Elevernes udspil til gymnasiereform



Relaterede dokumenter
Elevernes udspil til gymnasiereform

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej København NV

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Spørgeskemaundersøgelse i 3g og 2./3.hf, Greve Gymnasium 2008 Undersøgelsens hovedresultater, sammenskrevet af skolens kvalitetsstyregruppe.

Enhedslistens udspil til en gymnasiereform

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

Danske Gymnasieelevers Visionspapir

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

S o l r ø d G y m n a s i u m

Undervisningsmiljøvurdering

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Køge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Udkast til model for elevforståelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

Beskæftigelse, uddannelse og job

DGS arbejdsplan

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse April 2005

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

It på ungdomsuddannelserne

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

GENERATION MÅLRETTET?

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

HB Cafe TR tema 2016

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Kompetencebevis og forløbsplan

Analyse 20. januar 2015

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Frivilligrådets mærkesager

Aalborg Katedralskole STX

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Folketinget har en uddannelsesmålsætning Det har vi også på Randers Realskole. Hvad vil vi undersøge? 10. klasse er begyndelsen Ikke slutningen

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Evaluering Opland Netværkssted

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Badminton, basketball og karate på eliteniveau

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

tænketank danmark - den fælles skole

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Ombygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Valgdebat på Køge Gymnasium

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Opfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse

Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf

De femårige gymnasieforløb

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Det Blå Gymnasium HHX

Læringsmå l i pråksis

Nytænkning af toårigt hf

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Dimissionstale 2015, GUX Nuuk

Aalborg Katedralskole HF

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts [dias 1]

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Karakterer og optagelse.

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

unge tager folkeskolefag om

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Transkript:

Elevernes udspil til gymnasiereform

Indhold 4 Indledning 8 Eleverne og undervisningsformerne 12 Faglighed og virkelighed 18 Inddragelse og læring 22 Evaluering og vidensbegær Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk 26 30 Ungdomsuddannelser for alle unge Opsummering

Indledning I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har vi en vision om at skabe et gymnasium, som i højere grad end nu formår at forme vidensbegærlige, motiverede og dannede studenter. Med udgangspunkt i denne vision mener vi, at en fremtidig gymnasiereform skal bygge på tiltag, der fremmer: Virkelighedsnær undervisning Motivation og lyst til læring Inddragende undervisning Uddannelse til alle Ved disse fire elementer ønsker vi at ruske liv i den støvede institution som gymnasiet, til stadighed, viser sig som. Den generelle nytteorientering i samfundet og uddannelsespolitikken påvirker de unges tilgang til og motivation for læring og uddannelse (...) det [er] ligefrem deprimerende, at selv de dygtigste (...) studerende, der stræber efter at nå længst i uddannelsessystemet, ikke er drevet af interesse og ønsket om at lære, men af at få de højeste karakterer og klare sig bedst muligt. Diane Reay, uddannelsesforsker ved Cambridge Universitet 4 5

Vi mener altså, at der er et stort behov for en modernisering af gymnasiets struktur. Der skal skabes fornyet læringsmotivation, bygges bro mellem undervisning og virkelighed og etableres en kultur, der fordrer den almene dannelse. I denne publikation vil vi gennemgå Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings ønsker til en kommende gymnasiereform. Vi vil trække på viden fra uddannelsesforskere og illustrere pointer med grafer hentet fra vores egne undersøgelser blandt gymnasieelever. God læsning. Veronika Ahrensbøll Schultz, Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 6 7

