Efterlønsbeviset - for dig, der er født i perioden fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959 A-kassen LH 4. udgave, april 2019
Indhold Side 1. FORORD 3 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder 3 1.2 Er du deltidsforsikret? 3 2. OM EFTERLØNSBEVISET 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2 Hvornår sender I noget til mig? 4 2.3 Tre måneders svarfrist 4 2.4 Hvad sker der, hvis jeg overskrider fristen? 5 2.5 Hvornår får jeg efterlønsbeviset? 5 3. HAR JEG RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS? 6 3.1 Om indkomstkravet 6 3.2 Indkomstkravet for ledige 7 4. OM UDSKYDELSESREGLEN 8 4.1 Du er født 1. halvår 1956 8 4.2 Du er født 1. juli 1956 31. december 1958 8 4.3 Du er født 1. halvår 1959 8 5. OM 2-ÅRSREGLEN 8 6. SKATTEFRI PRÆMIE 9 7. M EDREGNING TIL TIMEKRAV 10 7.1 Medregning af lønarbejde mv. 10 7.2 Medregning af selvstændig virksomhed 11 8. ARBEJDE I UDLANDET VIGTIGT AT VIDE 12 9. FOLKEPENSION 13 10. ATP 14 2
1. FORORD Et efterlønsbevis giver dig nogle vigtige fordele. Det er derfor vigtigt, at du får dit efterlønsbevis, så snart du har ret til det for at undgå at miste rettigheder. På disse sider kan du læse om, hvordan du får efterlønsbeviset, hvilke betingelser du skal opfylde for at få det, og hvilke fordele det giver. Pjecen gælder kun for dig, der er født fra 1. januar 1956 til 30. juni 1959. Er du født før, så se pjecen herom. Er du født efter dette tidsrum, kan du på vores hjemmesider læse, hvad der gælder for dig. 1.1 Din efterløns- og folkepensionsalder Årgang Efterlønsalder 1. halvår 1956 62 ½ år 1. juli 1956 31. december 1958 63 år 1. halvår 1959 63 ½ år Din folkepensionsalder er 67 år. 1.2 Er du deltidsforsikret? Satser, timekrav med videre i denne pjece er for fuldtidsforsikrede. Kontakt os, hvis du vil høre, hvad der gælder for dig som deltidsforsikret. Vær også opmærksom på, at du skal have været fuldtidsforsikret i 10 år inden for de sidste 15 år for at kunne få efterløn med satsen for fuldtidsforsikrede. 3
2. OM EFTERLØNSBEVISET 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? Der er flere økonomiske fordele ved at få efterlønsbeviset, og du kan miste rigtig mange penge, hvis du ikke får beviset eller får det senere, end det tidligst mulige tidspunkt. Med beviset kan du overgå til efterløn senere, selvom du er blevet syg, og hvis du udskyder efterlønnen og fortsætter med at arbejde længe nok, kan du opnå: efterløn op til højeste efterlønssats skattefri præmie ved yderligere arbejde og at slippe for at betale efterlønsbidrag fra den dato, efterlønsbeviset gælder fra. 2.2 Hvornår sender I noget til mig? Den dag, du har ret til efterløn, sender vi dig et brev, som vil ligge i din elektroniske postkasse hos os. Vi fortæller dig per mail, at der er post til dig, som du skal læse. Husk derfor at holde os opdateret om din mailadresse. I brevet beder vi dig give os de oplysninger, vi skal bruge for at kunne afgøre, om du har ret til efterlønsbeviset. Du giver os oplysningerne i blanketten "Ansøgning om efterlønsbeviset", som du skal sende via vores hjemmeside. 2.3 Tre måneders svarfrist Du har tre måneder til at indsende din ansøgning. Hvis vi - efter at have fået din ansøgning - er nødt til at bede dig sende yderligere oplysninger, skal du sende dem inden tre måneder fra den dato, hvor vi beder om oplysningerne. Overskrider du 3-månedersfristen, vil vi først kunne udstede dit efterlønsbevis fra den dag, vi får alle dine oplysninger. 4
