Tal om kommuner og frivillighed FRIVILLIGRAPPORTEN En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark
|
|
- Anna Maria Nørgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FRIVILLIGRAPPORTEN Tal om kommuner og frivillighed ANALYSE AF KOMMUNERNES ENGAGEMENT OG SAMARBEJDE PÅ DET FRIVILLIGE VELFÆRDSOMRÅDE En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark
2
3 Tal om kommuner og frivillighed ANALYSE AF KOMMUNERNES ENGAGEMENT OG SAMARBEJDE PÅ DET FRIVILLIGE VELFÆRDSOMRÅDE
4 Om undersøgelsen Tal om kommuner og frivillighed er en af tre delundersøgelser, som udgør Frivilligrapporten Frivilligrapporten har siden 2010 løbende monitoreret frivilligheden med særligt fokus på velfærdsområdet, dvs. social- og sundhedsområdet samt det humanitære, almennyttige arbejde. Ud over kommuneundersøgelsen består Frivilligrapporten af en befolkningsundersøgelse og en foreningsundersøgelse. Center for Frivilligt Socialt Arbejde udgiver løbende analyser om tendenser på baggrund af disse tre undersøgelser. Frivilligrapporten er finansieret af Frivilligpakken under Børne- og Socialministeriet. TAL OM KOMMUNER OG FRIVILLIGHED En del af Frivilligrapporten Af Mette Hjære & Helene Elisabeth Dam Jørgensen 1. udgave November 2017 Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade 54 E, 1. sal 5000 Odense C T: M: info@frivillighed.dk W: frivillighed.dk Center for Frivilligt Socialt Arbejdes publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.
5 Indhold Kommunernes prioritering af frivilligheden og civilsamfundet... 7 Civilsamfundet den naturlige samarbejdspartner... 8 Frivillige organisationer og foreninger... 8 Frivilligcentre Frivillige og andre borgere Frivillige i kommunale institutioner Rammer og støttestrukturer Frivilligpolitikker og frivilligråd Kommunale medarbejdere Frivillighed på dagsordenen i andre kommunale sammenhænge... 21
6
7 Kommunernes prioritering af frivilligheden og civilsamfundet Denne rapport præsenterer udvalgte tal fra Frivilligrapportens seneste dataindsamling om kommunernes engagement på det frivillige velfærdsområde, herunder deres samarbejde med foreninger og øvrigt civilsamfund. Undersøgelsen er udarbejdet og gennemført af Center for Frivilligt Socialt Arbejde i september-oktober Datagrundlaget består af 84 kommuner, hvilket giver en svarprocent på 86. For nærmere beskrivelse se særskilt metodebilag. Undersøgelsen afdækker kommunernes engagement i forhold til frivilligheden på velfærdsområdet, hvilket her omfatter det sociale område, sundhedsområdet samt de humanitære og almennyttige områder. Side 7 af 23
8 Civilsamfundet den naturlige samarbejdspartner Kommunernes samarbejde med civilsamfundet er i vækst. Når det handler om at skabe de bedst mulige betingelser for borgeres trivsel uagtet om det er børn, unge, udsatte, familier, ældre, ensomme rækker kommunerne ud mod civilsamfundet og dets mange foreninger, organisationer, frivilligcentre og frivillige for at samarbejde. Frivillige organisationer og foreninger Alle kommuner i Frivilligrapportens kommuneundersøgelse samarbejder i 2017 med de frivillige lokale organisationer og foreninger på velfærdsområdet. Med velfærdsområdet skal forstås som angivet det frivillige arbejde på social- og sundhedsområdet samt det humanitære, almennyttige arbejde. 1 Og nøjagtig som i 2012 og 2014 angiver kommunerne i 2017, at de samarbejder mere med foreningerne end tidligere. Tabel 1. Hvordan har samarbejdet med foreningerne generelt udviklet sig gennem de seneste to år? Procent Vi samarbejder mere Vi samarbejder mindre Samarbejdet er uændret Ved ikke Antal kommuner Når vi spørger, hvilke samarbejdsaktiviteter kommunerne har med foreningerne, er det næsten alle kommuner, der henviser borgere eller frivillige til de lokale foreningers tilbud 87 pct. af kommunerne har angivet denne samarbejdsaktivitet. Det omvendte, dvs. at foreninger henviser borgere til kommunen, sker i noget mindre grad, om end det er flertallet (57 pct.) af kommunerne, der oplyser, at foreningerne henviser borgere til kommunen. I Frivilligrapportens tidligere undersøgelser blev der spurgt til gensidig henvisning. Dette tal er gået op fra 56 pct. i 2010 til 62 pct. i både 2012 og Når der i 2017 er 87 pct. af kommunerne, der henviser borgere til foreningerne, vurderer vi, at der er tale om et øget fokus på henvisning af borgere/frivillige mellem kommunen og foreningerne. Vidensudveksling og dialog samt afholdelse af fælles arrangementer er endvidere samarbejdsaktiviteter, mange kommuner angiver (hhv. 77 pct. og 71 pct.). Her er sket en mindre stigning siden 2014 (fra hhv. 72 pct. og 67 pct.). Hvor opgavebaserede partnerskaber var steget væsentligt mellem 2012 og 2014 (fra 45 pct. til 51 pct.), er denne samarbejdsaktivitet i 2017 faldet til 36 pct. Dette kan være 1 For nemheds skyld omtales de frivillige organisationer og foreninger på velfærdsområdet i rapporten efterfølgende som foreninger. Side 8 af 23
9 et udtryk for, at samarbejdsfeltet reelt er i konstant udvikling også i forhold til hvilke ord og begreber, der er populære og tidens buzzwords for at betegne et samarbejde. Denne bevægelse afspejler sig også i de samarbejdsaktiviteter, vi i undersøgelsen kan spørge ind til. Derfor har vi i 2017-undersøgelsen for første gang spurgt til samarbejdsaftaler, som 68 pct. af kommunerne angiver, at de har. 2 Figur 2. Hvilke samarbejdsaktiviteter har kommunen med foreningerne på det sociale område? Procent Andre Ved ikke Vi har ingen samarbejdsaktiviteter Samarbejdsaftaler Driftoverenskomster Opgavebaserede partnerskaber Inddragelse i kommunens politikudvikling Fælles projekter Vidensudveksling og løbende dialog Fælles arrangementer Foreninger henviser borgere/frivillige til kommunen Kommunen henviser borger/frivillige til foreninger N=77 Det fortsat høje niveau af samarbejde om en række aktiviteter, der går igen i flere af undersøgelsens resultater, kan være et udtryk for, at der gradvist er kommet en naturlighed ind i samarbejdet mellem mange af landets kommuner og foreninger. At erfaringerne gennem årene så at sige har fundet et naturlig leje, kan man også udlede, når vi ser på, hvordan kommunerne har vurderet tilfredsheden med samarbejdet. Selv om det indbyrdes forhold mellem særdeles tilfreds og overvejende tilfreds har svinget lidt i 2010, 2012, 2014 og 2017, så har den samlede tilfredshed ligget nogenlunde konstant, og lige omkring 90 pct. Det vil sige, at næsten alle kommuner er tilfredse med det samarbejde, de har med foreningerne. 2 Denne nye svarmulighed kan derfor have slugt nogle af partnerskabs-svarerne. Side 9 af 23
10 Tabel 3. Hvor tilfreds er kommunen generelt med samarbejdet med foreningerne? Procent Særdeles tilfreds Overvejende tilfreds (Samlet tilfredshed) (95) (88) (89) (86) Hverken/eller Overvejende utilfreds Særdeles utilfreds Ved ikke Antal kommuner Var kommunerne ikke tilfredse, ville de heller næppe udvikle eller afprøve nye samarbejdsformer med foreningerne. Der er i disse år stor opmærksomhed på en samfundsforståelse, hvor velfærd netop er noget, vi skaber sammen på tværs af aktører fra civilsamfundet, det offentlige og det private erhvervsliv. Et nyere anvendt begreb, blandt andet i relation til frivilligheden, er netop samskabelse, og på spørgsmålet, om kommunerne har været involveret i samskabelsesprojekter eller samskabelsesaktiviteter med foreningerne, er det mere end 3 ud af 4 kommuner (77 pct.), der svarer ja. Figur 4. Har kommunen været involveret i samskabelsesprojekter/-aktiviteter med foreninger? Procent Ja Nej Ved ikke N=77 Side 10 af 23
11 Frivilligcentre Med til det lokale foreningsliv hører frivilligcentre. I 56 af de 82 kommuner (68 pct.), der har besvaret spørgsmålet, findes der et (eller flere) frivilligcenter, som kommunerne også i stigende grad samarbejder med. 3 Langt de fleste frivilligcentre (88 pct.) er organiseret som en forening eller selvejende institution, men der findes en mindre andel (11 pct.), hvor frivilligcentret er en kommunal institution. Figur 5. Er frivilligcentret En kommune/offentlig organisation 11% Ved ikke 2% En Forening/selvejende institution 87% N=56. Note: Hvis der er mere end et frivilligcenter i en kommune, blev respondenten bedt om at svare for det frivilligcenter, kommunen har det tætteste samarbejde med. På spørgsmålet om, hvilken samarbejdsrelation kommunen har til frivilligcentret, er henvisningsfunktionen den hyppigst angivne næsten alle af kommunerne med et frivilligcenter henviser borgere til frivilligcentrets tilbud (84 pct.). Næsten lige så udbredt er samarbejdet om afholdelse af fælles arrangementer, events og lign., som 80 pct. af kommunerne angiver. Endvidere har frivilligcentrene en væsentlig funktion som brobygger mellem foreningerne og kommunen, hvilket også angives af 80 pct. af de kommuner, hvor der findes et frivilligcenter. 3 I fem kommuner er der ved at blive etablere et eller flere frivilligcentre, mens fire kommuner har angivet, at der tidligere har været et frivilligcenter i kommunen, som nu er lukket (N=82 kommuner). Side 11 af 23
12 Figur 6. Kommunens relation til frivilligcentret. Procent Andet Frivilligcentret hverver frivillige for kommunens institutioner Frivilligcentret er brobygger mellem foreningerne og kommunen Kommunen beder frivilligcentret om at igangsætte aktiviteter Vi har ingen samarbejdsaktiviteter med frivilligcentret Kommunen henviser borgere, der vil være frivillige til frivilligcentret Kommunen og frivilligcentret igangsætter fælles aktiviteter Kommunen bruger frivilligcentret som indgang til foreningerne Kommunen har en repræsentant/observatør i frivilligcentrets bestyrelse N=56 Med hensyn til hvordan kommunerne ser udviklingen af samarbejdet med frivilligcentrene, vurderer over halvdelen (54 pct.), at de samarbejder mere nu end tidligere. Godt hver tredje (38 pct.) vurderer, at samarbejdet er det samme nu som tidligere, mens fem procent angiver, at samarbejdet er nyt. Fire procent har svaret ved ikke. Det mest iøjnefaldende er imidlertid, at ingen kommuner har svaret, at de samarbejder mindre. Dette giver endnu et vidnesbyrd om kommunernes generelle og fortsatte fokus på og interesse i at samarbejde med civilsamfundet og dets organisationer. Figur 7. Hvordan vil du vurdere, at omfanget af samarbejdet med frivilligcentret er nu, sammenlignet med tidligere? Procent Vi samarbejder mere Vi samarbejder mindre Samarbejdet har samme omfang nu som tidligere Samarbejdet er nyt Ved ikke N=56 Side 12 af 23
13 Frivillige og andre borgere Ligesom det i dag er naturligt for kommunerne at samarbejde med det lokale foreningsliv, er det også udbredt at samarbejde med andre dele af civilsamfundet, dvs. borgere og frivillige, der ikke er organiseret gennem en forening eller kommunen. Næsten to tredjedele af kommunerne (62 pct.) angiver, at de har et sådant samarbejde, og for godt en tredjedel (34 pct.) er der tale om, at samarbejdet er i vækst. Figur 8. Har kommunen et samarbejde med borgere/frivillige, der ikke er tilknyttet eller organiseret gennem en forening eller kommunen? Procent Ved ikke 22% Nej 16% Ja 62% N=77 Figur 9. Hvordan vil du vurdere, at samarbejdet med borgere/frivillige, der ikke er tilknyttet eller organiseret gennem en forening eller kommunen, har udviklet sig de seneste to år? Procent. Ved ikke 36% Vi samarbejder mere 34% Samarbejdet er uændret 29% Vi samarbejder mindre 1% N=77 Side 13 af 23
14 Når vi spørger kommunerne om deres forventning til fremtidens samarbejde med borgere eller frivillige, der ikke er tilknyttet en forening eller kommunen, er det knap 3 ud af 4 kommuner (71 pct.), der i høj eller meget høj grad tror, at samarbejdet vil blive forøget. Mindre end hver tiende (9 pct.) tror, at det vil ske i mindre grad, mens ingen kommuner vurderer, at der slet ikke vil ske en øgning i samarbejdet med det øvrige civilsamfund. Figur 10. Tror du, at samarbejdet med borgere/frivillige, der ikke er tilknyttet eller organiseret gennem en forening eller kommunen, i fremtiden vil blive forøget? Procent I meget høj grad I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke N=77 Frivillige i kommunale institutioner Ud over samarbejdet med frivillige, som er organiseret i foreninger, frivilligcentre eller i mere uformelle organiseringer, er der også kommuner, som rekrutterer og inddrager frivillige til aktiviteter og opgaver, som organiseres i og af kommunen. I 2017 inddrager 70 pct. af landets kommuner egne frivillige i aktiviteter eller indsatser, hvilket i 2014 gjaldt for 72 pct. af kommunerne. To år før, i 2012 lå andelen på 58 pct., mens det i den første af Frivilligrapportens kommuneundersøgelser fra 2010 var aktuelt for 41 pct. af kommunerne. Mellem 2010 og 2014 har der således været en relativ stor stigning, mens der fra 2014 til 2017 har været et mindre fald i andel af kommuner med egne organiserede frivillige. Niveauet for inddragelse af frivillige i kommunens institutioner har med andre ord, ligesom kommunernes samarbejde med foreninger, frivilligcentre mv., fundet et naturligt leje, hvor de fleste kommuner inddrager frivillige i kommunale aktiviteter, uden det bærer præg af at fylde mere, end det har gjort de seneste år. Side 14 af 23
15 Tabel 11. Inddrager kommunen egne frivillige i kommunale aktiviteter? Procent Ja, løbende Ja, kun af begrænset varighed/omfang (I alt) (41) (57) (72) (70) Nej Ved ikke Antal kommuner Ældreinstitutioner som plejehjem, dagcentre og lign. er de kommunale enheder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde kommunalt organiserede frivillige. 91 pct. af de kommuner, som har angivet selv at inddrage frivillige, har således sat deres kryds ved ældreområdet. Kulturområdet med biblioteker, museer og lign. er det område, som næstflest kommuner har angivet (72 pct.). Dernæst kommer handicapinstitutionerne (53 pct.), skoler (34 pct.), teknik- og miljøområdet (34 pct.), bosteder mv. for udsatte personer (32 pct.) samt børnehaver/vuggestuer og institutioner for børn og unge i udsathed (begge 23 pct.). To kommuner (4 pct.) har desuden angivet, at de inddrager frivillige i administrationen eller forvaltningen. Figur 12. På hvilke områder inddrager kommunen egne frivillige? Procent Andre områder Ved ikke Børnehaver/vuggestuer Skoler Kulturelle institutioner (biblioteker, museer o.l.) Teknik og Miljø Institutioner, klubber o.l. for udsatte børn og unge I administrationen/forvaltningen Bosteder, krisecentre o.l. for udsatte mennesker Handicapinstitutioner (bosteder, plejehjem o.l.) Ældreinstitutioner (plejehjem, dagcentre o.l.) N=53 På spørgsmålet, om kommunen fremadrettet overvejer at hverve (flere) enkeltpersoner til at udføre frivilligt arbejde i kommunale aktiviteter, så er det hyppigste svar ved ikke (54 pct.). Den relativt høje uklarhed kan skyldes, at det er en beslutning, der træffes andetsteds i kommunens organisering, eksempelvis ude på de enkelte institutioner, og Side 15 af 23
16 ikke centralt i forvaltningen, hvor den pågældende medarbejder (respondent) typisk sidder. Det kan imidlertid også skyldes, at rekruttering til frivilligt arbejde i kommunalt regi sker ad hoc, og at der derfor ikke lægges systematiske planer for dette. I relation hertil er det vores oplevelse, at samarbejdet mellem civilsamfundet og kommunerne har nået et omfang og en dynamik, hvor det kan være særdeles vanskeligt for en enkelt medarbejder at have et fuldt overblik over, hvad der sker i kommunen. Godt en tredjedel (36 pct.) svarer ja til, at kommunen overvejer at inddrage flere frivillige, mens 10 pct. svarer nej hertil. Figur 13. Overvejer kommunen fremover at hverve (flere) enkeltpersoner til at udføre frivilligt arbejde i kommunale aktiviteter? Procent Ja 36% Ved ikke 54% Nej 10% N=76 Side 16 af 23
17 Rammer og støttestrukturer Bag kommunernes engagement ligger en struktur samt rammer og ressourcer, der er med til at understøtte, facilitere og udvikle samarbejdet med det lokale civilsamfund. Som led i at kunne give denne støtte, er det naturligvis vigtig, at kommunen kender til det lokale civilsamfund og dets foreninger. En måde at danne sig et overblik over det lokale foreningslandskab er gennem foreningslister, sociale vejvisere, foreningsportaler eller lignende. Langt de fleste kommuner (81 pct.) har et sådant overblik gennem drift af en offentlig tilgængelig foreningsoversigt. Frivilligpolitikker og frivilligråd I 2017 har næsten alle kommunerne (85 pct.) en politik eller strategi, som i bred forstand omhandler frivilligheden, det aktive medborgerskab, civilsamfundet o.l. Figur 14. Har kommunen en eller flere politikker/strategier, som forholder sig til frivilligheden bredt (fx aktivt medborgerskab, civilsamfund, lokalsamfund)? Nej 14% Ved ikke 1% Ja 85% N=84 I de tidligere Frivilligrapporters kommuneundersøgelse har vi spurgt til frivilligpolitikker og underforstået politikker, der relaterede sig til det frivillige sociale område. I hhv. 2010, 2012 og 2014 har andelen af kommuner med en sådan politik ligget ret stabilt på respektive 75, 70 og 72 pct. I 2017 er andelen imidlertid faldet til 55 pct. En entydig analyse af dette fald er vanskelig. Dels er feltet som beskrevet ovenfor dynamisk og i konstant udvikling, hvorfor vi i 2017-spørgeskemaet har spurgt både til brede og smalle politikker. Men vi oplever klart, at der er en tendens til, at man i flere kommuner laver brede civilsamfunds- eller medborgerskabspolitikker, som skal dække over alle typer frivillighed. Side 17 af 23
18 Hvor de brede frivilligpolitikker således synes at være i vækst og i dag anvendes som et ledelsesmæssigt værktøj i næsten alle kommuner, er der til gengæld nedgang i andelen af kommuner, der har et lokalt frivilligråd, samarbejdsforum eller tilsvarende 4. Hvor der i 2010 var 55 pct. af kommunerne, der havde et frivilligråd eller tilsvarende, var det 56 pct. i 2012 og 53 pct. i I 2017 har 45 pct. af kommunerne et frivilligråd, hvilket peger på, at der er sket et mindre fald. Figur 15. Kommuner med et lokalt frivilligråd, samarbejdsforum eller tilsvarende. Procent Frivilligråd/samarbejdsforum Antal kommuner Det er ikke til at sige præcist, hvad faldet skyldes, men når man betragter kommunernes prioritering af det frivillige sociale område mht. udvikling af politikker, samarbejde med foreninger osv., ser vi imidlertid en tendens med modsat fortegn. Flere forhold kan tænkes at spille ind her: Nogle steder nedlægger et frivilligråd sig, når der kommer et frivilligcenter i kommunen (siden 2010 er der kommet 14 frivilligcentre til: fra 54 til 68 fordelt på 65 kommuner, ifølge Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark). Selv om arbejdsområdet for et frivilligråd og et frivilligcenter ikke er det samme, opfattes det nogen steder som overlappende i hverdagen. Dertil kommer, at det flere steder har været svært at skabe indhold og engagement i frivilligrådene og blandt de lokale foreninger, som rådet repræsenterer. Frivilligråd består typisk af repræsentanter fra foreninger på det sociale og sundhedsmæssige område samt den kommunale frivilligkonsulent/-koordinator angivet af henholdsvis 95 pct. og 60 pct. af kommunerne. Frivilligrådene er sjældent repræsenteret af de øvrige foreningsområder så som idrætsforeninger, miljøforeninger mv pct. af kommunerne har repræsentanter fra disse områder med i frivilligrådet. I knap en tredjedel (32 pct.) af de kommuner, der har et frivilligråd, sidder kommunalpolitikere eller udvalgsmedlemmer. I forhold til de tidligere år er der ikke sket markante udsving i forhold til sammensætningen af frivilligrådene 5. 4 Når frivilligråd nævnes fremover, tænkes der her på frivilligråd, samarbejdsforum eller tilsvarende. 5 De øvrige foreningsområder er dog i 2017 mindre repræsenteret end i de tidligere kommuneundersøgelser. Dette kan skyldes en præciserende ændring i selve spørgsmålsformuleringen. Side 18 af 23
19 Figur 16. Hvem er repræsenteret i frivilligrådet/samarbejdsforummet? Procent N=42 (2010), N=43 (2012), N=41 (2014), N=37 (2017) Opgave- og funktionsmæssigt er frivilligrådene oftest involveret i afholdelse af frivilligevents såsom Frivillig Fredag (86 pct.) samt i forbindelse med indstilling til fordeling af 18-midler eller andre politiske opgaver såsom at være høringspartner (54 pct.) eller interessevaretager på vegne af foreningerne (57 pct.). Frivilligrådene er også ofte brobyggere mellem kommunen og foreningerne (62 pct.), mens foreningsservice såsom råd, vejledning og kurser (27 pct.) samt projektudvikling (19 pct.) i højere grad hører til sjældenhederne på frivilligrådenes opgaveliste. Side 19 af 23
20 Figur 17. Hvilke opgaver varetager frivilligrådet/samarbejdsforummet i praksis? Procent N=42 (2010), N=43 (2012), N=41 (2014), N=37 (2017). Note: kategorien Klageinstans var ikke med i dataindsamlingen i Kategorien (Med)arrangør af frivillig-events var ikke med i dataindsamlingen i 2010 og 2012 Kommunale medarbejdere Kommunernes engagement kommer også til udtryk i de ressourcer og medarbejdere, der er afsat og dedikeret til at arbejde med det frivillige velfærdsområde. Ser vi på de 55 kommuner, der både deltog i undersøgelsen i 2014 og i 2017, er det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger steget med en halv medarbejder fra 3,9 til 4,4 medarbejdere. Side 20 af 23
21 Tabel 18. Hvor mange medarbejdere vil du anslå, kommunen har ansat til at arbejde med det frivillige sociale område omregnet til fuldtidsstillinger? Antal medarbejdere i gennemsnit Antal kommuner (identiske begge år) ,9 4, Denne stigning i det anslåede antal medarbejdere i kommunerne i 2017-undersøgelsen stemmer nogenlunde overens med kommunernes vurdering af, hvorvidt antallet af kommunale medarbejdere har været stigende, faldende eller det samme de seneste to år. Mens størsteparten (53 pct.) vurderer, at antallet af kommunale medarbejdere har været det samme de seneste to år, peger 33 pct. på at der er sket en stigning. Figur 19. Vil du vurdere, at antallet af kommunale medarbejdere de seneste to år har været Procent Ved ikke 13% Stigende 33% Det samme 53% Faldende 1% N=76 Frivillighed på dagsordenen i andre kommunale sammenhænge Igennem årene, hvor det kommunale-frivillige samarbejde har været i fokus, har der været en opmærksomhed på kommunernes interne samarbejde og koordinering i forhold til det frivillige sociale arbejde. Foreninger og frivillige har tidligere påpeget behovet fx for en fælles indgang til kommunen og en bedre koordinering ift. indsatsen på området (se bl.a. Den frivillige sociale indsats. Frivilligrapport 2014:47, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, 2015). Fra 2010 til 2014 har vi set en gradvis stigning i andelen af kommuner, der angiver, at de samarbejder på tværs i kommunen med andre forvaltninger. I 2010 var det således 67 pct., i 2012 var det 71 pct., og i 2014 var det 85 pct. I 2017 er det tværkommunale samarbejde udbredt i 80 pct. af kommunerne altså en mindre nedgang, men stadig et Side 21 af 23
22 langt mere udbredt fænomen end tidligere. Dette vidner om, at der mange steder er fokus på, at samarbejdet med den frivillige verden ikke kan finde sted isoleret i én forvaltning, men kræver et samarbejde på tværs af forvaltninger og centre. Figur 20. Kommuner der samarbejder på tværs om det frivillige sociale arbejde. Procent Samarbejder internt Antal kommuner I Frivilligrapport 2017 har vi forsøgt at komme lidt dybere ind bag det interne kommunale engagement. Vel vidende, at vi skal analysere resultaterne med forsigtighed, har vi spurgt de kommunale respondenter om deres vurdering af de forskellige kommunale medarbejdergruppers engagement i samarbejdet med frivillige aktører på velfærdsområdet. I takt med at samarbejdet og samspillet med det frivillige område udvikler sig og bliver mere komplekst og dynamisk og ikke mindst bredt ud på mange niveauer vil der naturligt være forskellige holdninger, tilgange og interesser, der kan influere graden af engagement. Respondenternes oplevede og generelle vurdering er, at det største engagement findes blandt (kommunal)politikerne og blandt medarbejderne i egen forvaltning samt ude på de kommunale institutioner. 82 pct. af respondenterne oplever således, at kollegaerne i egen forvaltning i høj eller nogen grad engagerer sig, 79 pct. oplever at politikerne i høj eller nogen grad engagerer sig, mens 72 pct. oplever, at medarbejderne ude på de kommunale institutioner i høj eller nogen grad engagerer sig i samarbejdet. Det mindste engagement, oplever respondenter, findes blandt medarbejdere i andre forvaltninger (48 pct.) samt blandt fagcheferne (67 pct.). Side 22 af 23
23 Figur 21. I hvor høj grad vil du vurdere, at følgende forskellige medarbejdergrupper samlet set engagerer sig i samarbejdet med frivillige aktører på det sociale område? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Politikerne Direktionen Fagcheferne Institutionslederne Medarbejderne i din forvaltning Medarbejderne i andre forvaltninger Medarbejderne på institutionerne I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke N=76 Det tyder på, at der er forskel på, i hvor høj grad forskellige ansatte og politikere i kommunen engagerer sig i samarbejdet med frivillige. Det er meget interessant, at medarbejdere, som til daglig arbejder med området, oplever, at det har rigtigt stort politisk fokus, men at det blandt medarbejdere kan være sværere at skabe engagementet. Det er noget, som mange kommuner er meget optagede af: Hvordan får vi alle dele af kommunen til at engagere sig i samarbejdet med den frivillige verden? Side 23 af 23
24 Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk
Tal og tendenser om frivilligheden i Danmark og i Aarhus Stift
Tal og tendenser om frivilligheden i Danmark og i Aarhus Stift Danskernes frivillige engagement ligger stabilt 39% har deltaget i frivilligt arbejde i det seneste år 63% har været frivillig på et tidspunkt
Læs mereFakta om frivillighed
Fakta om frivillighed Frivillighed 2016: Velfærdssamarbejde under forandring Helene Jørgensen og Mette Hjære. Vejen d. 15. september 2016 T + 45 66 14 60 61 E info@frivillighed.dk W frivillighed.dk De
Læs mereTal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT
FRIVILLIGRAPPORTEN 216-218 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement
Læs mereTal om det frivillige Danmark
FRIVILLIGRAPPORTEN 16-18 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement
Læs mereOrganisering af det frivillige arbejde
Organisering af det frivillige arbejde Netværksmøde september 2017 Dagens program 10.00 - Velkomst og præsentationer 10.30 - Nye tal om frivilligheden i Danmark 11.00 - Kortlægning af organiseringsformer
Læs mereFremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet.
Fremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet. Hjerteforeningen, Roskilde 3.oktober 2018 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence
Læs mereKirker og kommuner i samarbejde
Kirker og kommuner i samarbejde Netværksmøde for region Sjælland og Hovedstaden, Valby d. 16. marts 2017 Jeg tror simpelthen, at barriererne ligger mellem ørerne. En undersøgelse af samarbejdet mellem
Læs mereTal om foreninger og frivillighed FRIVILLIGRAPPORTEN En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark
FRIVILLIGRAPPORTEN 16-18 Tal om foreninger og frivillighed ANALYSE AF FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGERS ENGAGEMENT, SAMARBEJDE OG ORGANISERING En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Side 2 af
Læs merePerspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark
Perspektiver på og tendenser inden for det frivillige arbejde i Danmark www.frivillighed.dk 66 14 60 61 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereGUIDE. Fakta om frivillige i det sociale
GUIDE Fakta om frivillige i det sociale arbejde Udskrevet: 2018 Indhold Fakta om frivillige i det sociale arbejde.............................................. 3 2 Guide Fakta om frivillige i det sociale
Læs mereSammenligning af frivilligt arbejde i Aarhus og Danmark. Baseret på befolkningsundersøgelsen fra Frivilligrapport
Sammenligning af frivilligt arbejde i og Danmark Baseret på befolkningsundersøgelsen fra Frivilligrapport 216-218 ianernes frivillige engagement 41 % af kommunes borgere har deltaget i frivilligt arbejde
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2019 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2018
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2018 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2019 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereBØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Temamøde 3 Hvilken rolle kan frivilligområdet spille i forhold til at skabe social mobilitet for udsatte børn og unge? Helikoptertur hen over frivillighed, unge, kommuner
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereGUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs
GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2019 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne rådgivningsguide
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs mereMedlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014
Medlemsundersøgelse af Frivilligcenter Hillerød 2014 Medlemsundersøgelsen er udsendt til foreninger og grupper, der er medlem af Frivilligcenter Hillerød. I alt er undersøgelsen udsendt til 119 medlemmer.
Læs mereSamarbejde med civilsamfundet. Hvordan i praksis?
Samarbejde med civilsamfundet Hvordan i praksis? Center for frivilligt socialt arbejde Oprettet i 1996 som selvejende landsdækkende institution under Socialministeriet Hovedformål er at undersøtte og stimulere
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 4. kvartal: Deltagelse i fællesskaber Samlede resultater November 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereGUIDE. Rekruttering af unge frivillige
GUIDE Rekruttering af unge frivillige Udskrevet: 2016 Indhold Rekruttering af unge frivillige...................................................... 3 Fakta og tal om unges frivillige engagement..........................................
Læs mereHjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012
Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2017
Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereHvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereNår du skal bygge bro til det lokale civilsamfund. M: W: frivillighed.dk T:
Når du skal bygge bro til det lokale civilsamfund CFSA: Udviklings- og videnscenter om frivillighed Center for Frivilligt Socialt Arbejde: d formidler aktuel viden om frivillighed og civilsamfund tilbyder
Læs mereTal om unge og frivillighed TENDENSRAPPORT OM ÅRIGES FRIVILLIGE ARBEJDE
Tal om unge og frivillighed TENDENSRAPPORT OM 16-29-ÅRIGES FRIVILLIGE ARBEJDE FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018 Om undersøgelsen Tal om unge og frivillighed er en analyse, udarbejdet på baggrund af data fra befolkningsundersøgelsen,
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereMedlemsundersøgelse 2017
Medlemsundersøgelse 17 Indhold Formål med undersøgelsen... 2 Metode... 2 Usikkerhed... 2 Gruppen af respondenter... 2 Brug af frivilligcentrets ydelser og rammer... 3 Kommunikationskanaler... 5 Kurser/workshops...
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereCasper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016
Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene
Læs mereGUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs
GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2019 Indhold 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige....................................... 3 2 Guide 6 faktorer, der motiverer
Læs mereGladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området
Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereFrivilligpolitik for Jammerbugt Kommune
Frivilligpolitik for Jammerbugt Kommune Fremsat af Frivillighusets bestyrelse i samarbejde med Center For Frivilligt Socialt Arbejde og Jammerbugt Kommunes Social og sundhedsudvalg. Behandlet af Social
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2016
GUIDE Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta og tal om danskernes frivillige arbejde......................................... 3 Fakta om frivillige i det frivillige
Læs mereGUIDE. Fakta om frivillige i det sociale
GUIDE Fakta om frivillige i det sociale arbejde Udskrevet: 2016 Indhold Fakta om frivillige i det sociale arbejde.............................................. 3 2 Guide Fakta om frivillige i det sociale
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereKortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen
Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar
FOA - analysesektionen 29. november 2006 Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar Regeringen afholder den 30. november sit første temamøde om kvalitetsreformen. FOA
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Puljer og fonde - kilder til foreningens fundraising Udskrevet: 2019 Indhold Puljer og fonde - kilder til foreningens fundraising..................................... 3 2 Guide Puljer og fonde -
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2017
GUIDE 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige Udskrevet: 2017 6 faktorer, der motiverer og fastholder frivillige I kender det måske. I har sat opslag op og holdt informationsmøder for interesserede
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15
Læs mereEr du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund
Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet
Læs mereResumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune
Marts, 2013 Resumé: Tilfredshedsmåling og analyse blandt folkeoplysende foreninger og aftenskoler i Odense Kommune Udarbejdet af DAMVAD til Fritidsafdelingen i Odense Kommune Indhold 1 Indledning og metode
Læs mereStatusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren
Statusnotat vedrørende aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Af: Thomas Willer, Center for Ungdomsstudier, November 2017 1 Statusnotat vedr aktuelle udviklingstendenser i klubsektoren Hvad gjorde
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereKendskabsmåling af Væksthusene
Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side 7 7 ANVENDELSE
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereSamskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017
Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017 Om Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter om frivilligheden
Læs mereFrivillighed anno 2018
Frivillighed anno 2018 CFSA Landsdækkende videnscenter og brobygger CFSA er landsdækkende videns- og udviklingscenter om frivilligheden på velfærdsområdet. Centret er neutralt og bygger sin viden på praksisnær
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs merePOLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER
POLITISK LEDELSE I DE DANSKE KOMMUNALBESTYRELSER Kære kommunalbestyrelsesmedlemmer På Kommunalpolitisk Topmøde 2019 stiller vi skarpt på det politiske lederskab i kommunalbestyrelserne. Hvad kendetegner
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereREKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign
REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2019 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være
Læs mereKommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet
Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereErfaringsopsamling pa tværs af Københavns 12 lokaludvalg
Erfaringsopsamling pa tværs af Københavns 12 lokaludvalg 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål... 3 Metode... 4 Analyse... 5 De indledende spørgsmål... 5 TEMA: Om at starte i et lokaludvalg...
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereVelkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner
Velkommen til fælleskabet! 69 Frivilligcentre fordelt på 62 kommuner FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Konsulentbistand Kurser, uddannelse og temadage Netværk og sparring Synliggørelse og interessevaretagelse
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereTilfredshedsundersøgelse blandt borgere. Familiecentret Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Tilfredshedsundersøgelse blandt borgere Familiecentret 2016 Socialforvaltningen, Aarhus Kommune UDGIVER Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Christina Vang Jakobsen,
Læs mereKORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE
KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs merePOLITIK for det frivillige sociale arbejde
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereEvaluering af masteruddannelsen i Vejledning
Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed
Læs mereStor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater
Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater August 2016 Høj andel IDA-medlemmer, der også er medlem af fagtekniske netværk i IDA Undersøgelsen
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2019
GUIDE Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen Udskrevet: 2019 Indhold Krav til foreninger, der søger tilskud eller låner lokaler hos kommunen................... 3 2 Guide
Læs mereSocialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C
Læs mereNotat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.
Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed. 1. Foreninger og frivillighed i Vordingborg Kommune 1.1 Fakta om undersøgelserne Anbefalinger i dette notat
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mere- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.
AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet
Læs mereAnalyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv.
Analyse af lokalforeningerne på DUF-området og deres holdninger til kommunernes administration af folkeoplysningsloven mv. Maj 29 Gennemført af HAST Kommunikation for Dansk Ungdoms Fællesråd 1. Indledning
Læs mereGUIDE. Foreningens vedtægter
GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter
Læs mereKortlægning forud for udvikling
Kortlægning forud for udvikling af SSPuddannelse april 2019 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 1 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mere