Smerteforståelse Smertetackling



Relaterede dokumenter
KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Har du behov for smertebehandling?

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

WORKSHOP. Psykologisk smertebehandling - hvad er det? - og hvordan bruger jeg det i min hverdag? Janne Høgh, cand. psych. aut. 4.

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Håndbog for kontaktpersoner

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Stress hos pårørende

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Stress en udfordring i parforholdet. Psykolog Ole Rabjerg

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Håndtering af den svære samtale

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Idræt mellem smerte og udfordring

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Information Tinnitus

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Holstebro Temadag om konflikthåndtering 25 marts Af: Søren Risager

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

mange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Psykisk førstehjælp til din kollega

Bliv klogere på stress

10 E N T O R N I K Ø D E T

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Forældre Loungen Maj 2015

8500 Undervisningsteori

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

8 Vi skal tale med børnene

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

Til dig som har mistet

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Angst- og panikanfald

Miniguide: Stærk ryg - hurtigt

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

At undersøge virkningen af idræt

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Hvad er stress?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Selvskadende unge er styret af negative tanker

AT SIGE VERDEN RET FARVEL

Tips og Tricks Program til eksamen. Nanna Berglund d

Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

BLIV VEN MED DIG SELV

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Faglige procedure omkring magtanvendelse

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Kapitel 1: Begyndelsen

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kræft i gang med hverdagen

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. for mindfulness.dk. Tlf

Epilepsi, angst og depression

PSYKOLOGI 3. FORELÆSNING

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Præsentations øvelser frem til forumsnak.

NÅR VETERANER SKAL VIDERE I ET CIVILT JOB INTRODUKTION TIL ARBEJDET MED VETERANER. Når VET skal videre i et civilt job.indd 1

Børn i Familier med misbrug

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Vadgård Skoles Omsorgsplan

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Afsluttende spørgeskema

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Sådan laver du en fobi

perfektionisme Om at give slip på kontrollen og ikke stræbe efter det perfekte altid

Endometriose og mave-tarmproblemer

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Transkript:

Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke forklares fuldt ud af de objektive lægelige fund! Det betyder, at smertetilstande som regel ikke kan forstås fuldt ud indenfor en traditionel lægelig referenceramme.

Black box modeller for sammenhænge mellem smerter og psyke: Center for Psyke Smerter Konversionsteori: En intra psykisk konflikt konverteres til en smerteoplevelse Ondt i livet teori: En livskrise fører til at klienten vælger smerten som symptom, fremfor at gøre noget ved sit problem

Udredning af smertetilstande Vi afdækker eller sandsynliggør de konkrete mekanismer der forstærker smerter Overaktiv coping Passiv coping Choktraume reaktioner Sygdomsfokusering Onde cirkler, fx bekymring stressspænding smerter Neurologisk sensibilisering Søvnforstyrrelse

Et fagligt grundlag for en god kontakt Smerter er aldrig (kun) psykiske! Smertesansninger er lige så rigtige som andre sansninger (syn, høre,..) Det du sanser er altid rigtigt! Smerter kan være forstærket af forhold i psyke og adfærd Det psykiske kan påvirke kroppen på en måde, så kroppen reagerer med smerter Noget af det vi ikke forstår kan være sensibilisering af smertenerve systemet

Overaktive strategier Passive strategier Sunde strategier www.socialmedicin.rm.dk

Overaktiv strategi: Trodseadfærd 1 2 3 4 5 6 7 Personen presser sig til det højest mulige smerteniveau Derefter en periode, hvor personen intet kan Strategien fastholder smerten på et niveau, som hele tiden er tæt på det uudholdelige!

Hyppige personlighedstræk bag overaktiv adfærd Den opofrende pligt og viljesstyrede Motiveret af at gøre noget for andre, leve op til andres forventninger. Altid til rådighed for andre, ofte på bekostning af sig selv Den dømmende pligt og viljesstyrede Har bastante normer for hvordan man skal opføre sig. Har en udtalt pligtfølelse, og stiller store krav til sig selv Arbejdsom Flittig Pligtopfyldende Ordensmenneske Hjælpsom Kraftfuld Udholdende I konstant gang Men Kan ikke give slip på kravene Kan ikke lade stå til Kan ikke være svag Kan ikke tage hensyn til sig selv

Passiv adfærd som copingstrategi 1 2 3 4 5 6 7 Holder sig så passivt som muligt, for at undgå en (forventet) øgning af smerteniveauet Kroppen bruges yderst forsigtigt og kun i ganske få timer dagligt Strategien fører til onde cirkler med kropslig svækkelse, og følgende stadig mindre evne til at klare belastninger

