Rejs dig og gå! Tro og helbredelse

4 TIL SABBATTEN 23. APRIL 2016 Rejs dig og gå! Tro og helbredelse Ugens vers Introduktion Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? (Matt 9,5). Hvis du skulle lave en liste over de ting, du frygter mest i tilværelsen, hvordan ville den se ud? For de fleste af os ville den indbefatte, at en af vore kære døde, eller at vi selv døde. Og selv om det er meget forståeligt, så tænk over, at denne frygt er jordbundet og kun handler om vores liv her og nu. Er det virkeligt, hvad vi bør frygte mest tabet af livet her på jorden, som når det kommer til stykket alligevel ikke varer ret længe? Hvis Gud skulle lave en liste over det, han frygter mest, ville det helt sikkert indbefatte, at vores familie eller vi selv mistede det evige liv. Der er ingen tvivl om, at det piner Gud, når vi er syge eller dør; men han er allermest optaget af vores åndelige sygdomme og evige død. Selv om Jesus helbredte mange mennesker og til og med vækkede døde til live, var det kun midlertidigt. De døde alle senere en naturlig død. En undtagelse er naturligvis de få, der opstod sammen med Jesus ved hans opstandelse. (Se SDA Bible Commentary, 5. bind, s. 550 og Ellen White, Jesu liv, s. 572). På trods af alt det, der er gjort for os, fritager frelsesplanen os ikke fra sygdom og død i denne verden. Lad os med dette i tanke se på nogle af beretningerne om helbredelse, både fysisk og åndeligt, og se hvilke vigtige lærdomme om tro vi kan finde i dem. Ugens tekster Matt 8 3 Mos 13,44-50 Dan 7,7-8 Joh 10,10 Matt 9,1-8 1 Joh 1,9 36

SØNDAG 17. APRIL 2016 At røre de urene Efter at Jesus havde holdt Bjergprædikenen, hvor han beskrev Guds riges principper, stod han igen ansigt til ansigt med Satans rige, et koldt og mørkt sted fyldt med døende mennesker, der jamrede efter frelse. På den tid var spedalskhed et af de største eksempler på, hvor frygtelig Satans verden var blevet. Enkelte gange blev spedalskhed brugt som en guddommelig straf (fx Miriam, se 4 Mos 12,9-12); men i den større sammenhæng i Bibelen er den et mægtigt og skrækkeligt eksempel på, hvad det vil sige at leve i en syndig og ødelagt verden. Matt 8,1-4 Hvilken betydning ligger der i det faktum, at Jesus rørte ved denne spedalske, da han helbredte ham? (Se fx 3 Mos 13,44-50). Den spedalske knæler ned foran Jesus og siger: Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren. Det græske ord for kan er dunamai, ligesom i dynamit. Det betyder fuld af kraft. Hvis du vil, er du fuld af kraft og kan forvandle mit liv. Jesus siger, at han er villig til at helbrede den spedalske og gør det med det samme. At Jesus rørte ved ham, må have givet skaren kuldegysninger. Jesus kunne ganske enkelt have udtalt ordene, og manden ville være blevet helbredt. Det gjorde han mange gange, fx ved den næste helbredelse, der beskrives. Men hvorfor rørte han ved ham? Kristi handling, da han rensede den spedalske fra hans frygtelige sygdom, er et billede på den gerning, han udfører, når han renser hjertet for synd. Manden, der kom til Jesus, var fuld af spedalskhed. Hele hans krop var gennemsyret af dens dødelige gift. Disciplene søgte at forhindre deres Mester i at røre ved ham; for den, som rørte ved en spedalsk, blev selv uren. Men Jesus blev ikke besmittet ved at lægge hånden på den spedalske. Hans berøring overførte livgivende kraft. Spedalskheden blev helbredt. Således er det også med syndens spedalskhed dybt forankret, dødsens farlig og umulig at helbrede ved menneskelig kraft. (Ellen White, Jesu liv, s. 182). Ved at røre ved den spedalske ønskede Jesus måske at vise, at uanset hvor frygtelig vores synd er, vil han drage nær til dem, der er villige til at blive tilgivet, helbredt og renset fra den. Til at tænke over Kender du nogen, der fejler noget, der får folk til at tage afstand fra dem? Hvordan kan Jesu eksempel hjælpe os til at forstå, hvordan vi skal forholde os til sådanne personer? 37

