DET FINANSIELLE DANMARK

Det finansielle Danmark En del af løsningen Folkemødet 2014

Digitalisering for alle skaber et stærkere samfund Digitalisering af erhvervslivet øger væksten DET FINANSIELLE DANMARK Højere finansiel forståelse giver en bedre start på livet DET FINANSIELLE DANMARK?! Kvalitetsrådgivning styrker privatøkonomien DET FINANSIELLE DANMARK Kapitalforvaltning skaber nye jobs Målrettet forskning øger konkurrenceevnen

Det Finansielle Danmark en del af løsningen Banker og bankansatte er med, når virksomheder starter op, udvider og sælger. Vi er med, når danskerne betaler i supermarkedet, sparer op til sommerferien eller skal låne til et nyt hus. Vi er med, når der betales regninger, og når der udbetales løn. Men bankerne er andet end det. Vi er en integreret og engageret del af det samspil, der er på kryds og tværs i samfundsøkonomien. Som virksomheder bidrager vores ca. 100 banker og 40.000 ansatte betragteligt til samfundsøkonomien via beskæftigelse, skatteindbetalinger, uddannelse, innovation, forskning og udvikling. Seks år med international finanskrise, gældskrise og økonomisk nedtur har helt naturligt tæret på tilliden til banksektoren. Vi har været igennem en lang og dyr oprydningsproces, som har budt på uskønne eksempler på dårlig ledelse og dårlig rådgivning. Nu er vi kommet ud på den anden side, og den danske banksektor er blandt de mest robuste og stabile i Europa. Det er tid til at genskabe den tillid, som kunderne mistede til os under krisen. Og det er tid til at indgå en ny og tydelig kontrakt med samfundet. Så vi ved, hvor vi har hinanden. Med Det Finansielle Danmark skriver Finansforbundet og Finansrådet de første linjer i den kontrakt. Ingen skal være i tvivl om, at bankerne og de bankansatte vil være med til at løse de vigtige udfordringer, som det danske samfund befinder sig i. Både nu og i fremtiden. Vi vil kendes som en sektor, der går i dialog med omverdenen og tager medansvar for udviklingen af vores samfund.

DET FINANSIELLE DANMARK Digitalisering af erhvervslivet...?! Processer Digitalisering Nye jobs Der kan skabes 5.000 nye arbejdspladser frem mod 2020 i IKT-erhvervene Forretningsmodeller Tjenester Nye jobs Produktivitetsvækst Værditilvækst Nye jobs 1970 1980 1990 2000 2010 2020 DIGITAL UDVIKLING Andelen af husstande i Danmark med adgang til bredbånd: Nye jobs 554.000 kr. pr. år er værditilvæksten pr. medarbejder i digitaliserede virksomheder, mod 398.000 kr. pr. medarbejder i ikke digitaliserede virksomheder. KONTRAKT Der er i dag 82.000 jobs i finanssektoren og 49.000 i it-sektoren. Procent 100 80 88 procent af danskerne sender e-mails mod 67 procent af EU-borgerne. 88% 70 60 50 40 83 procent af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider mod 37 procent af EU-borgerne. 83% 30 20 10 0 25% 73% 87% 2003 2012 2013 82 procent af danskerne mellem 16 og 74 år anvender netbank 82%

