INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ishøj Kommune Tilsynsrapport Ishøj Kommune Løkkekrogen Anmeldt tilsyn November 2012 WWW.BDO.DK 0
Indholdsfortegnelse 1 samlede... 2 1.1 bemærkninger og anbefalinger... 4 2 Oplysninger... 4 3 grundlag... 6 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn... 6 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn... 6 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn... 7 3.2 Fysiske rammer... 8 3.3 Pædagogik... 8 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode... 8 3.3.2 Pædagogiske planer... 9 3.4 Hverdagsliv... 10 3.4.1 Hverdag og aktiviteter... 10 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation... 11 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer... 12 3.4.4 Sundhed, kost og motion... 13 3.5 Procedurer og retningslinjer... 13 3.5.1 Medicinhåndtering... 13 3.5.2 Magtanvendelse og konflikthåndtering... 13 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold... 14 3.6.1 Overordnede rammer for arbejdet... 14 3.6.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet... 15 3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation... 15 3.6.4 Kompetenceudvikling... 16 3.6.5 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold... 16 3.6.6 Eksternt samarbejde... 17 3.7 Øvrige udfordringer... 17 4 Formål og metode... 18 4.1 Formål med tilsynet... 18 4.2 Metode... 18 4.3 varsling og tilrettelæggelse... 19 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger... 19 5 Kontaktoplysninger... 20 5.1 Præsentation af BDO... 20 1
1 samlede BDO har på vegne af Ishøj Kommuneforetaget et anmeldt tilsyn på Løkkekrogen. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews, observationer og skriftligt materiale. Det overordnede indtryk af Løkkekrogen er, at der er fulgt flot og godt op på alle de tidligere givne anbefalinger. Tilsynet anerkender det store stykke arbejde dette har været for Løkkekrogens leder og medarbejdere. Det er derfor også tydeligt, at Løkkekrogen aktuelt er midt inde i en rivende udvikling. Tilsynet vurderer og bemærker, at Løkkekrogen aktuelt står midt i en proces, hvor der er kommet fornyet og øget fokus på, hvordan Løkkekrogen kan leve op til de lovkrav, der jf. Serviceloven stilles til et 107 tilbud. I den forbindelse ses der på det samlede tilbud, herunder hvilke borgere, der kan bo i egen lejlighed med støtte, jf. SEL 107 og, hvilke borgere, der skal visiteres til et tilbud efter SEL 108. I den forbindelse bemærker tilsynet, at en af borgerne af faglige og helbredsmæssige årsager har behov for en mere specialiseret indsats, (jf. SEL 108), end de ydelser og rammer som Løkkekrogen kan tilbyde. Det er tilsynets, at der er sket gode initiativer omkring den pædagogiske referenceramme, jf. et 12 dages fælles kursus for medarbejderne. Det er ligeledes tilsynets, at initiativet har givet anledning til gode pædagogiske refleksioner på området, hvilket tilsynet anerkender. Tilsynet noterer sig endvidere, at der er kommet mere fokus på botræning og selvstændiggørelse, som målrettet indsats, jf. SEL 107. vurderer og bemærker, at tilbuddet er ved at få implementeret et nyt koncept omkring de pædagogiske handleplaner og status. Tilsynet ser skabelonerne og det vurderes, at de kommer godt omkring, og har alle de væsentlige punkter med. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes en individuel og målrettet hverdag, hvor der tages hensyn til den enkelte. Tilsynet bemærker dog, at medarbejderne skal håndtere en meget kompleks hverdag, hvor de både skal have fokus på botræning og selvstændiggørelse samtidig med, at de skal varetage opgaver omkring en borger med mere specialiserede, herunder et særligt stort plejemæssigt, behov. Det er tilsynets, at dette stiller endog meget store krav til medarbejdernes faglighed, fleksibilitet og overblik. Det er endvidere tilsynets, at det øgede fokus på botræning og selvstændiggørelse, jf. ovenstående, vil stille ændrede krav til tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis og hverdag. Tilsynet anbefaler derfor, at dette sættes til debat. Løkkekrogen arbejder på en god måde med borgernes medindflydelse, hvilket bl.a. sikres gennem afholdelse af husmøder. Tilsynet anbefaler, at Løkkekrogen overvejer brug af visuelle dagsordner og referater til disse møder, alt for at udvikle deres allerede gode praksis på området. Løkkekrogen har desuden stort fokus på borgernes kost og madindtag. Tilsynet anbefaler, at det overvejes om det kunne være hensigtsmæssigt at udarbejde en kostpolitik, alt for at optimere det allerede gode arbejde og jf. at den ene borger udtaler et ønske om mere støtte på området. Når det gælder medicinhåndtering, så vurderes det, at leder og Løkkekrogen har relevant opmærksomhed på området, og har udviklet praksis på området, hvilket tilsynet anerkender. Tilsynet bemærker jf. leders info om, at vikarer udleverer medicin. Derudover har Løkkekrogen et godt fokus på magtanvendelsesområdet, og det vurderes, at området er blevet fagligt opkvalificeret jf. temadag og de fælles refleksioner omkring gråzonerne på området mm. Personalesituationen er kendetegnet ved kontinuitet og stabilitet. Tilsynet har noteret sig det lave sygefravær. Der er et godt og velfungerende samarbejde på Løkkekrogen og de har haft en masse fælles arbejdspunkter, som de er kommet godt igennem. 2
