Renæssancen og reformationen Lektion 11: Reformationen i Tyskland Indholdsfortegnelse 1. Vejledning 2. Introduktion 3. Rigsdagen i Worms 4. Lutheranismen spredes 5. Bondeoprøret i Tyskland 6. Den politiske reformation 7. Arbejdsopgaver Philip Melanchton udfærdigede den protestantiske tekst, der blev kendt som Augsburg Konfessionen (Augsburg Bekendelsen), som kom til at danne grundlag for den protestantiske teologi. Historiens Verden Fjernundervisning 1
Vejledning 1. Læs først lektionsteksten, som introduktion til Reformationen i Tyskland af Jan Brix 2. Herefter anbefales det, at du læser følgende tekst fra Historiens Verden: a. Reformationen i Tyskland af Jan Brix 3. For at få en oversigt over periodens tendenser og kronologi kan du fortsætte med at læse: a. Europa i forandring (1520-1525) af Jan Brix og Hans Bæk Hansen 4. På Kursusportalen kan du i denne omgang supplere med foredraget: a. Martin Luther og reformationen i Tyskland v/ Jan Brix 5. Til denne lektion vil jeg anbefale R. P-Chia Hsias The German People and the Reformation (Ithaca: Cornell University Press, 1988), Bernd Moeller Imperial Cities and the Reformation (Durham, NC Labyrinth Press, 1982). Du kan dog starte med at læse kapitel 15 i Euan Camerons The European Reformation (Oxford, 1991). Anbefalelsesværdig er også Robert W. Scribners For the Sake of Simple Folk: Popular Propaganda for the German Reformation (Oxford, 1994). Udelukkende om det tyske bondeoprør kan jeg anbefale Peter Blickle The Revolution of 1525 (Baltimore: Johns Hopkins University Press, 1977). Hertil kommer Gerald Strauss (red) Manifestations of Discontent in Germany on the Eve of the Reformation (Bloomington, Illinois: University of Illinois Press, 1971). Af nyere dato kan jeg anbefale Douglas Millers Armies of the German Peasants War 1524-1525 (Oxford: Osprey Publishing, 2003). Historiens Verden Fjernundervisning 2
2. Introduktion I denne lektion vil vi fokusere på reformationens udvikling i Tyskland fra Rigsdagen i Worms til de store begivenheder i 1520 erne og 1530 erne. Der vil blive fokuseret på den tidlige udvikling fra en mindre bevægelse til en reformation, der involverede de store tyske fyrster, som førte til dannelsen af lutheranske statskirker. 3. Rigsdagen i Worms Efter sin ankomst til Worms den 16. april kom han den 17. og 18. april til at stå overfor Rigsdagen, som var en forsamling af alle de tyske fyrster samt repræsentanter for paven og kejseren. Grundet rigsdagens alvorlighed deltog selveste kejser Karl 5. Martin Luther blev straks angrebet af den kejserlige repræsentant, der krævede, at han frasagde sig sine skrifter eller stod overfor en forfærdelig straf. Luther blev åbenlyst overrasket over kravet, hvilket fik ham til at tøve, hvorefter han blev givet 24 timer til at svare. Han valgte derfor at forlade rigsdagen og den efterfølgende nat overvejede han sine muligheder, heriblandt også at fornægte sine skrifter. Han besluttede sig dog for, at han ikke kunne vende om nu og afvise sine entusiastiske støtter. Den efterfølgende dag stillede han sig atter op foran rigsdagen, hvor han fastholdt og forsvarede sine skrifter: Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller tilrådeligt at handle mod ens samvittighed. Så hjælpe mig Gud. Amen. Han skulle angiveligt have sluttet af med det berømte citat: Her står jeg og kan ikke andet. Dette citat findes dog ikke i det oprindelige referat og mange betvivler, at ordene stammer fra Luther. Kejseren holdt den efterfølgende dag en tale, hvori han beklagede, at han havde tøvet med at tage forholdsregler mod Luther. Han bekræftede Luthers frie lejde, men erklærede, at han herefter ville betragte ham som kætter. Kejseren opfordrede herefter rigsstænderne til at gøre det samme. Luther blev nu erklæret for fredløs og ediktet rejste rigssag mod ham og hans tilhængere. Grundet hans afvisning af den katolske kirkes lære, især kritikken af sakramenterne, messen, pavedømmet, koncilerne osv. blev han erklæret som kætter. Ediktet blev først offentliggjort på rigsdagens sidste dag efter, at mange var rejst. Forsøg på at få en udlevering af Martin Luther slog imidlertid fejl, fordi han i april forlod Worms og efter aftale blev bortført af Frederik den Vise af Saksens folk og bragt i sikkerhed på borgen Wartburg den 4. maj. Det blev også vanskeligt at gennemføre ediktet, fordi kejser Karl 5., som havde kæmpet for ediktet, blev væk fra Tyskland de næste ni år. I den periode slog Luthers lære uden modstand rod i Tyskland. 