Rejsebrev nr. 8 fra Chengdu, Kina den 23. marts 2015 Vejret er blevet varmere her i Chengdu, mellem 16-20 grader, og det er helt dejligt. Vinteren har føltes lang og kold, fordi man ikke har nogle varmekilder til at opvarme sine boliger i Sichuan provinsen. Eftersom der aldrig bliver koldere end 0 grader, har regeringen fravalgt at tilføre varmekilder til området. Derfor har det både været koldt ude og inde. Jeg har haft stor vinterfrakke på, når jeg har arbejdet på mit kontor, og lærere og elever har også været godt pakket ind i varmt tøj. Der er aircondition, der puster varmt luft ud i rummet, men luften stiger til vejs, så man har varmt hoved og kolde tæer. Ud over det har himlen stort set været grå som en tung tyk grå dyne over hele denne store by. Lige til at miste sit gode humøraf. Så vi hilser solen velkommen, og føler os alle lidt lettere til mode. Mad i Kina Selvom vi efterhånden bevæger os hjemmevant i byen og har fundet vores favorit steder, både mht. indkøb, restauranter og cafeer, er det fortsat en udfordring for os, at finde fødevarer, vi virkelig kan lide. Der er en helt anden tilgang til hygiejne, og alle varer ligger åbent fremme. Det gælder kød og fisk, lige så vel som brød, frugt, gryn æg og ris. Kineserne har en vane med at røre ved alt og lugte til det, sandsynligvis for at sikre sig friske varer. Det gælder også de hele høns, ænder og hakket kød, der ligger fremme. En plukket høne bliver taget op med de bare hænder, og lagt tilbage igen. Egentlig bugner kølediskene med endda meget friske varer. Der er levende fisk, man selv skal fange, levende tudser, der sidder og kvækker, plus krabber med elastik omkring, der stikker øjnene
ud og ind. En helt anden tilgang til fødevarer, end vi er vant til fra Danmark. En tilgang, hvor jeg har skullet sluge nogle kameler, hvor puklerne ind i mellem er kommet på tværs. Her i Kina spiser man alt, intet må gå til spilde. Derfor er der ofte hønsefødder og andefødder på menuen i Magic Forest Kindergarten. Jeg har opsnappet, at man betragtes som generøs, hvis man giver andre noget af sin mad, så jeg har travlt med at give gaver til de andre, når vi spiser. Min mand sagde lige forleden, jeg kunne spise en rullepølsemad med Italiensk salat, egentlig ikke en spise vi har gjort meget i, men meget dansk. Jeg selv drømmer om højt belagt smørrebrød. Vedholdenhed og Toblerone tænkning I mit forandrings- og udviklingsarbejde her i Kina, har jeg fulgt tre spor. Dels et videns spor, funderet i grundtankerne i dansk pædagogik, dels et undersøgelses- og opdagelsesspor, med antenner ind i en kinesisk kontekst og dels, hvad jeg vil kalde et toppet landskab af bakker og dale. Forstået på den måde, at teorier og eksempler fra praksis er belyst, virkelig synliggjort og løftet højt op, for derefter at glide ned i bakkedalene i en daglig praksis, der har bestået af mange andre gøremål. Her har de nye tanker og overvejelser ligget i dalene og fået tid til at modnes og spirer nu for fuldt flor. Måden, jeg har arbejdet på, er helt konkret, at jeg lagde ud med at udarbejde en uddannelsesplan for hele året på baggrund af samtaler med mit kinesiske hold, sammenholdt med mine egne overvejelser fra et dansk perspektiv. Uddannelsesplanen har bestået af workshops og træningsprogrammer, plus efterfølgende evaluering og fokus på de næste skridt. Ud over det har jeg arbejdet efter en overordnet projektplan, jeg lavede som en slags arbejdspapir til mig selv, og som er blevet en rettesnor i den overodende målsætning for mit arbejde sammen med kineserne. Det kinesiske firme Golden Apple havde også en nedfældet en stillingsbeskrivelse med faglige forventninger til mit arbejde, der også er blevet del af grundlaget for min målsætning. For at effektivisere processerne og som en hjælp til at fokusere på det væsentlige, har jeg arbejdet efter en månedlig proces og tidslinje med ugeinddeling, så jeg hele tiden har været på forkant med udviklingen. Grunden til, at jeg taler om vedholdenhed og Toblerone tænkning er, at jeg har benyttet mig af faglige stilladser i form af projektplan, uddannelsesplan, procesplan og evalueringsværktøjer, men samtidig oplevet, at der har været brug for en fleksibilitet, når jeg har tvivlet på, om man bare kan spejle elementer fra en dansk pædagogisk praksis, til en kinesisk læringspraksis. Derfor har der i alle mine faglige forberedelser været brug for at give rum og plads til toppe og dale, vedholdenhed og pauser. Det er sket en hel del i de mentale mellemrum, jeg har oplevet, som en naturlig del af processen. Faglige successer Der sker flere ting her i Magic Forest Kindergarten, som jeg gerne vil dele. Vi er i fuld gang med at etablere en international klasse båret på Sino-Danske værdier. Meningen er, at en dansk pædagog sammen med et kinesisk hold, skal stå hovedansvarlig for klassen.