Det er tilsynets, at der generelt er gode muligheder for kompetenceudvikling på Løkkekrogen. Tilsynet har noteret sig leders gode overvejelser og strukturændringen, hvor tilbuddet også skal have fokus på pædagogisk udvikling, hvilket tilsynet kraftigt understøtter. Tilsynet bemærker, at leder vurderer, at medarbejderne generelt har de fornødne kompetencer til at kunne forestå botræning, men at de står midt i en proces, hvor medarbejderne langsomt er ved at blive opkvalificeret til de nye forhold. I relation til arbejdet med en borger som har brug for mere støtte og pleje, end hvad Løkkekrogen kan og skal magte, er det leders, at medarbejderne ikke har de fornødne kompetencer. Medarbejderne har eksempelvis ikke forflytningskurser, ligesom de mangler indsigt i alternativ visuel kommunikation. Derudover bemærker tilsynet, at en medarbejder, der er ansat til at varetage opgaver i forhold til en konkret borger, også er ansat på andre vilkår end de øvrige medarbejdere, og at dette har betydning for, hvilke kurser der er relevante for vedkommende. Der er opmærksomhed på arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold, hvilket blandt andet ses ved de faste AMR-møder. Tilsynet har noteret sig medarbejdernes gode fleksibilitet under deres efteruddannelse. Tilsynet vurderer endvidere, at der ud fra data, er et velfungerende eksternt samarbejde på Løkkekrogen. Endelig er det er tilsynets, at de fysiske rammer er velfungerende og velegnet til borgere, der skal arbejde med botræning. 3
1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at Løkkekrogen aktuelt står midt i en proces, hvor der er kommet fornyet og øget fokus på, hvordan Løkkekrogen kan leve op til de lovkrav, der jf. Serviceloven stilles til et 107 tilbud. I den forbindelse ses der på det samlede tilbud, herunder hvilke borgere, der kan bo i egen lejlighed med støtte, og hvilke borgere, der skal visiteres til et tilbud efter SEL 108. 2. bemærker, at tilbuddet er ved at få implementeret et nyt koncept omkring de pædagogiske handleplaner og status. 3. Tilsynet bemærker jf. leders info om, at vikarer udleverer medicin. 4. Tilsynet bemærker, at leder vurderer, at medarbejderne generelt har de fornødne kompetencer til at kunne forestå botræning, men at de står midt i en proces, hvor medarbejderne langsomt er ved at blive opkvalificeret til de nye forhold. I relation til arbejdet med en borger som har brug for mere støtte og pleje, end hvad Løkkekrogen kan og skal magte, er det leders, at medarbejderne ikke har de fornødne kompetencer. Medarbejderne har eksempelvis ikke forflytningskurser, ligesom de mangler indsigt i alternativ visuel kommunikation. 5. Tilsynet bemærker, at en medarbejder, der er ansat til at varetage opgaver i forhold til en konkret borger, også er ansat på andre vilkår end de øvrige medarbejdere, og at dette har betydning for, hvilke kurser der er relevante for vedkommende. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at det øgede fokus på botræning og selvstændiggørelse, sættes til debat med henblik på at få drøfte eventuelle ændringer i tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis og hverdag. 2. Tilsynet anbefaler, at det overvejes om det kunne være hensigtsmæssigt at udarbejde en kostpolitik, alt for at optimere det allerede gode arbejde og jf. at den ene borger udtaler et ønske om mere støtte på området. 3. Tilsynet anbefaler Løkkekrogen at overveje visuelle dagsordner og referater til husmøderne, alt for at udvikle deres allerede gode praksis på området. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud 2 Oplysninger Adresse Løkkekrogen 9, 2625 Vallensbæk Leder Karoline Winther-Lund 4
Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 Antal pladser og belægningsgrad Der er 7 pladser, og p.t. vågen nattevagt, idet 1 beboer har brug for dette. Der er fuld belægning. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr. 1855 Målgruppebeskrivelse Målgruppen er voksne borgere med en udviklingshæmning, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen. Tilbuddet er 107 (SEL). En beboer har brug for vågen nattevagt. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består ifølge Tilbudsportalen af: Leder Karoline Winther-Lund: 1 (18 timer pr. uge) Sekretærfunktion: 1 (10 timer pr. uge) Specialpædagogisk arbejde og omsorg for målgruppen: 9 (298 timer pr. uge) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg d. 29.november kl. 9 13.30 Deltagere i interviews Ledelse: Karoline Winther-Lund, uddannet pædagog, diplom i ledelse, ansat siden maj 2012 Medarbejdere: Medarbejder, uddannet pædagog, ansat marts 2012 Medarbejder, uddannet pædagog, ansat siden 2009 Medarbejder, uddannet socialpædagog, ansat siden 1998 Beboere: Borger, boet på tilbuddet siden opstart Borger, boet på tilbuddet i 18 år Pårørende: Far til en borger, som har boet på tilbuddet i 3-4 år Mor til en borger, som har boet på tilbuddet i 18 år BDO blev vist rundt på stedet af: Leder og medarbejder Tilsynsførende Lene Thorius (Manager, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 5
3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det sidste tilsyn (uanmeldt juni 2012), foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler for anden gang, at der udarbejdes ens skabeloner, samt retningslinjer for opfølgning af samarbejdsaftalerne (de pædagogiske planer), alt for, at det pædagogiske arbejde kan målrettes yderligere til borgernes bedste, og for at personalet kan dokumentere beboernes udvikling og det pædagogiske arbejde som foregår på Løkkekrogen. Leder informerer her, at der nu er udarbejdet en skabelon for de pædagogiske planer samt en vejledning. Hensigten er, at de pædagogiske planer skal ligge i EKJ sammen med 141 handleplanen fra sagsbehandlerne. 