Lokalplan 2013-5. KulturZonen Ringe



Relaterede dokumenter
Lokalplan Lokalplan for ældreboliger i Rødbyhavn. Lokalplanområde

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

Lokalplan nr For et område ved Smedegade i Lohals

Lokalplan nr Ferielejligheder Ved Rønbjerg Feriecenter

Forslag til lokalplan For 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr SKIBBY KOMMUNE

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan

Lokalplan Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

LOKALPLAN 285 ALLERØD KOMMUNE BOLIGER VEST FOR TUNET OG HAVEBOVEJ. Indeholder forslag til tillæg til kommuneplanen

LOKALPLAN NR. 151 for et område til en bolig og sti ved Kærgårdsvej i Gram

Lokalplan 246. for ejendommen Hørsholm Kongevej 51 ved Rude Skov. Rude Skov. Holte Hallerne. Rudegård Stadion. Rudesø

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

LOKALPLAN NR LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

Lokalplan nr. B Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup

Lokalplan 230- Forslag

FAABORG KOMMUNE Lokalpian 3.86

Lokalplan Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: L11500

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR. 86

Lokalplan nr for Sydkystems Sportscenter, Espergærde INDHOLDSFORTEGNELSE

L0KKEN - VRÅ KOMMUNE FORSLAG TIL LOKALPLAN NR FOR ET OMRÅDE TIL TÆT-LAV BOLIGBEBYGGELSE I HUNDELEV

THYHOLM KOMMUNE. Lokalplan 1.22 For institution på Sønderlandsgade

LOKALPLAN NR For et område ved Rylevænget i Alsønderup. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr Område til offentlige formål v. Bredgade, Gandrup; beskyttede boliger og institution

LOKALPLAN 94. Stenhuggergrunden Gladsaxe kvarter

Lokalplan nr Blåbærhaven i Greve Strandby

Lokalplan Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan for Grenaa Kommune)

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

Lokalplan nr. 93 for en ny boligbebyggelse i Søndervig

Lokalplan. for et blandet bolig - og erhvervsområde ved Ørbækvej i Svendborg. Lokalplanlægning for lokal udvikling. Byg, Plan og Erhverv

Forslag til lokalplan O Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

LOKALPLAN NR STENLØSE FOR OMRÅDE VED H.P. HANSENSVEJ TIL FORENINGS- OG BOLIGFORMÅL

Lokalplan nr B. Boligområde ved Rolighedsvej i St. Lyngby. Kommuneplantillæg nr. 4

Lokalplan Byferie Ringe, Rolighedsvej/Søvej, Ringe

Indholdsfortegnelse. Beskrivelse af lokalplanområdet

Lokalplan Boligområde i Dalager Ringe FORSLAG

Sydals Kommune. Lokalplan HØ Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Område til center- og erhvervsformål i Hørup. Hørup Hav 1: 20.

VORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B ,00 kr.

LOKALPLAN NR For et område ved P.Mogensenvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

OTTERUP KOMMUNE LOKALPLAN O-B2/03. Boligejendom Stadionvej 27

INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 088 REDEGØRELSE

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN Område øst for Søndermarken. August κ κ. κ κ. κ κ. κ κ

Tillæg 1 til lokalplan Boliger v. Østergade/Ejnar Mikkelsens Vej

Ryslinge Kommune Lokalplanforslag nr. 1.31

Erhvervsområde i Tandslet. Sydals Kommune Lokalplan TA 6

Lokalplan nr for Helårsboliger på matr. nre. 8 d og 8 x, Boderne, Hellebæk, Ndr. Strandvej 180, Ålsgårde INDHOLDSFORTEGNELSE

BOV KOMMUNE. Lokalplan 2/56. Boligområde ved Hærvejen i Bov 1983

LOKALPLAN 3-27 Lovparken og ny bebyggelse nord for Sct. Gertrudsstræde

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling April Nyborg Friskole

LOKALPLAN NR for et område ved Otterupvej-Bladstrupvej

Lokalplan 320. for et område i Skovshoved By

LOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem

LOKALPLAN. Sønderborg Kommune. Lokalplan Nr Lystbådehavnen ved Østerhage

LOKALPLAN NR for et erhvervsområde ved Milnersvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

LOKALPLAN FREDERIKSHAVN KOMMUNE

LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST

Lokalplan 252- Forslag

Forslag til Lokalplan nr Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

LOKALPLAN NR For et område ved Gadeledsvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. B

Lokalplan nr Nyborg Kommune Teknisk Afdeling, marts Dagligvarebutik ved Frisengårdsvej

Lokalplan nr

^.^' NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 LOKAL PLAN. ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s. For et boligområde ved Øster Ulslev " ^ ' -18 ; ^-*j&'alderdomshjem^ Jordfmoderhus

Lokalplanforslag Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan Forslag. 30.

