Naturplan for Råhavnen

Naturplan for Råhavnen Rekvirent: Hvidovre Kommune Dato: 11. oktober 2006 Feltarbejde: Poul Evald Hansen, Casper Ingerslev, John Frisenvænge Tekst: Poul Evald Hansen, Casper Ingerslev, John Frisenvænge, Martin Hesselsøe

Indhold: 1. INDLEDNING...3 2. METODER...3 3. BESKRIVELSE AF OMRÅDET...3 Laguneområdet (delområde 1)...3 Stenindustriområdet (delområde 2)...6 Havområdet (delområde 3)...6 Motorvejsskråningen og dæmningen mellem Råhavnen og resten af Avedøre Holme (delområde 4 og 5)...7 4. SAMMENFATNING AF NATURBESKYTTELSESINTERESSER...8 Internationale naturbeskyttelsesområder...8 Naturbeskyttelseslovens 3...9 Habitatdirektivets Artikel 12...9 5. BIOLOGISKE REGISTRERINGER...10 Botanik...10 Padder...11 Fugle...12 6. PLEJEMÅLSÆTNINGER OG METODER...13 Overordnede plejemålsætninger...13 Plejeforslag...13 BILAG 1. NATURELEMENT NUMMERERING...18 BILAG 2. NATURBESKYTTELSESUDPEGNINGER...19 BILAG 3. PLEJEMÅLSÆTNINGER...20 BILAG 4. FLORA ARTSLISTE...21 BILAG 5. HABITATDIREKTIVETS BILAG IV...27 Forsidefoto: Egernehale-Byg i Råhavnen (Poul Evald Hansen, AMPHI) AMPHI Consult v/martin Hesselsøe er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor mange fagområder (biologer, agronomer, forstkandidater, ingeniører, landskabsarkitekter m.fl.). Læs mere om vores arbejde på

1. Indledning AMPHI Consult (AMPHI) har i foråret og sommeren 2006 gennemført biologiske registreringer af hele Råhavnen for Hvidovre Kommune. Området er omfattet af den eksisterende lokalplan 405. Inderfor undersøgelsesområdet findes levesteder for dyrearter omfattet af Habitatdirektivets artikel 12, og et område som er beskyttet mod tilstandsændringer af Naturbeskyttelseslovens 3. Derudover er området nabo til et internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse forhold forpligtiger kommunen til at undersøge og tage hensyn til naturværdierne i forbindelse med den fremtidige planlægning af arealet. 2. Metoder Floraen er undersøgt ved besøg 25/6, 5/7, 24/7, 26/7 og 12/8. Gentagne besøg er nødvendige for at registrere de forskellige arter pga. forskelle i blomstringstidspunkt. Fuglelivet er undersøgt ved gennemgang af området i morgen- og formiddagstimerne 11/6 og 18/6. Besøgene foregik ved svag vind (ca. 3 m/s). Der er desuden foretaget en gennemgang af den nordlige del om natten 11/5. Resultaterne er suppleret med observationer fra området fra de senere år, gjort af samme observatør (John Frisenvænge). Forekomsten af padder er undersøgt ved eftersøgning om natten 11/5 og 29/8. Besøgene foregik ved mildt vejr (13-14 C) og let vind (ca. 5 m/s). Besøget i august skete i regnfuldt vejr. Oplysningerne er suppleret med observationer fra området fra de senere år, gjort af samme observatør (John Frisenvænge). Den 5/8 er der desuden foretaget en grundig besigtigelse som led i arbejdet med målsætninger for de enkelte delområder. 3. Beskrivelse af området Undersøgelsesområdet er på ca. 15 ha (Bilag 1). Råhavnen er opstået ved inddæmning af havbund i området syd for Amagermotorvejens landanlæg og øst for Avedøre Holme. Begge disse områder er i øvrigt også skabt ved opfyldning og inddæmning. Hele området er meget nyt. Området er stærkt præget af menneskelig aktivitet. Den sydlige halvdel af området anvendes til bearbejdning af sten- og grusmaterialer fra stenfiskerfartøjer, mens en mindre del af den nordlige halvdel anvendes til deponering af byggematerialer mv. Der er foretaget en overordnet opdeling af området i delområder på baggrund af bl.a. anvendelse og en underopdeling i naturelementer med udgangspunkt i geografiske og botaniske forhold (se Bilag 1). Placeringen af naturbeskyttede områder fremgår af Bilag 2. Naturkarakteristika er beskrevet for hvert naturelement herunder. Laguneområdet (delområde 1) Lokalitetsnummereringen fremgår af Bilag 1. 1.1 En lagunesø der blev adskilt fra havet ved etablering af dæmningen (1.2) mod Kalveboderne. Lokaliteten er af Københavns Amt udpeget som beskyttet sø iht. Naturbeskyt- 3

telseslovens 3. Det er her de væsentligste naturværdier findes. Dybden er højst 1 m, og den følger pga. rørforbindelse vandstanden i Kalveboderne. Ved lavvande dannes mudderbanker, hvor måger og vadefugle kan søge efter føde. Ved højvande er hele arealet oversvømmet. Da overfladevandet i Kalveboderne er brakvand med ca. 0,7-1,2% saltholdighed, er vandet i lagunen også brakt. Ude i vandet vokser Børstebladet Vandaks. I kanten er der meget Strand-Kogleaks, der mod vest er udviklet til egentlig rørsump. Der er dog også en zonering med fine tilløb til strandeng med Harril, Almindelig Salturt, Fladstrået Siv, Udspilet Star, Strand-Asters m.v. 1.2 Dæmningen der skiller 1.1. fra Kalveboderne. På dæmningen vokser bl.a. Strand-Kvan, Pile-Alant og en række vedplanter, bl.a. forskellige roser. Floraen er ganske interessant, men ikke unik. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området. 1.3 Et tørt, opfyldt areal med spredt vegetation, tilsyneladende ret næringsfattigt. Her vokser bl.a. den ruderale Egernhale-Byg, der er halvsjælden. Blød Kvast-Høgeurt (sjælden) er også set. 1.4 Området mellem muren omkring stenindustriarealet (delområde 2) og lagunen (1.1). Lagunens sydbred består af en ret nyetableret stenskråning, der endnu er sparsomt bevokset. Ovenfor stensætningen løber en sti langs muren. Langs muren er plantet en smal bræmme af træer. Botanisk er området ret uinteressant. På stenskråningen raster ofte viber. Figur 1, Naturelement 1.1, 1.2 og 1.3 set fra nordøst. 4

Figur 2. Naturelement 1.1 og 1.4 set fra vest. 1.5 Område er domineret af opfyld. Størsteparten af området er dog sparsomt bevokset. I randen mod syd og øst findes tættere græsvegetation med buske. Her er en ganske rig flora som er typisk for fyldpladser ( ruderater ). Blød Kvasthøgeurt kan findes her. På undersøgelsestidspunktet fandtes der flere bunker af oplagret materiale, hvor bl.a. padder kan skjule sig. Figur 3. Naturelement 1.5. 5

1.6. Et indhegnet område der bruges som oplagsplads for byggematerialer og skurvogne. Det er mindre botanisk varieret end 1.5. Stenindustriområdet (delområde 2) 2.1. Området udgør størsteparten af den sydlige halvdel af undersøgelsesområdet. Området anvendes til indskibning og sortering af grus, og der er ofte aktivitet døgnet rundt. Det er foruden enkelte bygninger præget af sten- og grusbunker, stensorteringsanlæg, grusvaskeanlæg osv. Botanisk er det uinteressant, da det er næsten vegetationsløst. Figur 4, Område 2.1. 2.2. Dæmningen mellem 2.1. og havet. Den er forholdsvis botanisk interessant og minder om dæmningsdelen 1.2. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området. 2.3. Industrihavn til pålæsning af sand og grus. Den er vegetationsløs og uden botanisk interesse. Vanddybden er ret stor og afgrænsningen mod land udgøres på to sider af høje spunsvægge. I delområdet inkluderes også strandzonen. 2.4. Molen syd for industrianlægget. I østenden er molen udvidet, og der er plads til en parkeringsplads med et par skure. Intet af større botanisk interesse. Grønbroget tudse er fundet fouragerende i området. Havområdet (delområde 3) 3.1. Et marint forland til dæmningen opstået ved pålejring af sand. Interessant område med bl.a. en stor bestand af Farve-Vajd. Delområde 3.1 er del af de internationale naturbeskyt- 6

telsesområder. Området anvendes rekreativt der ligger gerne en eller flere joller trukket op på land. Tilgroning med Rynket Rose (Rosa rogusa) er en trussel mod strandengsvegetationen, da arten spreder sig hurtigt og danner et dominerende vegetationsdække. Figur 5. Naturelement 3.1 set fra vest. 3.2. Kalveboerne ud for Råhavnen. Området er ikke nærmere undersøgt. Der er formentlig kun Ålegræs og Blæretang og få andre tangarter. Der raster til tider andefugle i området, og det bruges til lystfiskeri med garn eller ruse. Under motorvejsbroen fiskes der med snøre. Motorvejsskråningen og dæmningen mellem Råhavnen og resten af Avedøre Holme (delområde 4 og 5) 4.1. Den sydvendte skråning mod Amagermotorvejen. I kanten forneden vokser bl.a. Blød Kvast-Høgeurt. Skråningen er delvis tilplantet. 5.1. Dæmning og dæmningsskråning, der afgrænser området mod vest. Dæmningen er asfalteret foroven og på havsiden og beklædt fliser ind mod land. Intet af større botanisk interesse. 5.2. Dels fortsættelsen af dæmningen (5.1) mod syd og dels en gruset forplads til industriområdet 2.1. Her er ikke meget vegetation, men dog lidt ruderat-arter. 7

4. Sammenfatning af naturbeskyttelsesinteresser Omfanget af nationale og internationale naturbeskyttelsesområder i og omkring undersøgelsesområdet fremgår af Bilag 2. Betydningen af disse udpegninger fremgår af det følgende. Internationale naturbeskyttelsesområder I henhold til EU s Fuglebeskyttelsesdirektiv og Habitatdirektiv har den danske stat udpeget en række områder overalt i landet, hvor beskyttelsen af naturen skal prioriteres særligt højt. Disse områder kaldes henholdsvis Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder, og som en fællesbetegnelse kaldes de Natura2000 områder. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområder og Habitatområder består af en række arter og naturtyper, som skal nyde særlig beskyttelse og aktiv fremme indenfor de udpegede arealer. I nogle tilfælde er Habitatområder og Fuglebeskyttelsesområder sammenfaldende. Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet fastslår, at myndighederne ikke kan give tilladelse til planer og projekter, som vil skade udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Det gælder også projekter på nærliggende arealer, der direkte eller indirekte kan skade udpegningsgrundlaget. Derfor skal de biologiske konsekvenser af projekter og planer i og nær Natura2000 områder altid vurderes. Det marine forland i områdets SV-hjørne (delområde 3.1) og havområdet udfor Råhavnen indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde Vestamager og havet syd for (EF- Fuglebeskyttelsesområde 111 og EF-Habitatområde 127). Beskyttelsen indebærer, at aktiviteter ikke må forringe vilkårene for de arter og naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget (se Tabel 1 og Tabel 2). Figur 6 viser det samlede omfang af Fuglebeskyttelsesområde 111 og Habitatområde 127, og det fremgår at de to områder i dette tilfælde er 100% sammenfaldende. Bilag 2 viser grænsen af disse områder omkring Råhavnen. Figur 6. Vestamager og havet syd for med Fuglebeskyttelsesområde 111 (tv) og Habitatområde 127 (th). Områderne er sammenfaldende, og grænser op til Råhavnen som det fremgår af Bilag 2 (Kilde: Skov- og Naturstyrelsen). 8

Tabel 1. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde 111. Y=Ynglende art, T=Trækgæst der opholder sig i området i internationalt betydende antal, Tn=trækfugle der opholder sig i området i nationalt betydende antal. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen. Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Lille skallesluger Rørhøg Plettet rørvagtel Klyde Almindelig ryle Havterne Dværgterne Mosehornugle Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Knopsvane Troldand Stor skallesluger Ynglende i.h.t. DMU s database Y Y Y Y Y Y Y Trækkende i.h.t. DMU s database Tn T T T Tabel 2. Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde 127. Naturtyper med * er prioriterede naturtyper iflg. EU-systemet. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen. Nr Beskrivelse af naturtype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2120 Hvide klitter og vandremiler Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 fastlægger et generelt forbud mod tilstandsændringer af søer, moser, strandenge, heder og overdrev, hvis de overstiger en række forskellige arealkrav. Således er søer beskyttet, hvis vandspejlet inklusiv den omkringliggende vegetation overstiger 100 m 2. Det eneste 3 område i Råhavnen er lagunesøen (delområde 1.1), som er udpeget som beskyttet sø. Udpegningen indebærer, at lagunens tilstand ikke må ændres uden dispensation fra Københavns Amt (fra 1/1-07 overlades denne kompetence til kommunen). Habitatdirektivets Artikel 12 Størstedelen af EF-Habitatdirektivet vedrører bestemmelser, som har betydning i de udpegede Habitatområder (se afsnit vedrørende Internationale naturbeskyttelsesområder side 8). Bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 12 har dog betydning overalt i unionen, også udenfor Habitatområderne. Artikel 12 definerer en række beskyttelseskrav rettet mod bestemte arter af dyr og planter. De relevante arter er opført på direktivets bilag IV som gengives bagerst i denne rapport (Bilag 5). Bestemmelserne i Artikel 12 forbyder følgende for de angivne dyrearter: 9

Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen. Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen. Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Hertil kommer for disse dyrearter forbud mod opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem der lovligt er indsamlet inden direktivets ikrafttræden (1994). Blandt de arter som er omfattet af bestemmelserne i artikel 12 findes med sikkerhed grønbroget tudse i området. Arten har dog ingen ynglesteder indenfor arealet. Praksis i Naturklagenævnet har vist, at lokalplanmyndigheden er forpligtet til at inddrage hensyn til Habitatdirektivets Artikel 12, uanset at direktivets bestemmelser ikke er fuldt implementeret i dansk lovgivning. Direktivets bestemmelser har således direkte virkning i forhold til alle myndigheders administration. 5. Biologiske registreringer Botanik Floraen i de enkelte delområder er beskrevet i Afsnit 3. Delområdespecifik planteartsliste fremgår af Bilag 4. Den største botaniske interesse knytter sig til området ved lagunen (1.1). Dog bemærkes også fund af den sjældne Blød Kvast-Høgeurt i området nær motorvejen (1.3, 1.5, 1.7 og 4.1) og den halvsjældne Egernhale-Byg i naturelement 1.5 (se forsiden). Blød Kvast-Høgeurt kendes også fra den tilstødende del af Avedøre Holme, mens Egernhale-Byg findes spredt i nogle af kommunens parkområder (bl.a. Mågeparken). Det marine forland syd for stenbehandlingsanlægget (3.1) er botanisk interessant med bl.a. en stor bestand af Farve-Vajd. Figur 7. Blød Kvast-Høgeurt 10

Figur 8. Farve-Vajd Padder Der er ikke ynglesteder for padder på arealet. Dertil er vandet i lagunen for salt. To arter er fundet på land. Skrubtudse er fundet i delområde 1.5 og er desuden set vandrende på dæmningen (5.1, 5.2). Grønbroget tudse er fundet på cykelstien mod Amager (4.1) og på kystdæmningen (1.2, 2.2 og 2.4). Kystdæmningerne rummer særlig gode forhold for grønbroget tudse, fx skjulesteder i stensætningerne. Dæmningerne 1.2 og 2.2 er helt ubefærdede om natten, mens vejen på 2.4 benyttes af lystfiskere og arbejdere ved havneanlægget. Delområderne 1.3, 1.4, 1.5 og 1.7 rummer egnede fødesøgningsområder, men der er ikke fundet fouragerende grønbrogede tudser. Delområde 1.6 er ikke undersøgt, men det adskiller sig ikke væsentligt fra 1.5. Delområde 3.1 rummer egnede fødesøgningsområder i en smal bræmme sandstrand og langs stenmolen ind mod 2.4, men er ellers for tæt bevokset for arten. Delområde 2.1 er ikke undersøgt detaljeret om natten, men den stadige udskiftning i grusbunkerne gør det vanskeligt for tudserne at finde sikre skjulesteder i disse. Det er formentlig muligt for tudserne at skjule sig under andet deponeret materiale, men det totale fravær af vegetation betyder at fødegrundlaget er ringere end i randområderne (2.2 og 2.4). Figur 9. Grønbroget tudse 11

Fugle Der er ikke fundet ynglende arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1. Forekomsten af rastende fugle er ikke grundigt undersøgt, men en af denne rapports forfattere (John Frisenvænge) har tidligere år observeret bl.a. rastende dværgterne og klyde, som indgår i udpegningsgrundlaget for det nærliggende fuglebeskyttelsesområde. Yngleforekomsten af almindelige fuglearter er ikke totalt kortlagt, idet undersøgelserne har været målrettet arter på Fuglebeskyttelsesdirektivets lister. Undersøgelsen er dog tilstrækkelig til at karakterisere fuglefaunaen i de enkelte naturtyper. Ynglefuglene afspejler de tilstedeværende natur- og landskabstyper: lagune med rørskov, levende hegn, græsarealer med spredte buske, bare arealer med stenbunker. Råhavnen domineres arealmæssigt af åben lagune og sten-og grusbehandlingsanlæg. Det samlede areal af de øvrige natur- og landskabselementer er lille, og der er kun fundet få (1-3) ynglepar af de enkelte arter. Ynglefuglene er fundet i tilknytning til flg. naturtyper: Vandflade og rørsump (1.1): Blishøne, Rørspurv. Buske og træer (1.4, 1.5, 3.1): Tornsanger, Tornirisk, Husskade, Solsort, Bare arealer med stenbunker (2.1): Husrødstjert, stenpikker, hvid vipstjert. Desuden er set gul vipstjert, men det er uvist om arten yngler indenfor området. Hvid vipstjert, stenpikker og husrødstjert har ynglet i delområde 2.1 igennem en årrække. Avedøre Holme er kendt for en stor bestand af de sidstnævnte to arter, der i høj grad er kulturfølgere med præference for industri- og havneområder. I havområdet ud for Råhavnen raster lejlighedsvis ænder og svaner, og i de lavvandede områder ud for 3.1 ses vadefugle så som rødben. Dyndfladerne i lagunen (1.1) benyttes til fødesøgning af måger, terner og vadefugle. I sommerhalvåret ses voksne og unger af strandskade, klyde, dværgterne, havterne, rødben og hættemåge, der yngler i nærområderne udenfor Råhavnen. Dertil kommer i træktiden rastende vadefugle, der bl.a. omfatter rødben, hvidklire og (undertiden ret store) flokke af rastende viber. I forhold til udpegningsgrundlaget for den nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområde er de relevante rasteforekomster klyde, havterne og dværgterne (se Tabel 1). Udenfor yngletiden ses på land forskellige spurvefugle, især grønirisk, der tiltrækkes af rosenbuskene. 12

6. Plejemålsætninger og metoder Overordnede plejemålsætninger Følgende overordnede målsætninger for området kan opstilles: 1. Udvikling af hele området inklusiv erhvervsområdet i den sydlige del, som et grønt område. 2. Udvikling af naturtyperne kystlaguner og strandsøer og strandenge. Plejen af områder på land målrettes udvikling og bevarelse af åbne kystnære naturtyper som strandeng og strandoverdrev (uden tilplantning). 3. Sikring af levemuligheder for grønbroget tudse. Råhavnen er levested for grønbroget tudse, som er omfattet af Habitatdirektivets Artikel 12. Arten er gået kraftigt tilbage på Avedøre Holme, bl.a. pga. forringede ynglemuligheder. Det bør sikres at levesteder på land for denne art bibeholdes samt forbedres. Desuden anbefales det at give arten mulighed for at yngle indenfor området. 4. Bevarelse af laguneområdet som rasteplads for måge- og vadefugle 5. Etablering af rekreative aktiviteter i bedst mulig samspil med de biologiske interesser i området. Virkningen af naturplejen bør løbende vurderes ved at sammenligne med målsætningerne, og plejeplanen må om nødvendigt justeres. Træplantning vil generelt være i modsætning til målsætningerne og bør derfor undgås. Enkelte udvalgte steder kan selvsåede træer og buske bevares af æstetiske årsager. Der bør ikke foregå nogen sprøjtning eller gødskning af området. En del affald, så som plasticposer, krus, pap o.lign. ligger på arealet og bør af æstetiske grunde fjernes. Plejeforslag Som hovedregel skal udvikling af naturværdierne ske gennem naturlig vegetationsudvikling kombineret med vegetationspleje for at undgå tilgroning. Dette vil dels sikre udvikling af en interessant og varieret flora og dels bevare området som fødesøgningsareal for grønbroget tudse. Derimod vil påførsel af jord og tilsåning eller tilplantning resultere i en mindre varieret flora, og området vil hurtigere blive for tilgroet for tudserne. Som udgangspunkt rummer området en meget interessant naturtype, kystlagunen (1.1). Denne er et værdifuldt levested for fuglelivet og bør ikke gennemgå ændringer der vil forringe dens status som rasteplads for flere fuglearter. I det følgende fremlægges en række plejeforslag. Forslagene er især rettet mod at støtte udpegningsgrundlaget for det nærliggende Habitat og Fuglebeskyttelsesområde, samt at forbedre levevilkårene for grønbroget tudse som er beskyttet af Habitatdirektivets Artikel 12. Derudover er forslagene rettet mod at opfylde de overordnede plejemålsætninger. Den geografiske fordeling af plejemålsætninger fremgår af Bilag 3. De plejemetoder som skal anvendes i de enkelte delområder fremgår af det følgende. 13

Pleje af strandengsvegetation og lagune Omfanget af strandengs- og kystnatur kan øges ved at introducere en pleje af landområderne omkring lagunen. Disse områder har potentiale til at udvikle strandengsvegetation gennem naturlig vegetationsudvikling. Dvs der ikke er behov for anlæg eller udsåning for at fremme strandengsvegetationen. Etablering af mindre niveauvariationer ved afskrabning og opfyldning vil fremme etablering af fugtkrævende strandengsvegetation i lavningerne, mens de mere tørre arealer kan udvikles til strandoverdrev. Pleje af strandengsvegetationen vil både være til gavn for de sjældne typiske strandengsplanter, og for grønbroget tudse som kræver åbne arealer til fourageringsformål. På længere sigt skal vegetationen plejes for at bevare den lysåbne strandeng. Det kan gøres på to måder: 1. Græsning af få køer, kalve eller får. Græsning vil være optimalt for floraen i området, og vil bidrage til at skabe et meget interessant overdrevslignende miljø med blandt andet den sjældne Blød Kvasthøgeurt og Egernhale-Byg, som begge er registreret på området. Afgræsning kræver naturligvis hegning, som vil reducere områdets rekreative tilgængelighed. De helt bare områder bør ikke afgræsses før om ca 5 år, da de skal have tid til at udvikle et vegetationsdække. Antallet af græssende kreaturer må bero på en konkret vurdering umiddelbart inden afgræsning igangsættes. Det er dog vigtigt at understrege, at dyrene skal tilbydes mindst muligt tilskudsfoder, og gødskning af områderne for at fremme græsproduktionen ikke kan accepteres. 2. Mekanisk slåning hvert 3. år og fjernelse af afslået vegetation. De helt bare områder bør ikke slås i mindst 5 år. Derefter bør de også indgå i et treårigt slåningsrul. Udpining af vegetationen vil gå hurtigere ved afhøstning end ved afgræsning, da det afhøstede materiale løbende fjerner næringstoffer fra arealet. Dermed skabes der sandsynligvis hurtigt en overdrevslignende vegetation med denne plejeform. Til gengæld kan arealet få et mere ensartet udseende. For at bevare den lysåbne naturtype bør der ikke foretages tilplantning med buske og træer. Hvor buskads breder sig på bekostning af lavere vegetation bør dette nedskæres med mellemrum. Eksempelvis er dele af område 3.1 i kraftig tilgroning med Rynket Rose, der er et aggressivt landskabsukrudt i kystnære områder. Enkelte udvalgte steder kan selvsåede buske og træer bevares af æstetiske årsager. Fremme af grønbroget tudse ved etablering af skjulesteder og ynglesteder Artens muligheder for at overvintre i området kan sikres dels ved at bevare stenbunker o.lign. der fungerer som skjule- og overvintringssteder i dag, og dels ved at etablere nye stenbunker. Der kan f.eks. laves 2 til 3 overvintringssteder i den sydvendte skråning som ligger i den østligste del af område 4.1. Overvintringsstedet laves ved at udgrave et 1-1 ½ m dybt hul i skrænten og fylde det med sten. Områder egnet til etablering af nye skjulesteder for grønbroget tudse er markeret på Bilag 3. Artens muligheder for at yngle i området kan forbedres ved at anlægge en lavvandet (<1 m dyb) ynglesø af brak- eller ferskvand med meget svagt hældende bredder (ca 1:10) og uden tilstedeværelsen af fisk. Søen bør kunne holde et tilstrækkeligt vandniveau gennem nedbør indtil haletudserne er gået på land i slutningen af juli. Det gør ikke noget at søen tørrer ud i august måned. Det er vigtigt at ynglesøen ikke kommer til at stå i direkte forbindelse med Kalveboderne (3.2), da høj saltholdighed og større fisk ellers vil tage livet 14

af paddeynglen. Søen må ikke være skygget af træer, og tilgroning skal om nødvendigt begrænses ved bortskrabning af rørsump og/eller afhøstning. Der er flere muligheder for at etablere ynglesteder for grønbroget tudse indenfor området (se Bilag 3): 1. Der kan udgraves et vandhul på de opfyldte arealer (f.eks. 1.5). Pga. den stenede undergrund kan det være nødvendigt med lerforing. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort opland til regnvandstilløb som fores med ler normalt mindst 4 gange søens areal. 2. I tilfælde af at den industrielle aktivitet i 2.1 ophører, kan et sedimentationsbassin tæt på lagunen formentlig bruges som ynglested for arten. 3. Det er muligt at etablere et nyt lavvandet vandhul i kanten af strandlagunen i delområde 3.1. Pga. den stenede undergrund kan det være nødvendigt med lerforing. Det er vigtigt, at der er et tilstrækkeligt stort opland til regnvandstilløb som fores med ler normalt mindst 4 gange søens areal. 4. Etablering af en strandsø uden direkte forbindelse med havet i kanten af lagunen. Dette kan gøres ved at etablere en lav dæmning så et hjørne af lagunen afsnøres. Materialet i dæmningen skal være groft og gruset, så der fortsat kan være omtrent samme vandstand på begge sider af dæmningen. Dæmningen vil forhindre indvandring af fisk. Eksisterende fisk forsvinder ved første udtørring af afsnøringen. Med mellemrum vil det være nødvendigt at rydde den afsnørede strandsø for rørsump. Forslag 4 vil kræve 3-dispensation til indgrebet. Da indgreb 4 entydigt vil forbedre naturtilstanden af hensyn til grønbroget tudse, kan den relevante myndighed sandsynligvis bevilge dispensation uden problemer. Forslagene 1-4 kan gennemføres uafhængigt af hinanden, dog skal forslag 3 og 4 ses som alternativer. Alle forslag vil gavne grønbroget tudse væsentligt sammenlignet med situationen i dag, hvor der ikke findes egnede ynglesteder indenfor området. Jo flere nye ynglesteder der etableres, des bedre betingelser kan der skabes for grønbroget tudse på længere sigt. Rekreative anlæg Den rekreative brug af området begrænser sig i dag til spadsereture og lystfiskeri fra kysten, samt jollesejlads fra 3.1. Lokalisering af nye rekreative anlæg giver de færreste konflikter med naturinteresserne, hvis de placeres i områder der har en ringe naturværdi i dag. Pladskrævende rekreative anlæg (boldbane eller lignende) bør derfor placeres i område 2.1. I fremtiden ønskes aktiviteter i hele planområdet, der ikke er i konflikt med naturinteresserne på naboarealerne. Derfor bør de rekreative anlæg primært rettes mod den stille naturnyder, mens støjende aktiviteter, og faciliteter som skaber meget trafik bør undgås. Opholdsarealer med bænke og borde kan i et mindre omfang etableres i området nord for lagunen uden konflikt med biologiske interesser. Dette område er allerede i dag det mest tilgængelige, da det ligger tæt på cykelstien til Amager. Rekreativ adgang (stier) Området er i dag ikke særligt indbydende for besøgende, da det ligger gemt bag volde og dæmninger, og store dele af området er utilgængeligt bag indhegninger. Til gengæld er 15

der gode udsigtsmuligheder over lagunen fra cykelstierne mod nord og vest. Den rekreative brug af området kan fremmes ved at øge adgangsmulighederne til området fx i form af nye stier. På nuværende tidspunkt foregår adgang til den nordlige del af området ad cykelstien langs motorvejen og stien langs dæmningen vest for området. I den sydlige del er der adgang via stien på sydmolen. På sigt vil det være oplagt at etablere et sammenhængende stinet. Det er i dag muligt at gå rundt om lagunen via de eksisterende cykelstier, den asfalterede kystdæmning (1.2) og en trampesti langs muren ind til industriområdet (1.4). Dette stiforløb medfører imidlertid risiko for forstyrrelse af rastende fugle i lagunen, specielt hvis færdslen øges. Asfaltbelægningens dårlige tilstand på dæmningen (1.2) begrænser færdslen ad denne sti i dag, men en øget anvendelse af stien vil forringe laguneområdet som rastested for fugle. Dette gælder i særlig grad hvis et sammenhængende stisystem anvendes til cykeltrafik. Færdsel i området syd for lagunen vil derimod kunne ske uden forstyrrelse af fuglelivet, hvis den foregår syd for muren, der adskiller delområde 1 og 2. Figur 10, Figur 11 og Figur 12 illustrerer mulighederne for at etablere stier i og omkring laguneområdet, med større (Figur 10) eller mindre (Figur 12) negative konsekvenser for fuglelivet. De negative konsekvenser af forslag som ses på Figur 10 og Figur 12 begrænses væsentligt, hvis muren mellem lagunen og det eksisterende industriområde bevares. Muren kan sikre adskillelse mellem rekreativ færdsel, og de rastende fugle i lagunen. Hvis muren bevares, kan lagunens funktion opretholdes samtidig med øget rekreativ færdsel på de skitserede stier som er vist på Figur 12. Stiforløb gennem det eksisterende industriområde (delområde 2) kan etableres overalt uden væsentlige konsekvenser for naturen -dog under forudsætning af, at den eksisterende mur bevares, hvis der etableres stier nær lagunen. Placering af stierne i delområde 2 er derfor ikke vist på Figur 10, Figur 11 og Figur 12. Hvis man af hensyn til fuglelivet undlader at etablere stiforbindelse over dæmningen mod øst vil denne genvej nok blive benyttet alligevel i mindre omfang. Men brugen vil være mindre intensiv hvis den ikke har status som officiel sti og ikke vedligeholdes. Uanset valg af stiføring bør cykling og motorkørsel på dæmningen øst for området forhindres. Samlet set anbefales det af hensyn til fuglelivet, at den eksisterende mur bevares for at reducere forstyrrelser fra fremtidige rekreative aktiviteter i delområde 2. Muren kan uden problemer skjules med slørende beplantning, som allerede delvist er etableret langs nordsiden. Muren kan eventuelt erstattes af et kraftigt ugennemsigtigt flethegn (minimum 2 m højt), kombineret med slørende beplantning. Murens funktion kan på sigt også erstattes af et tæt trerækket løvtræs læhegn med hjemmehørende træer og buske. Et trerækket læhegn kan normalt vokse op i tilstrækkelig højde på 7-10 år, og bør således etableres i god tid inden opstart af rekreative aktiviteter i delområde 2. 16

Figur 10 Figur 11 Figur 12 17

Bilag 1. Naturelement nummerering Undersøgelsesområdet med angivelse af naturelementnumre som anvendes i teksten. (Matrikelgrænser ophavsret KMS; Luftfoto DDO Land2004, COWI). 18

Bilag 2. Naturbeskyttelsesudpegninger Områder som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens (NBL) 3 og arealer udlagt til internationalt Habitat og fuglebeskyttelsesområde (Matrikelgrænser ophavsret KMS; Luftfoto DDO Land2004, COWI). 19

Bilag 3. Plejemålsætninger Målsætninger for de enkelte dele af området. Nummerering af delområder fremgår af bilag 1. Plejemetoderne fremgår af tekst. (Matrikelgrænser ophavsret KMS). 20

Bilag 4. Flora artsliste I floraliste angiver B efter det danske artsnavn "bemærkelsesværdig" og S betyder sjælden. Blød Kvasthøgeurt er dog meget sjælden, og har en af sine få forekomster i landet ved Kalvebodsbroen og på Avedøre Holme. Flora artsliste 21

22 Flora artsliste

Flora artsliste 23

24 Flora artsliste

Flora artsliste 25

26 Flora artsliste

Bilag 5. Habitatdirektivets Bilag IV Herunder fremgår de dyre- og plantearter som er opført på Habitatdirektivets bilag IV, og som dermed er omfattet af bestemmelserne i direktivets artikel 12. Habitatdirektivets Bilag IV 27

28 Habitatdirektivets Bilag IV