2. Tilsynet anbefaler, at Løkkekrogen drøfter den pædagogiske referenceramme og metoder sammen med den nye leder. Dette for at sikre en mere bevidst anvendelse af såvel referenceramme og metoder, hvorved det vurderes, at Løkkekrogen ville kunne løfte sit pædagogiske niveau yderligere. Leder oplyser her, at de i fællesskab har drøftet, hvilken pædagogisk referenceramme de gerne vil arbejde med. Der er her enighed om, at de gerne vil arbejde med neuropædagogikken som fundament. Leder oplyser, at tilbuddet har været så heldigt, at der har været midler til at give alle medarbejdere et 12 dages kursus i neuropædagogik. Leders er, at udbyttet af dette kursus har været givtigt. Tilsynet får udleveret et kort skriv, der redegør for kursus Fra neuropædagogisk viden til socialpædagogisk praksis. Kurset blev afholdt i AMU-regi og var blandet case baseret, så den nye viden blev aktualiseret. 3. Tilsynet anbefaler at Løkkekrogen i forbindelse med den igangværende dialog om tilbuddet er et 107 tilbud eller er 108 tilbud, får afdækket, hvor mange beboere der reelt har brug for den vågne nattevagtsordning. Leder oplyser her, at én beboer har behov for vågen nattevagt. Udover vågen nattevagt har beboeren desuden behov for en mere specialiseret indsats, og vil derfor være mere korrekt placeret i et tilbud efter SEL 108. Som situationen er p.t. har dette såvel pædagogiske, personalemæssige og normeringsmæssige konsekvenser. 4. Tilsynet anbefaler, at Løkkekrogen udfærdiger en backup-plan for registreringen af medicinuddelingen, hvis det elektroniske system EKJ svigter. Dette for at mindske risikoen for utilsigtede hændelser. Det oplyses, at den medicinansvarlige medarbejder har lavet en papirbackup plan, hvor der så kan kvitteres, og den medicinansvarlige skriver det så senere ind i EKJ. 6
5. Tilsynet anbefaler, at Løkkekrogen hurtigst muligt får afholdt brandøvelse, idet anbefalingen også blev givet ved sidste tilsyn, og der endnu ikke er afholdt en brandøvelse. Leder oplyser, at tilbuddet har haft Roskilde Brandvæsen ude og afholde en brandøvelse. Roskilde Brandvæsen var gode til at gøre situationen meget konkret, og var gode formidlere. 6. Tilsynet anbefaler, at Løkkekrogen bør være opmærksom på, at medicinen ikke må være tilgængelig for andre (heller ikke indenfor et kort tidsinterval). Leder og medarbejder fortæller og fremviser aflåst medicinskab på kontoret. Medicinen kan så opbevares her midlertidigt indtil, medicinen kan komme på rette plads i borgernes lejligheder. 7. Tilsynet anbefaler, at Løkkekrogen finder et andet opbevaringssted til kraftige rengøringsmidler i vaskerummet, end det nuværende. Disse er flyttet og tilbuddet vil overveje at flytte yderligere rengøringsmidler. Adspurgt til om der har været nogen form for formelle klager siden sidste tilsyn, så informerer lede om, at der ingen formelle klager har været siden sidste tilsyn. Adspurgt til væsentlige ændringer siden sidst, leder oplyser her, at der er kommet nye omstruktureringer og anden organisering af Løkkekrogen. Koordinatorfunktionen er derfor afskaffet. Derudover oplyser leder også, at der aktuelt er en ledig stilling, og at der derfor er stillingsopslag ude. Endelig er der også sket en ændring i forhold til afholdelse personalemøder, idet disse nu afholdes hver 14. dag i stedet for hver uge. Dette trådte i kraft oktober 2012. Ifølge leder har der været et højt tempo i Løkkekrogen med de nye ændringer, men leders indtryk er nu, at alle er godt med. Det er tilsynets, at der er fulgt flot og godt op på alle de tidligere givne anbefalinger. Tilsynet anerkender det store stykke arbejde dette har været for Løkkekrogens leder og medarbejdere. Tilsynet noterer sig, at der er en situation med en beboer på Løkkekrogen som har såvel pædagogiske, personalemæssige og normeringsmæssige konsekvenser, idet vedkommende har behov for en mere specialiseret indsats, (jf. SEL 108), end de ydelser og rammer som Løkkekrogen kan tilbyde. 3.1.2 Opfølgning fra andre tilsyn Tilsynet spørger ind til om der har været tilsyn fra andre instanser siden sidste tilsyn. Leder informerer her, at der ikke har været tilsyn fra Embedslæge eller Fødevarestyrelsen. Derimod har der været Brandtilsyn og Arbejdstilsyn. Disse tilsyn har ikke medført nogen form for anmærkninger. Ingen kommentarer. 7
3.2 Fysiske rammer Løkkekrogen er et bofællesskab, der ligger centralt i Vallensbæk tæt på Albertslund Station og gode indkøbsmuligheder. Bofællesskabet har eksisteret siden 1994. Bygningen ejes af LEV og Ishøj Kommune står for den daglige drift. Huset er i ét plan og er en ombygget børnehave med syv boliger. Hver bolig har eget tekøkken, badeværelse og en mindre terrasse. Der er et fælles køkkenalrum i forlængelse med stuen, samt et fælles vaskerum. Derudover rummer huset et kontor, personaletoilet, depot samt et opbevaringsrum. Overalt ses der en pæn rengøringsstandard. Det er ved tidligere tilsyn oplyst, at borgerne gør rent i det omfang de selv formår, men flere af borgerne betaler også et rengøringsfirma til at udføre ekstra rengøring i deres egen bolig. Ved dette tilsyn observeres det, at julen er flyttet ind på Løkkekrogen, da der skal være julehygge med de pårørende den kommende søndag. Den fælles stue er pyntet fint og hyggeligt op med Grantræ og nisser. Derudover arbejder tilbuddet med at visualisere forskellige ting, hvor de finder det hensigtsmæssigt. Eksempelvis i forhold til at vaske hænder, tørre hænder i håndklæde, og hvad et viskestykke skal bruges til. Tilsynet ser to forskellige lejligheder, som begge udviser et fint personligt præg. De borgere, som tilsynet taler med, fortæller, at de er glade for deres lejligheder. De bruger deres lejligheder til de ting, som de har interesse for eksempelvis at spille computer, være kreativ og slappe af. De pårørende fortæller, at de fysiske rammer er gode og velfungerende. Det er tilsynets, at de fysiske rammer er velfungerende og velegnet til borgere, der skal arbejde med botræning. 