Lokalplan nr. 88 for Center Nord

K O M M U N E P L A N. Tillæg for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N

LOKALPLAN NR

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Lokalplan nr. 85 for et erhvervsområde ved Industrivej i Troldhede

Lokalplan nr for Holger Danskes Vej 87-89

LOKALPLAN 112. For Jægersborgvej i Lyngby bydel (tidligere Lungehospital) Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN 68. Lokalpian for et område til kolonihaveformål ved Birkallè i Skjern by.

HVALSØ KOMMUNE LOKALPLAN NR. 77

Transkript:

Lokalplan 2013-5 KulturZonen Ringe

Offentlighedsperiode Lokalplanforslaget var i offentlig høring fra den 21.05.2013 til den 15.7.2013 Lokalplanen er endelig vedtaget af Kommunalbestyrelsen den. 8. oktober 2013. Lokalplanen kan ses på kommunens biblioteker, borgerservice og hos Plan & Kultur i de normale åbningstider, på kommunens hjemmeside www.faaborgmidtfyn.dk samt på www.plansystem.dk Lokalplan 2013-5 2

Indholdsfortegnelse 2 Offentlighedsperiode 3 Indholdsfortegnelse 4 Hvad er en lokalplan? REDEGØRELSE 5 Lokalplanens baggrund og formål 6 Beskrivelse af lokalplanområdet 9 Lokalplanens forhold til anden planlægning 10 Miljøvurdering / Screening BESTEMMELSER 11 1 Formål 11 2 Områdets zonestatus 12 3 Områdets anvendelse 12 4 Udstykning 13 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 14 6 Bebyggelsens omfang og placering 15 7 Bebyggelsens ydre fremtræden 17 8 Ubebyggede arealer 18 9 Forudsætning for ibrugtagning 18 10 Grundejerforening 18 11 Servitutter, lokalplaner og bonusvirkning 19 12 Retsvirkninger 20 Vedtagelsespåtegning BILAG 21 Bilag 1 - Lokalplanafgrænsning og matrikler 22 Bilag 2 - Funktioner i lokalplanområdet 23 Bilag 3 - Kommende matrikulære ændringer/kommunale arealer Lokalplan 2013-5 3

Hvad er en lokalplan? Lokalplanen fastlægger bindende bestemmelser for et klart afgrænset område, og bestemmelserne skal følges, hvis der skal ske ændringer. Lokalplanen udløser ikke handlepligt, hvilket vil sige, at en ejendoms lovlige anvendelse kan fortsætte, uanset om den bliver underlagt en lokalplan. Før større bebyggelser eller ændringer af et område kan gennemføres, skal der udarbejdes en lokalplan. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om hvorvidt, der er tale om en større ændring, og der dermed er lokalplanpligt. Lokalplanen indeholder bestemmelser om anvendelse af de enkelte områder, om der må bygges, hvor højt, hvor meget, hvilke materialer det skal opføres i og meget andet. Planloven fastlægger, hvad en lokalplan kan regulere. Der fi ndes 3 forskellige typer lokalplaner: En almindelig lokalplan udarbejdes ved nye bolig- eller erhvervsområder og ved saneringer af bybebyggelser. En bevarende lokalplan udarbejdes når kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde nogle bevaringsværdige bymiljøer eller landskabstræk. En rammelokalplan fastsætter de overordnede retningslinier for nye større bebyggelsesområder, og skal følges op med en almindelig lokalplan inden, der kan ske bebyggelse. Gældende for lokalplaner er: de må ikke stride mod de bestemmelser, der er fast lagt i kommuneplanen. Lokalplanen kan skærpe kom muneplanens bestemmelser men ikke lempe dem lokalplanforslag skal annonceres og kan ses på kommunens hjemmeside høringsperioden skal min. være 8 uger hvis der kommer indsigelser til lokalplanforslaget, vil disse blive behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse indtil lokalplanen er endelig vedtaget, gælder nogle midlertidige retsvirkninger som fremgår af lokalplan forslaget Lokalplanproceduren kan starte med en foroffentlighedsperiode, hvor idéer og forslag til lokalplanens indhold indsamles, inden forslaget udarbejdes. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, hvis der er tale om mindre væsentlige ændringer. I nogle situationer kan dispensation først meddeles, når ejere og brugere og naboer til lokalplanområdet, har haft mulighed for at udtale sig. Større afvigelser fra planen kan kun ske ved at udarbejde en ny lokalplan. Der kan ikke dispenseres fra lokalplanens principper. Hvis der i lokalplanen er forhold, der ikke er reguleret, er det byggelovens, miljøbeskyttelsesloven og andre loves almindelige bestemmelser, der er gældende. Lokalplan 2013-5 4 Redegørelse

REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål I forlængelse af Region Syddanmarks afvikling af dele af sygehusfunktionen i Ringe har Faaborg-Midtfyn Kommune opkøbt dele af sygehuskomplekset. Bygningerne udgør sammen med nabobygninger og det mellemliggende haveareal et samlet historisk og arkitektonisk miljø, som er værd af værne om. Foruden de konkrete funktioner i området skal planen sikre, at offentlige stier og forbindelseslinjer gennem området opretholdes, så området indgår som en naturlig del af byens liv og forbindelseslinjer. Området er i Master Plan Ringe udpeget til at indgå som en del af et centralt knudepunkt, der sammen med Biblioteket og multibanen kan spille en markant rolle som kulturzone i Ringe by. - udlægge området til offentlige formål i form af kulturelle tilbud til byens borgere, institutioner og foreninger. - bevare områdets helhed som et særegent, historisk og arkitektonisk miljø. - fastlægge bestemmelser for den bygningsmæssige ud formning. - sikre offentligt tilgængelige grønne arealer i området. - sikre offentlige stiforløb og forbindelses linjer igennem området. Formål med lokalplanen er at: Lokalplanen baner vej for at udnytte de rumlige sammenhænge og udviklingspotentialet i det centralt placerede sammenhængende miljø, der udgøres af områdets bygninger og gårdrum, til at danne ramme om fremtidige kulturelle tilbud til byens borgere, unge og foreninger. Centrumhuset - bygningen skal fremover rumme kulturelle aktiviteter Lokalplan 2013-5 5 Redegørelse

Beskrivelse af lokalplanområdet OMFANG OG PLACERING Lokalplanområdet omfatter et areal på ca. 6000 m2. Området er en del af det tidligere sygehusbyggeri og er placeret centralt i Ringe By med Centrumpladsen som nærmeste nabo. Lokalplanen omfatter Centrumhuset samt bygningen, der har rummet Ringe Rygcenter, Desuden omfatter planen to mindre sygehusbygninger samt det mellemliggende haveareal. ANVENDELSE Centrumhuset og rygcentrets bygninger er i dag tomme og er opkøbt af Faaborg-Midtfyn Kommune med henblik på at bevare det samlede historiske miljø som udgøres af bygninger og haveanlæg. De to mindre bygninger inden for området anvendes i dag til tekniske funktioner i forbindelse med sygehusdriften. Det samlede område skal fremover anvendes til offentlige formål. Lokalplan 2013-5 6 Redegørelse

SAMMENHÆNG TIL OMGIVENDE BY OG LANDSKAB Området er i Masterplan Ringe udset til, i samspil med Biblioteket og Centrumpladsen, at spille en markant rolle som mødested og kulturelt knudepunkt i byen. Forbindelseslinier igennem det grønne område vil sikre en naturlig sammenhæng såvel med detailhandelsområdet i centrum samt den nærliggende Kærlighedssti der leder til det rekreative område omkring Ringe Sø. SAMMENHÆNG TIL OMGIVENDE BY OG LANDSKAB Lokalplanområdet er i Masterplan Ringe udset til, i samspil med Biblioteket og Centrumpladsen, at spille en markant rolle som mødested og kulturelt knudepunkt i byen. Forbindelseslinjer gennem det grønne område vil sikre en naturlig sammenhæng såvel med detailhandelsområdet i centrum samt den nærliggende Kærlighedssti, der leder til det rekreative område omkring Ringe Sø. Udsnit fra Master plan ringe Et kig fra området mod den nærliggende Kærlighedssti OMRÅDETS BEBYGGELSE OG KARAKTER Centrumhuset er opført i 1885 og fi gurerer sammen med Apotektsbygningen som en af de tidigste sygehusbygninger i Ringe. Områdets bygninger er opført i gode materialer og harmoniske dimensioner og er generelt i fi n stand. Sammen med det grønne gårdrum skaber bygningerne fi ne rumlige sammenhænge, og er med til at fortælle om byens historie. Den centrale beliggenhed udgør sammen med de bygningsmæssige og rumlige kvaliteter et potentiale for, at området i samspil med biblioteket og Multibanen fremover kan udgøre en kulturel aktivitets zone og et grønt åndehul i bymidten. Den eksisterende bebyggelse skal bevares, og den arkitektoniske helhed og det fi ne sammenhæng mellem bygninger og haveanlæg skal fastholdes. Dog kan der, for at tilpasse området til skiftende kulturelle aktiviteter, løbende foretages omdannelse af bygninger og haveanlæg. Lokalplan 2013-5 7 Redegørelse