Eleverne og undervisningsformerne Med nye varierede undervisningsmetoder og en revision af fagligheden i gymnasiet mener vi, at man skal skabe et gymnasium, som i højere grad formår at favne og løfte elevgruppen i gymnasiet. Karakterkrav og adgangsbegrænsninger er ikke en gangbar vej, da gymnasiet skal være en institution, der formår at løfte alle de elever, som har lysten til at gå der. Vi ser positivt på den udvikling, der har gjort, at gymnasieskolen i dag rummer elever med vidt forskelligt socialt og økonomisk udgangspunkt, hvilket ikke var tilfældet for 30 år siden. Det tilføjer nemlig en ny dimension til den almene dannelse, som handler om at mødes på tværs af baggrunde og om at lære af hinanden. I en stadig mere globaliseret verden bliver det kun vigtigere at kunne samarbejde med mennesker, der har andre udgangspunkter end en selv, og derfor mener vi, at det er enormt vigtigt at bibeholde og i højere grad udnytte, at gymnasiet består af mange forskellige elever. Dog oplever vi, at gymnasieskolen har nogle udfordringer i at tilpasse sig denne udvikling og favne alle elever og generelt i at tilpasse sig til en ny tid. På baggrund af dette mener vi, at man skal investere i uddannelse og efteruddannelse af vores lærere, blandt andet fordi virkeligheden og elevgruppen er blevet en helt anden gennem de sidste 30 år. 8 9

Med disse tiltag kan vores lærere få redskaberne til at forme en undervisning, som også kan foregå i andre rammer end dem, undervisningen har foregået i de sidste århundreder; stillesiddende med næsen rettet mod tavlen. Vi ønsker en undervisning, som i højere grad fordrer aktiv deltagelse, hvor vi som elever kommer op af stolene, og som til tider kan foregå under andre rammer end de fire vægge, klasseværelset danner. Vi foreslår blandt andet, at man investerer i et supplement til det pædagogikum som lærerne i dag får i starten af deres tid som undervisere. Dette kan være et forløb, man indgår i efter at have undervist i nogle år, som giver flere redskaber til at lave god og varieret undervisning, samt undervisning til den nye elevskare, og hvordan man italesætter denne. 10 11

Faglighed og virkelighed Vi ser ligeledes et behov for, at indholdet i fagene revideres. Generelt er der brug for, at man fra centralt hold løsner op for kravene til indholdet i nogle af fagene, så man i højere grad kan tilrettelægge en undervisning lokalt, der tager udgangspunkt i elevernes hverdag og i det lokalsamfund, der omgiver gymnasierne. Således skal der blive mulighed for, at institutionen åbnes; vi elever skal op af stolene og ud i samfundet, så vi kan prøve de teorier, vi læser i bøgerne, af i praksis. Det betyder, at skolerne skal øge samarbejdet med de lokale virksomheder, men i særdeleshed også med kommuner, foreninger og helt andre dele af samfundet for gymnasiet skal ikke kun give et indblik i og relateres til erhvervslivet. I stedet burde læringen relateres til hele samfundet, da gymnasiet stadigvæk skal være alment dannende. Vi mener, at man, ved at udvide gymnasiernes virkelighed, i højere grad end i dag kan bygge bro mellem samfund og læring. Den måde man tænker faglighed på i gymnasiet, trænger endvidere til revision. Skriftligheden er under konstant udvikling, og de store lektiebyrder uden for skoletiden kunne med fordel omlægges, så gymnasierne i stedet inkorporerer dem som en del af skoledagen. Det er dog afgørende for os, at omlagt skriftlighed udføres på en ordentlig måde med et pædagogisk sigte. Det kræver, at vores lærere har tid til at forberede den omlagte skriftlighed, så vi elever får reel læring ud af det. Hvis man laver et sådant tiltag og sikrer det pædagogiske og læringsmæssige aspekt, kan det være med til at mindske de sociale skel, der til stadighed ses mellem landets gymnasieelever. Et andet skel, vi oplever, der påvirker os elever, er skellet mellem 12 13