3.3 Pædagogik 3.3.1 Pædagogisk referenceramme og metode Ved forrige tilsyn er det oplyst og noteret, at den pædagogiske referenceramme var to forskellige pædagogiske tilgange; en neuropædagogisk og en personcentreret. Ved sidste tilsyn fremgik det, at de to tilgange var trådt lidt i baggrunden jf. data ved dette tilsyn Tilsynet spørger uddybende ind til status på området her ultimo november 2012. Leder oplyser her, at medarbejderne har været på neuropædagogisk efteruddannelse (se venligst også rubrik 3.1), og at der er nedfældet en procesplan om, hvordan man skal få dette implementeret på Løkkekrogen. I denne proces er en medarbejder særlig ansvarlig. Leder fortæller dertil, at der skal laves neuropædagogiske screeninger på alle borgerne. Tilsynet får udleveret en tidsplan for dette arbejde, og af denne fremgår det, at alle borgere efterår 2013 vil have fået foretaget en neuropædagogisk screening. Leder fortæller dertil også, at der er lavet temadag (d. 5. december) med den personcentrerede metode. Dagen skal afholdes sammen med andre tilbud i stedliggende kommune. Leder har en forestilling om, at underviser på denne temadag muligvis kunne anvendes som kommende supervisor. Tilsynet spørger medarbejderne, hvad de har fået ud af deres nylige kursus 8
(efteruddannelse) i neuropædagogik. Medarbejderne fortæller her, at de nu har fået et fælles fundament i neuropædagogik, og at de sammen har fået udarbejdet en neuropædagogisk udredning (screening) på en borger, og at de efterfølgende skal have dette udarbejdet på de andre borgere. Medarbejderne fortæller også, at de har en kollega, som er ansvarsperson for at få udarbejdet de neuropædagogiske screeninger, og at der er planer om et samarbejde med Kronborghus i Helsingør. En god oplevelse var, at medarbejderne blev bekræftet i, at de allerede arbejdede meget neuropædagogisk. Derudover blev de under kurset forstyrret i deres egen faglighed og fandt ud af de måske skulle se anderledes på en borgers væremåde jf. deres nye fælles viden/indsigt. Adspurgt til om kursuset har givet anledning til refleksioner, så er den ene medarbejders respons, at dette gør det naturligvis. Medarbejderne beskriver desuden, at der er kommet øget fokus på botræningen og selvstændiggørelse i den daglige hverdagspraksis, hvilket kurserne har været med til at understøtte. Det er tilsynets, at der er sket gode initiativer omkring den pædagogiske referenceramme jf. det 12 dages fælles kursus for medarbejderne. Det er ligeledes tilsynets, at initiativet har givet anledning til gode pædagogiske refleksioner på området, hvilket tilsynet anerkender. Tilsynet noterer sig endvidere, at der er kommet mere fokus på botræning og selvstændiggørelse, jf. SEL 107. 3.3.2 Pædagogiske planer Som tidligere oplyst (se venligst rubrik 3.1) har leder udarbejdet en skabelon til de pædagogiske planer samt en vejledning. Materialet er blevet præsenteret på personalemøder og medarbejderne er inddraget så vidt muligt. Aktuelt er to pædagogiske planer færdig udarbejdet og initiativet er blevet taget godt imod af personalegruppen. Leder fortæller, at de sammen sidder på personalemøderne og sparrer med hinanden om udarbejdelsen af de pædagogiske planer. Denne sparring er derfor en proces, som fører til faglig opkvalificering af hele personalegruppen og det pointeres, at borgerne inddrages så vidt muligt. Den udarbejdede skabelon kommer til at samspille med 141 planen for den enkelte borger. Det hele er med afsæt i Voksenudredningsmetoden. Medarbejderne fortæller omkring de pædagogiske planer, at de nu er kommet i gang og har lavet handleplansmøder med tre borgere indtil nu. Den ene medarbejder fortæller, at de langsomt er ved at blive bedre og bedre til dette arbejde, idet de får mere og mere erfaring. Den ene medarbejder fortæller også, at vedkommendes erfaring er, at skabelonen til de pædagogiske plan er god, men de har endnu ikke udarbejdet en handleplan i den nye skabelon. Handleplansmøderne er sket på baggrund af en udarbejdet status. Det oplyses, at de pædagogiske planer skal udarbejdes på baggrund af resultatet fra Handleplansmødet. Dette arbejde skal varetages af borgerens kontaktperson. Begge de to borgere som tilsynet taler med fortæller, at de har afholdt handleplansmøder for nyligt. Tilsynet observerer, at de begge udviser glæde overfor initiativet. Tilsynet spørger om hvilken støtte de får fra personalet. Borgerne fortæller her, at de får hjælp til det, som de har brug for, og den ene siger helt konkret: 9
det er ikke altid, at det har hjulpet endnu, men personalet hjælper. Tilsynet får udleveret en skabelon for de pædagogiske planer og skabelonen indeholder: først plads til formalia (navn, adresse, værgemål mm), dernæst er der plads til evaluering af den forgangne periodes mål. Herefter følger borgernes egne ønsker og mål for det kommende år, de pædagogiske mål og indsatsområder samt et punkt til andet eller øvrig info og koordinering. Tilsynet får også udleveret vejledningen til den pædagogiske plan, som uddybende redegør for sigtet med planen og hvordan arbejdsopgaven skal gribes an. Tilsynet får dertil også udleveret en skabelon til brug for statusbeskrivelserne og denne skabelon indeholder først: et punkt til formalia (navn, adresse, værgemål, kontaktperson mm), derefter generelle oplysninger (diagnose, historik, civilstand mm). Herefter er der punkter såsom; psykisk/socialt/intellektuelt, dagligdagsfunktioner, beskæftigelse, kost og sundhed, økonomi og post, kontakt med øvrige myndigheder og evaluering. Alle disse punkter er uddybende beskrevet, så det tydeligt angives, hvad man som medarbejdere skal beskrive. vurderer og bemærker, at tilbuddet