Hyppige personlighedstræk bag passiv strategi. Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Bruger undgåelse som coping i forhold til ubehag Depressiv tilstand Depression forringer evner til at engagere sig i det som kan aflede fra smerten. Smerte, tristhed, modløshed, mv. kan flyde sammen Skrøbelige/sårbare personlighedsstrukturer Overvældes let, svært ved at rumme smerter Angst for at bruge kroppen Ved lidelser med smertejag eller ekstrem høj smerte Ved traumatiske erfaringer med at bruge kroppen

Den sunde smertetackling: Et godt liv med smerter Center for Har forholdt sig til og accepteret sine funktionstab Har prioriteret og gennemført den nødvendige indskrænkning af niveauet for aktivitet og deltagelse Accepterer en vis smerteøgning ved aktivitet, men holder smerteniveauet indenfor tålelige rammer Har en god balance mellem at tage hensyn til kroppen, og at holde sig optimalt i gang Er god til at udføre opgaverne i mindre bidder, og holde mange små pauser Har det frit med at sige til og fra overfor andre mennesker

Afledning, distraktion Fokusering www.socialmedicin.rm.dk

Opmærksomheden Smerte Optagethed af andet Engagement i omverdenen

Smerten Opmærksomheden F.eks. En god bog En spændende film En anstrengelse En god samtale Noget jeg nyder Være i gang Musik Andre lyde

Opmærksomheden Smerte + frygt/forventning, det er farligt Engagement i omverdenen formindskes pga. depression eller frygt

Smertefokuseringens onde cirkler Fear avoidance Center for Dekonditionering, Svækkelse (Øget) Smerte Smerten er en trussel. Farligt! Invaderende! Passivitet, undgåelse af bevægelse Højaktiveret, fokuserende påp angriberen Kamp/flugt Stressaktivering

Hvad arbejdes der med? www.socialmedicin.rm.dk

Hvad arbejdes der med i psykologisk smertetackling? Barrierer for hensigtsmæssig smerteadfærd Fastlåst sorg/krise. Accept og nyorientering Kropslig opmærksomhed Forståelse af smerter/psykoedukation Forholdet til andre mennesker, i den nye livssituation

Arbejde med overaktiv adfærd: Center for 1 2 3 4 5 6 7 1 2 3 4 5 6 7 Psykoeduktion,, mhp. en fuld forståelse af, hvad der er uhensigtsmæssig ssig smerteadfærd rd Bruge smertedagbog en periode, for at følge f mønstret Udforske den psykologiske modstand, f.eks.: hvad er det, som forhindrer dig i at gøre g det, som du godt ved er bedst for din krop?

Et redskab i arbejdet med overaktiv strategi Smertedagbog. Kl. Smerte Hvad forøgede Hvad dæmpede 0-10 smerten? smerten? 7-8 8-9 9-10 osv.

Terapeutisk arbejde med fastlåst sorg/krise. Sorgens opgaver Center for At erkende tabene Forholde sig til urealistiske forestillinger om helbredelse Doctor shopping ofte udtryk for undgået sorg Se tabene i øjnene det handler mere om funktionstab end smerter! At gennemleve følelserne Rumme klientens følelser, hjælper med at give udtryk for sorg følelserne At lære nye færdigheder Hensigtsmæssig smerte adfærd Afklaring i forhold til sin identitet, social liv samt arbejde fleksjob pension At geninvestere sin følelsesmæssige energi Hvad er vigtigt? Hvordan prioritere jeg livsudfoldelse? Ofte behov for en gennemgribende revision af selvopfattelse og livsværdier

Metoder til udvikling af kropslig opmærksomhed Kropsorienteret psykologisk samtalemetode (Somatic eksperiencing, Bodynamic metode) Generelle afspændingsøvelser, guidede Meditative øvelser, som udvikler centrering og grounding Øvelser der direkte arbejder med smerteoplevelsen Accept af/holden af sin krop det er jo den du har brug den!

Udredning Forløb www.socialmedicin.rm.dk

Målgruppen for psykologisk smertetackling Mennesker med kroniske, non maligne smerter som på grund af uhensigtsmæssig tackling af smertetilstanden har et forøget smerteniveau og et forringet funktionsniveau

Henvisningsmuligheder for klienter der har problemer med psykologisk smertetackling Specialistteam: Forløb v. sociallæge med bearbejdning af sygdomsopfattelse Og/eller 5 timer ved psykolog med smertetackling Indeholder altid en tværfaglig udredning Individuel smertetackling v. psykolog Vi anbefaler et 10 timers forløb Forløbet gerne parallelt med en arbejdspraktik el. lign. Afsluttes typisk med psykologisk vurdering