Vindeltrappen Snørre: Mine knæ er lavet af gele, det har jeg godt fortalt dig, ikke? Jo. Snørre: De svupper for hvert trin. Svabersvejsersvup... svup... svup... svup... Så længe de svupper, knækker de ikke. Snørre: Nej, men de buer! Og bøjer! Og bare fordi en knæskal er lavet af skal, betyder det altså ikke at den altid skal alt muligt Hold nu op med at snakke så meget! Snørre: Der er altså utroligt mange trin, Lulle... Og hold op med at pive, pivfjæs! Snørre: Jo, men sagen er jo bare den, at jeg tænker, at der er cirka ligeså mange trin ned som der er op... Og vi har gået millioniarder af trin allerede... Det er slet ikke dine knæ der er noget i vejen med, det er den der vakkelvorne, dinglende, dovne, gummiklamme gelerygsøjle du render rundt med!! Snørre: Og hvorfor har de ikke lavet noget gelænder på den her åndssvage trappe? Hvad nu hvis jeg falder ned? Selvfølgelig gør du ikke det. Kom nu! Snørre: Hov, se Lulle! En ansatsaltanting! Hvor man kan stå! Og sidde! På sin ømme gumminumse med sine skvatne geleknæ, gud hvor rart! Vi skal videre. Man kan røre stjernerne på toppen, Snørre. Hallo! Røre stjernerne! Hvor fantastisk er det ikke bare lige! Snørre: Men prøv lige at komme herhen, det er altså en virkelig vild udsigt. Wauw, det er totalt ligesom en slags fatamorganaregnbuesolnedgang! Med stjerneskud og meteorer! Ej, nu er jeg faktisk ret glad for at vi tog herop, hold da helt kæft hvor er det flot! Ja, det er fint. Kom, lad os nu gå videre. 1
Snørre: Vil du slet ikke se? Nej, jeg vil videre! Snørre: Jamen... Man kan også købe is!! Med chokoladekrymmel!! Og candyfloss! Wauw Lulle, der står en plyssofa henne ved kanten. Skal vi ikke sætte os og spise is og kigge på stjerner og snakke om hele universet og flette tæer og opfinde nye ideer og glemme den store viser, og grine af alle de bittesmå myrermenneser der render rundt nede på jorden i labyrintmønstre!! Man kan se dem, hvis man kniber øjnene sammen. Ej, Snørre, kom nu! Knib ballerne sammen i stedet for. Snørre: Hvad er der i vejen med dig? Det er da total yndlings!!! Ja, det er alt sammen meget hyggenyggedovenligt, men vi er jo på vej op! Har du glemt det? Hvis vi standser her, falder jeg bare i søvn på dit skød, og så når vi aldrig længere!! Snørre: Og hvad så? Så vil jeg blive vanvittig! Og gå rundt for evigt med en knasende pladespiller, der kører i hak inde i min hjerne og siger: hvadnuhvishvadnudhvishvadnudhvis... I musepitch!! Snørre: Men jeg kan ikke længere se forskellen! Jeg ved ikke om vi er på tohundredehalvtredsenstyvende etage, eller firetusindetrehundredehalvtredsenstyvende etage! Og hvornår fanden når vi frem!! Det ved jeg ikke, Snørre, men vi må ikke give op! Snørre: Jeg vil ikke give op, jeg vil give ned! Jeg er fanme ikke kommet så langt for at give ned! Snørre: Hvad hvis du aldrig når derop? Hvad hvis trappen bare fortsætter i spiralformede uudholdelige uendeligheder? Og hvad nu hvis du dør på vejen, så har du brugt hele dit liv på at kravle op af en røvsyg vindeltrappe! I det mindste ville jeg vide, at jeg havde kæmpet! Snørre: Jamen for hvad?? Her er dét der virkelig bekymrer mig, Lulle... Vi står foran måske den flotteste udsigt nogen af os nogensinde har set! Vi snakker gigaspacestarwarsgofuckinghomefed udsigt. 2
MED PLYSSOFA!!! Og du har ikke engang lyst til at sidde et kort øjeblik sammen med mig og spise en is og slappe af og nyde det hele. Hallo! WAKE UP AND SMELL THE OVERACHIEVERSTAIRCASESYNDROM!! Wake selv op! Hvis det var op til dig, ville livet være en lang pause! Så ville vi ikke engang have klaret første trin, før du ville være helt sådan Uh, mine knæ er så ømme, uh, det er så højt, uha nej det er farligt og jeg tør ikke og jeg kan ikke og lad os nu bare sovse længe under vores hjemmesyltede vattæpper!! Snørre: Ja, og hvad med dig selv! Uh, jeg er bare så übercool med mine betonknæ, og jeg kan nemt kan klare de der gaziliard trappetrin op til toppen så jeg kan bevise at jeg er totalt meget sejere end alle andre, fordi jeg har spildt hele mit liv på at gå op af en fucking trappe!! NU GÅR JEG FANME VIDERE!!! Snørre: Fint! Gør det! Mig og mine skavtknæ sætter os over i den sofa og spiser en is og nyder udsigten! Fint! Snørre: Fint! Det har du sagt én gang! Snørre: Og nu siger jeg det igen, fint! Og måske så møder jeg en anden på vejen som godt gider at spise is og sidde i sofaer og kigge på stjerner. NEDEFRA! Held og lykke til dig og din skvatven, jeg er sikker på at I nok skal få et røvsygt stenerliv i jeres snotsofa! Snørre: PLYSSOFA! WHATEVER!... Så gik Lulle. Og Snørre blev siddende i sofaen. Tiden gik. Og blev ved med at gå. Og blev ved. Og blev ved. Indtil en skønne dag...... Sørre? Snørre: Lulle? 3
Gud, jeg har ikke set dig siden... Hvordan går det? Snørre: Fint. Hvad med dig? Fint. Snørre: Fint... Hvordan var der så på toppen? Flot!! Langt op... Men der var flot. Rigtig flot! Ret koldt, dog... Jeg fik en frostskade i min ene tårekanal. Snørre: Avs. Nå. Men flot? Flotflotflot... Sagde jeg ikke det? Men så... så var jeg jo der... Hvad med dig? Snørre: Jeg sad faktisk ret længe i den plyssofa. Spiste utrolig mange is. Snakkede med Nogen der kom forbi. Ahaahaha-mm-hmm... Nogenbestemtpåenbestemtmåde? Snørre: Ja, Nogenbestemtpåenbestemtmåde... Det var utroligtmeget hyggeligt. Vi delte mange drømme. Mange, mange, mange. Men... folk skal jo videre... Op eller ned. Og så fik jeg en isskade af alt det is. Flødeforstopning i ørerne. Og så kunne jeg jo ikke lytte til... Nogen... mere. Så gik jeg ned. Jeg har faktisk gået lidt rundt om mig selv... Siden jeg kom ned... Overvejet om jeg skulle finde en ny vindeltrappe. Men så... Ved jeg ikke rigtigt. Snørre: Måske man kunne finde en lille en? Hvordan lille? Snørre: Ja, sådan en type lille vindeltrappe, der ikke var så høj... Eventuelt med et gelænder... Min læge har sagt at flødeforstopningen helst skal gås væk. Så måske vi måske kunne... Følges? Snørre: Ja, såmåkekåsmemåske?...det kunne være rart. Men sagen er bare den... Snørre: Hvad fornen den? Altså... at jeg er ret træt i benene. Jeg savner lidt at bare sidde i en sofa... Faktisk. 4
Snørre: En plyssofa foreksempel? For retmegeteksempel en plyssofa. Snørre: Hmm... Jo... Men hvis man nu var heldig, så kunne det jo være, at der var en plyssofa på vej ned... Eller på vej op... Snørre: Ja. Men vi skal ikke sidde i den for længe. Så kommer vi jo ingen steder. Nej. Men måske er det heller ikke så vigtigt. 5