er ved at få implementeret et nyt koncept omkring de pædagogiske handleplaner og status. af de udleverede skabeloner er, at de kommer godt omkring og har alle de væsentlige punkter med. 3.4 Hverdagsliv 3.4.1 Hverdag og aktiviteter Tilsynet bemærkede ved sidste tilsyn, at Løkkekrogen måske kunne have gavn af at arbejde mere målrettet med at udvide det sociale samvær, over en længere periode. Adspurgt til hvad medarbejderne tænker om dette, så fortæller medarbejderne, at det lyder godt, men at det er sværere end som så, idet borgerne har bestemte meninger og holdninger til, hvad de vil og ikke vil. Derudover er der forskel på omfanget af beboerens sociale kompetencer samt sproglige formåen, hvilket påvirker gruppens samlede funktionsniveau. Alle borgere har et dagtilbud og kommer af sted, alt efter ønske, behov og formåen. Alle borgere har også en hjemmedag. På Løkkekrogen spiser man morgenmad og frokost for sig selv, medens man spiser aftensmad sammen. Denne ordning skyldes, at den selvstændige morgenmad og frokost ligger i tråd med en botræning og mod et liv i eksempelvis et opgangsfællesskab. Når det gælder fritidsinteresser, så fortæller den ene medarbejder, at hendes borger går til svømning fast en gang om ugen og ellers har snoozel-aftaler. De andre to medarbejder fortæller, borgere har fritidsaktiviteter og disse er forskellige alt efter borgernes behov og interesse. Adspurgt til om der er udfordringer i forhold til, at der er kommet øget fokus på botræning og selvstændiggørelse hen mod et liv i opgangsfælleskab, så fortæller den ene medarbejder, at det gør det bestemt, idet man skal nytænke det hele. Medarbejderen kommer med et praksiseksempel, idet borgerne og medarbejderne på nuværende tidspunkt fortsat handler ind til hele huset på en gang og laver mad til alle på en gang. Medarbejderen fortæller, at dette jo ikke træner borgerne i et selvstændigt liv, så i stedet skulle de jo faktisk handle ind hver for sig og der skulle laves mad ude i 10
lejlighederne. Adspurgt til om borgerne har en god hverdag, så er det medarbejdernes, at dette har de generelt. Den medarbejder, som arbejder med en borger med et særligt større plejebehov, fortæller, at hendes er, at borgeren særligt trives den dag, hvor vedkommende har et specialiseret tilbud. Ikke at de andre dage, er dårlige, men det er medarbejderens erfaring, at borgeren profiterer af at være sammen med andre mere ligesindede borgere. I disse sammenhænge er der mulighed for mere fokus på den alternative kommunikation, (som er mere udviklet end på Løkkekrogen), og der er fokus på sansestimuli, som ikke kan udfoldes på samme måde på Løkkekrogen. Det er derfor medarbejderens, at hverdagen for denne borger kunne være bedre, hvis der var et mere målrettet tilbud til denne borger. Adspurgt til om de andre borgere forstyrrer denne borger, fortæller medarbejderen, at dette gør de ikke, men borgeren ville, ifølge medarbejderne, have det meget bedre et andet sted, hvor pædagogikken og metoderne var mere målrettet og tilpasset hendes særlige plejebehov. Den ene borger fortæller, at han tre dage om ugen arbejder i IKEA og dette er han meget glad for. Ellers er han på Sandtoften. Den anden borger fortæller, at han arbejder på et beskyttet værksted tre dage om ugen. Borgeren fortæller at han har lyst til at prøve noget andet, men har fået at vide, at det lige skal vente lidt, idet han ofte skifter job. De to øvrige dage i ugen, har borgeren enten fri eller hjemmedag. Denne borger går også til bowling. Den ene pårørende fortæller, at hun aktuelt står midt i en udfordring, idet det nu skal afdækkes om Løkkekrogen fortsat kan tilbyde - og er rette tilbud til den voksne datter. Med til dette hører også en overvejelse om, at den voksne datter har boet i tilbuddet i 18 år, og at det er hendes hjem. Den anden pårørende, fortæller om sin voksne søn, at han på sin vis får den hjælp han skal have, og på den anden side ikke, idet der har været personaleudskiftning, som har påvirket sønnens botilbud. Den pårørende fortæller også, at den voksne søn har det generelt godt, og at den voksne søn spiller på meget guitar, og at han har et dagtilbud tre dage om ugen. Nyligt er den pårørende blevet økonomisk værge for den voksne søn, idet borgeren har tendens til at anvende sine penge forkert derfor aftalen. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes en individuel og målrettet hverdag, hvor der tages hensyn til den enkelte. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er kommet øget fokus på botræning og selvstændiggørelse hen mod eventuelt at kunne bo i et opgangsfællesskab, samtidig med, at medarbejderne skal håndtere en hverdag, hvor en af borgerne har behov for en langt mere specialiseret indsats. Det er tilsynets, at medarbejderne dermed skal håndtere en meget kompleks hverdag med differentierede behov og pædagogiske tiltag. Samtidig vurderer tilsynet, at det øgede fokus på botræning og selvstændiggørelse vil stille ændrede krav til tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis og hverdag, og anbefaler, at dette tema sættes til debat. 3.4.2 Medindflydelse og kommunikation Tilsynet bemærkede ved sidste tilsyn, at det kunne være givtigt for Løkkekrogen at arbejde med deres dagsorden og referater til beboernes infomøder, så de blev mere forståelige for alle beboerne jf. beboernes noget divergerende funktionsniveau. Ved dette tilsyn foreslår tilsynet, 11
