Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE #2 2010 Når din partner bliver ramt LIVTAG # 4 2010
2075 Stjernenykker. Vælger du en Mercedes, er det dig, der fører an, mens vi påtager os at være vandbærerne. Du kan regne med, at vi hjælper dig trygt igennem processen med at specialtilpasse din Vito, Viano eller Sprinter, så den opfylder lige præcis dine behov. Vores erfaring med den type opgaver og forløb er lang, og samtidig lover vi dig, at vi er kompromisløse, når det gælder kvalitet, komfort og sikkerhed. CDI-motorerne garanterer dig driftssikkerhed kilometer efter kilometer samt et fornuftigt * Bilen på billedet er vist med ekstraudstyr. forbrug. Alle vores modeller tager hånd om din sikkerhed med ESP, intelligente airbags, skivebremser på alle hjul og meget mere. Hos os er du nemlig stjerne for mere end en aften, og din Mercedes-Benz forhandler vil sætte en ære i at bære dig sikkert igennem. Læs også mere på: www.mercedes-benz.dk Besøg os på Rehab Messen! Bent Pedersen AS: Esbjerg. www.bent-pedersen.dk Daimler Biler AS: Hillerød, Herlev, Greve. www.daimlerbiler.dk Ejner Hessel A/S: Aalborg, Aars, Brande, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Nykøbing Falster, Næstved, Randers, Ringkøbing, Ringsted, Roskilde, Silkeborg, Slagelse, Thisted, Vejle, Viborg, Århus. www.hessel.dk P. Christensen A/S: Kolding, Odense, Padborg, Thisted. www.pchristensen.eu
I INDHOLD AR BEJDS LIV 10 6 Medlemsportræt 6 Erna Christensen ARBEJDSLIV Vi har plads til alle 10 Arbejdsmarkedets muligheder 12 18 Whiplash er et reelt problem 18 Resume af nye forskningsresultater Godt nyt for ejere af handicapbiler 22 Ny lovgivning på vej Kom til sydens sol 24 To spændende trænings- og ferieture er på programmet Når din partner bliver ramt 31 Dobbeltinterview med Leif og Grete Jensen Hvert nummer Leder 05 Medlem til medlem 15 Opgavesiden 16 Brevkasse 20 Tips & Tricks 26 Værd at vide 28 Kredsnyt 38 Om PTU 44
Når ulykken er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk. Gitte Møller Iversen Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere Hjulmand - Kaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning. Skjern www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Rikke Lenette Omme Erstatning og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Erstatningskrav ved ulykker Ulykkesforsikringer Personforsikringer Vi har tilknyttet egen speciallæge. Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller Anker Laden-Andersen. Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf. 70 15 10 00 www.erstatningsspecialisten.dk mail@70151000.dk PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor modparten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. ELMER ADVOKATAKTIESELSKAB STORE KONGENSGADE 23 BAGHUSET. 1264 KBH K & ADVOKATER PARTNERE TELEFON 3367 6767 TELEFAX 3367 6750 WWW.ELMER-ADV.DK 32 års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #4 2010 LI 5 DISKRIMINATION PTU har altid kæmpet for lige muligheder for mennesker med handicap og imod diskrimination. Enhver negativ, usaglig forskelsbehandling er diskrimination. Det er nu forbudt ifølge Handicapkonventionen, men det bør også forbydes ved lov. Dels fordi det er det rette signal at sende fra lovgivernes side, dels fordi det gør forbuddet endnu tydeligere. Enhver negativ forskelsbehandling på grund af handicap bør være udelukket, men positiv særbehandling er derimod lovligt. Det kan være nødvendigt for i visse tilfælde at skabe lige muligheder i overensstemmelse med FN s Standardregler og Handicapkonventionen. Men hvorfor bruge en leder på at rejse denne problemstilling? Det er jo elementært. 12 Usagligt, urigtigt og uretfærdigt PTU føler trang til at minde om det i håb om, at alle vil tænke over det, inden de taler og handler. Vores tanker og ord styrer vores handlinger. Det, vi siger, påvirker andre, særligt når de, der taler, er opinionsdannere som fx politikere eller organisationsledere. Den samfundsdebat, vi har været modvillige vidner til i de seneste tre-fire måneder, har været under ethvert lavmål. At give mennesker med handicap skylden for kommunernes dårlige økonomi er usagligt, urigtigt og uretfærdigt. At hænge os ud som syndebukke er en hetz, som er farlig for vores retsstilling, og som burde være utænkeligt i et samfund som det danske. Udsagnene bør falde tilbage på ophavsmændene og belaste dem som uvederhæftige. Risikoen er, at de ikke gør det. I så fald skaber disse urigtige beskyldninger grundlag for diskrimination mod mennesker med handicap. Må vi bede om tanke før tale At tænke før man taler i det offentlige rum, er det mindste krav, man må stille til enhver debattør, og at tale sandhed er en forudsætning for at blive anset for seriøs og ikke som propagandist. Hvem er det, der styrer kommunerne? Kommunalbestyrelsen eller den enkelte borger, som bruger og modtager af ydelser? Hvem er det, der har vedtaget reglerne? Folketinget eller handicap organisationerne? Hvem er det, der bestemmer, hvad kommunerne må bruge? Regeringen eller den enkelte borger med handicap? Hvordan kan nogen tage beskyldningerne mod os alvorligt i denne forbindelse? PTU s frygt er, at propagandaen virker. Er vi skyldige, fordi vi gør gældende, at vi har både behov for og ret til visse ydelser? Nej, naturligvis er vi ikke skyldige. Vi er borgere i et velfærdssamfund med ret til lighed for loven og til at modtage de ydelser, som loven hjemles som kompensation for vores funktionsnedsættelse. Vi har ikke selv valgt vores handicap. Ingen vil bytte helbred og funktionsevne med os. Naturligvis ikke. Uden kompensation for vores funktionsnedsættelse kan hverken vi eller samfundet udnytte det potentiale, vi har i behold, og det er i begges interesse, at der investeres i vores 12rehabiliteringsmuligheder. PTU s svar er, at hetz-magerne bør passe deres opgaver i kommunerne og tage ansvaret for deres egne beslutninger. At skyde skylden for økonomiske vanskeligheder på sagesløse borgere øger ikke vores respekt for dem. H. Kallehauge Formand Livtag udgives af: : Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: fhv. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 36 73 90 00 fax: 36 73 90 29 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: DG Media A/S, Gammeltorv 18, 1455 København K. tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, epost@dgmedia.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Lars H orn Oplag 9.500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 3.11.2010 Deadline: Redaktion 20.9.2010 Annoncer 23.9.2010.
P PORTRÆT // LIVTAG #4 2010 6 AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Vi vurderer ofte hinanden ud fra fx profession, handicap eller pengepung. Men som mennesker rummer vi hver især meget mere. Navn Erna Christensen Alder 60 år Livtag bringer en række medlems portrætter. Dette er nummer to i serien. Familie Fraskilt, har døtrene Susanne 43 år og Jane 30 år. Bevægelseshandicap Fik polio som 13-årig. Har siden da siddet i kørestol. Uddannelse/job Er uddannet revisor fra Handelshøjskolen. Har arbejdet i det offentlige i næsten alle årene først for Københavns Kommune, siden for SKAT og efter den seneste fusion for Skatteministeriet. Her er hun kontorchef, ligesom hun var det i SKAT og i kommunen. Interesser At trevle indviklede skattesager op og påvirke samfundet til at forbedre forholdene for fysisk handicappede. Det sidste gør hun bl.a. gennem sit frivillige arbejde i Dansk Handicapforbund, hvor Erna i mange år har været hovedkasserer. Et af hendes fremtidsprojekter er at få nogle fonde til at støtte udviklingen af individuelle træningsredskaber til handicappede fx til fitness. Hvordan oplever du dig selv med dit bevægelseshandicap blandt ikke-handicappede? Jeg vil gerne opfattes som en person ud fra mine intellektuelle evner og ikke ud fra mit fysiske handicap. Jeg føler mig ikke handicappet, når jeg spiser, læser, arbejder, diskuterer osv., kun når jeg fx har tabt noget eller vil i teatret og ikke som alle andre kan bestille billetter på nettet. Hvad har været din største udfordring? Det var at finde et job som ung nyuddannet revisor. Dengang forestillede jeg mig, at jeg skulle arbejde i private firmaer, hvor man tager ud til kunderne, men jeg fik afslag på afslag. Hvordan løste du det? Det var min tidligere lærer på handelshøjskolen, der helt uopfordret anbefalede mig til nogle virksomheder, og så fik jeg pludselig flere tilbud. Jeg valgte et job på et forlag, der udgav revisionsfaglige bøger. Det inspirerede mig senere til at skrive fagbøger og undervise ved siden af mine jobs, hvilket jeg har været meget glad for. Har du nogle idéer, du kan bringe videre? Arbejd med dig selv, så du kender dit ståsted med de skavanker og evner, du har. Jo mere du selv har erkendt, jo lettere er det at komme videre både jobmæssigt og socialt. Mit motto er: Jeg vil gøre alt det, som alle andre gør og på samme niveau. Jeg vil rejse, køre bil, arbejde osv. Hvis jeg drømte om at springe ud med faldskærm, ville jeg også prøve det. Den indstilling giver mig en masse gode oplevelser og livskvalitet i det hele taget. Jeg er fx lidt af en handyman, der godt kan lide at bruge mine hænder. En af mine svigersønner blev ret overrasket, da han kom her første gang, og jeg lå og rodede rundt på gulvet i gang med at sætte nye paneler op. //
LIVTAG #4 2010 7
ERHVERVSPARTNER Som Erhverspartner hjælper din virksomhed PTU med at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for personer med alvorlige skader som følge af en ulykke eller sygdom. Vi ved, at PTU s arbejde nytter og gør en afgørende forskel for rigtig mange mennesker. Vores arbejde omfatter rehabilitering af alle livsforhold lige fra tværfaglig behandling, rådgivning om hjælpemidler, erhvervelse af kørekort og handicapbil, uddannelse, oplysning og fællesskab i foreningslivet. Mange mennesker med alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom nyder godt af vores indsats, og de er alle velkomne. Din virksomhed kan gøre en forskel Ellebjergvej 52 2450 København SV Tlf. 36 34 79 19 www.formidlingen.dk Frederiksborggade 23 1360 København K Tlf. 33 11 85 57 www.bjn.dk Sct. Clemens Stræde 7 8000 Århus Tlf. 87 32 12 50 www.clemenslaw.dk Omøgade 8, st. 2100 København Ø Tlf. 39 20 64 64 www.handigruppen.dk SÅDAN BLIVER DU ERHVERVSPARTNER Hvis din virksomhed er interesseret i at blive erhvervspartner, bedes du kontakte DG Media, Sandi Keric, der kan oplyse priser og betingelser: tlf. 33 70 76 59, e-mail: sandi.k@dgmedia.dk
Nyhed fra Munksgaard Danmark Den første danske bog om hjælpemidler Bogen præsenterer centrale definitioner og referencerammer inden for hjælpemiddelområdet. Den omtaler de hyppigst brugte hjælpemidler samt deres egenskaber set i relation til for skellige brugergrupper. Bogen er rigt illustreret og giver mange konkrete eksempler på brug af hjælpemidler inden for forskellige hverdagsaktiviteter. 400 sider Kr. 398,- Læs mere om bogen på www.munksgaarddanmark.dk
A ARBEJDSLIV // LIVTAG #4 2010 10 Vi har plads til Det har stor betydning for livskvaliteten at have noget at stå op til om morgenen, derfor er det vigtigt at have et arbejde. Desværre er der stadig alt for mange mennesker med handicap, som ikke har en plads på arbejdsmarkedet til trods for at de både kan og gerne vil. Nogle kan arbejde mange timer om ugen, andre færre. Nogle har brug for hjælpemidler. Andre kan klare sig uden. Uanset hvilken gruppe man tilhører, er det spild af ressourcer, når kvalificerede personer ikke får muligheden for at arbejde. Livtag sætter de kommende sider fokus på arbejdsmarkedet. Læs blandt andet om, hvilke muligheder der er for at få støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet og kom på besøg hos en virksomhed, der meget gerne ansætter handicappede. alle AF Dorte Schmidt, journalist - Hos os er alle lige. Uanset om de har særlige skånebehov, eller om de arbejder på helt almindelige vilkår, siger produktionsleder Susi Larsen fra Quilts of Denmark. Da 57-årige Birthe Poulsen for et par år siden blev ramt af KOL og ikke længere kunne arbejde for fuld kraft, behøvede hun ikke være bange for, at hendes tid på arbejdsmarkedet var slut. Hun er nemlig ansat hos Quilts of Denmark, der producerer dyner og puder på en fabrik i Vamdrup. Og her er det ikke alene helt naturligt at beholde medarbejderne, selv om de ikke længere kan klare et fuldtidsjob. Virksomheden ansætter også gerne nye medarbejdere, der ikke er fuldt funktionsdygtige. - Det betyder, at jeg kan fortsætte med at arbejde i et fleksjob, indtil jeg vil på efterløn, når jeg fylder 60. Sådan som det hele tiden har været planen, siger Birthe Poulsen. Socialt ansvar Quilts of Denmark er en ung virksomhed, der startede i 2000. I dag har fabrikken 50-60 medarbejdere, der producerer dyner og puder til hele verden. Og trods vokseværket har der undervejs også været overskud til at tænke på det sociale ansvar. Ikke mindst siden Susi Larsen kom til som produktionsleder for tre år siden. - Jeg er vokset op med en mor, som mistede sit ene ben i en trafikulykke. Så jeg har ingen berøringsangst overhovedet, når jeg møder mennesker, der er handicappede eller ramt af sygdom. For mig er det helt almindelige mennesker, der er lige så forskellige som alle os andre, siger hun. Bedre produktivitet Og netop berøringsangsten er efter Susis vurdering den største hindring, når det gælder om at få flere virksomheder til at ansætte handicappede. - Mange tror, det er besværligt. Men det er det bestemt ikke. Man skal bare være åben og ærlig. Både som medarbejder og som arbejdsgiver. Og så skal man turde spørge ind til, hvad der er i vejen med vedkommende og hvilke hensyn, der skal tages. Så går resten af sig selv, forklarer hun. Og ja det koster lidt ekstra arbejde i planlægning og administration, når man har medarbejdere, der skal tages særlige hensyn til. - Til gengæld får vi glade og tilfredse medarbejdere, som føler sig trygge. Det giver en bedre produktivitet, så når vi måler på bundlinjen, er der ingen forskel, siger hun. Lavere sygefravær En anden fordel ved at være fleksibel og rummelig som virksomhed er, at man får et væsentligt lavere sygefravær.
LIVTAG #4 2010 11 - Her er der ingen forskel på folk. Uanset om der skal tages ekstra hensyn eller ej, siger produktionsleder Susi Larsen. Når Birthe er på arbejde, er hendes faste plads ved den maskine, der fylde dyner til børn. - Jeg er glad for at have noget at stå op til. Også selv om jeg ikke kan det samme mere, siger hun. Quilts of Denmark hører gerne fra alle, der er interesseret i et job. Du udfylder en ansøgning, som bliver gemt i et halvt år. Find kontaktoplysningerne på www.qod.dk - Uanset om man er ansat i et fleksjob eller under normale vilkår, kan man havne i en træls situation, hvor man har behov for støtte i en periode. Og det er der plads til hos os. Man kan ringe og sige, at man har ligget vågen hele natten og spekuleret over sin skilsmisse og derfor langt fra er på toppen. Når den slags sker, kan man uden problemer bruge en fridag eller afspadsere. For uden den mulighed, ville de fleste ellers bare tage ikke bare én, men måske tre sygedage, vurderer Susi. Og hun har vel at mærke aldrig oplevet, at virksomhedens rummelighed bliver misbrugt. - Snarere tværtimod. Det er med til at give os selvstændige og ansvarlige medarbejdere, der er glade for at gå på arbejde, lyder erfaringen. Alle modtages ens Hos Quilts of Denmark er alle lige, når de træder ind af døren. Uanset om de er i arbejdsprøvning, i virksomhedspraktik som ledige, har et skåne- eller fleksjob eller er ansat på almindelige vilkår. En af produktionsmedarbejderne er uddannet som mentor. Hun har ansvaret for at tage imod nye medarbejdere og hjælpe med at få arbejdsdagen indrettet, så den passer bedst muligt til den enkelte. Ud over Birthe, der i øjeblikket er under afklaring af, om kommunen vil give hende et fleksjob, har virksomheden i øjeblikket to ansatte i skånejobs. - Og vi har vel at mærke også fleksjobbet til Birthe, når vi når så langt, siger Susi. Glad for at arbejde Birthe nyder, at hun stadig har et arbejde at stå op til. Hun arbejder fem timer fire dage om ugen med at fylde børnedynerne med fjer. - De er nemlig lettere at håndtere for mig end de store dyner, forklarer hun, der kun har omkring en tredjedel af sin lungekapacitet tilbage. Derfor bliver hun nemt forpustet og bliver også hurtigere træt end de fleste andre. - Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive syg. Og i starten følte jeg mig også mindre værd, fordi jeg ikke kan det samme som andre. Men i dag har jeg accepteret, at sådan er det nu engang. Og jeg har aldrig hørt et ondt ord fra kollegerne. Tværtimod er de enormt søde til at hjælpe og holde øje med, at jeg ikke overanstrenger mig, fortæller Birthe. //
A ARBEJDSLIV // LIVTAG #4 2010 12 Arbejdsmarkedets mulighederaf Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver PTU En rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidl. Socialforskningsinstituttet)) fra 2008 viser, at omkring 17.000 flere personer med handicap har fået arbejde siden 2004. Frem mod 2012 er målet blandt andet, at andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat, skal vokse med fem procentpoint til 27 %. Der findes mange forskellige tilskuds- og støttemuligheder, som kan være med til at lette adgangen til arbejdsmarkedet, og det er naturligvis ikke muligt at gennemgå alle til bunds her. Men overordnet set, er der mulighed for at få støtte til at komme igennem uddannelsessystemet, komme fra ledighed eller sygdom tilbage på arbejdsmarkedet - enten i ordinær beskæftigelse eller med støttende foranstaltninger. Her er nogle eksempler på støttemuligheder: SU Handicaptillæg Hvis du læser på en videregående uddannelse og har en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, kan du få et handicaptillæg ved siden af din SU. Betingelsen for at modtage handicaptillægget er, at din funktionsnedsættelse giver betydelige begrænsninger i din evne til at have et studenterjob ved siden af din uddannelse. Revalidering er subsidiær i forhold til andre erhvervsrettede aktiviteter. Hvis du kan komme i beskæftigelse ved deltagelse i erhvervsrettede aktiviteter efter anden lovgivning eller ved tilbud om aktivering, kan du ikke få tilbud om revalidering. Opfølgning ift. sygedagpenge Sygemeldes du i en længere periode, kan du få hjælp fra din kommune til at genvinde din arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt så muligt. Du kan også få økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom i form af sygedagpenge. Hvis du er sygemeldt i mere end 8 uger, vil kommunen sende dig et oplysningsskema, som du skal sende tilbage inden 8 dage. Herefter vil kommunen indkalde dig til en samtale eller ringe til dig senest 8 uger efter første sygedag. Formålet med samtalen med kommunen er, at du hjælpes til at fastholde dit arbejde. Kommunen skal mindst hver 8. uge under hele sygeforløbet foretage en opfølgning for at støtte dig i at fastholde dit arbejde. Senest ved den 2. opfølgning skal kommunen udarbejde en plan for, hvornår du kan vende helt eller delvist tilbage på arbejde. Du har pligt til at medvirke i kommunens opfølgning. Revalidering Hvis du har begrænsninger i din arbejdsevne, kan du evt. få tilbudt revalidering, som kan bestå af både erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Revalideringen skal bidrage til at forbedre dine muligheder for at forsørge dig selv og din familie. Revalideringen skal derfor have et konkret erhvervssigte og kan bestå af fx omskoling, uddannelse og virksomhedspraktik. Under revalideringen kan du som hovedregel modtage revalideringsydelse svarende til højeste dagpengesats. 56 aftale Efter sygedagpengelovens 56 er der mulighed for, at en arbejdsgiver, der beskæftiger en medarbejder, hvis fraværsrisiko på grund af langvarig eller kronisk sygdom er væsentligt forøget, kan få refunderet udgiften til dagpenge for de 21 første kalenderdage af hvert sygefravær som følge af lidelsen. Arbejdsgivere fritages ved en 56-aftale således for alle udgifter til sygedagpenge på grund af den lidelse, som aftalen omfatter. En 56-aftale kan indgås, når medarbej-
LIVTAG #4 2010 Midt i en finanskrisetid med massive fyringsrunder kan det måske synes 'grotesk' at tale om mangel på arbejdskraft. Men det er ikke desto mindre, hvad fremtiden kommer til at byde på. Selvom vi i øjeblikket oplever en høj grad af arbejdsløshed i Danmark, så har politikerne igennem flere år tænkt det fremtidige scenarie ind i vores social- og beskæftigelsespolitik blandt andet ved at tage nogle initiativer til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Flere personer med handicap skal gerne ud på arbejdsmarkedet, derfor har den nuværende regering blandt andet iværksat strategien Job og handicap fra 2004. 13 derens egen sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig og/eller kronisk lidelse, således at lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage på et år. Fleksjob Fleksjob er et tilbud til dig, der har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Hvis du er fleksjobansat, er du omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre 12 de enkelte love herom har undtaget fleksjobansatte. Dine arbejdsvilkår som fleksjobansat fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler i overenskomsterne. Som udgangspunkt skal fleksjobbet tilbydes på fuld tid. Lønnen, du modtager som fleksjobansat, fastsættes som udgangspunkt efter den overenskomst, der gælder for området. Arbejdsgiveren får et offentligt tilskud, der svarer til 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn. Hvor stort tilskuddet er, afhænger af din arbejdsevne i det konkrete fleksjob. Tilskuddet tages løbende op til vurdering og kan øges, mindskes og helt bortfalde, hvis din arbejdsevne ændres. Handicapbil til erhvervsformål Hvis du har varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, kan du søge din kommune om støtte til en bil. Din funktionsnedsættelse skal være af en så væsentlig grad, at du er afhængig af en bil for at: færdes opnå eller fastholde et arbejde gennemføre en uddannelse Fakta om handicap og arbejdsmarked 51,2 pct. af de 660.000 personer, som har et handicap, er i beskæftigelse - svarende til ca. 338.000 personer (2008-tal) 17,9 pct. af personer med handicap er ansat på særlige vilkår, hovedsagligt i fleksjob 30,8 pct. af alle personer med handicap, der ikke er i beskæftigelse, ønsker et arbejde. Af dem, der også vurderer reelt at kunne påtage sig et arbejde, ønsker 50 pct. et arbejde. SFI skønnede (ud fra 2006-tal), at det realistiske beskæftigelsespotentiale blandt personer med handicap er 36.000 personer. Heraf var 19.000 arbejdsløse og til rådighed, mens 17.000 stod uden for arbejdsstyrken (fx langvarigt syge, revalidering, førtidspension, efterløn). Hvis alle de 36.000 personer kommer i beskæftigelse - forudsat at de relevante kompensationsbehov opfyldes - skønnes det at være 21.000 fuldtidsjob og ca. 15.000 deltidsjob Funktionsnedsættelsen har isoleret set ingen væsentlig betydning for, om en person med handicap er i beskæftigelse eller ej (SFI, 2008) - det afhænger af andre faktorer (kilde DH)
A ARBEJDSLIV // LIVTAG #4 2010 14 Job med løntilskud til førtidspensionister Et job med løntilskud til førtidspensionister er en stilling på særlige vilkår. Job med løntilskud til førtidspensionister er et tilbud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension og ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Hjælpemidler Personer med handicap kan søge om tilskud til hjælpemidler, mindre arbejdspladsindretninger eller udstyr til undervisning, der kompenserer for handicappet. Det er en betingelse for at få tilskud, at udgiften er større, end hvad arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen kan forventes at afholde. Jobcenteret behandler og bevilger ansøgninger om hjælpemidler. Mentorordning: En mentor på det rummelige arbejdsmarked er en medarbejder på en virksomhed eller en ekstern konsulent, der i kraft af sin erfaring og særlige viden støtter: en ny medarbejder eller praktikant i den første tid på virksomheden, en ledig eller sygemeldt, der har brug for personlig støtte på vejen tilbage i job eller støtte til at blive fastholdt i job Støtten kan være introduktion til arbejdsplads og virksomhed og/eller vejledning og oplæring i arbejdet. Den kan også bestå i hjælp til at overkomme forhindringer for at fastholde eller komme i job eller praktik. Mentorstøtten skal være ud over det, man på virksomheden normalt gør for en ny medarbejder. Personlig assistance Ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få bevilget personlig assistance. En personlig assistent skal hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner som fx tunge løft, sekretæropgaver eller tegnsprogstolkning. En person med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen kan som hovedregel højst få personlig assistance 20 timer om ugen. Jobcenteret behandler og bevilger ansøgninger om personlig assistance. Virksomheden, som har personen med funktionsnedsættelse ansat, bliver som hovedregel fuldt kompenseret for udgiften til personlig assistance. Personlig assistance ved efteruddannelse Ledige med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som deltager i efter- og videreuddannelse forud for en konkret ansættelse, kan få bevilget personlig assistance i maksimalt 20 timer pr. uge. Det er en forudsætning, at funktionsnedsættelsen ellers vil gør det svært eller umuligt at deltage i uddannelsesforløbet. Jobcenteret behandler og bevilger ansøgningen, og virksomheden ansætter den personlige assistent. Isbryderordning Ledige personer med handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders længde, kan i op til to år efter uddannelsens afslutning få bevilget op til 12 måneders løntilskud til det første job efter endt uddannelse. Det er en forudsætning, at uddannelsen giver ret til at blive optaget i en statsanerkendt a-kasse. Jobcenteret administrerer og bevilger støtte efter isbryderordningen. Fortrinsadgang Ansøgere med handicap har fortrinsadgang, når der skal besættes stillinger hos offentlige arbejdsgivere, og når der skal tildeles taxabevillinger og bevilges stadepladser, avis- og bladkiosker, chokolade og tobaksudsalg og lignende. Fortrinsadgangen giver ansøgeren ret til at komme til en jobsamtale hos offentlige arbejdsgivere, hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav. Hvis flere ansøgere er lige kvalificerede til stillingen, skal personen med handicap tilbydes stillingen. Jobcenteret administrerer reglerne om fortrinsadgang. Læs mere om overstående regler på fx www.borger.dk og på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk under reformer og indsatser. Det er også altid muligt at få rådgivning og vejledning hos dit lokale jobcenter eller ved PTU s socialrådgivere. Her kan du hente mere information I job nu (www.ijobnu.dk) er en job- og informationsportal for personer med handicap og virksomheder. På portalen kan du bl.a. læse om forskellige slags job, støtteordninger, indretning af arbejdspladsen, hjælpemidler. Der er også omkring 40 interviews fra det virkelige liv.
LIVTAG #4 2010 Medlem til medlem Har du noget du søger, eller som du tror andre medlemmer vil have gavn af, må du meget gerne sende en kort tekst til kso@ptu.dkeller ring 3673 9004. Det er gratis at benytte sig af denne service, men redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. 15 Skal vi bytte sko? Jeg bruger forskellige størrelser sko på hver fod og køber derfor altid to par for at få et ens par, jeg kan passe. Måske er der en, der har tilsvarende problem og kan bruge de sko, jeg får til overs, så vi kan lave en bytteordning? Ellers er skoene til fri afhentning. Størrelserne på skoene er forskellige afhængig af fabrikat og model. Den mindste størrelse er til venstre fod. Sort Ambre, str. 41og 43 // Oasis sport GT2110, str. 44 og 46 // Brun Ambre, str. 42 og 44 // Rohde Comfort (sommersko), str. 43 og 45 Kontakt Aage Berg, tlf. 75 15 78 06 Problemer med håndsyet fodtøj? Det kan være værdifuldt at tale med andre, der har problemer med håndsyet fodtøj og høre om deres erfaringer med skomagere, læger og kommuner. Sammen kan vi måske danne os et overblik over problemerne. Ring til Bente Briis på tlf. 30 70 38 84. Gratis støttehjul Kan afhentes GRATIS på Midtsjælland: Støttehjul med "støddæmper" til almindelig voksen cykel. Nypris 4.500 kr. Dækkene let slidte. Velegnet til person med mindre balanceproblem. Ring til Poul Nielsen, tlf. 57 64 34 64 El-scooter sælges Mini Crosser, årgang 2007. Blå, meget flot. Indkøbsnet foran. Kører rigtig godt. 15 km/t. Radius 50 km. Hurtig opladning. Kørepose til vinter - meget varm. Nypris 30.000 kr.. Sælges for kun 9.700 kr. Kontakt Erik Hansen, Vanløse, tlf. 22 90 78 98. Jeg søger en sød kvinde Du kan være mellem 40 og 50 år gammel, og du kan have et handicap, som jeg har. Du kan læse om mit eventyrlige liv på: http://issuu.com/grafiskbureau/docs/rundtomskive2 Hvis det har interesse, er du velkommen til at skrive til Niels på: helioafrica@hotmail.com Kender du en physiatrist? Jeg lider af piskesmæld og har tidligere haft stor glæde af at blive behandlet af en physiatrist. Er der mon andre medlemmer af PTU, der kender en physiatrist i Danmark? Der skulle kun være nogle ganske få, og jeg er meget interesseret i at komme i kontakt med en. En physiatrist er specialist i behandling af bløddele, muskler og led. I Danmark bruges betegnelsen fysiurg ofte om physiatrister, men det er vigtigt at understrege, at behandlingen intet har at gøre med fysiurgisk massage. Fysiurgi er ligeledes et synonym til reumatologi, men det er heller ikke en reumatolog. Behandlingen består af manuel punkt- og trykbehandling af skader på halshvirvler ved piskesmæld. Læs mere om physiatrister www.aapmr.org/condtreat/ what.htm Kender du en physiatrist, skriv til redaktør Kira S. Orloff på: kso@ptu.dk eller ring på 36 73 90 04 og få kontaktoplysninger på medlemmet.
O OPGAVESIDEN // LIVTAG #4 2010 16 OPGAVESIDEN Vi har trukket lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt krydsordet ind. Vinderne blev: 1. Linda Larsen 2. Aase Sørensen 3. Patricia Chen Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 1. præmie en PTU taske og en PTU polo-shirt 2. præmie grå PTU polo-shirt 3. præmie PTU taske Angiv størrelsen på polo-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Løsningsord: Navn: Gade: Postnr.: By: Telefon: Løsningen indsendes senest den 1. oktober 2010. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: ptu@ptu.dk. Indsend ovenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk
LIVTAG #4 2010 17 1 KRADSET HVAL- OLIE FRED IND- LEDNING BE- TJENTE DAG- BLADS- ARTIKEL KEMISK TEGN FOR RADIUM YDER- LIGERE TRAPPE- DEL TROR BELGIEN PINTE FAST- SÆTTE BINDE- ORD FORDEL BAGDEL DANS TILTALE AS VERDENS ENDE FUGLE- GØDNING PEJS OPERA- KOMPO- NIST 3 BRUGES TIL BAGNING ÆNDRE BIL- UDSTYR ELEN- DIGE BRAGE ILD- STEDER BRUGT HORNET 2 KØRT DYRE- UNGE ENGELSK ADELS- TITEL SPLIT- TELSE NODE UBE- HØVLET ADGANG PATTE FORSAMLINGER CIFFER -? LUKØJE -? BOHR MENTAL VAN- DRING PLAN- LAGDE FRANSK FLOD DIRRET 4 REDSKAB TV- STATION GRI- MASSE 24 TOMMER -? CAPONE BRUDE- UDSTYR LEVER SAM- VITTIG- HEDSNAG 7 -? HARBOR UNDGIK STÆVNE- MØDER KLEMME TILBE- HØRET UDLEJE TURBU- LENS RUM BIL- MÆRKE TUGTET KAFFE TO ENS VÆRTS- HUS MØRKE 6 FORDI HARPUN KÆLEDYR FORU- RENE FREJAS MAND TVIVL- SOM 5 DYNGER CIRKEL BUMSER REGN- SKABS- BILAGET ADELS- MÆND 8 KOMMER SAMMEN LEDBÅND EFTER I EGENS FRUGT BRÆEN 9 ]]]]]]]]] 7 3 9 5 2 ]]]]]]]]] 8 6 2 9 4 ]]]]]]]]] 1 ]]]]]]]]] ]]]]]]]]] 2 8 3 7 ]]]]]]]]] 3 5 9 7 1 6 ]]]]]]]]] 2 4 5 ]]]]]]]]] 9 4 2 8 1 ]]]]]]]]] 6 7 1 7 5 3 7 9 1 3 7 2 8 1 9 6 4 6 3 7 4 9 5 2 3
F FORSKNING // LIVTAG #4 2010 18 Whiplash er et reelt fænomen AF Lise Kay,overlæge, PTU FOTO PTU Ugeskrift for Læger bragte d. 14. juni 2010 en række artikler med status på forskningsresultater inden for whiplash. Livtag bringer her et resume af artiklerne. Sundhedsstyrelsens diagnose register får hvert år ca. 6000 indberetninger under diagnosen skade på nakken. Ca. 300 af de 6000 får efterfølgende diagnosen WAD. Ca. 200 tilkendes årligt førtidspension pga. WAD. (kilde: Den sociale ankestyrelse)
LIVTAG #4 2010 19 Symptomer der kan forekomme efter whiplash skade: Nakkesmerter, nakkestivhed, smerter mellem skulderbladene, føleforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, tinnitus (ringen for ørerne), irritabilitet, angst, hukommelses og koncentrationsbesvær, træthed og søvnforstyrrelser. WAD opdeles i 3 grader: grad 1: personen har alene klager fra nakken, lægeundersøgelsen er normal grad 2: personen har klager fra nakken og lægen finder nedsat bevægelighed grad 3: som grad 2, men lægen finder desuden tegn på nervepåvirkning. I ugeskriftets leder står der: "Blot at tilskrive whiplash indbildning, hypokondri og hysteri er grundløst. Forklaringen må i stedet findes i en vifte af biologiske, sociale og psykologiske faktorer, som hos særligt disponerede personer kunne være en af grundene til, at den samme begivenhed eller det samme traume hos nogle bliver til en kronisk undertiden invaliderende sygdom, mens den hos andre ikke efterlader et eneste spor", det er de tre professorer Troels Staehelin Jensen, Henning Bliddal og Per Klausen Fink, der er forfatterne til lederen og de fortsætter: "At afvise disse funktionsforstyrrelser som opspind er ikke blot arrogant, men en lægeholdning af den type kan føre til en uheldig læge-patient kommunikation og en mulig forværring af tilstanden". Whiplash traume og whiplash syndrom I lægernes fagsprog skelnes mellem whiplashskade, som er den mekaniske påvirkning, der fremkommer, når nakke og hoved bliver kastet frem og derefter tilbage og whiplash syndrom, som er de symptomer, der kan optræde efter en whiplashskade. Det er en forudsætning for, at der er tale om whiplash syndrom, at symptomerne opstår inden for få dage efter uheldet. I et forsøg på ikke at sammenblande selve uheldsmekanismen og det efterfølgende whiplash syndrom, bliver whiplash syndrom også kaldt WAD (whip lash associated disorder). Hvor hyppigt forekommer whiplash? Det lader sig ikke gøre at beregne, hvor ofte en whiplashskade giver anledning til WAD, fordi de, der oplever skaden, langt fra altid henvender sig til skadestuer eller praktiserende læger. Derimod er det beregnet, at blandt dem, som henvendte sig til skadestue eller praktiserende læge med WAD symptomer efter en whiplash skade, havde cirka 50 % fortsat symptomerne 1 år efter, og knap 15 % havde symptomer i en sådan grad, at de enten fortsat var sygemeldte eller var gået ned i arbejdstid. Hvad giver risiko for at få kroniske symptomer efter et whiplash uheld? Risikoen for at være nødt til at gå ned i arbejdstid efter en whiplashskade øges, hvis den ulykkesramte er kvinde og inden ulykken havde nedsat bevægelighed af nakken, meget stærke nakkesmerter, stress eller tegn på depression. Ligeledes spiller det en rolle, om personen har en manglende forventning om at blive rask. Der er derimod ikke fundet en sammenhæng mellem vedvarende symptomer og uheldets størrelse, påvisning af hjerneskade, eller en særlig personlighed. En nyere teori er, at personer, der rammes af kroniske smerter, har en genetisk nedsat evne til at begrænse smerteimpulserne, og at smerterne i stedet giver anledning til forøgelse af smertefølsomheden, hvorved smerterne bliver værre og kan sprede sig til de omliggende områder af kroppen. To undersøgelser tyder på, at kroniske symptomer efter et whiplash uheld også hyppigere forekommer, hvis man har en erstatningssag kørende. En forklaring på det fænomen kan dels være, at det er de hårdest ramte, der søger erstatning, dels at det er svært at arbejde på at blive rask, når man skal bevise, at man er syg. Hvordan kan whiplash behandles? Hidtil har man ikke fundet, at fysioterapi eller anden form for aktiv behandling efter det akutte uheld, kan nedsætte risikoen for at få kroniske symptomer. Det eneste, der ser ud til at nedsætte risikoen for at udvikle kroniske symptomer, er en god forklaring og rådgivning fra lægen, så angst og usikkerhed nedsættes, ligesom det selvfølgelig er en god ide at få en ordentlig smertebehandling. Der er desværre ikke fundet en virksom behandling til dem, hvor symptomerne er blevet kroniske. Her bliver man nødt til at satse på, at de ramte lærer at tackle situationen, så symptomerne i mindst muligt omfang kommer til at påvirke deres mulighed for at leve et helt liv. //
B BREVKASSE // LIVTAG #4 2010 20 BREVKASSE Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk under medlemmer. BRITT JARS AFDELINGSCHEF FYSIOTERAPEUT PTU Handicapbiler biler@ptu.dk MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk Er det for sent at søge om erstatning? Jeg blev i midten af 60 erne vaccineret mod polio. Desværre gik vaccinationen galt, og det resulterede i, at jeg kort tid efter begyndte at få nogle sygdomssymptomer, som ingen i første omgang kunne finde ud af, hvad drejede sig om. Næsten 3 år efter vaccinationen fik jeg desværre diagnosen polio. Jeg har aldrig søgt om erstatning for skaden, og jeg vil derfor gerne spørge, om en ansøgning om erstatning efter en vaccinationsskade kan blive for gammel? Venlig hilsen medlem Kære medlem Ja, der gælder regler for forældelse på området for ansøgning om erstatning efter en vaccinationsskade, og din sag må beklageligvis anses for at være forældet. Ansøgning om erstatning for en vaccinationsskade behandles forskelligt afhængigt af, om skaden er indtrådt før eller efter d. 1.1.2004. Erstatningskrav for en patientskade - herunder en vaccinationsskade - administreres i dag af Patientfor-sikringen. Sagerne behandles efter reglerne i Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, herunder de forældelsesregler, der fremgår af denne lov. Sager om erstatning for en vaccinationsskade indtrådt før 1.1.2004 varetages derimod af Arbejdsskade-styrelsen og behandles efter Lov om erstatning for vaccinationsskader (Vaccinationsloven) fra 1978. Din skade er indtrådt i 60érne og skal derfor behandles efter de gamle regler. Der står i Vaccinationslovens 3, at anmeldelse af skader, der må antages at kunne medføre ydelse efter loven, skal ske snarest muligt og senest 1 år efter, at de første sikre symptomer på skaden er påvist (= hovedreglen). Man kan dog godt se bort fra denne hovedregel, såfremt der foreligger en særlig grund til ikke at have indgivet klage tidligere (= en adgang til mulig dispensation fra hovedreglen). En særlig grund til en senere anmeldelse kunne være, at det først på et senere tidspunkt bliver klart, at der er en sandsynlig årsagssammenhæng mellem vaccinationen og den opståede skade. På baggrund af dine oplysninger kunne et sådan senere erkendelsestidspunkt være, da din polio blev diagnosticeret i slutningen af 60érne, idet der på diagnosticeringstidspunktet har været al mulig grund til at overveje den mulige lægelige årsagssammenhæng. Jeg vil ikke umiddelbart mene, at dit tilfælde opfylder betingelserne i den anførte undtagelsesbestemmelse. Men selv om dette trods min vurdering skulle være tilfældet, forholder det sig imidlertid således, at Arbejdsskadestyrelsen antager, at almindelige erstatningsretlige forældelsesregler gælder ved siden af Vaccinationslovens 1 års regel for så vidt angår adgangen til dispensation. Disse forældelsesregler fremgår af Lov om forældelses af visse fordringer (Forældelsesloven) fra 2007. Efter denne lov gælder en generel og ufravigelig forældelsesfrist på 30 år, - i dette tilfælde beregnet ud fra diagnosticeringstids-punktet. Den mulige adgang til dispensation kan i din sag således ikke eksistere efter ca. år 2000. Ud fra det beskrevne vedrørende diagnosticeringstidspunkt mv. må dit erstatningskrav på baggrund heraf anses for forældet, - desværre. Du kan evt. læse mere på Patientforsikringens hjemmeside: www.patientforsikringen.dk eller på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk. Med venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, Cand. Jur.