Jeg tænker, at det er en frugtbar måde at arbejde på, der giver mulighed for at spejle de pædagogiske metoder fra den internationale klasse ud i hele skolen. Det har vi lagt en del arbejde i, og der er ved at blive udfærdiget en informativ folder til kommende forældre i klassen. Vi har haft en masse drøftelser og spændende diskussioner. Jeg skal holde nogle workshops for vores interne lærere for at klæde dem på til at ansøge om at blive én af de kinesiske lærere i klassen. En super spændende proces, der er en udløber af nogle af de mange processer, vi har arbejdet på i det forgangne år. Lidt udfordringer med at rekruttere forældre, da prisen er meget høj, 60.000 RMB årligt. Det mener min kinesiske medleder og Golden Apple ikke er et problem. Kvantespring Ud over det har jeg en personlig kæmpe sejr at dele med jer. På baggrund af mit arbejde i yngsteklassen, Bubble Class, der siden august 2014 har arbejdet efter et anderledes halvdags curriculum, end de øvrige klasser på skolen, har vi nu besluttet, at hele skolen fra april 2015 skal arbejde efter det samme halvdags curriculum, som i Bubble Class. En plan der levner mere tid til uafbrudte aktiviteter med udgangspunkt i børns egne ønsker og behov. Altså meget mere fri leg og aktiviteter baseret på et relationelt samspil mellem lærere og børn, fremfor udelukkende lærestyret aktiviteter. Dette er et kvantespring i en kinesisk kontekst her i Magic Forest Kindergarten. Lærerne har også udvist en vis skepsis funderet i deres sædvanlige måde at arbejde på, som er direkte efter lærehåndbogen. Dels hænger deres skepsis sammen med usikkerhed på, hvordan de helt konkret forventes at arbejde, når de ikke længere kan tilrettelægge deres arbejde direkte efter håndbogen. Dels er de selv vokset op med det traditionelle kinesiske skolesystem, der er båret af udenadslære og tydelige skel mellem lære og elev relationen. Spørgsmål og dialog i en undervisningssituation er et udtryk for uvidenhed og udstiller ens manglende viden på en negativ måde. Lige nu betragter jeg det som min fornemmeste opgave at guide lærerne, så de oplever at deres tiltag er gangbare og hensigtsmæssige i den nye kontekst. Jeg har talt med min medleder om, at det er vigtigt, at vi giver plads til, at lærerne kan eksperimentere sig lidt frem uden at miste ansigt af den grund. Det er en øvelse for alle, og kommer helt klart til at tage noget tid. I Bubble Class arbejder vi efter fire principper, de buzz-words som kineserne selv efterlyste, da jeg startede i Magic Forest Kindergarten: Independence self-management Social skills - relationship Imagination creativity Outdoor-life risk-taking
Selve ordene har fordret en del undersøgelsesarbejde for at finde frem til en fællesnævner for en praksis, baseret på lige præcis disse hensigter. Det er ikke en mulighed blot at oversætte ordene fra en dansk kontekst til en kinesisk. Hensigterne har skullet tage form efter, hvad jorden har været gødet til. Det har været en kanon proces, hvor der både har været frustrationer blandt lærerne og stjerner i øjnene, når tråden pludselig er fanget. Hele tiden noget med at skubbe på og skabe pauserum til, at de nye tilgange kan bundfælde sig. Jeg har følt mig som en balletdanser på line, hvor jeg ind imellem har tænkt, at jeg balancerede uden net under, fordi jeg ikke har kunnet gennemskue, om den viden, jeg præsenterede holdet for, kunne omsættes til en kinesisk praksis med et både opnåeligt, men også meningsfuldt indhold. Den skitse, der tegner sig i praksis, er en model, der er båret af Sino-danske