øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 3 Jollesejlads Sejlerbogen
Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto: Magne Klann Bagsidefoto (Jesper Bank): Richard Walch LAYOUT Grafikhuset, Inger Chamilla Schäffer Bogen er sat med Klavika E bog 2013 Sektion 3 Jollesejlads ISBN 9978-87-994808-5-2 Sådan bruger du Sejlerbogen Sejlerbogen er bygget op som en bog du kan shoppe i. Her kan du spadsere rundt på siderne og kigge efter det du mangler eller det du har lyst til. Eftersom bogen favner meget bredt, har vi forsøgt at adskille det enkle og grundlæggende, som henvender sig til begyndere fra det lidt mere krævende, som henvender sig til erfarne sejlere. Need to know og Nice to know Af samme årsag har vi forsøgt at samle det man skal vide først ( need to know ). Senere i kapitlet har vi suppleret med stof som også er vigtigt, men som man godt kan sejle uden at have kendskab til ( nice to know ). Typisk vil du altså finde det mest enkle og centrale først, og krydderiet - muligheden for at optimere og forbedre, senere. Det har ikke været praktisk muligt at gennemføre princippet gennem alle kapitlerne, men det er oftest den struktur du finder. Skal være en fornøjelse Vi har også arbejdet meget med det grafiske udtryk. Hvert kapitel har sin egen farve, og det er let at orientere sig gennem kapitlerne i de fire sektioner. Bogen er illustreret med varierede og flotte billeder og tegninger. Teksten er luftig, let, og opdelt i overskuelige sektioner. Professionelt og moderne grafisk design bidrager også til at gøre det både nemmere og sjovere at lære mere om sejlads. www.sejlerbogen.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan, men kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Institutioner og virksomheder, der ikke har indgået aftale med Copy-Dan, skal ved ønske om kopiering henvende sig til Blue Ocean Media.
Indhold Sektion 3 Jollesejlads 3.0 sektion 3 3.1 Jollesejlads - hvad er det? 225 Kroppen sørger for jollens stabilitet....226 Jollens mangel på ballastkøl har fire vigtige konsekvenser..227 På land...228 Transport, søsætning og rigning...230 Hvordan kan du forberede dig fysisk?...231 Sikkerhed ved jollesejlads.............................. 232 3.2 Hvilken jolle er den rigtige for dig? 233 Enmandsjoller...234 Tomandsjoller...237 Katamaran-joller...239 Tremandsjoller, klassiske træjoller og jollelignende kølbåde...240 3.3 Teknik 241 At kæntre...242 Grundposition for enmandsjolle/rorsmand...244 At plane...246 Hjælp roret med kroppen og sejlet...249 Teknik ved vending og bomning...250 Bomning...253 Bomning i hård vind...254 Specielle forhold for tomandsjollesejlere...256 Grundlæggende trapezteknik...258 Spiler og gennaker...260 sektion 3 // jollesejlads 3.4 Sejltrim for enmandsjoller 263 Mastebøjning regulerer sejlets profil...264 Trim i praksis...266 Let- jævn- og hårdvindstrim...270 223
Jollesejlads Jollesejlads hører til sejlsportens mest sportslige afdeling. Joller sejles med kroppen, og det fysiske element gør det i højere grad til en form for idræt end andre former for sejlads. I den kommende sektion ser vi nærmere på joller, og hvordan de sejles. De første tre kapitler henvender sig til nye jollesejlere eller folk, som gerne vil vide, hvad denne lidt specielle form for sejlsport går ud på. Ud over en grundlæggende introduktion, ser vi på forskellige jolletyper, tips til hvordan du vælger den rigtige type til dine behov, kæntring, nødvendigt udstyr og så videre. De to sidste kapitler er mest rettet mod erfarne jollesejlere kapitlet om teknik går ganske grundigt i dybden, og det sidste kapitel tager sig af sejltrim af enmandsjoller, eller rettere sagt trim af en ustaget rig. Denne rigtype trimmes på en anden måde end den almindelige, som holdes oppe af vant og stag. sektion 3 // jollesejlads 224
