaner. 35% af dem med type 1-diabetes svarer, at det var behovet for mindre insulin, der fik dem til at ændre madvaner, og 34% af dem med type 1-diabetes svarer, at det var for at få det fysisk bedre. Spørgeskemaunderspørgsøgelsen viser flere ligheder omkring, hvordan dem med type 1- og type 2-diabetes har valgt at omlægge deres madvaner. Mange svarer, at de har ændret madvaner ved at spise mindre fedt og sukker, samt spise flere grøntsager. Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 3 af 15

Hhv. 81% af dem med type 1 -diabetes har valgt at ændre deres madvaner ved at spise mindre sukker, 76% ved at spise flere grøntsager og 65% ved at spise mindre fedt. 87% af dem med type 2-diabetes svarer, at de har ændret deres madvaner ved at mindre sukker, 76% ved at spise flere grøntsager, og 72% ved at spise mindre fedt. Fælles for dem med type 1- og type 2-diabetes er også, at 51% af dem med type 1-diabetes, og 42% af dem med type 2-diabetes, har forsøgt at ændre deres madvaner ved at spise færre kylhydrater. Til spørgsmålet om hvorvidt respondenterne har haft deres diabetesbehandler ind over ændringerne af deres madvaner, svarer hhv. 40% af dem med type 2-diabetes, og 52% af dem med type 1-diabetes, at de har haft deres behandler med ind over. 48% af dem med type 1-diabetes og 47% af dem med type 2-diabetes angiver, at de er klar over, hvor de kan finde information omkring, hvad der er sundt for dem at spise i forhold til deres diabetes. 65% af dem type 1-diabetes og 59% af dem med type 2-diabetes angiver, at de stadig holder fast i deres nye madvaner. Slutteligt svarer 52% af dem med type 1-diabetes og 38% af dem med type 2-diabets, at det alt i alt går godt med at spise det, som de finder rigtigt i forhold til deres diabetes. 3. Demografi 3.1 Hvilken type diabetes har du? Diabetes Respondenter Diabetesforeningen* Population** Type 1 33% 28% 10% Type 1½ 4% 1% - Type 2 63% 71% 90% 3.2 Hvilket køn er du? Respondenter Køn 1 Diabetesforeningen* Population** Mænd 38% 52% 58% Kvinder 62% 48% 42% Respondenter Køn 1 Diabetesforeningen* Population** Mænd 53% 45% 56% Kvinder 46% 55% 44% Samlet Køn Respondenter 1 Diabetesforeningen* Population** Mænd 49% 47% 56% Kvinder 50% 53% 44% Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 4 af 15

* Udtræk fra Diabetesforeningens medlemsbase ** Data fra RUKS http://esundhed.dk/sundhedsregistre/uks/uks01/sider/tabel.aspx (Kun data for personer med type 1 og type 2-diabetes) 1 For 1% af alle respondenter har vi ikke information om køn 3.3 Hvad er din alder? Alder Respondenter Diabetesforeningen* Population** 0-9 - 1% 2% 10-19 - 8% 10% 20-29 5% 12% 13% 30-39 7% 11% 13% 40-49 21% 16% 19% 50-59 29% 18% 18% 60-69 23% 16% 14% 70-79 15% 13% 8% 80+ 1% 6% 2% Alder Respondenter Diabetesforeningen* Population** 0-9 - 0% 0% 10-19 - 0% 0% 20-29 - 0% 1% 30-39 1% 1% 3% 40-49 3% 6% 8% 50-59 18% 16% 18% 60-69 34% 27% 29% 70-79 39% 33% 28% 80+ 7% 17% 14% * Udtræk fra Diabetesforeningens medlemsbase ** Data fra RUKS http://esundhed.dk/sundhedsregistre/uks/uks01/sider/tabel.aspx (Kun data for personer med type 1 og type 2-diabetes) Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 5 af 15

3.4 Hvornår fik du konstateret diabetes? År Respondenter 1 2010-2019 4,8% 2000-2009 19,8% 1990-1999 19,8% 1980-1989 15,1% 1970-1979 10,7% 1960-1969 8,3% 1950-1959 0,8% 1940-1949 0,4% 1 For 20,2% af respondenterne med type 1-diabetes er der ikke information om debutår. År Respondenter 1 2010-2019 11,9% 2000-2009 36,1% 1990-1999 8,2% 1980-1989 1,1% 1970-1979 - 1960-1969 - 1950-1959 0,3 % 1940-1949 - 1 For 42,5% af respondenterne med type 2-diabetes er der ikke information om debutår. Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 6 af 15

4. Resultater Ændring af madvane r 4.1 Har du forsøgt at ændre dine madvaner, siden du fik diabetes? Respondenter samlet Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 7 af 15

Betingelse: Har svaret ja til spg. 4: Har du forsøgt at ændre dine madvaner, siden du fik diabetes? 4.2 Hvordan har du forsøgt at ændre dine madvaner? Bemærk: Respondentern e kunne vælge flere svarmuligheder. Af dem, der har angivet `Andet, svarer mange, at de er begyndt at spise mere fuldkorn og grove kulhydrater. Flere angiver også, at de er begyndt at spise flere men mindre måltider om dagen. Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 8 af 15

Af dem, der har angivet `Andet, svarer mange, at de er begyndt at spise flere men mindre måltider om dagen, og at de holder sig fra slik og andre søde sager. Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 9 af 15

Respondenter samlet Betingelse: Har svaret ja til spg. 4: Har du forsøgt at ændre dine madvaner, siden du fik diabetes? 4.3 Holder du stadig fast i dine nye madvaner? Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 10 af 15

Respondenter samlet Betingelse: Har svaret ja til spg. 4: Har du forsøgt at ændre dine madvaner, siden du fik diabetes? 4.4 Hvorfor ændrede du dine madvaner? Bemærk: Respondentern e kunne vælge flere svarmuligheder. Af dem, der har angivet `Andet, svarer mange, at de ændrede deres madvaner, for at holde et mere stabilt blodsukker og dermed undgå følgesygdomme. Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 11 af 15

Betingelse: Har svaret ja til spg. 4: Har du forsøgt at ændre dine madvaner, siden du fik diabetes? 4.5 I hvor høj grad vurderer du, at du har opnået dit/dine målsætninger? Betingelse: Ud fra hvilke faktorer respondenterne i spg. 4.4 Hvorfor ændrede du dine madvaner? angav, blev de i dette spørgsmål bedt om at vurdere, hvordan de er lykkedes med denne/disse faktorer. Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 12 af 15

Betingelse: Har svaret ja til spg. 4: Har du forsøgt at ændre dine madvaner, siden du fik diabetes? 4.6 Har din diabetesbehandler været involveret i dine ændrede madvaner? Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 13 af 15

4.7 Angiv, hvor enig du er i følgende udsagn: Jeg ved, hvor jeg kan finde information omkring, hvad der er sundt for mig at spise i forhold til min diabetes Respondenter samlet Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 14 af 15

4.8 Hvordan synes du, at det går alt i alt med at spise det, der er rigtigt for dig i forhold til din diabetes? Diabetesforeningen - Forskning og analyse Side 15 af 15