Prædiken til helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække

1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. januar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 749: I østen stiger solen op DDS 391: Dit ord, o Gud, som duggen kvæger (mel: Hvo ikkun lader Herren råde) DDS 362: Gør dig nu rede, kristenhed (mel: Westergaard-Pedersen) - - - DDS 136: Dejlig er den himmel blå (mel: Meidell) Altergang FS3 50: For himlens trone DDS 138: De hellig tre konger så hjertensglad DDS 59: Jesus, os til trøst og gavn (mel: Lully) Tekstlæsninger GT-læsning: Joh 28,12-28 Men visdommen, hvor finder man den? Hvor bor indsigten? Mennesker kender ikke vejen til den, den findes ikke i de levendes land. Dybet siger:»den er ikke hos mig!«havet siger:»hos mig er den ikke!«den kan ikke fås for rent guld og ikke betales

2 med sølv, den kan ikke erhverves for Ofir-guld, for kostbare shoham-sten eller safirer. Hverken guld eller glas står mål med den, den kan ikke byttes ud med kar af det reneste guld, for ikke at tale om koraller og bjergkrystal; den, der har visdom, har mere end perler. Nubierens topas står ikke mål med den, den kan ikke erhverves for det pure guld. Men visdommen, hvor kommer den fra? Hvor bor indsigten? Den er usynlig for alt levende, selv for himlens fugle er den skjult. Underverden og død siger:»kun rygtet om den er kommet os for øre.«kun Gud kender vejen til den, kun han ved, hvor den bor, thi hans øje rækker til jordens ender, under himlen ser han alt. Dengang han gav vinden dens vægt og fastsatte havets mål, dengang han satte en grænse for regnen og banede en vej for tordenskyerne, da havde han visdommen for øje, tog mål af den, lod den træde frem og undersøgte den. Og til mennesket sagde han:»at frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt.«epistel: 1 Joh 2,7-11 Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede. Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne. Prædiketekst: Joh 8,12-20 Atter talte Jesus til dem og sagde:»jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«da sagde farisæerne til ham:»du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt.«jesus svarede:»selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres

3 egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig.«de spurgte så:»hvor er din fader?«jesus svarede:»i kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader.«disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet. PRÆDIKEN 2016 skriver vi. Endnu et nyt år er til ende i den store kalender, og et nyt er begyndt. Nu er det omkring 2016 år siden, Guds søn blev født i en stald og verden blev ny, og siden er der vendt mange blade i verdens kalender. Vi er af Gud blevet føjet ind i den store kalender med vores korte liv. For nogle var dette årsskifte det første i en forhåbentlig lang række, og for andre blev det det sidste, og formentlig for mange af os et af de mange midt imellem. Ingen af os ved imidlertid, om det var det sidste det ved alene Gud. I kirken går vi ind i et nyt år med gode sandheder i ryggen: Bønnen og lyset. Nytårsdag var Fadervor prædiketekst, og det kan minde os om at gå ind i et nyt år med bønnens tillid til Gud som vores himmelske fader og den faste klippe, også når så meget andet vakler i vores verden og i vores liv. I dag hører vi tekster om visdom og om lys. Jesus er verdens lys, dvs. lyset for verden og lyset i eller til hele verden. I prædikenen i dag skal vi søge at svare på spørgsmålet, hvorfor det er visdom at søge lyset og hvorfor det er klogt at søge Jesus? Det spørgsmål, der satte mig i gang, var dette: Hvad er egentlig bedst at være en af de hellige tre konger eller en af de vise mænd? De rejsende, der kom til krybben kaldes både hellig tre konger og de vise mænd, men det er egentlig mærkeligt, at de har fået betegnelsen hellig tre konger. Bibelen bruger udtrykket de vise mænd, og det er en mere rammende betegnelse. Vi ved nemlig fra Bibelen hverken, om de var hellige, om de var tre eller om de var konger! Traditionen har givet dem denne betegnelse, sikkert for at give dem noget mere pondus. Der er mange mænd, som for alt i verden vil være konger og ikke er tilfreds med at være nr. 2. Verden går efter

4 pondus, status og magt, og tit og ofte har kirken desværre gået mere efter, hvad verden går efter, end hvad Gud går efter. Vi har været mere optaget af magt og indflydelse end af at være Guds røst ind i vores folk til omvendelse og tro. Vi skal først standse ved Job og lytte til hans spørgsmål om visdommen. Han stillede nogle geniale spørgsmål: Hvor finder man visdommen? Hvor bor indsigten? Og hvem kan egentlig svare på det? Job er en interessant skikkelse fra GT. Han var en rig mand, som havde alt, hvad hjertet begærede: Familie, land, dyr. Han var gudfrygtig og retskaffen, ejede 7000 får, 3000 kameler, 500 spand okser og 500 hundrede æselhopper, og Bibelen fortæller, at han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. Og så stod han i løbet af meget kort tid i den katastrofe at miste hele sin ejendom, formue og sin familie, på nær sin kone, blev ramt af bylder over hele kroppen, og så sad han i ugevis og skrabede sig med potteskår og klagede over sin skæbne. Hans kone opfordrede ham til at forbande Gud, men det ville han ikke. Det er fra Job, vi har de kendte ord: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Job fik besøg af tre venner, som hver især uden held forsøgte at hjælpe Job. Midt i sin elendighed bryder Job ud med sine spørgsmål: Hvor finder man egentlig visdommen? Hvor bor selve indsigten? Job klager over, at intet menneske slet ikke hans venner, men heller ikke Job, kender vejen til den. Kun Gud kender vejen til den, siger Job, kun han ved, hvor den bor, thi hans øje rækker til jordens ender, under himlen ser han alt. Gud alene kender visdommen, og derfor slutter Job med at sige:»at frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt.«og der slutter GT s tale om visdommen. Med et spørgsmål: Hvor findes visdommen? Og en vej, som vi godt kan kalde lovens vej: At frygte Herren, det er visdom. Og ja, det er sandt. Gudsfrygt er visdom, at handle efter Guds vilje i alt, hvad Gud har åbenbaret for os, det er indsigt. Uanset hvilket område, vi taler om: Det økonomiske, det seksuelle, det mellemmenneskelige med næstekærligheden osv., så er det visdom