elever med forskellige baggrunde. Gymnasiet er som tidligere nævnt blevet en skole med mange forskellige elevtyper, hvilket vi i DGS finder særdeles positivt. Derfor er det også vigtigt, at det faglige indhold formår at favne, at vi er elever med forskellige baggrunde. Vi mener derfor, at man bør inkorporere forløb, hvor eleverne forholder sig til forskellige former for diskrimination, f.eks. på baggrund af hudfarve, køn og seksualitet. Disse forløb skal være med til at starte diskussioner blandt eleverne på tværs af baggrunde og sikre sammenhængskraften på skolerne, så vi ikke oplever en splittet elevgruppe. Samtidig ser vi det som en af de vigtigste opgaver i den almene dannelse, at vi lærer at forholde os kritisk til samfundets normer og gældende forståelser. Kun sådan kan vi tænke ud af boksen og bidrage med nye idéer. Hvor enig er du i følgende udsagn: Gymnasiet ville blive styrket som uddannelse, hvis der var indlejret et praktikforløb undervejs? Helt enig 11,47% Enig 29,31% Hverken/Eller 27,65% Uenig 17,09% Meget uenig 7,19% Ved ikke 7,29% Som det fremgår af ovenstående graf, er 40,8% enige eller helt enige i, at gymnasiet ville blive styrket af at indlejre et praktikforløb undervejs. Kun 24,3 % er af modsat holdning. I DGS mener vi, at man, ved at indlejre muligheden for praktikforløb af nogle ugers varighed, forbedrer sammenhængen mellem læring og virkelighed og styrker den anvendelsesorienterede læring i undervisningen. Praktikforløbet skal have relevans for den enkelte elevs studieretning og inkorporeres i undervisningen, så man arbejder med forløbet op til og bagefter i studieretningsfagene. 14 15

Hvor enig er du i følgende udsagn: Undervisningen tager udgangspunkt i min hverdag og let relaterbare problemstillinger? Hvor enig er du i følgende udsagn: AT burde erstattes/ændres til et tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave? Helt enig 2,42% Enig 25,20% Hverken/Eller 34,89% Uenig 27,91% Meget uenig 8,37% Ved ikke 1,21% Helt enig 15,03% Enig 30,03% Hverken/Eller 28,80% Uenig 12,41% Meget uenig 5,51% Ved ikke 8,23% 27,6 % er enige eller helt enige i, at undervisningen tager udgangspunkt i deres hverdag og let relaterbare problemstillinger. 36,2 % er af den modsatte holdning, og 35 % er neutrale på dette spørgsmål. Mere end hver tredje elev er altså uenig eller meget uenig i, at undervisningen skriver sig ind i elevens virkelighed. Vi ser derfor et behov for, at man i højere grad øger elevernes indflydelse på undervisningen, og samtidig kræver af lærerne, at undervisningen skal tage udgangspunkt i og relateres til elevernes livsverden. 45 % er enige eller helt enige i, at AT burde ændres til et tværfaglighedsforløb, der er rettet mod at løse en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave. Kun 17,9 % er af den modsatte holdning. Vi oplever en gymnasieskole præget af en akademisk tilgang, som forudsætter, at vi alle skal videre på universitetet. Dette tilsvarer dog ikke virkeligheden, hvorfor vi ser et behov for en ændring af denne forudsætning. Dette skal ske ved et opbrud med de faste rammer for institutionen, men også ved en revision af faget Almen Studieforberedelse, som i højere grad skal være en opgave, hvor man løser en konkret virksomheds-, interesseorganisations- eller lokalsamfundsrettet opgave. 16 17

Inddragelse og læring Opblødningen af kravene til indholdet i fagene skal ikke kun ske, så undervisningen kan tage mere udgangspunkt i elevernes hverdag, men også så eleverne i højere grad kan blive inddraget i tilrettelæggelsen af undervisningen. For det første fordi det at have indflydelse på sin egen hverdag er et vigtigt element i den almene demokratiske dannelse, men også fordi man ved, at indflydelsen giver langt mere lyst til læring og en større motivation for deltagelse blandt eleverne. Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg har i dagligdagen en reel indflydelse på udformningen af den undervisning, gymnasiet giver mig? Helt enig 2,92% Enig 20,07% Hverken/Eller 32,52% Uenig 31,63% Meget uenig 9,91% Ved ikke 2,95% 18 19