værdier, baseret på et fælles grundlag. Jeg har været optaget af, at arbejde med nogle processer, der kunne understøtte nogle frø, der nu pludselig spirer i fuldt flor. Intensivt og vedholdende arbejde Workshop, når kineserne hopper med på legen.. I mine workshops har jeg vekslet mellem teori kædet sammen med praksis, overført til konkrete øvelser i plenum. Nogle gange har jeg med vilje udeladt eksempler for at prikke lidt til kinesernes egne tanker og billeder, der kunne dukke op. Det er ikke en metode kineserne er glade for. De foretrækker konkrete eksempler ved hjælp af billede- og videomateriale med anvisninger på metoder. Jeg indleder altid med at sige, at jeg vil drille dem fagligt, hvis jeg har udarbejdet en workshop uden eksempler. Min sidste workshop, handlede om Perspective of children & children s perspective, det at kunne kombinere en fagprofessionel viden om synet på barnet, at se barnet udefra med en oprigtig nysgerrig empatisk og sympatisk indsigt i barnets egen vinkel. At se verden gennem børnenes øjne. Dette er selvfølgelig aldrig en fuldstændig mulighed at se verden gennem børnenes øjne, men empatien og sympatien medvirker til et andet børnesyn. I denne konkrete workshop havde jeg inviteret en af Golden Apples andre skoler med - Dragon Bay. Det blev til et forholdsvist stort hold med ca. 30 lærere og ledere. Jeg gjorde meget ud af min teoripræsentation og havde denne gang valgt at benytte eksempler for at tydeliggøre, hvad forskellen på perspektivet på børn og børns perspektiv var. Jeg trak en af lærerne op og lavede et lille skuespil, så alle kunne se, hvad mit budskab var. Det gav en god let stemning, fordi der pludselig også blev plads til humor. For at involvere mit publikum, fik de til opgave at tegne en episode fra deres egen barndom, som de huskede med deres egne barneøjne. Herefter skulle de i grupper fortælle hinanden om deres erindring. Denne seance gav anledning til dyb koncentration, megen høj snak, latter og nysgerrighed. Det er uvant for mine kinesiske lærere at kombinere en sjov oplevelse med faglig viden. Læring har et alvorligt islæt i Kina. Som det sidste fik de til at opgave at gå sammen i team og tegne et drømmebillede af den perfekte pædagogiske ramme for børn. Det udløste lige så meget høj snak, masser af høje grin og koncentreret arbejde, som den første opgave.
Teamarbejde er ikke noget jeg har set udfoldet ellers i en kinesisk kontekst. Under arbejdet med mine workshops føler jeg en kanon god energi, kombineret med god portion ydmyghed over for mine tilhørere, der virker som svampe, der bare suger til sig. Det der glæder mig mest er hele tankesættet, der er blevet pirket ved, og som nu får lov til at udfolde sig i en anden praksis, der er mere båret af et børneperspektiv
Tibet er ikke et emne der tales højt om I Chengdu er der mange tibetanere. Det er fordi, Chengdu er den primære indfaldsvej til Tibet, hvis man kommer fra Kina. Vi har haft i tankerne at besøge Tibet, når nu vi er så tæt på. Selve emnet Kina/Tibet er ikke et emne, den almindelige kineser taler om eller drøfter i hverdagen. Der er alligevel nogle indikationer på, at tibetanere betragtes som banditter og uærlige i den almindelige kinesers øjne. Der bor en del tibetanere i vores lejlighedskompleks, og jeg har ved flere anledninger fået af vide, at jeg skal tage mig i agt for tibetanerne. Vi hilser nu og taler både med tibetanere og kinesere på lige fod. Der er altid to sider af en sag, og vi forholder os nysgerrigt til begge sider. Herunder et tibetansk par i det lokale indkøbscenter.