Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren. De billeder går igen som et tema i digtet og får undervejs skiftende og nye betydninger. Titlen Digtets titel giver associationer til angrebet på World Trade Center i New York den 11. 10 september 2001. Billederne af flyene og de to tårne, der styrter i grus står meget tydeligt for de fleste og vises stadigvæk tit i TV og aviser. Digtets titel styrer på den måde læserens forventning i retning af den historiske begivenhed. Men det engelske udtryk har flere betydninger. Ground Zero kan betyde dét præcise sted, hvor en bombe er sprunget, men kan også være et sted hvor en pludselig og 15 voldsom forandring har fundet sted. Digteren bruger begrebets dobbelte betydning til at beskrive både den konkrete hændelse, men også til, i overført betydning, at behandle digterjegets egen angst og relationer. Indholdet og jeget 20 Ground Zero indledes med ordet Jeg. Vi får næsten henkastet ( for resten og som sagt. ) at vide, at jeget kan lide vinteren, men at det nu er sensommer. Jeget dukker først op igen i linje 16: Jeg er altid bange for at miste dig. Mellem digtets indledning og jeget i linje 16 sker noget interessant: Den 11. september knyttes til beskrivelsen af lyn,
som rammer folk vilkårligt og uden hensyn. I en opremsning nævnes de forholdsregler, 25 man kan tage for at undgå ulykken: Undgå at udgøre det højeste punkt osv. Digtet kredser dels om en forståelse af den 11. september som en særligt skæbnesvanger dato, men samtidig også i udvidet forstand, fordi tiden (og den konkrete dato) faktisk er ligegyldig: Lyn er ligeglade med årsdage. Ulykker rammer vilkårligt og uanset om man sørger i forvejen. 30 Du et, som jeget er bange for at miste, og deres indbyrdes forhold er ikke ukompliceret. Jeget er nervøs, og man får en fornemmelse af, at uærlighed er et tema: Lyv ikke og lad være med at gentage en løgn til du begynder at tro på den selv. Uærligheden gør det svært for jeget, som er bange for at blive forladt. I digtets sidste verselinjer beskrives en drøm, hvor de brændende huse bliver et billede 35 på selvet ( SELV i linje 27) og jegets indre tilstand. Virkelighedens billeder fra tv smelter sammen med drømmen, og angsten for katastrofen får en fysisk form i linje 32-33: det er kun et spørgsmål om tid/ før hele lortet styrter sammen. Formen 40 Digtets form er kendetegnet af verslinjer, der veksler mellem at være meget lange eller meget korte. Flere gange brydes verslinjerne midt i en sætning. Digtet er ikke inddelt i strofer, og der lader ikke til at være et samlende system, som hjælper læseren med at skabe et overblik. Formen gør, at digtet fremstår uroligt, allerede inden man begynder at læse. Uroen træder også tydeligt frem i digtets typografi. Her er anvendt både kursiv og 45 enkelte ord, som pludselig står skrevet med versaler (store bogstaver): LÅG på, SELV og MED. Lyden
Når man læser digtet højt, lægger man mærke til rytmen, som skifter undervejs. I 50 indledningen bliver sætningerne gjort færdige: Jeg kan forresten godt lide lyden af vinter. Men herefter sker et skift i digtet, og sætningerne bliver mere og mere ufuldstændige: Den ellevte september og folk bliver stadig ramt 55 af lyn, for lyn er ligeglade med årsdage for andre katastrofer og mennesker der stadig sørger over mennesker der døde for fem år siden, for femten, for tyve, et lyn har nok i sig selv. 60 I citatet mangler verber, og tegnsætningen forsvinder næsten. Det betyder også, at rytmen bliver hakkende og hektisk opremsende (staccato), hvilket igen betyder, at stemningen i teksten ændrer sig og bliver mere dyster. Synsvinklen og de pludselige skift gør, at læseren får et indblik i en næsten forvirret strøm af tanker og associationer, der er tæt knyttet med digtets billedsprog. 65 Billedsproget Ground Zero er fuld af billeder. Terrorangrebet er en konkret historisk begivenhed, men samtidig også et billede på den indre frygt og angst jeget oplever. Lynet bliver i digtet et symbol på den vilkårlige ulykke, som kan ramme mennesker og er et vilkår, vi er fælles 70 om. I digtet er lynet en naturkraft, der ingen hensyn tager, hverken til jeget eller mennesker i det hele taget: et lyn har nok i sig selv. (linje 12-13). Metaforer, sammenligninger osv., som normalt knytter sig til den lyriske genre, er paradoksalt nok fraværende i digtet. I stedet benytter forfatteren en betydningsglidning mellem de
billeder af flyene og tårnene, der er indprentet i den kollektive erindring. Jegets angst 75 drejer sig om tilværelsens fundamentale usikkerhed. LÅG på er et billedligt udtryk, der gentages i digtet, og sætter streg under behovet for at dæmpe de overvældende følelser. Jeget kan kun håbe på at dæmpe eller lægge låg på angsten, men aldrig blive fri for den. Ikke en gang i drømme er der fred for billederne af ulykke og angst for at blive forladt: en flyver ( ) borer sin næse dybt ind i en 80 bygning og får tankerne på de øverste etager til at knitre og brænde i forventningen om, at det ender galt. Digtets sidste, pessimistiske verselinje lyder da også: det er kun et spørgsmål om tid/før hele lortet braser sammen. Fortolkning 85 I Ground Zero forbindes den konkrete historiske begivenhed (og de mange billeder af den) med de grundvilkår, som mennesker lever under i den moderne verden. Digtet og dets virkemidler fungerer som et landskab, der sammenkæder en ydre virkelighed med en indre følelse. Virkeligheden bliver på den måde en fortættet og forskudt spejling af jegets indre liv og følelse af angst og frygt. 90 Digtet fortæller os, at usikkerheden er et grundvilkår for mennesket, som det må lære at håndtere. Alle kan blive ramt af ulykke og tilfældighedernes spil, og på den måde tager terroren bo i virkeligheden, kærlighedsrelationen og drømmene. Menneskets indre er på den måde det Ground Zero, hvor pludselige og voldsomme forandringer altid kan finde sted. Digtet drejer sig om, hvad det vil sige at være menneske og de vilkår, som er 95 gældende for os alle sammen. Man kan godt læse digtet som en konkret beskrivelse af den virkning, terrorangreb har på mennesker, men den dybere mening drejer sig om menneskets eksistens i en usikker verden. Moderne digte bruger ikke så tit rim eller en fast form, men man skal ikke tage fejl af
100 dem: Når man dykker ned i digtets brug af virkemidler og bliver opmærksom på de associationer, digtene skaber i mødet med læseren, så opdager man, hvor meget et digt kan udtrykke med ganske få ord.