hvordan man kunne gribe det an, hvilket sker ved rundvisningen, og dermed forekommer naturligt. Den ene medarbejder, som deltager i denne samtale, finder dette som en god ide og vil tage det med til personalegruppen. Medarbejderne fortæller, at de har fire udarbejdede kogebøger, som er lavet ud fra, hvad borgerne godt kan lide, og hvad der er deres livretter. Kogebøgerne bliver løbende revideret, men masterplanen er lavet for otte år siden Den ene medarbejder fortæller omkring en chili-con-carne-ret, at borgerne sorterer kidneybønner fra, ergo skulle man nok tage denne opskrift væk fra samlingen. Dette fører til en lille debat om, at man måske skulle overveje at lave nye kogerbøger. Borgerne fortæller, at de til infomøderne kan tale om, hvor man gerne vil hen på ferie, og at de så skal finde ud af at blive enige. Borgerne fortæller, at de synes møderne er gode, og at de godt kan lide at afholde møde. Den ene borger fortæller også, at vedkommende er med i bestyrelsen i borgermøderne i klubben. Adspurgt til om de begge kan læse dagsorden og referater fra husmøderne, så fortæller borgerne, at det kunne være en god idé med billeder også, idet de så bedre kunne forstå og huske. Den ene borger kender i forvejen til disse visuelle dagsordner fra sit dagtilbud, og det forslås derfor, at vedkommende kunne tage et eksemplar med til inspiration. Det er tilsynets, at Løkkekrogen har god opmærksomhed og sikrer borgerne formel indflydelse gennem husmøderne. Tilsynet anbefaler Løkkekrogen at overveje visuelle dagsordner og referater til disse møder, alt for at udvikle deres allerede gode praksis på området. 3.4.3 Sprogbrug og omgangsformer Adspurgt til, hvordan borgerne har det sammen, så fortæller den ene borger, at han har det godt, men der er nogen som kan blive sure, når man siger stop. Den anden borger fortæller, at han gerne ville være bedre til at være sammen med de andre borgere i eksempelvis klubben og andre steder. Begge borgere fortæller, at de glade for den hjælp de modtager, og at de trives i tilbuddet. Den ene pårørende fortæller, at hun i dagligdagen altid har syntes, at der er god omgangsform og sprogbrug på tilbuddet. Den anden pårørende fortæller, at vedkommende finder omgangsform og sprogbrug god. Den voksne søn har en gang udtrykt, at han blev drillet, men det blev der fluks taget hånd om efter, at den pårørende henvendte sig. Begge pårørende fortæller, at deres er, at deres voksne børn trives i tilbuddet. Det er tilsynets, at der er god omgangsform og sprogbrug på Løkkekrogen. Området er ikke uden udfordringer, men der arbejdes fortløbende på at optimere borgernes indbyrdes omgangsform og dermed også deres sociale kompetencer. Tilsynet noterer derfor også, at den ene borger udtrykker et ønske om mere social aktivitet. 12
3.4.4 Sundhed, kost og motion Medarbejderne fortæller her, at de ikke har en kost og motionspolitik, men de diskuterer meget kost med den enkelte borger, og det vurderes, at et par borgere er afhængige af mad. Adspurgt til, hvordan der arbejdes med dette, så fortæller den ene medarbejder, at de samtaler med borgerne og den ene borger har eksempelvis forstået, at vedkommende skal købe mad med nøglehullet på, men vedkommende kan jo naturligvis selv bestemme mængden af indtag i egen lejlighed. Den ene medarbejder fortæller også, at en borger får et fast tilbud omkring svømning, men det virker ikke til, at borgeren har den store lyst til dette, mens badminton er et større hit (borgeren går til begge dele). Borgerne fortæller omkring sundhed, kost og motion, at de begge skal passe på med, hvad de spiser. Den ene borger har en aftale om, at han kun må spise slik og chokolade i weekenden og han kan godt overholde dette. Den anden borger fortæller, at han har det svært ved dette område, hvorfor han gerne vil have mere støtte, idet så snart der er penge på lommen, så køber han nemlig noget at spise. Det er tilsynets, at Løkkekrogen har stort fokus på borgernes kost og madindtag. Tilsynet anbefaler, og det kunne være hensigtsmæssigt at udarbejde en kostpolitik, alt for at optimere det allerede gode arbejde og jf. at den ene borger udtaler et ønske om mere støtte på området. 3.5 Procedurer og retningslinjer 3.5.1 Medicinhåndtering Leder oplyser, at der er udarbejdet både medicinprocedure og regelsæt for medicinhåndteringen. Derudover er leder i gang med at undersøge forholdende omkring et muligt nyt, mere uddybende medicinkursus for alle medarbejdere. Adspurgt til utilsigtede hændelser, fortæller leder, at de tidligere har ført UTH i EKJ, men at de aktuelt nu også er begyndt at indberette det til rette instans. Der er allerede udarbejdet retningslinjer for dette. Leder oplyser til tilsynet, at en mulig udfordring er, at vikarer på Løkkekrogen udleverer medicin. Den ene medarbejder fortæller at vedkommende ikke har noget medicinkursus, og derfor gerne vil have et. Tilsynet oplyser om leders hensigt (se ovenfor). Adspurgt til om der er udfordringer på området, så fortæller den ene medarbejder, at EKJ giver visse udfordringer, men at de har nu deres skriftlige back-up system, hvilket fungerer godt. Det er tilsynets at leder og Løkkekrogen har god fokus og har udviklet praksis omkring medicinhåndteringen, hvilket tilsynet anerkender. Tilsynet bemærker jf. leders info om, at vikarer udleverer medicin. 3.5.2 Magtanvendelse og konflikthåndtering Ved sidste tilsyn blev det bemærket, at der i samarbejde med kommunens jurist ville blive udformet retningslinjer og procedurer for håndtering af 13
magtanvendelser. Leder fortæller her, at medarbejderne har været på internt kursus ved stedliggende kommune, og at er udarbejdet retningslinjer på området. Derudover har leder drøftet gråzonerne på området med personalegruppen. Endelig er tilbuddet opmærksom på at søge om godkendte magtanvendelser til hygiejnesituationer. Leder oplyser dertil, at nye medarbejder og vikarer altid introduceres til regler og procedurer. Medarbejderne fortæller, at de har været på den interne temadag. Udbyttet af denne dag vurderes dog til at være divergerende. Den ene medarbejder fortæller, at hendes er, at hun kender borgeren så godt, at hun ikke er tvivl om, hvornår hun udfører en magtanvendelse eller ikke. Det oplyses, at der ikke sker magtanvendelser. er, at Løkkekrogen har et godt fokus på magtanvendelsesområdet, og det syner til, at området er blevet fagligt opkvalificeret jf. temadag og de fælles refleksioner omkring gråzonerne på området mm. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold 3.6.1 Overordnede rammer for arbejdet Leder fortæller omkring de overordnede rammer for arbejdet på Løkkekrogen, at det allerede i forbindelse med indførelsen af det forpligtigende samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk Kommune (i forbindelse med Strukturreformen) blev besluttet, at Løkkekrogen er et tilbud efter SEL 107. Der er kommet fornyet og øget fokus på, hvordan det pædagogiske arbejde i Løkkekrogen kan udvikles og opkvalificeres, så Løkkekrogen faktisk lever op til de lovkrav der, jf. Serviceloven stilles et 107 tilbud. Dette har betydet, at stedet er i gang med en opkvalificering af det pædagogiske arbejde i Løkkekrogen, og der ses i den forbindelse på det samlede tilbud, herunder hvilke borgere der skal revisiteres til et 108 tilbud, og hvilke borgere der kan bo i egen lejlighed med støtte. Konkret har en borger behov for en mere specialiseret indsats, hvilket indebærer særlige udfordringer, idet borgeren trækker mange ressourcer fra de andre borgere og de andre borgere bliver dertil påvirket af, at de kan se, at en medbeboer ikke har det optimalt. Der foregår derfor aktuelt en proces om, hvordan man skal tackle denne situation med stor respekt og indlevelsesevne overfor borgeren og dennes pårørende. Leder oplyser, at der aktuelt ikke er flere ændringer omkring de overordnede rammer, men der skal senere ses på virksomhedsplanen og hjemmeside, ligesom oplysningerne på Tilbudsportalen skal redigeres til. Leder har en vision om, at tilbuddet skal få godt afklaret, hvad de kan og at indsatsen på stedet skal være på et godt og højt niveau, hvilket skal synliggøres ude i verden. Tilsynet vurderer og bemærker, at Løkkekrogen aktuelt står midt i en proces, hvor der er kommet fornyet og øget fokus på, hvordan Løkkekrogen kan leve op til de lovkrav, der jf. Serviceloven stilles til et 107 tilbud. I den forbindelse ses der på det samlede tilbud, herunder hvilke borgere, der kan bo i egen lejlighed med støtte, og, hvilke borgere, der skal visiteres til et tilbud efter SEL 108. 14
3.6.2 Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Leder fortæller, at der er sket en personalerokering for en medarbejder, og at en anden medarbejder har valgt at sige sin stilling op. Dette har gjort, at leder har valgt at give nogle af medarbejderne mulighed for at gå op i tid, hvilket de har sagt ja til. Der er derfor nu seks stillinger på Løkkekrogen. Sygefraværet er lavt (aktuelt på 4,5 %) og der er udarbejdet et oplæg til en ny sygepolitik (oplægget udleveres til tilsynet), som skal endeligt behandles i MED-udvalget. Ifølge leder skal det lave sygefravær ses i sammenhæng med, at medarbejderne udover pædagogiske opgaver også skal varetage opgaver, som relaterer sig til en beboer med massivt plejebehov. Som tidligere oplyst (se venligst 3.1.1 Opfølgning fra sidste tilsyn) er koordinatorfunktionen ophørt. Det er tilsynets at personalesituationen er kendetegnet ved kontinuitet og stabilitet. Tilsynet har noteret sig det lave sygefravær. 3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation Leder oplyser, at der afholdes personalemøder hver 14. dag i Løkkekrogen. Der er en fast dagsorden og fast rotation til ordstyrerfunktionen. Leder har en forventning om, at medarbejdere kommer forberedte til disse møder. Derudover afholdes der personalemøder sammen med Spindehuset hver 3. måned, hvor de drøfter forskellige fælles faglige temaer. Et kommende punkt er eksempelvis seksualitet, med henblik på sigt at få udarbejdet en politik på området. Leder vurderer at det interne samarbejde er yderst velfungerende og fortæller, at hun har stor glæde af de afholdte MUS-samtaler. Ved sidste tilsyn blev det bemærket, at Løkkekrogens interne informationsgang kan virke tung og omsiggribende og tilsynet ville derfor gerne give en anbefaling om at optimere situationen, alt for at lette arbejdsgangen. Leder fortæller her, at de sammen er ved at se på, hvordan de kan optimere informationsgangen og medarbejderne fortæller her, at de er enige i, at dette bestemt godt kunne optimeres. Den nyeste medarbejder fortæller, at vedkommende havde en god følordning på omkring en 4-5 arbejdsdage, og at den udarbejdede tjekliste for de nye medarbejder fungerer fint. Tilsynet får udleveret tjeklisten til nye medarbejdere, og denne fremviser, hvad en ny medarbejder skal vide. Der er plads til afkrydsning af, hvornår info bliver givet og af hvem. Adspurgt til det interne samarbejde, så fortæller medarbejderne, at dette er velfungerende, og at deres nye leder er god og konsekvent. Der har været et højt tempo og tingene er gået stærkt, men holdningen er, at det har været nødvendigt. Det er tilsynets, at der er godt og velfungerende samarbejde på Løkkekrogen. De har haft en masse fælles arbejdspunkter, som de er kommet godt igennem. 15