... øger væksten Digitaliseringen af Danmark er de seneste 20 år sket i et samarbejde mellem den offentlige og private sektor på tværs af brancher. Samarbejdet og tilliden mellem de professionelle aktører har været afgørende for både digitaliseringsparatheden og den høje grad af digitalisering af Danmark. Offentligt og privat samarbejde giver værdi for begge parter etablerings- og driftsomkostninger kan deles, og brugerne får ensartede løsninger. Øget digitalisering er i høj grad også en styrke for dansk erhvervsliv. Anvendelse af digitale teknologier er afgørende for produktivitetsvæksten. En undersøgelse gennemført af Centre for Economics and Business Research (CEBR, 2011) viser, at virksomheder, der har digitaliseret basale forretningsgange, er mere produktive og skaber større værditilvækst pr. medarbejder end virksomheder, som ikke i samme grad har digitaliseret. Omkring 80 procent af den danske produktivitetsstigning de sidste 10 år kan henføres til IT. Danmark er på få år faldet fra en international 4.-plads til en 13.-plads på World Economic Forums The Networked Readiness Index, som ranglister i hvor høj grad verdens lande har forudsætningerne for og formår at realisere det store potentiale, der ligger i den digitale økonomi. Det skyldes først og fremmest, at it-anvendelsesmulighederne i forbindelse med udvikling af nye services og produkter ikke anvendes i tilstrækkelig grad. Det giver anledning til at øge opmærksomheden i forhold til en fortsat digitalisering af det danske samfund. Det er især de store virksomheder, der har høstet fordele af digitaliseringen, mens de små- og mellemstore virksomheder endnu ikke opnår det fulde udbytte. Der er således et stort potentiale for at skabe vækst. Det er Finansforbundets og Finansrådets ambition, at det danske samfund udnytter potentialet ved digitalisering og dermed skaber bedre vækst- og jobmuligheder. Vi vil derfor tage initiativ til et samlet bidrag fra erhvervslivet til den offentlige digitaliseringsstrategi. Første skridt er en workshop for landets erhvervsorganisationer og fagforeninger med fokus på at øge små- og mellemstore virksomheders digitale kommunikation.

DET FINANSIELLE DANMARK? Kapitalforvaltning...! 9.750 mia. euro Kapitalforvaltningssektoren i Europa forvalter 9.750 mia. euro. Det svarer til 75 procent af BNP i hele EU. I løbet af de seneste 10 år er den danske andel af det europæiske investeringsmarked næsten fordoblet, til ca. 1,9 procent. Morningstar rating 2004 1% 46% 2014 1,9% 4. Norge 5. Sverige 6. Storbritannien 7. Irland 8. Belgien 9. Schweiz 2024? 10. Frankrig 11. Luxembourg 12. Spanien 13. Italien 14. Tyskland 15. Østrig af de danske fonde har klaret sig bedre end markedet i løbet af de sidste 10 år. 1.600 mia. kr. 2013 20% af de europæiske fonde har klaret sig bedre end markedet i løbet af de sidste 10 år. 200 mia. kr. 2001 815.000 kr Den samlede danske pensionsformue var i 2012 på 3.597 mia. kr.. Det er i gennemsnit ca. 815.000 kr. pr. dansker over 18 år. Den samlede kapital under forvaltning i kollektive investeringsforvaltningsordninger i Danmark er steget fra lidt over 200 mia. kr. i 2001 til godt 1.600 mia. kr. i 2013.

... skaber nye jobs De danske investeringsforeninger klarer sig godt i konkurrencen med det øvrige Europa. Morningstar udarbejder en rangliste af de europæiske fonde, hvor fondene bliver bedømt på, hvor godt et risiko- og omkostningsjusteret afkast de har opnået i forhold til tilsvarende fonde indenfor samme kategori i hele Europa. Danmark er placeret i toppen i Morningstars rating, og ultimo marts 2014 var den danske rating på en 2. plads. Den samlede volumen i kapitalforvaltningssektoren i Europa er på 9.750 mia. euro, svarende til ca. 75 procent af BNP i hele EU. Den danske andel heraf er i dag blot 1,9 procent Der er således et stort vækstpotentiale. Investorer investerer ofte deres opsparing i investeringsforeninger og andre kollektive investeringsordninger for at sikre risikospredning, også selvom deres formue ikke er så stor. Et godt afkast gør de almindelige private investorer rigere. For at vinde yderligere markedsandele i Europa og tiltrække ny udenlandsk kapital til forvaltning, er det afgørende, at vores lovgivning er international konform, så vi i Danmark får et udgangspunkt, der er på niveau med vores største konkurrentlande, Luxemburg, Holland, Sverige og Irland. I dag fravælger internationale investorer Danmark, fordi de skal betale mere i skat, end hvis de investerer via andre lande. Lovændringer er ikke nok til at gøre Danmark til Nordeuropas førende kapitalcenter. Det kræver også en stor indsats fra den finansielle sektor. Det er Finansforbundets og Finansrådets ambition, at den samlede mængde kapital, der er under forvaltning i Danmark, skal øges og dermed skabe nye højværdijobs. Vi vil derfor tage initiativ til en tilbagevendende international konference om kapitalforvaltning, hvor indlægsholderne er blandt verdens førende eksperter. Det vil være den første af sin art og understøtte en positiv udvikling for kapitalforvaltningsbranchen.

DET FINANSIELLE DANMARK Målrettet forskning...?! 500 mio. kr. har Sverige og Schweiz investeret i en satsning på forskningsmiljøer omkring den finansielle sektor. Ca 4 mia. kr investerede den finansielle sektor i 2012 i forskning og udvikling svarende til 11% af erhvervslivets samlede investeringer, i forskning og udvikling. UDVIKLING FORSKNING FORSKNING UDVIKLING FORSKNING 18,2% 6,1% 4,4% Den massive investering i IT og digitalisering gør den finansielle sektor mere effektiv og skaber værdi 32,4% UDVIKLING FORSKNING UDVIKLING 18,6% 20,2% Virksomheder, der har forskningsog udviklingsaktiviteter, har 15% højere produktivitet. IT-INVESTERINGER FORDELT PÅ BRANCHER Finansiering og forsikring Industri Handel og transport m.v. Information og kommunikation Videnservice Andet Finansforbundet og Finansrådet er en del CFIR (Copenhagen Finance IT Region). Mere end 500 virksomheder har deltaget i målrettede aktiviteter, som har ført til nye forsknings- og innovationsprojekter.

... øger konkurrenceevnen I 2012 investerede den finansielle sektor godt 4 mia. kr. i forskning og udvikling svarende til 11 procent af erhvervslivets samlede investeringer. Til sammenligning står den finansielle sektor for ca. 3 procent af den samlede, private beskæftigelse. Finanssektorens investeringer i IT og digitalisering er steget betragteligt over de seneste år. Og virksomheder indenfor finansiering og forsikring er i dag den branchegruppe, der investerer mest i digitalisering og IT af alle brancher. Godt hver 5. af Danmarks nuværende IT-arbejdspladser beskæftiger sig med finans-it, og store danskbaserede virksomheder som fx SimCorp har allerede vist, at der findes store perspektiver inden for internationalisering og eksport af finans-it. Vores internationale konkurrentlande opruster i disse år på forskningssiden, og i både Sverige og Schweiz er der etableret forskningscentre i samarbejde mellem universiteter og finansverdenen med henblik på at styrke konkurrenceevnen. I Danmark er der i dag en række aktører, der forsker i finans, heraf nogle i samarbejde med bankerne. Klyngeinitiativet Copenhagen Finance IT Region (CFIR), som både Finansforbundet og Finansrådet er en del af, har siden 2009 bygget bro mellem universiteter, it-virksomheder og den finansielle sektor med det formål at skabe nye innovations- og forskningsprojekter. Mere end 500 virksomheder og over 3.000 deltagere har mødt hinanden i de målrettede aktiviteter, der både har ført til nye forsknings- og innovationsprojekter, såsom forskningscenteret HIPERFIT, der udvikler løsninger til at styre de komplekse finansielle markeder og de voksende krav, der er til transparens, kapitaldækning og risikostyring. CFIR overgår i sommeren 2014 til nationalt Innovationsnetværk For Finans IT (IFFI). Der er store perspektiver i fremadrettet at udbygge samarbejdet på centrale forskningsområder, hvor både danske virksomheder og universiteter står stærkt i dag. Det er Finansforbundets og Finansrådets ambition at øge bankernes konkurrenceevne gennem øget forskning på det finansielle område samt at etablere et mere målrettet og struktureret samarbejde mellem forskningsinstitutioner og den finansielle sektor. Derfor vil vi afsøge mulighederne for at etablere en Forskningsfond for Finans med deltagelse af flere større finansielle virksomheder.

DET FINANSIELLE DANMARK Højere finansiel forståelse?! 56.000 unge mellem 18 og 30 år er registrerede som dårlige betalere. De dårlige betalere skylder i snit 31.198 kr. Danskernes optag af kviklån via sms og internet er tredoblet siden 2009. Hver femte ung mellem 18 og 29, der ikke ejer egen bolig, har en gæld på over 100.000 kr. Procent 60 50 40% af unge mellem 18 og 25 år lægger ikke budget. 40 30 20 10 0 30 procent af danskerne overvurderer deres privatøkonomiske evner. 20 procent af danskerne med en årlig indkomst på over 450.000 kr. har en dårlig finansiel forståelse. 50 procent af danskerne med en årlig indkomst under 150.000 kr. har dårlig finansiel forståelse. 60 procent af danskerne med grundskoleuddannelse som højeste uddannelse har en dårlig finansiel forståelse. 47% Lånetilbud af danskerne kan ikke udpege det billigste af tre lån.

... giver en god start på livet For mange især unge danskere havner i en uoverskuelig gældsspiral, der betyder, at de ikke kan leve op til deres økonomiske forpligtelser. Hovedårsagen er en manglende forståelse af de basale privatøkonomiske begreber. Desværre er godt 56.000 unge mellem 18 og 30 år registrerede som dårlige betalere i RKIs register. Det svarer nogenlunde til en hel ungdomsårgang. Registrering i RKI udelukker typisk yderligere lånoptagelse til fx indskud til lejlighed eller køb af større forbrugsgoder som en bil. En ny undersøgelse viser, at næsten halvdelen af danskerne ikke kan udpege det billigste af tre lånetilbud, når der både skal tages højde for renter og gebyrer. Undersøgelsen viser endda, at mere end hver fjerde peger på det dyreste af de tre tilbud. Lav finansiel forståelse betyder, at mange risikerer at betale for meget for et lån En anden konsekvens af lav finansiel forståelse kan være, at den enkelte ikke får sparet fornuftigt op til sin pension eller til større investeringer. Bankerne har siden 2008 samarbejdet med KFUM s Sociale Arbejde i Danmark og Settlementet om at stille frivillige gældsrådgivere fra bankerne til rådighed i en række af landets største byer. Her hjælper de udsatte borgere med at få overblik over økonomien og dermed højne livskvaliteten. Der er senest oprettet et særligt onlinetilbud målrettet unge. Bankerne tilbyder desuden gratis undervisningsmateriale målrettet både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og universitetsuddannelserne. Og både Finansforbundet og Finansrådet er aktive i Penge- og Pensionspanelet, der beskæftiger sig med forbrugeroplysning om økonomiske og finansielle emner. Finansrådet har blandt andet været en del af kampagnen På røven, som lærte unge om økonomi og motiverede dem til at undgå klatgæld. Det er Finansforbundets og Finansrådets ambition, at unge får en højere finansiel forståelse, og at bankkunderne skal være i stand til at træffe informerede valg om privatøkonomiske og finansielle emner. Vi vil derfor udvikle og udbygge Pengeuge-initiativet, som Finansrådet startede i 2014 for at højne børn og unges finansielle forståelse via undervisning i privatøkonomiske emner i folkeskolernes 7.-8. klasser, så Pengeuge 2015 kommer til at involvere så mange klasser som muligt.

DET FINANSIELLE DANMARK?! Kvalitetsrådgivning... Klagesager 8 OM UGEN Pengeinstitutankenævnet behandlede 411 klagesager i 2013. Det laveste antal i 6 år. 20 klagere fik medhold. Styk 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 Personer, som har modtaget finansiel rådgivning i 7 år eller mere, har to til tre gange så store formuer og sparer dobbelt så meget op, som personer, der ikke modtager rådgivning. 200 100 0 338 569 1304 1120 593 610 411 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Modtagne klager i Pengeinstitutankenævnet. 86% af privatkunderådgivere er ansat i bankfilialerne. 12.000 Antallet af privatrådgivere indenfor bank- og realkredit i Danmark.

... styrker privatøkonomien Kunderne kan i dag modtage rådgivning på både digitale platforme og ansigt-til-ansigt i filialen. De nye muligheder betyder ikke et farvel til den personlige rådgivning. Selv kunder med en god forståelse af finansielle begreber har behov for professionel rådgivning for at navigere rundt mellem de forskellige finansielle muligheder i et komplekst marked. De danske bankkunder modtager generelt god rådgivning. Men vi anerkender samtidig, at finanskrisen ikke alene har tæret på tilliden til bankerne, men også på tilliden til selve rådgivningen. Den skal vi have genskabt. Lovgivningsmæssigt er bankerne underlagt krav om, at rådgivningen skal tilgodese kundens interesser, være relevant, retvisende og fyldestgørende, og den skal ydes uopfordret, hvis situationen tilsiger det. Forbrugerbeskyttelsen er stærk i forhold til rådgivning i bankerne, og på eksempelvis investeringsområdet er der kommet nye og skærpede krav til rådgivernes kompetencer. Kravene skal give kunden sikkerhed for, at rådgiveren er kompetent til at vejlede om de specifikke produkter, som kunden måtte være interesseret i. Det har en positiv effekt på privatkunders økonomi at modtage økonomisk rådgivning. Et omfattende studie fra Center for Interunivesity Research and Analysis of Organizations (CIRANO, 2012) viser, at personer, som har modtaget finansiel rådgivning i syv år eller mere, har to til tre gange så store formuer og sparer dobbelt så meget op, som personer der ikke modtager rådgivning. Jo længere rådgivningsforholdet varer, jo større er effekten. Undersøgelsen viser også, at rådgivning har en generel positiv effekt på selve tilbøjeligheden til at spare op. Det er Finansforbundets og Finansrådets ambition at arbejde målrettet på at genoprette kundernes tillid til rådgivning i de danske banker. Derfor vil vi på en konference i regi af Penge- og Pensionspanelet sætte fokus på forholdet mellem rådgiver og privatkunde. Konferencen er arrangeret i samspil mellem Forbrugerrådet, Finanstilsynet, Finansrådet og Finansforbundet. Desuden vil vi præsentere nye undersøgelser foretaget blandt rådgivere og privatkunder.

Digitalisering for alle... DET FINANSIELLE DANMARK! Der er installeret mobile teleslynger i et større antal filialer til gavn for hørehæmmede. ere. dansk 1½ mio adet lo n w har do em ell m 4 og 7 16 år anvender in tern ett et da. igt gl Næsten alle pengeautomater er placeret i kørestolsvenlig højde.... af be folk nin ge n? 0 100 Pay Mobile r og/elle Swipp ole Netbanksk Mobilbank Tabletbank Andelen af ældre over 65 år, der aldrig har brugt internettet, er faldet fra 53 pct. i 2010 til knap 30 pct. i 2013.

... skaber et stærkere samfund Computere, tablets, mobiltelefoner og internet er blevet en uundværlig del af de fleste danskeres hverdag, og samtidig er danskerne blandt de bedste i Europa til at bruge internettet, det giver mulighed for hurtigere, billigere og bedre digitale tjenester. Digitaliseringen går stærkt både inden for det private og det offentlige, og det er således en erklæret målsætning fra politisk side, at al kommunikation med det offentlige fremover kommer til at foregå digitalt for både borgere og virksomheder. Men ikke alle er med. Der er i dag grupper i samfundet, som ikke kan følge med de nye krav til digital kommunikation og anvendelsen af nye digitale produkter. De risikerer at blive marginaliseret. Bankerne har løbende forsøgt at imødegå de udfordringer, som digitaliseringen har givet kunderne. På handicapområdet har vi eksempelvis et tæt samarbejde med organisationer om de handicappedes specifikke udfordringer. På ældreområdet har bankerne både lokalt og centralt taget en lang række initiativer, der skal hjælpe de ældre med at takle de digitale udfordringer. Også i forhold til socialt udsatte bankkunder er Finansrådet i gang med at identificere behov og ønsker til både fysiske og virtuelle banker. I forhold til det offentlige har vi et tæt samarbejde om fx udviklingen af det nye NemID, ligesom vi har en tæt dialog med KL om plejepersonalets brug af borgernes betalingskort. Vi er langt, men vi er ikke i mål. Der ligger derfor en stor samfundsopgave for alle, der er med til at drive digitaliseringen fremad, i at få så mange som muligt til at løse billet til digitaliseringstoget. Det er Finansforbundets og Finansrådets ambition, at borgerne er trygge ved brugen af de digitale løsninger, og at der tages hånd om dem, der er udfordret af digitaliseringen. Vi vil derfor fortsætte og udbygge dialogen og samarbejdet med de offentlige myndigheder, med Ældresagen, med KL, med handicaporganisationer og repræsentanter for socialt udsatte grupper for at finde løsninger på de digitale udfordringer.

Applebys Plads 5 Amaliegade 7 1411 København K 1256 København K Tlf.: 3296 4600 Tlf.: 3370 1000 www.finansforbundet.dk www.finansraadet.dk