Som det fremgår af grafen, er 23 % af de adspurgte elever enige eller helt enige i, at de har en indflydelse på udformningen af undervisningen, mens 41,5 % er af den modsatte holdning. 32,6 % er neutrale på dette spørgsmål. Det er altså en relativt høj andel af de adspurgte, som ikke oplever en særlig høj grad af indflydelse på undervisningen. Den øgede inddragelse skal både ske på et overordnet plan på den enkelte skole, hvor eleverne i højere grad kan få indflydelse på skolens tilgang til undervisning. Det skal ske ved, at elevrådene får mere indflydelse, og at eleverne i højere grad bliver hørt i skolernes pædagogiske råd. Endvidere skal det ske ved at eleverne sammen med lærerne får flertal i skolebestyrelserne, som kan sikre, at eleverne føler et større ejerskab over de overordnede beslutninger, der tages på skolen, og dermed fordre et øget engagement. I sidste ende er det dog også helt centralt, at man i den enkelte klasse i fællesskab med læreren kan tilrettelægge en meningsfuld undervisning. Hvor ofte i løbet af et skoleår oplever du markant manglende faglig motivation? Helt enig 13,34% Enig 39,90% Hverken/Eller 19,84% Uenig 24,33% Meget uenig 1,45% Ved ikke 1,15% 53,2 % af alle adspurgte elever oplever ofte eller meget ofte markant manglende faglig motivation i løbet af et skoleår. Dette tal kan betragtes som meget højt, og som en klar indikator på, at der er nogle faglige strukturer i gymnasiet i dag, som ikke er gunstige for elevernes motivationsfølelse. Kun 1,5 % har svaret, at de aldrig oplever markant manglende faglig motivation. For måske handler det ikke om, at unge er umotiverede. Måske handler det om den måde, vi har indrettet skolen og uddannelserne på, og om, at de unge oplever læringsindholdet dér som spild af tid, irrelevant, kedeligt eller provokerende Ulla Ambrosius Madsen, Forsker ved institut for psykologi og uddannelsesforskning RUC 20 21

Evaluering og vidensbegær Et andet område, som trænger til et eftersyn, er den evalueringsform, man har i gymnasiet, som i dag reelt danner en barriere for læringen. For det første har det fokus, der i dag er på karakterer, skabt et gymnasium, hvor der lægges så stor vægt på præstationer og konkurrence, at det spænder ben for vidensbegær, læring og lyst til samme. Konkurrencen betyder, (...) at en elev, der yder en ekstra indsats, rent faktisk kun oplever at blive bedre, hvis hun overhaler nogle af de andre elever i klassen (...) og rykker hun ikke et trin op, (...) vil [hun] stadig opleve sig som dårlig i forhold til de andre, og det kan betyde, at hun ikke motiveres til at fortsætte sin forbedring Einar M. Skaalvik, seniorforsker ved NTNU Samfundsforskning For det andet er karakterer bagudskuende og hjælper ikke eleverne med at blive dygtigere til fagene. For det tredje er de prøver og eksaminer, som vi bruger utroligt lang tid på at gå til og forberede os til gennem gymnasietiden, utroligt langt fra den daglige undervisning, vi har, og om muligt endnu længere fra den virkelighed vi skal ud i bagefter. Hvis vi får implementeret en mere formativ evaluering i uddannelsessystemet vil det bestemt optimere elevernes læring. Problemet med de mange eksamener er, at eleverne retter deres læringsfokus mod, at de skal kunne noget bestemt til en eksamen, fremfor at de sætter læringen ind i andre kontekster og gør det til deres eget Jens Dolin, Forskningsleder i evalueringsformer, Københavns Universitet 22 23