MANDAG 18. APRIL 2016 Romeren og Messias Der er en god grund til, at Daniels Bog bruger så meget tid på at beskrive Romerriget (se Dan 7,7-8. 19-21; Dan 8,9-12.23-25). Dette imperium herskede på Jesu tid. Ikke desto mindre kom en romersk officer, som var et udtryk for Romerrigets magt, til Jesus. Manden stod hjælpeløs over for de almindelige prøvelser og tragedier, som alle møder. Hvilken lektie om jordiske magters begrænsninger! De største og mest indflydelsesrige ledere, de rigeste mænd og kvinder, er hjælpeløse i mødet med mange af tilværelsens almindelige kampe. Hvilket håb ville nogen af os have uden guddommelig hjælp? Matt 8,5-13 Hvilke vigtige lærdomme om tro, og hvad det vil sige at have tro finder vi i denne beretning? Hvad bør det sige os som syvendedags adventister i lyset af alle vores privilegier? Denne officer havde normalt ansvar for mellem 80 og 100 soldater. Man gjorde tjeneste i hæren i ca. 20 år og havde ikke lov til at stifte egen familie. Officerens tjener var derfor måske det nærmeste, han kom til at have en familie. I den jødiske kultur på den tid var kun en spedalsk mere foragtet end en hedning som denne romerske officer. Officeren antog måske derfor, at Jesus ikke ville bryde sig om at komme ind i hans hus, selv om Jesus siger, at han vil gøre det. Ved blot at bede om et ord fra Jesus, ikke om hans faktiske tilstedeværelse, viser denne officer en stor tro, som taler til os også i dag. Jesu ord har lige så stor kraft som hans berøring. For denne officer var det ikke en vanskelig opgave for Jesus at helbrede. Det svarede til, at en militær officer gav ordre til en menig soldat, og dette skete hele tiden. Læg også mærke til, hvad Jesus siger i Matt 8,11-12. Hvilken alvorlig advarsel til dem, der har fået store privilegier. Vi som syvendedags adventister bør lægge mærke til Jesu ord. Til at tænke over Hvilke daglige vaner og valg foretager du? Hvordan påvirker disse valg din tro? Hvad kan du gøre for at foretage valg, der vil få din tro til at vokse? 38

TIRSDAG 19. APRIL 2016 Dæmoner og svin Matt 8,23-34 Hvad fortæller begge disse to gengivelser om Guds kraft? Hvordan kan beskrivelsen af Guds kraft give os trøst, især når vi kæmper med problemer, der synes uoverkommelige? I jødisk tankegang var Gud den eneste, der herskede over naturen og dæmonerne. Efter at have stillet en kraftig storm med et enkelt ord (Matt 8,23-27) gik Jesus i land på Galilæa Søs østlige bred. Dette var ikke alene hedningeområde, men også et område, hvor der boede nogle djævlebesatte mænd. Mark 5,1-20 og Luk 8,26-39 giver flere detaljer til fortællingen om de besatte. De urene ånder identificerede sig som Legion. En legion i militæret var 6.000 soldater. De urene ånder blev sendt ind i 2.000 svin. Mange har undret sig over, at de urene ånder bad om at blive sendt ind i svinene. Det var en udbredt opfattelse, at det, dæmonerne afskyede mest, var tom omflakken; de foretrak at have et hjem af en slags, selv om det skulle være i et urent svin. En anden opfattelse var, at djævle var bange for vand, og Jesus selv henviser til dæmoner, der flakker om i øde (vandløse) egne (se Matt 12,43). Der var også jødiske grupperinger, der mente, at dæmoner kunne ødelægges før den sidste, apokalyptiske Herrens dag. Men den vigtigste pointe er, at de forhold, de to mænd lever under i denne beretning, lige præcis er den ødelæggende situation, Satan ønsker for Guds børn. Jesus forvandlede totalt deres liv. Alt det, Satan forsøger at gøre i vores liv, både kan og vil Jesus forvandle for dem, der giver deres liv til ham. Uden ham er vi helt hjælpeløse over for Satan. Vi står enten på den ene eller den anden side i den store strid. Uanset hvor barskt og kompromisløst det lyder, kunne Jesus ikke have udtrykt denne sandhed tydeligere, end han gjorde, da han sagde: Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder (Luk 11,23). Det er op til os, hvilken side vi står på. Til at tænke over Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod (Joh 10,10). Hvordan viser dette hen til ikke alene de besatte, men også til os og vores liv? Hvordan kan og bør vi opleve det, vi bliver lovet i dette vers? 39