5 at holde Guds bud. Jo, for Guds vilje er altid kærligheden, også selv om jeg ikke altid kan se det, også når hans vilje af og til går imod mine egne lyster og ønsker. Det er indsigt at vide, at jeg står til regnskab for Gud med hele mit liv og derfor frygter at gøre Gud imod. Sådan er det på Guds lovs plan! Med Jesu fødsel åbenbarer Gud en helt ny side af visdommen: evangeliets visdom eller Ordet. Johannes skriver: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Ordet, der blev kød, er visdommen. Jesus er svaret på Jobs fortvivlede spørgsmål. Så hvor finder man visdommen? I krybben! Hvor bor indsigten? I Jesus. Derfor var de rejsende vise mænd, og derfor er det visdom at søge Jesus. Paulus skriver om visdommen i 1 Kor: Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. v8 Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. v9 Men som der står skrevet: Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte, det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham, v10 det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Guds visdom kommer alene ved åbenbaring fra Gud. At Jesus er visdommen kan kun Gud åbenbare for dig. Spørger man folk på gaden, så ligner langt de fleste et stort spørgsmålstegn, når man fortæller, at Jesus er visdommen, at han er verdens lys og at det er klogt at følge ham. Det hørte vi også i prædiketekstens udsnit af en lang diskussion mellem Jesus og farisæerne, som går på, hvem Jesus er. Hvor kommer du fra?, hvem er din far?, Hvor går du hen?, spørger de. Vi skal bare være klar over, at den samme skepsis og modvilje bor inden i os alle. Vi har ikke selv visdommen, og uanset hvor meget vi gerne vil holde Guds bud, så kan vi det ikke. Vi kan tage de 10 bud en efter en og se efter hos os selv. Tag bare

6 den første: Du må ikke have andre guder. Jo, vi har andre guder: pengeguden, statusguden bare for at nævne et par stykker. Du må ikke begære, hvad der hører næsten til, lyder buddene. Det er misundelsen over det, som naboen har, og som jeg også synes, jeg bør have. Du må ikke bryde ægteskabet, og her vil mange af os sige: Ha, den har jeg holdt! Det kan vi sige, indtil vi hører, hvad Jesus siger om at bryde ægteskabet: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte. Der røg også det bud. Du må ikke slå ihjel, og Jesus siger, at enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. Nej, at blive en af de hellige tre konger eller at blive vis på lovens præmisser kan vi godt skyde en hvid pil efter. Der findes nemlig kun én eneste konge i Guds rige, og det er Jesus. Det er i orden at være nr. 2 eller 3 eller sidst. At være vis handler ikke om at blive til noget selv, men om at søge kongen, at søge verdens lys. Den visdom handler om korset. Og for at slå en sidste krølle på Job-historien, så kom den visdom også til ham, når han siger: Jeg ved, min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud. Jeg ved, at min løser lever. Evangeliets visdom er et ord om forløsning, om tilgivelse, om fred. Det er et lys, som kan lede os i mørket. Som Jesus sagde:»jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«hvorfor var de vise mænd vise? Fordi de søgte Jesus og fandt ham, ikke blandt verdens konger og herskere, men i krybben. De fandt frem til verdens lys ved at følge stjernen, som Gud havde sat på himlen. Og Grundtvig har helt rigtigt fat i det, når han siger i salmen, vi skal synge efter prædikenen: Vi har og en ledestjerne, og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist.

7 Denne stjerne, lys og mild, som kan aldrig lede vild, er hans guddomsord, det klare, som han os lod åbenbare, til at lyse for vor fod. Guddomsordet lyser for vor fod. I Sl 119 læser vi: Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Skal du finde visdommen, så går det om ad Bibelen. Skal du være vis, så skal du åbne din Bibel og læse den, side for side, bog for bog. Lad dens ord farve din dag og dit liv, lad kærligheden fra Gud strømme ind og arbejde med dig, pege på din synd og vise dig din frelser, som har overvundet døden og lever i dag. Sørg for at være med i kirkens fællesskab, hvor Guds ord oplæses og forkyndes. Ikke fordi bibellæsning eller kirkegang frelser i sig selv. Sangeren Keith Green sagde engang: Going to church doesn t make you a Christian any more than going to McDonald s makes you a hamburger. Altså: Kirkegang gør dig ikke kristen, ligesom en Big Mac fra McDonald s ikke gør dig til en hamburger. Det er ikke kirkegang, bibellæsning eller noget af det, du gør, der frelser dig. Det er den anden vej rundt: Fordi du har smagt evangeliets glæde og fred, fordi du har fundet livets mening, vil du gå i kirke og høre om lyset, søge Jesus, læse i Bibelen, være med i det kristne fællesskab om ham, som gav sit liv på korset for os. En hellig konge bliver du aldrig, men du bliver en vismand eller viskvinde på jorden, som finder frem til visdommen. Ikke din egen visdom, men hans visdom, og det er den, vi har brug for til at komme frelst i land. Amen!