3.6.4 Kompetenceudvikling Der har siden sidste tilsyn været afholdt en 12 dages efteruddannelse for alle medarbejdere på Løkkekrogen i neuropædagogik, og der skal yderligere afholdes en temadag omkring den personcentrerede metode Leder fortæller, at der er afholdt MUS og dette foregår ud fra en fast anerkendende skabelon. Der mangler aktuelt to MUS-samtaler. Adspurgt til om medarbejderne har de kompetencer, som der skal til, er leders respons. Ja generelt, men ikke i forhold til arbejdet med en borger som har brug for mere støtte og pleje, end hvad Løkkekrogen kan og skal magte. Medarbejderne har eksempelvis ikke forflytningskurser, ligesom de mangler indsigt i alternativ visuel kommunikation. Adspurgt til om medarbejderne har de kompetencer, som de skal have i forhold til de andre borgere, så er leders respons både ja og nej. De står derfor midt i en proces, hvor medarbejderne langsomt er ved at blive opkvalificeret til de nye forhold. Leder pointerer, at medarbejderne yder et godt stykke arbejde, men at der skal skabes en ny tradition for, at de også skal have fokus på pædagogisk udvikling. Medarbejderne fortæller selv, at de oplever, at de har de kompetencer, som de skal have for at varetage deres job med botræning, og de er glade for de muligheder Løkkekrogen og stedliggende kommune giver for efteruddannelse mm. Den ene medarbejder, hvis funktion er knyttet an til en bestemt borger, har ikke samme muligheder for kurser, og vedkommende udtrykker derfor, at hun savner dette. I den faktuelle høringsproces oplyser leder, at det er aftalt med medarbejderen, at vedkommende kan deltage i de fælles personalemøder, der afvikles med Spindehuset, såfremt der kan findes vikar fra eget korps. Endvidere har vedkommende samme muligheder for kompetenceudvikling, men det skal naturligvis ske i henhold til de opgaver, som vedkommende er ansat til at løse. Det er tilsynets, at der generelt er gode muligheder for kompetenceudvikling på Løkkekrogen. Tilsynet har noteret sig leders gode overvejelser og strukturændringen, hvor tilbuddet også skal have fokus på pædagogisk udvikling, hvilket tilsynet kraftigt understøtter. Tilsynet bemærker, at leder vurderer, at medarbejderne generelt har de fornødne kompetencer til at kunne forestå botræning, men at de står midt i en proces, hvor medarbejderne langsomt er ved at blive opkvalificeret til de nye forhold. I relation til arbejdet med en borger som har brug for mere støtte og pleje, end hvad Løkkekrogen kan og skal magte, er det leders, at medarbejderne ikke har de fornødne kompetencer. Medarbejderne har eksempelvis ikke forflytningskurser, ligesom de mangler indsigt i alternativ visuel kommunikation. Derudover bemærker tilsynet, at en medarbejder, der er ansat til at varetage opgaver i forhold til en konkret borger, også er ansat på andre vilkår end de øvrige medarbejdere, og at dette har betydning for, hvilke kurser der er relevante for vedkommende. 3.6.5 Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Leder oplyser, at der er lavet en APV og denne er evalueret i sommeren 2012. Der skal laves en ny APV til januar eller februar 2013. Der afholdes faste sikkerhedsmøder (AMR-møder) på tilbuddet. 16
Medarbejderne fortæller, at det har været en lidt stressende tid, idet de har mistet en kollega til et andet tilbud og nu igen en kollega, som har opsagt sin stilling. De har været gode til at støtte hinanden i denne proces, men det er en fortløbende udfordring, at meget af arbejdet er baseret på vikarer. De har blandt andet løst dette ved, at de ved deres 12 dages neuropædagogiske kursus har taget en dag hver, hvor de ikke kom på kursus, men tog en vagttjans på Løkkekrogen. er, at der er opmærksomhed på arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold, hvilket blandt andet ses ved de faste AMR-møder. Tilsynet har noteret sig medarbejdernes gode fleksibilitet under deres efteruddannelse og finder, at dette afspejler et godt arbejdsmiljø. 3.6.6 Eksternt samarbejde Leder fortæller, at hun har et godt samarbejde med de pårørende, og at der er udarbejdet en pårørendepolitik fra forvaltningens side samt lokale retningslinjer for Løkkekrogen. Tilsynet får begge dokumenter udleveret. I de lokale retningslinjer står, at pårørendesamarbejdet skal ske i en åben og fordomsfri dialog, i et klart sprog, hvor man lytter til hinanden. Samarbejdet skal også ske med respekt for den enkelte borgers selvbestemmelse. Leder udsender dertil også nyhedsbreve til de pårørende, hvor de informeres om nyt på Løkkekrogen. Tilsynet får udleveret det nyeste brev, som er udsendt i starten af november måned. Medarbejderne fortæller, at de generelt har et godt eksternt samarbejde både med dagtilbud og pårørende. Den ene medarbejder som varetager en særlig funktion overfor en borger, fortæller at vedkommende har et godt og tæt samarbejde med den pårørende. Begge de pårørende som deltager i tilsynet udtaler, at der har et godt samarbejde med personalet, og den ene pårørende påpeger, at der ikke har været nogen form for konflikter. Det er tilsynets, at der ud fra data er et velfungerende eksternt samarbejde på Løkkekrogen. 3.7 Øvrige udfordringer Leder fortæller, at en øvrig udfordring er, at der ikke er noget opgangsfællesskab, som var et sigte med botræningen i 107 fællesskabet, men dette er naturligvis en større proces. Dertil bemærkes det også fra medarbejdernes side, at de (i forbindelse med en organisationsændring) har været igennem et forløb, hvor de har haft seks ledere på fem år, og at dette naturligvis tager lidt tid at fordøje. De pårørende ønsker et andet tidspunkt for tilsynet, idet de tænker, at der ville være flere pårørende tilstede, hvis de pårørende kunne interviewes efter gængs arbejdstid. Tilsynet har noteret sig de øvrige udfordringer. 17
4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Ishøj Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 18
tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Ishøj Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 19