ONSDAG 20. APRIL 2016 Rejs dig og gå! I mandagsafsnittet lagde vi mærke til, at Jesus sagde til den romerske officer, at han ikke havde fundet nogen i Israel med så stor en tro. Men på samme tid fandtes der i Israel en mand, der var nået til et punkt, hvor ønsket om åndelig helbredelse var større end hans ønske om kroppens helbredelse. Matt 9,1-8 Hvilket stort håb er der for os i løftet om syndstilgivelse, uanset hvad vi har gjort eller hvilken skade det har medført? Se også Rom 4,7; 1 Joh 1,9; 1 Joh 2,12. Det er fascinerende, at det første Jesus tager sig af, da denne lamme mand blev bragt hen til ham, var mandens åndelige tilstand. Jesus var tydeligvis klar over, hvad det egentlige problem var. På trods af mandens elendige fysiske tilstand vidste Kristus, at det mere dybtgående problem var mandens skyldfølelse over, hvad der må have været et meget syndigt liv. Da Jesus kendte til mandens ønske om tilgivelse, udtalte han, hvad der for enhver, der forstår syndens realitet og pris, må have været en stor trøst: Dine synder tilgives dig. Ellen White tilføjer: Alligevel higede han ikke så meget efter legemlig helbredelse som efter at blive befriet for syndens byrde. Hvis han kunne møde Jesus og få vished om tilgivelse og fred med Himmelen, så ville han være tilfreds med at leve eller dø, alt efter Guds ønske. (Ellen White, Jesu liv, s. 183). Det er blevet sagt, at den største tro er at have tro nok til ikke at blive helbredt. Dette sker, når vi ser videre end til vores fysiske omstændigheder og i stedet fokuserer på evigheden. Ofte beder vi i vores bønner for vores fysiske behov, og Gud har også medfølelse for dem. Men i sin bjergprædiken sagde Jesus: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Hvor er det derfor vigtigt i en verden, hvor så meget er midlertidigt og flygtigt, at vi hele tiden holder os de evige ting for øje, på trods af vores umiddelbare fysiske behov. Til at tænke over Uanset hvor store vores fysiske problemer selv i værste fald måtte være, er de altid kun midlertidige. Hvorfor er det af største vigtighed aldrig at glemme den tanke? 40

TORSDAG 21. APRIL 2016 Lad de døde begrave deres døde Matt 8,18-22 Hvad siger Jesus til disse mænd om, hvad det vil sige at følge ham? I Matt 8,18-22 ser vi først to mænd, der henvender sig til Jesus med et ønske om at blive hans disciple. Begge mener det alvorligt; men begge holdes tilsyneladende tilbage af et eller andet. Jesus, som kender alle vores tanker, går lige til sagen. Han stiller spørgsmålstegn ved, om den første af mændene virkelig er villig til at opgive alt sin egen seng indbefattet! for at følge ham. Dette betyder ikke nødvendigvis, at en person vil miste alle jordiske ejendele, hvis vedkommende følger Jesus, men ganske enkelt, at man må være villig til at gøre det. Dernæst spørger Jesus den anden mand, om han virkelig er villig til at sætte Jesus højere end sin egen familie. Ved første øjekast virker Jesu ord til denne mand meget barske. Han ønskede jo bare at begrave sin far. Hvorfor kunne han ikke gøre det først og derefter følge Jesus, især når man ved, at i den jødiske tro blev det betragtet som lydighed mod det femte bud at sørge for, at ens forældre fik en ordentlig begravelse? Nogle bibeltolkere mener, at mandens far endnu ikke var død eller nær ved at dø. I stedet sagde manden til Jesus: Lad mig få ordnet alt, der har med min familie at gøre, så vil jeg følge dig. Derfor svarede Jesus, som han gjorde. Et andet kald til discipelskab finder vi i Matt 9,9-13, hvor Jesus kalder Matthæus, den forhadte tolder. Jesus kendte hans hjerte, som åbenbart var modtageligt for sandheden, hvilket vi ser af hans reaktion på Jesu kald. Jesus vidste godt, hvad det ville medføre, at han kaldte en mand som Matthæus, og teksten viser, at det skete. Set med vores øjne i dag er det svært at forstå, hvorfor det skulle være så rystende for folk på den tid, at Jesus kaldte en mand som Matthæus. Vi ser her endnu et eksempel på, hvor universelt evangeliets kald er. Til at tænke over Læs Matt 9,13. Selv om sammenhængen er anderledes, hvordan gælder princippet fra denne tekst endnu i dag, også når vi erstatter ideen om dyreofre med Jesu offer? Med andre ord, hvordan kan vi sørge for, at vi ikke lader religiøse trospunkter eller skikke, uanset hvor rigtige de er, stå i vejen for at gøre det, der virkelig betyder noget for Gud? 41

FREDAG 22. APRIL 2016 Til videre studium Ellen White, Jesu liv, Tilgivet og helbredt s. 179-187 På tysk har man et ordspil: Einmal ist keinmal. Direkte oversat betyder det En gang er ingen gang. Det er et idiomatisk udtryk for tanken om, at hvis noget kun sker én gang, tæller det ikke. Så har det ingen betydning. Hvis det kun sker én gang, kunne det lige så godt ikke være sket. Enten du er enig heri eller ej, så tænk over denne ide i lyset af torsdagsafsnittets studium, hvor Jesus sagde til manden, der først ønskede at begrave sin far og derefter blive Jesu discipel: Følg mig, og lad de døde begrave deres døde (Matt 8,22). Hvad mente Jesus med at antyde, at manden, som var levende, i virkeligheden var død? Hvis én gang er ingen gang, hvis du kun lever én gang her på jorden, uden at der er en evighed bagefter, kunne du lige så godt aldrig være blevet født. Du kunne lige så godt være død her og nu (se Joh 3,18). Verdslige tænkere, som ikke tror på et liv efter døden, har klaget over meningsløsheden ved et liv, som kun eksisterer her én gang, og kun en ganske kort tid, før det forsvinder i al evighed. De har spurgt, hvad meningen kan være, hvis vi efter denne korte periode for evigt er borte og for evigt er glemt. Det er ikke så mærkeligt, at Jesus sagde, det han gjorde. Han ønskede at understrege en pointe over for manden: der findes en større virkelighed end den, denne verden i sig selv kan tilbyde. Spørgsmål til drøftelse 1. Med ovenstående ide i tankerne, læs igen beretningen i Matthæusevangeliet om det, Jesus sagde til manden om at begrave sin far. Hvad bør dette sige os om betydningen af at se den store sammenhæng (og når vi siger stor, mener vi virkelig stor) i alt, hvad vi foretager os? Hvordan hjælper vores teologi os til at forstå, hvor stor sammenhængen virkelig er? 2. Vi kender ikke altid Guds vilje, når det gælder fysisk helbredelse; men vi kender hans vilje, når det handler om åndelig helbredelse. Hvilken indflydelse bør dette have på vores måde at bede på? 42 3. Hvad har størst betydning for dig? Lav en liste og del den med de andre i din sabbatsskoleklasse. Hvad kan vi lære om os selv og vores opfattelse af verden, Gud og hinanden ud fra det, vi prioriterer højest? Hvor stor forskel ville det gøre for en sådan liste, hvis en gruppe ateister fik den samme opgave?

DIALOG TIL SABBATTEN 23. APRIL 2016 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Denne sabbat kan være en god anledning til at samle nogle af spørgsmålene fra tidligere studier og evt. invitere og forberede en gæst på klassens spørgsmål. Kapitel 8 og 9 i Matthæusevangeliet foregår efter bjergprædikenen og før Jesu tale til disciplene, inden han sender dem ud to og to (kap. 10). - Hvor mange mirakler er der omtalt i disse to kapitler? Hvor mange af dem er helbredelser? - Kapitlerne indeholder også to typer af beretninger, hvor der ikke findes noget mirakel. Hvad er fælles for disse afsnit? (Se Matt 8,18-22 og 9,9-17.) Prøv at få en oversigt over indholdet af disse kapitler. Uddybende spørgsmål Bed nogle af jeres uddannede sundhedsarbejdere om at tale med jer om forholdet mellem menneskers fysiske sygdomme og deres mentale eller åndelige tilstand. - Spørg dem evt. om de har eksempler på mennesker, der følte deres åndelige nød langt stærkere end selv voldsom fysisk lidelse? Tænk over nogle af de syge mennesker Jesus helbredte, fx de besatte i gedarenernes land! - Gav de sig selv til Jesus for at blive helbredt? Hvad var deres del i den proces, som førte til deres helbredelse? - Hvad er din og min del i den proces, der fører til vores frelse? Hvordan er forholdet mellem nuet og evigheden? - Er det forkert at have glæder i nuet? Hvilke glæder i nuet har Gud skabt? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Spedalske i datiden var udstødte af samfundet. Er der mennesker i vores tid, som der ikke findes plads til i samfundet? - Kan og skal vi som kristne gøre noget for dem? Skal vi gøre det som kirkelig organisation eller som enkeltkristne? Hvilke fysiske glæder har du, som betyder meget for dig? Hvordan ville du føle dig tilpas, hvis du pludselig blev ramt af en sygdom, 43

DIALOG TIL SABBATTEN 23. APRIL 2016 der forhindrede dig i at nyde dem? Hvad ville det betyde for dit åndelige liv og glæden over det liv, Gud har givet dig? Forstå det bedre Baggrund Matthæus 8-9 indeholder 10 mirakler, fordelt på først 3 helbredelser bekræftet af et citat fra Esajas (8,1-17), dernæst tre mirakler (8,23-9,8), indrammet af to afsnit om, hvad det koster at være en discipel (8,18-22 og Matthæus kaldelse i 9,9-17), og endelig endnu 3 mirakler, hvor et fjerde er indeholdt i den første af beretningerne (9,18-34), nemlig den blodfattige kvinde, hvis historie er fortalt midt i beretningen om helbredelsen af Jairus datter. De ti mirakler, Jesus udfører i disse to kapitler (Matt 8 og 9), svarer nøje til de forventninger, datidens jøder havde til en profet som Moses jf. sidste uges afsnit om sammenligningen mellem Moses og Jesus. Før udgangen af Egypten udførte Moses ifølge jødisk taltradition 10 mirakler (2 Mos 7-12), og profeten Mikas ord om nye mirakler fra Gud i fremtiden (Mika 7,15) blev af mange forstået som et kendetegn på den kommende Messias virke. NOTER 44

NOTER TIL SABBATTEN 23. APRIL 2016 45