HAVEANLÆGGET OG DEN GRØNNE STRUKTUR Haveanlægget bag Centrumhuset har allerede i dag offentlig karakter og er med til at binde området sammen som en helhed. Den store blodbøg og de karakteristiske hække omkring stiforløbet er med til at skabe format, karakter og forbindelseslinjer gennem anlægget. Den store blodbøg sikres bevaret, og det er tanken at haven og gårdrummet skal anvendes som grønt åndehul og kulturpark med mulighed for forestillinger, mindre koncerter og fi lm. Den store blodbøg skal bevares Eksempler på brug af den kommende kulturpark VEJ- & STIFORHOLD Tilkørslen til området vil fortsat ske via Centrumpladsen, og parkeringen opretholdes på de allerede etablerede P- pladser. For at understøtte områdets aktive karakter er det vigtigt, at der for gående og cyklister opretholdes flere muligheder for passage igennem området. Lokalplanen rummer mulighed for dette i princippet som vist på kortbilag 2. Der skal sikres stiforbindelser gennem området Lokalplan 2013-5 8 Redegørelse

Lokalplanens forhold til anden planlægning KOMMUNEPLAN 2009: Lokalplanområdet er beliggende i rammeområde Rin.0.11, og er udlagt til offentligt formål. Arealerne indenfor rammeområdet kan anvendes til sygehus, institutioner og kulturelle formål. Området er udpeget til byomdannelsesområde hvor der gives mulighed for kulturelle formål og løbende omdannelse af bygningerne. Bygningerne skal fastholde den arkitektoniske helhed. Den maksimale bebyggelsesprocent er 60. Den maksimale bygningshøjde er 9,5 m målt fra naturligt terræn (terrænplan). Taglinjerne i den eksisterende sygehusbebyggelse må ikke overskrides. Der må højst opføres bygninger med 2 etager med udnyttelig tagetage (2 1/2 etage). ZONEFORHOLD Området er beliggende i byzone. EKSISTERENDE PLANER Området indgår som en del af lokalplan nr. 49, Ringe. Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan 2013-5 ophæves bestemmelserne for lokalplan nr. 49 Ringe, for såvidt angår det område der omfattes af lokalplan 2013-5. I Masterplan Ringe er området udset til, i samspil med Biblioteket og Centrumpladsen, at kunne spille en markant rolle som mødested og kulturelt knudepunkt i byen. NATURBESKYTTELSE/FREDNINGER/KULTURARV Centrumhuset er opført i 1885 og fi gurerer sammen med Apoteksbygningen som en af det tidligste sygehus bygninger i Ringe. Bygningerne udgør sammen med haveanlægget et kulturhistorisk miljø med værdi for byens historie. Området er udpeget til byomdannelsesområde hvor der gives mulighed for kulturelle formål og løbende omdannelse af bygningerne. Dog skal bygningernes hovedtræk og arkitektoniske helhed fastholdes. MUSEUMSLOVEN Det kan ikke udelukkes, at der i området er jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg, der vil være omfattet af Museumsloven. I det omfang et fortidsminde berøres af et anlægsarbejde, kan dette af Kulturstyrelsen kræves standset, indtil en ærkæologisk undersøgelse er gennemført. For at undgå en sådan situation kan der med fordel foretages en forundersøgelse på arealet, forud for anlægsarbejdet. Forundersøgelsen kan vurdere udstrækning og bevaringsgrad af eventuelle jordfaste fortidsminder. Bygherren bør under alle omstændigheder kontakte Odense Bys Museer i så god tid som muligt forud for anlægsarbejde. Bygherren afholder udgiften til undersøgelser og eventuel udgravning. BESKYTTELSESLINJER En del af området er omfattet af kirkebeskyttelseslinje. Beskyttelsen er et forbud mod bebyggelse med en højde over 8,5 m. Kommunen træffer afgørelse om dispensation. Lokalplanområdet er en del af den bymæssige bebyggelse hvor der tillades en bygningshøjde på 9,5 meter målt fra naturligt terræn. GRUNDVANDSSIKRING Området er placeret inden for et område med særlige drikkevandsinteresser. Det skal derfor sikres at der i forbindelse med ny bebyggelse ikke er fare for nedsivning af forurenende stoffer til grundvandet. JORDFORURENING En del af lokalplanområdet er områdeklassifi ceret. Områder i byzoner, hvor der vurderes at være lettere forurening af jorden, blev områdeklassifi ceret i 2008. I disse områder skal kommunen have besked, inden man flytter jord væk fra en matrikel. Det gælder for entreprenører, der flytter mange tons jord, og det gælder for private borgere, der graver jord op af haven, eksempelvis for at bygge en carport eller lægge fliser. STØJFORHOLD Lokalplanområdet er en del af Ringe Centrum og er udlagt til offentligt formål. Støj i og uden for lokalplanområdet reguleres af miljølovgivningen. SPILDEVANDSFORHOLD Området ligger indenfor spildevandsplanens godkendte kloak opland, hvor det har status som fælleskloakeret. Spildevand og regnvand bliver afledt til renseanlæg. VARMEFORSYNING Bebyggelse inden for lokalplanområdet har tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Lokalplan 2013-5 9 Redegørelse