Jollesejlads - hvad er det? 3.1 Jollesejlads foregår med hele kroppen, og er en intens aktivitet både fysisk og mentalt. Jollesejlads gør dig derfor hurtigt til en god sejler. Joller er desuden enklere og billigere end kølbåde og mindst lige så sjove at sejle. Jollesejlads byder efter manges mening på mere koncentreret sejlglæde end nogen anden form for sejlads. Traditionelt er de fleste jollesejlere under 25 år og hovedparten under 18. Men jollesejlads kan være lige så interessant for voksne, og mange vender tilbage til denne form for sejlsport senere i livet. Bortset fra den koncentrerede sejlglæde, er jollesejlads relativt billig, og det er nemt og hurtigt at komme på vandet. Fysisk erfaring Jollesejlere er traditionelt sejlere, som er meget eftertragtede i kapsejlads-sammenhæng også i større både. Det skyldes ganske enkelt, at de ofte er startet tidligt og børn lærer nu engang bedre og hurtigere end voksne. Og samtidig er joller jo både som er små og lette, så kroppens bevægelser bliver vigtige. Dermed bliver jollesejlads en fysisk erfaring jollesejlere mærker båden, og det der sker i rig og sejl, som om det sidder på rygraden. Den egenskab er vanskeligere at oparbejde, hvis man starter i en båd, som vejer flere ton. Hvad er forskellen? Hovedparten af det man bør vide om at sejle, er fælles for alle slags sejlere. Jollesejlere kan altså finde meget relevant stof i denne bog, også andre steder end i jollesektionen. Men alligevel er der en del aspekter ved jollesejlads, som er anderledes end ved kølbådssejlads. Disse aspekter er behandlet i sektionen her. Lad os starte med at definere præcis hvad forskellen er, mellem en kølbåd og en jolle. jollesejlads - hvad er det? hvilken jolle er den rigtige for dig? teknik seiltrim for enmannsjoller Kapsejlads i joller er ofte tætte konkurrencer med mange hurtige manøvrer og hurtige beslutninger i situationer med mange både på lidt plads. Joller kan også plane, og dermed sejle meget hurtigt. Alt dette bidrager til at udvikle sejlere til et ganske højt niveau på relativt kort tid. 225
Kroppen sørger for jollens stabilitet. I sejlsport skelner man mellem joller og kølbåde på baggrund af en enkelt ting: Er der ballast i kølen? Den forskel har store konsekvenser for, hvordan man sejler de to forskellige bådtyper og hvad de har af muligheder og begrænsninger. Flerskrogsbåde havner lidt ved siden af denne definition, men de mindre katamaranjoller kan godt betragtes som joller. jollesejlads - hvad er det? hvilken jolle er den rigtige for dig? teknik seiltrim for enmannsjoller Kølbåd: Kølen sørger for stabiliteten Kølbåde har en køl af bly eller jern, og båden er designet med udgangspunkt i, at kølen skal sørge for det meste af bådens stabilitet. Kølen er næsten altid fastmonteret. Det findes imidlertid kølbåde, hvis køl kan hæves delvist eller vinkles. Uanset hvad er kølbåde betydelig tungere end joller, netop på grund af ballasten i kølen. Jolle: Kropsvægten sørger for stabilitet En sejljolle er et fartøj, hvor stabiliteten er afhængig af mandskabets kropsvægt. Kølen (sværdet) er bare en profileret plade, normalt bygget så let som muligt, og så kan den trækkes op og sænkes i en kølkasse (sværdkiste). Joller er designet, så det er muligt for mandskabet at bruge kropsvægten som vægtstang. Som regel sker det ved hjælp af hængestropper eller trapez. 226
Jollens mangel på ballastkøl har fire vigtige konsekvenser: 1: Joller sejles med kroppen Mandskabets kropsvægt må hele tiden bruges aktivt. Brugen af kropsvægten sørger ikke bare for jollens stabilitet, men bidrager også til jollens sejlegenskaber i det hele taget. 2: Joller kan plane Joller kan bygges lette, og dermed også flade i bunden. Det betyder, at de kan plane betydeligt lettere end kølbåde. De fleste joller har dermed et fartpotentiale, som er langt højere end normale kølbåde. 3: Joller kan kæntre En kølbåd retter sig selv op, fordi kølen skaber et øgende rettet moment ved krængning. Joller kæntrer, når mandskabets placering ikke længere skaber et tilstrækkeligt rettende moment. Man kan dog rette jollen op igen efter en kæntring, ved hjælp af en relativt enkel teknik. Men jollesejlere skal være forberedt på at havne i vandet. jollesejlads - hvad er det? hvilken jolle er den rigtige for dig? teknik seiltrim for enmannsjoller 4: Joller er mobile Joller kan sejle på lavt vand, og ved at hæve roret og kølen kan de f.eks. sejle helt op på stranden. Det betyder, at jollerne kan søsættes og komme på land fra steder, hvor der ikke nødvendigvis er en havn. Joller kan også bæres, transporteres på bilens tag eller trailer, og er i det hele taget langt mere mobile end kølbåde. 227
På land Jollesejlere skal, i lighed med andre sejlere, sørge for en del ting på land, før de kan komme på vandet og nyde sejladsen fuldt ud. Udstyret skal være i orden, man skal kende til procedurerne for søsætning, rigning og transport og så er det en stor fordel at være i fysisk form. Der findes også sikkerhedsrutiner, man bør være opmærksom på. jollesejlads - hvad er det? hvilken jolle er den rigtige for dig? teknik seiltrim for enmannsjoller Udstyr til jollesejlads Sejlsport er en udstyrssport, og det gælder også jollesejlads. Alligevel er der betragteligt mindre behov for dyrt udstyr til jollesejlads, end til sejlads med store både. Bortset fra selve jollen og sejlene, er det mest tøjet, det handler om. I store, tunge og relativt rolige jolleklasser, kan man bruge det samme sejlertøj som i større kølbåde. Forholdene om bord er ikke så forskellige. Men jollesejlere, som sejler hurtige, planende jolletyper, bruger sjældent samme slags sejlertøj som kølbådssejlere. Det skyldes tre ting: ˤˤ At falde i vandet er en relativt almindelig hændelse ˤˤ Man er langt mere udsat for vand, også uden at båden kæntrer ˤˤ Man er langt mere fysisk aktiv Hængebukser eller trapezbælte? I joller, hvor man hænger, kan man bruge hængebukser med mere eller mindre stive polstringer bag på lårene. Det er ikke nødvendigt, men øger komforten og måske også udholdenheden en smule. Til joller med trapez skal trapezgasten selvfølgelig have trapezbælte/sele på. Kompas, windex og udstyr til transport Øvrigt udstyr til jollesejlads begrænser sig oftest til et kompas, som kan hjælpe med at opdage vindskift, eventuelt en vindpil/ windex som angiver vindretningen, og ellers hvad man har brug for af udstyr til transport af jollen jollevogn til søsætning, trailer til landtransport, eller tagbøjler til bilen. 228
Andet til kroppen På fødderne bruger de fleste neopren-støvler, uanset om man sejler med våddragt eller tørdragt. Redningsvesten skal være af fast-stof typen, altså ikke en oppustelig vest. Den bør sidde højt, for at give plads til at sidde på hug, at kunne bevæge sig sammenkrøllet, samt at give plads til armbevægelser. Mange bruger også sejlerhandsker for at beskytte hænder og fingre, og en kasket (evt. med solbriller) for at beskytte øjnene mod solen. Solen kan være ekstremt stærk på vandet, og man mærker det sjældent, så solcreme med høj faktor bør også være en del af udstyret. Tørdragt Tørdragten er en heldragt med gummimanchetter rundt om håndled, hals og ankler. Nogle modeller har indbygget gummisokker. Man kravler ind i tørdragten gennem en bred, vandtæt lynlås, som er placeret enten foran eller bagpå dragten. Som navnet antyder, er dragten helt vandtæt, så i princippet kan man have lige hvad man har lyst til af varmt tøj på inde under. Så længe manchetterne og lynlåsen holder tæt, og der ikke er hul i dragten, kan man flyde rundt i vandet og holde sig helt tør. Til sejlsport om vinteren, og når det er rigtig koldt, er tørdragten en god og sikker løsning. Den kan blive meget varm om sommeren, og er man rigtig fysisk aktiv, kan selv gore-tex modellerne have svært ved at ånde og komme af med fugtigheden fra kroppen. Våddragt Våddragten er komfortabel i vekslende vejr. Den er lavet af neopren-gummi, sidder tæt til kroppen og giver god bevægelighed. Falder man i vandet, er det noget koldere end med en tørdragt våddragten slipper langsomt vand ind i små mængder, som så holdes inde i dragten, så kropsvarmen kan opvarme det. Våddragten kan fås i forskellige tykkelser, og med korte eller lange ærmer og ben. Derfor kan den bedre tilpasses det klima og den beskyttelse man reelt har brug for. Et par sejlerbukser med højt liv og seler kan supplere en kort våddragt, når det blæser og er koldt. En populær løsning er en våddragt uden ærmer, eller med korte ærmer som kan suppleres med en spraytop, som er en vandtæt anorak eller under varmere forhold en tætsiddende lycra-top, som varmer en smule, selv om den bliver våd. jollesejlads - hvad er det? hvilken jolle er den rigtige for dig? teknik seiltrim for enmannsjoller Med våddragt kan man altså justere påklædningen efter forholdene, i større grad end man kan med tørdragt. Våddragten er også mere egnet til sejlsport, hvor man er meget fysisk aktiv. 229
jollesejlads - hvad er det? hvilken jolle er den rigtige for dig? teknik seiltrim for enmannsjoller 230 Transport, søsætning og rigning Joller er lette at transportere, rigge, søsætte og vedligeholde. Her fortæller vi lidt om, hvordan det foregår. Joller kan fragtes rundt omkring på bilens tag eller trailer, så det er let at komme ud og sejle forskellige steder. Man kan søsætte fra en strand, eller i en havn hvor der er en bedding eller slæbested. Her kan man trille jollen ud med en jollevogn, som står klar på land, mens man sejler. Jollen står i jollevognen, mens man rigger. Masten kan rejses med håndkraft, og hele arbejdet med at gøre jollen sejlklar tager som regel ikke meget mere end 10 minutter når man har lært det. Sæt sejl med vinden i stævnen Når jollen er rigget og sejlertøjet er på, sætter man sejl. Helst ikke før, med mindre det er meget let vind sejlet blafrer i vinden, når det ikke er skødet ind, og det reducerer sejlets levetid. Sejl bør i det hele taget blafre mindst muligt også ude på vandet. Man sætter sejl med stævnen mod vinden, uanset om det foregår på land eller vand. Hjul eller håndkraft Nogle jolleklasser har tradition for at sætte sejl på vandet efter søsætning. Nogle bærer jollen ud med hjælp fra andre sejlere. Det mest normale er at trille jollen ud med agterspejlet først. Når den flyder, trækker man vognen væk. Der er gerne lidt udfordringer med at få sværd og ror på, eftersom det først kan ordnes, når der er dybt nok. Samtidig skal man passe sejl, og undgå kollision med andre joller. Men med lidt træning går det fint. Pas godt på jollen En moderne jolle kræver ikke meget vedligehold. Hvis der findes en vandslange, når du kommer på land, er det en god idé at spule saltet af sejl, blokke, dæksudstyr, tovværk og skrog. Sejlertøjet bør også skylles jævnligt i ferskvand, hvis det skal holde længe. Fold - eller endnu bedre rul - sejlene forsigtigt sammen. Er de våde, bør de hænges op til tørre og ikke i vind, så de blafrer under tørring. Det er vigtigt at holde øje med skrammer og huller i gelcoaten (det yderste lag på jollen). De bør lukkes med epoxyspartel eller andre velegnede produkter, så hurtigt som muligt. Ubeskyttet glasfiber suger vand, og med tiden skader det jollen. Sørg for at der ikke står vand i opdriftkamrene, og luft ud i disse, når jollen ikke er i brug. Lad jollen stå på land med åbne selvlænsere. Smør blokke, skinner og andre bevægelige dele med silikone eller teflonspray. Skift tovværk ved tegn på slitage, tjek også gennemføringer og bolte med jævne mellemrum. Dæk jollen til med en presenning, når den ikke bruges. En velholdt jolle holder ikke kun værdien bedre, og har et længere liv den reagerer også lettere og mere præcist på justeringer under sejlads, og er mindre udsat for havari og skader.