2.4 Hvad sker der, hvis jeg overskrider fristen? Overholder du ikke 3-månedersfristen, betyder det, at: du skal betale efterlønsbidrag i længere tid end nødvendigt og du helt kan miste retten til efterlønsbevis og efterløn, hvis du bliver syg og du opfylder udskydelsesreglen og 2-årsreglen senere, og derfor kan du måske ikke få den høje efterlønssats, og du kan også gå glip af mindst to skattefri præmier á 13.584 kroner (2019). 2.5 Hvornår får jeg efterlønsbeviset? Normalt vil du modtage dit efterlønsbevis inden for en måneds tid efter, vi har fået de nødvendige oplysninger. Overholder du 3-månedersfristen, udstedes beviset med virkning fra den dato, hvor du havde ret til efterløn. Når du har fået dit efterlønsbevis, vil vi sørge for, at du ikke længere betaler efterlønsbidrag. Har du allerede betalt for en periode efter bevisdatoen, tilbagefører vi beløbet. 5
3. HAR JEG RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS? For at have ret til efterlønsbeviset, skal du opfylde disse krav: Du har nået efterlønsalderen. Du har været medlem og betalt efterlønsbidrag længe nok - normalt i 30 år, men der er mange undtagelser. Du er medlem af en dansk a-kasse. Du bor her i riget eller i et andet EØS-land. Du har ret til dagpenge. For at have ret til dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang, dvs. i 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret. Derudover skal du opfylde indkomstkravet. Se dog afsnit 3.2, hvis du er ledig, og din dagpengeret er udløbet. 3.1 Om indkomstkravet Du opfylder dette krav, hvis du inden for de sidste 3 år har haft en indkomst på mindst 233.376 kroner (2019). Vi kan højst medregne 19.448 kroner (2019) per måned. Det vil derfor tage mindst 1 år at opfylde indkomstkravet. De indkomster, vi kan medregne, er følgende: A-indkomst. B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en virksomheds over-/underskud. Det skattemæssige overskud af en selvstændig virksomhed, herunder A-indkomst udbetalt til dig som ejer af et selskab, hvor du har afgørende indflydelse, samt din ejerandel af overskud i et selskab, hvor du har afgørende indflydelse. Vær opmærksom på, at vi kun kan medregne overskud og indtægter fra selvstændig virksomhed fra afsluttede årsopgørelser i optjeningsperioden. 6
SKAT udsteder som udgangspunkt årsopgørelser den 1. juli i året efter afslutningen af dit regnskabsår. Det betyder, at det overskud, du har i den sidste tid før, du skal have dit efterlønsbevis ikke kan medregnes til indkomstkravet. Lønarbejde og overskud kan kun medregnes, hvis det er indberettet til SKAT, eller du kan dokumentere det på anden vis. Vi henter selv oplysning om dine indkomster i SKAT. Lønarbejde skal endvidere være udført på normale løn- og ansættelsesvilkår for at kunne medregnes. Normalt skal arbejde være udført i Danmark for at kunne medregnes. Der er dog undtagelser, se afsnit 8 herom. Læs mere om indkomstkravet på vores hjemmeside under Få hjælp og svar, Dagpenge, Ret til dagpenge, Krav om indkomst. 3.2 Indkomstkravet for ledige Du skal have en dagpengeret, der endnu ikke er udløbet. Det gælder dog ikke, hvis din dagpengeret udløb efter dit fyldte 50. år, og du har ret til efterløn på datoen for den lovfastsatte efterlønsalder. Men i så fald skal du overgå til efterløn i stedet for at søge om bevis. Vi skal have en skriftlig ansøgning om efterløn fra dig inden efterlønsalderen, ellers mister du helt retten til efterløn. 7
4. OM UDSKYDELSESREGLEN Hvis du - efter datoen på dit efterlønsbevis - udskyder overgangen til efterløn tilstrækkeligt længe og i den periode har arbejde i tilstrækkeligt omfang, opnår du to fordele: du kan få efterløn med en højere sats og du kan optjene skattefri præmie af det arbejde, du har fra bevisdatoen og frem til overgang til efterløn. Ønsker du at optjene skattefri præmie af arbejde, som du forventer at have i efterlønsperioden, skal du vente med at gå på efterløn, til du opfylder 2-årsreglen, se afsnit 5 herunder. 4.1 Du er født 1. halvår 1956 Du skal udskyde din efterløn i mindst 1½ år og i den periode have mindst 2.340 timer for at opnå de nævnte fordele. 4.2 Du er født 1. juli 1956 31. december 1958 Du skal udskyde din efterløn i mindst 1 år og i den periode have mindst 1.560 timer for at opnå de nævnte fordele. 4.3 Du er født 1. halvår 1959 Du skal udskyde din efterløn i mindst ½ år og i den periode have mindst 780 timer for at opnå de nævnte fordele. 5. OM 2-ÅRSREGLEN Du får også præmie af arbejde i efterlønsperioden, hvis du venter, til du opfylder 2-årsreglen: du venter med at gå på efterløn i mindst to år, efter du fik efterlønsbeviset og du opfylder et timekrav på mindst 3.120 timer i samme periode og du ikke har fået delpension (en offentlig ydelse). 8
6. SKATTEFRI PRÆMIE Hvis du fortsætter med at arbejde, efter at du har opfyldt den udskydelsesregel, der gælder for dig, kan du optjene ret til skattefri præmie, se afsnit 4. Optjeningen ophører, når du går på efterløn, medmindre du opfylder 2-årsreglen, inden du går på efterløn, se afsnit 5. Hver gang du opnår 481 timer, har du optjent en præmieportion på 13.584 kroner (2019), som kan udbetales, når du har nået folkepensionsalderen. Du kan højst optjene 12 præmieportioner, og du kan kun medregne timer til og med dagen før folkepensionsalderen. Du kan miste en præmieportion, hvis du fratræder i løbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Kontakt os, hvis du overvejer dette. Hvis du i præmieoptjeningsperioden får udbetalt efterløn eller dagpenge, kan det gå ud over din skattefri præmie. Hvis de udbetalte timer tilsammen med timer fra arbejde overstiger 5.772 timer, trækkes de overskydende timer fra i de timer, du optjener præmie af. 9
7. MEDREGNING TIL TIMEKRAV 7.1 Medregning af lønarbejde mv. For at opfylde den udskydelsesregel, der gælder for dig, eller opfylde 2-årsreglen, skal du som nævnt opfylde et timekrav. Opfylder du kravene for præmieoptjening, optjener du en skattefri præmie for hver gang, du har 481 timer, dog kan udbetaling af ydelser fra os betyde, at din præmie nedsættes. Følgende kan medregnes til udskydelsesregel, 2-årsreglen og skattefri præmie: A-indkomst. B-indkomst, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, og A-indkomst udbetalt til dig som ejer af et selskab, hvor du har afgørende indflydelse. Indkomst uden timeantal omregnes til timer ved at dividere med en omregningssats på 121,29 kr. (2019). Fx omregnes overskud af selvstændig virksomhed eller arbejde, der er indberettet til SKATs indkomstregister uden timeangivelse. Fælles for medregning af disse ting, er, at timer og indkomst er indberettet til SKAT eller kan dokumenteres på anden vis. Kun timer og indkomst fra medlemsperioder medregnes. Lønarbejde skal være udført på normale løn- og ansættelsesvilkår for at kunne medregnes. Normalt skal arbejde være udført i Danmark for at kunne medregnes til udskydelsesreglen, 2-årsreglen og skattefri præmie. Der er dog en del undtagelser, se afsnit 8 herom. Derudover medregnes blandt andet også afholdt ferie med feriegodtgørelse. Hvis du får udbetalt feriegodtgørelse uden at holde ferien, medregnes det ikke. 10
7.2 Medregning af selvstændig virksomhed Vi kan kun medregne omregnet overskud og indtægter fra selvstændig virksomhed fra afsluttede årsopgørelser i udskydelses- eller præmieoptjeningsperioden. SKAT udsteder som udgangspunkt årsopgørelser den 1. juli i året efter afslutningen af dit regnskabsår. Det får betydning, hvis du har drevet virksomhed i udskydelsesperioden og har brug for at få det medregnet for at kunne opfylde udskydelsesreglen, herunder 2-årsreglen. Foreløbig udbetaling af efterløn I det tilfælde kan vi ikke afgøre, om du opfylder udskydelsesreglen den dag, hvor du har udskudt overgangen længe nok. Hvis du går på efterløn den dato, vil du derfor til en start få den lave efterlønssats. Så snart vi har en årsopgørelse, der viser, at du opfylder udskydelsesreglen, vil du få efterbetalt forskellen mellem den lave og den høje efterlønssats. Der kan gå helt op til 1½ år, før vi har de nødvendige oplysninger og kan efterbetale. Foreløbig udbetaling af præmie Har du drevet selvstændig virksomhed i den periode, hvor du optjener timer til skattefri præmie, udbetaler vi i første omgang præmie ud fra de foreliggende årsopgørelser i optjeningsperioden. Når vi senere har fået den sidste årsopgørelse for optjeningsperioden, efterbetaler vi de sidste præmieportioner. Selvstændig virksomhed før 1. oktober 2018 Hvis du har drevet selvstændig virksomhed før 1. oktober 2018, kan du vælge, at den del af din virksomhed skal medregnes efter de regler, der gjaldt dengang. 11
Vælger du det, kan du for perioder forud for 1. oktober 2018 medregne 30 timer om ugen for de uger, hvor du drev virksomheden i væsentligt omfang. Det er i væsentligt omfang, hvis du bruger mere end 30 timer om ugen, og omsætningen står i rimeligt forhold til din indsats, og beskæftigelsens omfang kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Disse uger tæller med som: 30 timer per uge til udskydelsesregler og 2-årsreglen 37 timer om ugen til skattefri præmie. 8. ARBEJDE I UDLANDET VIGTIGT AT VIDE arbejdsløshedsforsikret der. Du kan helt miste retten til bevis, efterløn og præmie, hvis du arbejder i et andet EØS-land eller på Færøerne, uden at være forsikret i det rigtige land. Arbejde i udlandet kan i sig selv betyde, at du mister retten til efterlønsbevis og efterløn. Det kan også betyde, at du ikke kan opfylde 2-årsreglen, og ikke alt arbejde i udlandet kan medregnes til skattefri præmie. Opholdskravet gælder hverken for ret til efterlønsbevis eller overgang til efterløn. Kontakt os altid for at få vejledning herom, så du undgår problemer. Du kan læse mere om dette i vores pjece Job i udlandet, som du finder på vores hjemmeside under Få hjælp og svar, Efterløn, Pjecer. 12
9. FOLKEPENSION Din folkepensionsalder er 67 år, og den udbetales tidligst fra den første i måneden efter, at du når folkepensionsalderen. Inden folkepensionsalderen bør du: søge om at få udbetalt folkepensionen eller søge om at få den opsat, så du får lidt større pension. Du kan læse om folkepensionen her, herunder om: at du selv skriftligt skal søge om folkepension og fristerne for at søge om det hvorfor det i nogle tilfælde kan betale sig at vente en måned med at søge folkepension se punktet Din indkomst i den måned du bliver folkepensionist hvad opsat folkepension betyder. Ny ordning om skattefri seniorpræmie Den 1. juli 2019 træder en ny ordning om skattefri seniorpræmie i kraft. Ordningen må ikke forveksles med efterlønsordningens mulighed for skattefri præmie. Det er to forskellige ordninger - henholdsvis før og efter folkepensionsalderen. Retten til seniorpræmie er betinget af, at man inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer og er født den 1. januar 1954 eller senere. Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 30.000 kroner, som er skattefrit. Det er Udbetaling Danmark, som administrerer ordningen. Har du spørgsmål til ordningen om skattefri seniorpræmie, skal du rette henvendelse til Udbetaling Danmark. Du kan ringe på tlf. 7011 1213. 13
Vi anbefaler dig at læse grundigt om alt dette på den nævnte side på www.borger.dk, inden du når folkepensionsalderen, så du undgår at miste penge. Det er også Udbetaling Danmark, du skal kontakte om selve folkepensionen. 10. ATP ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Når du arbejder eller modtager en anden ydelse, fx dagpenge, skal du betale ATP. Du kan også betale til ATP, mens du er på efterløn (1,78 kroner per efterlønstime). Her er der dog tale om en frivillig ordning. Du kan tidligst få udbetalt ATP fra folkepensionsalderen. Men du har mulighed for at vælge at udskyde udbetalingen og dermed få en højre udbetaling senere. Læs om ATP her. 14
A-kassen LH Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 0123 15