4. Lutheranismen spredes Martin Luther opholdt sig på Wartburg fra april 1521 til marts 1522. På borgen fik han en adelsmands klæder og blev kaldt Junker Jörg, og næsten ingen kendte hans rigtige identitet. Han blev beskyttet af Frederik den Vise, der beskyttede ham fra kejserens, og det er helt åbenlyst at Frederik så Luther som et vigtigt våben imod kejseren. Imens han opholdt sig på Wartburg bredte bevægelsen sig til hele Tyskland. Mange almindelige tyskere valgte at følge Luther, fordi hans idé om frelse ved troen alene viste sig som en løsning for deres egne åndelige usikkerhed, ligesom det havde været for Luther selv. Det er bestemt heller ikke utænkeligt, at mange beundrede Martin Luther for at være en tysk patriot, som modsatte sig den magtfulde og korrupte pave. Dette betød også, at mange tyske fyrster fulgte Luther, fordi de så Luthers afvisning af den pavelige kontrol over kirkerne som en mulighed for at de selv kunne tage kontrollen med kirkerne indenfor deres egne territorier. Nogle af Luthers tilhængere misforstod angiveligt hans budskab eller udvidede dem. Luthers ideer Historiens Verden Fjernundervisning 3
blev i hvert fald tolket ud i det ekstreme, hvilket aldrig nogensinde var Luthers plan. Det tog faktisk sin begyndelse i Luthers hjemby Wittenberg, hvor en universitetskollega ved navn Andreas Karlstadt samlede nogle tilhængere, som begyndte at angribe præster, ødelægge kirkelige billeder og afvise at gå til messe. Der var også en gruppe, der kaldte sig for Zwickaus Profeter (eller Profeterne fra Zwickau). Denne gruppe begyndte i slutningen af december 1521 og blev ledet af de tre selvudnævnte profeter Thomas Dreschel, Nicolas Storch og Mark Thomas Stübner, der var under påvirkning af Thomas Müntzer. De havde deres virke fem til marts 1522, men blev afvist af Martin Luther. En del af deres tilhængere sluttede sig senere til Thomas Müntzers bondeoprør i 1525. Men på grund af disse bevægelser besluttede Martin Luther, at han måtte forlade sit skjulested og vende tilbage til Wittenberg for at genvinde kontrollen med bevægelsen. Efter sin tilbagevenden til Wittenberg indledte han straks sit arbejde på at bringe bevægelsen under kontrol. Luther prædikede i stort set alle byer og appellerede til, at folk stoppede med at rive kirkebygninger ned. Han fordømte dem, som gjorde krav på at deres handlinger blev støttet af Gud, som fx Profeterne fra Zwickau. Mens han prædikede, blev han opmærksom på, at mange ikke forstod hans ideer, og den største misforståelse kom i 1525. 5. Bondeoprøret i Tyskland Igennem hele senmiddelalderen havde der været uroligheder især blandt de sydtyske bønder, og deres samfundskritik fandt nyt liv igennem den lutherske reformation. Han havde blandt andet slået fast, hvor mange kirkelige afgifter (fx tiende), der i virkeligheden savnede en religiøs begrundelse. Situationen var især kaotisk i det sydlige Tyskland, som var opsplittet i adskillige abbedier, rigsstæder og grevskaber, hvilket førte til savnet af en centralmagt. Der var talrige adelsfejder og risikoen for at blive udsat for landevejsrøveri var stor. Lavadelen kunne kun hævde sig ved at pålægge bønderne yderligere afgifter. Der var med udgangspunkt i disse skatter og afgifter, at bondekrigen opstod i 1524-1525. Som sådan fandt Luther deres krav berettiget, men bønderne påstod, at de var blevet inspireret af Luthers ideer og blandt lederne var der endog lutherske prædikanter. Luther havde i værket Om kristenmenneskets Frihed skrevet, at troende kristne var fritaget fra at følge loven. Det var imidlertid kirkens kanoniske lov, som Martin Luther hentydede til, men bønderne tog Luthers ord for at være den almindelige civile lovgivning. Luther havde endvidere skrevet, at i Guds øjne var alle lige, hvilket bønderne tolkede i en socialistisk betydning. Luther mente naturligvis ikke, at alle skulle være lige på jorden, men i himlen. Nogle har helt sikkert misforstået Luthers ord, mens andre helt bevidst har misbrugt den til at fjerne fyrsterne og herremændene. Opstandene resulterede i afbrænding af borge og klostre og revolten bredte sig til det centrale Tyskland. Da Luther indså, at bønderne brugte skriften som bevis for deres politiske krav, måtte han teologisk sige fra. For Luthers vedkommende ville dette blot betyde at sætte en ny form for åndeligt tyranni i stedet for den pavelige autoritet. Luther var forfærdet over misbruget af hans tanker og ord, hvilket fik ham til at skrive et polemisk værk imod bønderne og gjorde det klart, hvordan og hvorledes de havde misforstået hans ideer. Det stoppede dog ikke bondestanden, hvilket til sidst fik Luther til at kalde fyrsterne sammen for at tage deres hære og knuse bønderne. De skulle nedslå de morderiske bønder, inden de lavede flere ulykker. Dette skrift har efterfølgende lagt Luther for had, og allerede i datiden tog mange afstand fra skriftet. Fyrsterne reagerede øjeblikkeligt og tusindvis af bønder blev dræbt. For Luthers vedkommende blev han betænkelig ved hele situationen, da først opstanden i Wittenberg og dernæst bondeopstanden var et skræmmende eksempel på, hvordan Luthers ideer kunne bruges revolutionært. Dette påvirkede den socialt konservative Luther, der med bondestanden blev klar over, at Historiens Verden Fjernundervisning 4
han ikke kunne håndtere reformationen udelukkende ved at prædike. 6. Den politiske reformation Luther var med Bondeoprøret i 1525 blevet klar over, at folk alt for let kunne misforstå hans tanker og ideer. Han besluttede derfor at appellere til de tyske territorialfyrster med det formål at omvende dem. Kunne det lade sig gøre, kunne de med et dekret tvinge en omvendelse igennem i de respektive stater. Dette førte til den del af reformationsprocessen, som man med rette kan betegne den politiske reformation. Reformationen ændrede sig fra at være en folkelig til en politisk bevægelse, da de nye lutheranske kirker blev kontrolleret af staten. Luther opdagede hurtigt, at mange tyske fyrster var mere end klar til at blive lutheranere, men motiverne var forskellige. Nogle blev lutheranere af religiøse årsager, mens andre brugte omvendelsen til at overtage kirkens besiddelser. I Saksen havde Luther haft et fremragende samarbejde med kurfyrsterne og samtidig frygtede Luther, reformationen ville føre til dannelsen af nye kirkelige og universitære ufejlbarlige autoriteter. Luther henvendte sig derfor til fyrsterne og det blev således dem, der kom til at bestemme, hvorvidt og hvordan der skulle reformeres i de enkelte områder. Herefter var det påkrævet at skabe en ny kirkeorganisation, som skulle erstatte de katolske biskopper og paven i den gamle kirke. Luther havde imidlertid ingen intentioner om at gøre sig selv til den nye kirkes leder som en slags pave. I stedet opererede de nyetablerede lutheranske kirker uafhængigt, men hvor fyrsten fungerede som et slags overhoved. Således blev de nye lutheranske kirker reelt statskirker under regeringens kontrol, hvilket for Nordeuropas vedkommende betød, at stat og kirke ikke længere var adskilt. Der blev etableret en række konciler med både lægfolk og kirkefolk og herskeren fungerede som rådets leder. For at sikre sig, at man fulgte den lutheranske tro, blev der sendt lutheranske folk ud for at se, om man nu også overholdt Luthers ord. I den forbindelse forblev Martin Luther en slags teologisk rådgiver for de nye kirker. Han skrev en katekismus, der skulle uddanne nye medlemmer i den lutheranske tro. Den bestod af nye prædikener, der skulle erstatte messen. Han skrev hymner til den nye kirke og vigtigst af alt, så oversatte han Biblen til tysk. Luther havde også flere velegnede kolleger, blandt andet hans nære ven Philip Melanchton (1497-1560). Han tog sig af de pædagogiske og universitetsmæssige sider af reformationen. Det var således også Melanchton, der udfærdigede Den augsburgske Konfession til forelæggelse på rigsdagen i 1530. 7. Arbejdsopgaver 1. Hvorfor overlod Martin Luther kontrollen over reformationen til fyrsterne? Hvilke konsekvenser fik det? Historiens Verden Fjernundervisning 5