Miljøvurdering / Screening Som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal bl.a. kommune- og lokalplaner, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet, miljøvurderes. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af Lov om miljøvurdering. Som en første fase skal disse planer screenes, dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal foretages en egentlig miljøvurdering af planernes belastning af miljøet. Lokalplanen giver ikke mulighed for anlægsprojekter der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. KONKLUSION Det vurderes ikke at lokalplanens virkeliggørelse medfører væsentlige indvirkninger på miljøet, og da den ikke berører eller påvirker et internationalt naturbeskyttelsesområde har Faaborg-Midtfyn Kommunalbestyrelse vurderet, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af lokalplanen, jf. 3, stk. 2 i Lov om miljøvurdering. Denne beslutning skal offentliggøres før den endelige godkendelse / vedtagelse af lokalplanen. Beslutningen fremgår af konklusionen og offentliggøres hermed samtidig med offentliggørelse af forslag til lokalplan. Det fremgår af loven, at der ved planer og programmer, som fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer, kun skal gennemføres miljøvurdering, hvis de antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. SCREENING Området er ikke en del af et internationalt naturbeskyttelsesområde. Lokalplan 2013-5 10 Redegørelse

BESTEMMELSER Den fremhævede tekst i venstre spalte udgør de egentlige lokalplanbestemmelser, som er fastlagt i henhold til Planloven. Teksten i højre spalte er en forklarende og uddybende tekst til lokalplanens bestemmelser. 1 Formål 1.1 Formålet med lokalplanen er: - at udlægge området til offentligt formål i form af kultu relle tilbud til byens borgere, institutioner og foreninger. - at bevare områdets helhed som et særegent, historisk og arkitektonisk miljø. - at fastlægge bestemmelser for den bygningsmæssige udformning. - at udlægge offentligt tilgængelige grønne arealer i områdets midte. Ad 1.1 Lokalplanområdet udgør et historisk og arkitektonisk sammenhængende miljø placeret i tilknytning til Centrumpladsen i Ringe. Området er udpeget til i samspil med Biblioteket og Multibanen at udgøre en fremtidig KulturZone med varierede kulturelle tilbud til byens borgere, unge og institutioner. Lokalplanforslaget sigter mod at bevare områdets sammenhængende karakter og værdier mens der samtidig banes vej for løbende fornyelse af områdets udtryk og anvendelsesmuligheder. - at sikre offentlige stiforløb og bymæssige forbindelses linjer igennem området. 2 Områdets zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1, og omfatter del af matrikel 15b, Ringe By, Ringe. 2.2 Hele området er byzone. Ad 2.1 I forbindelse med forestående opkøb af Faaborg-Midtfyn Kommune vil en del af arealet blive udstykket separat. Lokalplan 2013-5 11 Bestemmelser

3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet må anvendes til offentlige formål i form af kulturelle tilbud til byens borgere, institutioner og foreninger. Desuden kan andre offentlige eller tilsvarende funktioner indpasses, såfremt de er af samme karakter som de primære funktioner. 3.2 Der skal som udgangspunkt være offentlig adgang til lokalplanområdets grønne arealer. Arealerne kan anvendes til ophold, rekreative formål og diverse kulturelle arrangementer. Ad 3.1 Lokalplanforslaget sigter mod at bevare områdets sammenhængende karakter og værdier, mens der samtidig banes vej for løbende fornyelse af områdets udtryk og anvendelsesmuligheder. Hensigten er, at de kulturelle aktiviteter i KulturZonen kan understøtte udviklingen af bymidten i Ringe ved bl.a. at tiltrække ungdomsgenerationen, familier og foreninger. 3.2 Friarealer for ejendomme indenfor lokalplanområdet skal fremstå som en naturlig del af det sammenhængende haveanlæg. 4 Udstykning 4.1 Ingen særlige bestemmelser. Ad 4.1 At der ikke er særlige bestemmelser om udstykning betyder, at der kan ske almindelige ændringer og sammenlægninger i matriklerne efter udstykningssloven. Lokalplan 2013-5 12 Bestemmelser

5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Vejadgang skal ske fra Centrumpladsen som vist på bilag 2. 5.2 Der opretholdes tinglyst offentlig sti langs områdets sydlige afgrænsning som vist på bilag 2. 5.3 Der skal sikres offentlig passage for fodgængere igennem området til den nærliggende offentlige sti Kærlighedsstien i princippet som vist på bilag 2. Ad 5.2 og 5.3 Bestemmelserne om offentlig sti og passage skal sikre mulighed for- samt understøtte borgernes naturlige færdsel igennem det bynære kulturelle knudepunkt. 5.4 Der skal etableres parkeringspladser svarende til det vurderede parkeringsbehov j.v.f. kommuneplanens parkeringsnormer for Ringe bymidte. 5.5 Parkering skal primært foregå indenfor det anviste parkerings areal ved Centrumpladsen j.v.f. bilag 2. Ad 5.4 I den samlede parkeringsberegning vil det være hensigtsmæssigt at arbejde med en samtidighedsfaktor - så feks. de pladser der udlægges til aktiviteter i dagstimerne kan have overlap med de pladser, der udlægges til aftenaktiviteter. Placering af evt. supplerende parkering fastlægges i forbindelse med en kommende helhedsplan for udbygning af funktioner i området. 5.6 Som del af den samlede områdedisponering skal der udlægges et eller flere arealer til cykelparkering. Ad 5.6 Det vil være hensigtsmæssigt at anlægge cykelparkering tæt ved hovedindgangene til de enkelte kulturfunktioner. 5.7 De tinglyste brandveje skal friholdes for bebyggelse, hegn eller andet fastmonteret materiel. (Brandvejens placering er vist på kortbilag 3). Lokalplan 2013-5 13 Bestemmelser

6 Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Den eksisterende bebyggelse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. 6.2 Ny bebyggelse skal placeres i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse. Ad 6.1 og 6.2 Centrumhuset, som er beliggende ud til Centrumpladsen, udgør i samspil med nabobygningen og det mellemliggende haveareal et samlet historisk og arkitektonisk miljø, som er værd af værne om. Det er planens intentioner, at de eksisterende bygninger sammen med det grønne haveanlæg kan videreføres som et samlet miljø. Ny bebyggelse skal tilpasses udtrykket i den eksisterende bebyggelses og skal etableres som udvidelse af den eksisterende bygningsmasse. 6.3 Bebyggelsesprocenten må maks. være 60 for den enkelte ejendom. 6.4 Bygningshøjde må maks. være 9,5 m mål fra naturligt terræn. Taglinjerne i den eksisterende sygehusbebyggelse må ikke overskrides. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. 6.5 Bygninger må højst opføres i 2 etager med udnyttelig tagetage (2 1/2 etage). 6.6 Mindre, sekundære bygninger som f.eks scener, og pavilloner må opføres uden direkte tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Omfang og placering af mindre bygninger skal godkendes i hvert enkelt tilfælde og vurderes i forhold til den specifikke funktion og områdes samlede disponering. 6.7 Indenfor lokalplanens grønne arealer må ikke opføres andre mindre bygninger end de, der har til formål at understøtte kulturelle formål i området. Ad 6.7 Bestemmelsen har til formål at understøtte områdets primære anvendelse til offentlige formål samt at bevare haveanlæggets helhedsudtryk og samlede karakter. Lokalplan 2013-5 14 Bestemmelser

7 Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1.1 Den eksisterende arkitektoniske helhed mellem bygninger og haveanlæg skal bevares. Ved behov for at tilpasse bygninger til skiftende kulturelle funktioner kan der foretages om- eller tilbygninger, som vurderes at kunne indpasses i områdets arkitektoniske helhed. 7.1.2 Udtrykket i de eksisterende bygninger skal fastholdes men kan suppleres med tilbygninger eller mindre bygningsafsnit i moderne arkitekturudtryk. Ad 7.1.1 og 7.1.2 Lokalplanområdet udgør et historisk og arkitektonisk sammenhængende miljø. Lokalplanen sigter mod at bevare områdets sammenhængende karakter samt historiske og arkitektonske værdier mens der samtidig banes vej for løbende fornyelse af områdets udtryk og anvendelsesmuligheder. Bestemmelserne har derfor sigte mod både at bevare træk i det eksisterende og samtidig give plads for ukendte og nyskabende bygningselementer i området. 7.2.1 Facader på de eksisterende bygninger skal fremstå i blank mur. 7.2.2 Supplerende facader kan udføres i blank mur, pudset eller vandskuret, træ, glas, beton eller andet materiale der kan tilpasses arkitekturen i de oprindelige bygninger. 7.2.3 Mindre bygninger, som pavilloner, scenebygninger o.lign, kan i lighed med supplerende facader udføres i andre materialer end tegl. 7.3.1 I eksisterende bygninger, der ikke berøres af ombygninger, skal de oprindelige vinduesåbninger og vinduesopsprosninger bevares. Vinduespartierne skal udføres i træ. 7.3.2 I nye eller omdannede bygningsafsnit kan vinduespartier i omfang, opsprosning og materialevalg tilpasses den ønskede karakter og udtryk. 7.4.1 Tage på de eksisterende bygninger skal bevares som symmetriske saddeltage med en hældning på mellem 45 og 60 grader. 7.4.2 Tagflader på tilbygninger eller enkelte bygningsdele kan udføres i andre taghældninger. Lokalplan 2013-5 15 Bestemmelser

7.4.3 Tagbeklædningen på de eksisterende bygningers tag og kviste skal udføres med sorte vingeteglsten, skifer eller sort listepap. 7.4.4 Tagbeklædningen på tilbygninger, nye bygningsdele og mindre bygninger kan udføres i andre materialer. 7.4.5 Kviste og vinduer i tagfladen skal placeres harmonisk i.f.t. husets facade.. 7.4.6 Solfangere og solceller må kun etableres som integreret del af områdets bygninger og anlæg. Solceller placeret på tagflader: - må ikke være reflekterende - skal integreres parallelt med tagfladen - skal udgøre et samlet retangel. Ad 7.4.6 Anvendelsen af solceller og lignende skal kunne indgå som en del af områdets eksperimenterende karakter men må ikke virke skæmmende på det arkitektoniske helhedsindtryk. 7.5 Den karakteristiske pikstenssokkel på den tidligere rygcenterbygning skal bevares, og må ikke pudses eller males. 7.6.1 Permanente skilte placeret på bygninger skal udformes med henblik på at orientere og må ikke helt eller delvist dække bygningsdetaljer som døre, vinduer, gesimser, bånd, indfatninger og lignende. 7.6.2 Udsmykning af bygninger samt midlertidig skiltning kan, i overensstemmelse med områdets kulturelle anvendelse, udformes og placeres efter kommunalbestyrelsens godkendelse. Ad 7.6.1 Opsætning af permanent skiltning og reklamering skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i Skilte og Facadevejledning for Ringe. Ad 7.6.2 For at markere områdets kulturelle funktioner skabes der mulighed for efter nærmere godkendelse af foretage udsmykning og skiltning der understøtter områdets tilbud og aktiviteter 7.6.3 Som en naturlig del af områdets karakter må der inden for området opstilles fælles oplysnings- og henvisningsskilte. 7.7 Ledninger til el, telefon, antenner og lignende skal fremføres under terræn. Ad 7.7 I forbindelse med afvikling af diverse kulturelle arrangementer kan fremføring af ledningsanlæg og lignende tillades over terræn. Lokalplan 2013-5 16 Bestemmelser

8 Ubebyggede arealer 8.1 Havearealet udlægges i princippet som et fælles friareal for hele lokalplanområdet og kan anvendes til ophold, rekreative formål og diverse kulturelle arragementer. Ad 8.1 Haveanlægget er tiltænkt en væsentlig rolle i KulturZonens funktion som kulturelt knudepunkt i Ringe. Områdets udearealer skal fungere som supplement til de kulturelle aktiviteter der foregå i bygningerne. Anvendelse af ikke kommunalt ejede arealer til kulturelle formål skal ske efter aftale med ejer. 8.2 Friarealer for ejendomme indenfor lokalplanområdet skal fremstå som en naturlig del af det sammenhængende haveanlæg. 8.3 Der skal sikres offentlig adgang til områdets kommunalt ejede grønne arealer. 8.4 Havearealets indretning skal løbende kunne tilpasses behovet hos de enkelte funktioner samt til mulighederne for at anvende arealet til arrangementer, der har generel offentlig karakter. 8.5 Havearealets grønne karakter skal bevares og området skal indrettes og beplantes ud fra en samlet plan med henblik på at området fremstår som en helhed. 8.6 Den store blodbøg, som er markeret på bilag 2, skal bevares og skal erstattes, hvis den forgår som følge af sygdom, alderdom, beskadigelse el.lign. Ad 8.6 Træet udgør et markant element i haveanlægget, og er via sin placering og størrelse med til at give området format. 8.7 Evt. terrænregulering må alene ske medhenblik på at understøtte bestemmelserne i 8.4. 8.8 Udendørs oplag må kun finde sted inden for tæt hegnede arealer. Lokalplan 2013-5 17 Bestemmelser

9 Forudsætning for ibrugtagning Ingen særlige bestemmelser. 10 Grundejerforening Ingen særlige bestemmelser. 11 Servitutter, lokalplaner og bonusvirkning 11.1.1 Deklaration om tinglyst sti opretholdes. 11.1.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenlige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen ifølge planlovens 15 stk. 2 nr. 16. Ad 11.1 Den tinglyste sti sikrer offentlig passage igennem Lokalplanområdets sydlige del. 11.2 Området indgår som en del af lokalplan nr. 49, Ringe. Ved den endelige vedtagelse og offentligt bekendtgørelse af lokalplan 2013-5 for KulturZonen, Ringe ophæves lokalplan nr. 49, Ringe for så vidt angår det område, der er omfattet af lokalplan 2013-5. Lokalplan 2013-5 18 Bestemmelser

12 Retsvirkninger 12.1 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Bebyggelse og ændring af bebyggelse Når Faaborg-Midtfyn Kommune har vedtaget lokalplanen endeligt, og vedtagelsen er offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen ifølge 18 i Lov om Planlægning, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt ændres i overensstemmelse med planens bestemmelser. Eksisterende lovlige forhold på en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i lokalplanen. Dispensation Kommunalbestyrelsen kan efter planlovens 19 dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. En dispensation forudsætter forudgående orientering efter planlovens 20, stk. 1, medmindre den efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning, ifølge 20, stk. 2. 12.2 LOKALPLANENS MIDLERTIDIGE RETSVIRKNINGER Forslaget til lokalplanen betyder, at det ikke er tilladt at bebygge eller udnytte ejendomme inden for lokalplanområdet på en måde, der tager forskud på eller er i strid med den endelige plans indhold. Der gælder efter lov om planlægning 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder indtil, forslaget er endeligt vedtaget dog højst et år efter offentliggørelsen af lokalplanforslaget. Servitutter Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen ifølge planlovens 15.stk. 2 nr. 16. Ekspropriation Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er nødvendig for at sikre virkeliggørelsen af en lokalplan, jf. planlovens 47. Erstatning Ejeren af en privat ejendom, der udlægges til offentligt formål, kan forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning, når ejendommen ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omliggende ejendomme, jf. planlovens 48. Bestemmelserne i en lokalplan medfører som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. Lokalplan 2013-5 19 Bestemmelser

Vedtagelsespåtegning Vedtaget på kommunalbestyrelsens møde den 08.10.2013 På kommunalbestyrelsens vegne: Hans Jørgensen Borgmester Benny Balsgaard Kommunaldirektør Lokalplan 2013-5 20 Bestemmelser

BILAG Bilag 1 - Lokalplanafgrænsning og Matrikler Lokalplan 2013-5 21

Bilag 2 - Funktioner i lokalplanområdet Lokalplan 2013-5 22

Bilag 3 - Kommende matrikulære ændringer 1am Fælles adgangsareal Centrumpladsen 2 3116 m² Brandvej 15b Ringe Sygehus 1 Off. sti - ikke udskilt 13c 13fh 13ba 2 -Fremtidigt kommunalt ejet areal Lokalplan 2013-5 LANDINSPEKTØR 23 STEEN NØRGAARD, RINGE

Plan og Kultur Nørregade 2 5600 Faaborg Tlf: 7253 2030 Mail: plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk