Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark www.frivillighed.dk 66 14 60 61
Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter om frivilligheden på velfærdsområdet i Danmark. Er et landsdækkende fagligt center, som styrker og udvikler frivilligheden på velfærdsområdet Tilbyder: kurser, foredrag, viden, analyse, netværk osv. Frivillighed.dk www.frivillighed.dk 66 14 60 61
Frivillighed i et landsperspektiv Tal og fakta Den sociale frivillige den folkeoplysende frivillighed Rammevilkår for det frivillige arbejde i Danmark Styrker i det frivillige sociale arbejde Tendenser Oplæg, diskussion og drøftelser
cand. mag. i religionssociologi Udviklingskonsulent, Center for Frivilligt Socialt Arbejde Ældre Sagen Dansk Flygtningehjælp Lejerbo Indien, Tyrkiet Frivillig i over 20 år (ind- og udland, social og folkeoplysende frivillighed)
Hvilke aktuelle spørgsmål optager jer? Hvad undrer jer ift. nutidens frivillighed?
Hvad er frivilligt arbejde Frivilligt arbejde Frivilligt arbejde er den aktivitet eller handling, en frivillig person udfører. Frivilligt arbejde er en indsats, der: er frivillig. Det betyder, at den person, der udfører indsatsen, gør det uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang, bygger på, at den frivillige ikke kan trues med økonomiske eller sociale sanktioner (f.eks. afskæres fra et socialt netværk), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven, ikke er lønnet. Dette udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelse for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter. Eller at en person modtager et symbolsk beløb for sit frivillige arbejde, udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. Derved adskilles frivilligt arbejde fra almindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer, er til gavn for andre end én selv og ens familie, er formelt organiseret. Det betyder, at almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger, fx at følge en ældre eller handicappet person over gaden, bære indkøbsposer hjem fra et supermarked og lignende, ikke kan betegnes som frivilligt arbejde. er aktiv. Det betyder, at et medlemskab af en forening ikke frivilligt arbejde. Kilde: Definitionen af begrebet frivilligt arbejde er hentet i hæftet: De frivillige hvad taler vi om og hvad forskes der i? Af Lars Skov Henriksen. Socialministeriet, 1995.
Danskernes frivillige engagement ligger stabilt Tal om det frivillige Danmark. Frivilligrapport 2016-2018 39% har deltaget i frivilligt arbejde i det seneste år 63% har været frivillig på et tidspunkt
900.000 timer pr. dag /329 mio. timer om året Tal om det frivillige Danmark. Frivilligrapport 2016-2018 25 Frivillige bruger i gennemsnit 15 timer pr. måned på de frivillige aktiviteter 20 15 10 5 0 16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år www.frivillighed.dk 66 14 60 61
Tal om det frivillige Danmark Frivilligrapport 2016-2018 v
Hvilket område er vi frivillige inden for? Frivilligrapport 2016-2018 30 25 20 15 10 5 0
Folkeoplysende vs. Sociale foreninger Frivillig for dig selv frivillig for andre Foreninger oprettes for medlemmer foreninger oprettes med formål at hjælpe alle (også ikke medlemmer) Har til formål at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab har til formål at forbygge eller afhjælpe et social eller sundhedsmæssigt problem
Rammevilkår for det frivillige arbejde i Danmark Det frivilligt sociale område 18 ingen krav, intet fast beløb. Ikke noget fast udvalg Intet krav på lokaler Tips og lottomidler i begrænset omfang Offentlige puljer PUF, Satspulje Det folkeoplysende område Folkeoplysningsloven 35 stk. 2 udvalg Lokaletilskud (varierer) Tips og lottomidler i stort omfang Offentlige puljer Satspulje (begrænset omfang)
Kønsfordelingen blandt social- og kulturfrivillige 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Social og sundhed Kulturfrivillige Alle frivillige Kvinde Mand
Motiver blandt socialfrivillige og kulturfrivillige. Hjælpe andre og gøre en forskel At det er sjovt Indgår i socialt netværk/fællesskab Personlig udvikling Bruger faglige kompetencer og erfaringer Lærer nyt og får nye færdigheder Styrke CV og jobmuligheder 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 SOCIALFRIVILLIGE KULTURFRIVILLIGE ALLE FRIVILLIGE
Organisering blandt socialfrivillige og kulturfrivillige Forening/frivillig organisation Offentlig institution (fx plejehjem, dagcenter) Selvejende institution (fx idrætshal, socialt værested) Folkekirken eller andre religiøse samfund Uformel sammenslutning/gruppering Andet Digitalt netværk (online) Erhvervsvirksomhed Ved ikke 0 10 20 30 40 50 60 70 80 SOCIALFRIVILLIGE KULTURFRIVILLIGE ALLE FRIVILLIGE
Beskæftigelse blandt sociale frivillige 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0
Den sociale frivillige er aktivistisk indignation som drivkraft Muligheden for at gøre en forskel i praksis Handling som politisk manifestation Lære mennesker med andre baggrunde socialt, økonomisk, religiøst, sprogligt at kende Udvise sit samfundsengagement
Kommunerne ser civilsamfundet som samarbejdspartner Tal om kommuner og frivillighed. Frivilligrapport 2016-2018 Alle kommunerne ser civilsamfundet som naturlig samarbejdspartner nu og fremover Kommunerne er optaget af samskabelse og dialog med både store sociale organisationer og små lokale foreninger Næsten alle kommuner samarbejder godt med de 62 lokale frivilligcentre og henviser borgere dertil Antallet af lokale frivilligråd falder markant og kommunerne ønsker mere og mere samarbejde
Kommunerne ser civilsamfundet som samarbejdspartner Tal om kommuner og frivillighed. Frivilligrapport 2016-2018 Alle kommunerne ser civilsamfundet som naturlig samarbejdspartner nu og fremover Kommunerne er optaget af samskabelse og dialog med både store sociale organisationer og små lokale foreninger Næsten alle kommuner samarbejder godt med de 62 lokale frivilligcentre og henviser borgere dertil Antallet af lokale frivilligråd falder markant og kommunerne ønsker mere og mere samarbejde
Tendenser i det frivillige sociale arbejde Kommunernes engagement fortsætter Alle kommuner ser civilsamfundet som en naturlig samarbejdspartner nu og fremover Vi udfylder rammerne på ny måder men foreningen består Vi er fortsat engageret i foreninger. At foreningslivet er dødt er forkert men vi udfylder foreningerne på nye måder Finansieringsmodeller Det sociale område har altid været presset økonomisk der arbejdes hårdt på at finde løsninger
Tendenser i det frivillige sociale arbejde Brugerfrivillighed Større fokus på at engagere brugere eller tidligere brugere i foreningslivet. Frivillighed på tværs af resortområder frivillige er resortblinde Flere og flere folkeoplysende organisationer engagerer sig socialt. Det udfordrer rammerne.