Derfor ønsker vi, at man flytter fokus væk fra konkurrence, karakterer, præstationer, virkelighedsfjerne tests og bagudskuende evalueringer. Vores udgangspunkt er en afskaffelse af karaktererne, så de ikke længere spænder ben for det gode studiemiljø, som præges af motivationen, af læringen og af vidensbegæret. Problemet med den summative evaluering, altså karaktergivningen, er at man ikke formår at indfange avancerede kompetencer, og når de ikke kan evalueres, vil der heller ikke blive undervist efter dem. Dette giver en ensformig undervisning, som ikke retter sig mod det der kræves i resten af uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Jens Dolin, Forskningsleder i evalueringsformer, Københavns Universitet I stedet bør man rette blikket fremad, når man evaluerer, og hele tiden have fokus på, hvordan alle elever kan blive dygtigere. Man bør bruge mindre tid på at teste og mere tid på at lære. Generelt skal der være mere tid til dialog med læreren om ens faglige progression, og der skal gives færre summative bedømmelser. Desuden bør man lave nye eksamensformer, der i højere grad baserer sig på den omkringliggende virkelighed og omlægge nogle eksaminer til projekter, hvor virkeligheden kan spille ind, og hvor det i højere grad er et helhedsbillede, der bedømmes. Et eksempel på en alternativ mundtlig eksamen er portfolio-eksamen, hvor det er elevens arbejde gennem et helt år og evne til at forhold det til en specifik, ny opgave, der vurderes. Det sikrer eleven muligheden for at forholde sig til valg og fravalg, fejl, som måtte rettes op løbende m.m., fremfor blot at få eleven til at forsøge at fremstå fejlfri. Det afgørende ved en sådan eksamen er elevens evne til at finde løsninger på problemer, frem for blot at huske udenad og kunne nævne navne på bestemte teoretikere. En måde, man kunne forbedre de skriftlige eksamener på, ville være, hvis man begyndte at dele de skriftlige eksamener op, så man skriver et såkaldt første udkast, får respons på det og derefter afleverer et andet udkast. Det er ikke nødvendigvis alle eksamener, der vil passe på denne form, men vi ser det som en god mulighed for at sætte læringen i fokus, f.eks. ved den skriftlige eksamen, SRP. Et af de systemer, man har indrettet på gymnasiet, der især er med til at fjerne vidensbegæret og tage fokus væk fra læringen, er fraværssystemet. Fraværssystemet reducerer os elever til procentsatser, som vurderes løbende. Når man når bestemte satser, alt efter hvilken skole, man går på, tager en fastholdelsesvejleder eller lignende fat i eleven. Problemet med denne form er, at fokus bliver på fraværstallet, ikke på årsagerne bag. En elev kan sagtens have et højt fravær, uden der er store problemer, hvis man f.eks. har været syg i starten af skoleåret. På samme måde kan en elev, der ikke har et særlig højt fravær, have store problemer alligevel. Vi ønsker et opgør med fraværssystemet, så man fremover vil kigge på årsager i stedet for procentsatser.når eleverne reduceres til procenter, skabes nemlig også en stemning, hvor det er procentsatsen frem for lysten til læring, der bliver motivationsfaktoren. Vi mener, at fraværs- og karaktersystemet påvirker elevernes motivation og læring i en enormt negativ retning, hvor læring og progression skubbes i baggrunden til fordel for procentsatser og karakterer. 24 25

Ungdomsuddannelser for alle unge Ambitionen er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Dette er en fantastisk ambition, fordi uddannelse bidrager med utroligt meget positivt til både samfundet og til den enkelte. Der er heldigvis en række forskellige ungdomsuddannelser, som vi unge kan vælge imellem, når vi skal videre fra grundskolen. Ethvert valg her er ligeværdigt. Om man vil gå videre på en erhvervsuddannelse, et alment gymnasium eller noget helt tredje er lige godt så længe den enkelte unge gør, hvad hun har lysten til. Dette valg må ikke være begrænset af karakterkrav, som vi ved især vil udelukke elever med anden etnisk baggrund og elever, der kommer fra hjem, der ikke er uddannelsesvante; elever, der faktisk godt kunne have gennemført en ungdomsuddannelse....alle de diskuterede adgangskrav vil udelukke relativt flere unge med minoritetsbaggrund (udenlandsk herkomst) fra de gymnasiale uddannelser. F.eks. vil et adgangskrav på 7 udelukke fire ud af fem unge med minoritetsbaggrund fra de gymnasiale uddannelser, og et adgangskrav på 4 vil udelukke over halvdelen af disse unge. I dag gennemfører unge med minoritetsbaggrund gymnasiale uddannelser i næsten samme omfang som unge med majoritetsbaggrund. Adgangskravet kommer derfor igen til at diskriminere, fordi det i højere grad udelukker unge med minoritetsbaggrund, der rent faktisk vil kunne gennemføre uddannelserne. Laila Colding Lagermann og Inge Henningsen, hhv. ph.d., Aarhus Universitet og statistiker 26 27

Valget af ungdomsuddannelse bør i stedet være velkvalificeret, og det skal ske på baggrund af god vejledning. Derfor er et ønske til en kommende reform, at man i højere grad prioriterer midler til vejledning, så alle unge kan blive udfordret på deres uddannelsesvalg. Endvidere er vores ønske, at man i stedet for at begrænse unges uddannelsesmuligheder med et karakterkrav, indfører skræddersyede forløb for unge med større faglige udfordringer. Dette skal primært bestå af en intensiv periode i grundforløbet, så den enkelte unge får redskaberne til også at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt for os, at man kan indgå i et intensivt læringsforløb på sin ungdomsuddannelse, da det er vores oplevelse, at mange unge har godt af det miljøskifte, det er at starte på en ungdomsuddannelse, hvor man mødes anderledes af både lærere og medelever. Det giver en øget motivation for at indgå i et intensivt læringsforløb, når man samtidig løbende kan mærke effekterne af det i sin nye klasse, hvor elever og lærere ikke har en forudindtaget vurdering af eleven. Desuden vil vi, at ungdomsuddannelserne skal blive dygtigere til at favne alle elever, uanset baggrund. Derfor bør der indføres obligatorisk køns- og seksualitetsundervisning på gymnasiet, hvor eleverne får mulighed for at sætte fokus på krop, køn og seksualitet. Vi ved, at det især er på ungdomsuddannelserne, vi unge begynder at blive bevidste om disse ting, og for at sikre, at vi elever føler os trygge ved os selv og vores krop, så der ikke sker diskrimination og mobning på baggrund af f.eks. seksualitet, ønsker vi et sådant forløb for alle elever i 1.g. Alt dette, fordi vi ønsker en uddannelseskultur, hvor man sikrer, at det ikke er et tabu for lægens datter at blive tømrer, og hvor et opgør med den negative sociale arv sikrer, at det også er muligt for murerens søn at blive læge. Og det uanset elevens hudfarve, religion, seksualitet og køn. 28 29

Opsummering Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har derfor følgende ønsker til en kommende gymnasiereform: Supplement til gymnasielærernes pædagogikum Indlejring af mulighed for praktikforløb Undervisningen skal tage udgangspunkt i og relateres til elevgruppens livsverden Ændring af faget Almen Studieforberedelse og en opdatering af gymnasiets faglige opbygning, der sikrer en god vekslen mellem teori og praksis Kravene til de enkelte fag skal løsnes op, så fagene kan tilpasses lokalt på gymnasierne af både lærer og elev Udfasning af karaktersystemet, indførelsen af formativ evaluering og ændring af eksamensformerne Mulighed for at indgå i et intensivt faglighedsløft i gymnasiets grundforløb Indføre køns- og seksualitetsundervisning samt undervisning om diskrimination med udgangspunkt i diskursanalyse for at sikre, at alle elever befinder sig i et trygt læringsmiljø og kan forholde sig kritisk til omverdenen 30 31

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk