Strategi for Socialområdet

1. Udkast til Strategi for Socialområdet Dato: 11. maj 2012 Brevid: 1701183 I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel efter etablerede tilbud er for nedadgående. Det er nye tilbud der efterspørges. Dels tilbud til nye målgrupper med stadig mere komplekse behov og dels tilbud, der kan leveres løsrevet til fra de matrikler, hvor de etablere tilbud er beliggende, fx i form at enkeltydelser der understøtter lokal inklusion. Strategiens mål er at sætte retning for Socialområdets udvikling og at forholde sig til de ændringer, der sker i arbejdsdelingen med kommunerne. Strategien tager udgangspunkt i regionens nuværende opgaveportefølje trods spørgsmålet om den nuværende fordeling af institutioner mellem kommuner og regioner skal fastholdes, eller om der er grundlag for at etablere en mere ensartet placering af tilbuddene på socialområdet, herunder så de enkelte tilbud har større sikkerhed om fremtidig placering indgår i den evaluering af kommunalreformen, som regeringen satte i gang i foråret 2012 og som løber frem til januar 2013. Strategien er resultat af drøftelser i Psykiatri- og Socialudvalget, der i december 2011 fastlagde en plan for strategiarbejdet. Strategiarbejdet blev indledt i marts 2012 med en drøftelser af de rammer, der gælder for Socialområdets virksomhed. I april 2012 fortsatte arbejdet med en studietur til Region Nordjylland, der omfattede besøg i sociale tilbud, der står overfor udfordringer af sammen type som tilbuddene i Region Sjælland. Turen gav mulighed for drøftelse af de fælles udfordringer med medlemmer Rådgivende Udvalg for Specialområdet i Region Nordjylland. I forlængelse af studieturen drøftedes de elementer i en strategi, der præsenteres i det følgende. Strategiarbejdet peger frem mod temadrøftelse i Regionsrådet d. 7. juni 2012. Efter temadrøftelsen skal strategien til afsluttende drøftelse i Psykiatri- og Socialudvalget og endeligt vedtages i Regionsrådet i august 2012. Strategien præsenteres under følgende fem overskrifter - Udviklingsområder for det regionale socialområde - Sikring af kvalitet i tilbud - Gennemsigtighed: Indhold og pris - Økonomisk styring - Udvikling af dialog med centrale interessenter Side 1

1. Udviklingsområder for det regionale socialområde Det regionale socialområde virker i hovedsagen på entreprenørvilkår. Det betyder at socialområdets har de opgaver, der efterspørges af kommunerne. Det er kommunerne, der har det fulde ansvar for myndighed, forsyning og finansiering af tilbud til borgerne. I kommunerne satses på nærhed i opgaveløsningen. Flest mulige borgere får de ydelser, de har brug for i eget hjem. Borgere, der har brug for institutionstilbud, får så vidt muligt et i lokalområdet. En mindre gruppe borgere rummes ikke af de tilbud, der findes i kommunerne. Det er borgere typisk med sjældne og/eller sammensatte problemer. Iagttagelse af udviklingen i kommunerne bringer to dagsordner til syne for den strategiske udvikling på Socialområdet. 1.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Tilbud til borgere med særlige behov 2) Tilbud der understøtter lokal inklusion De to dagsordner foldes ud i det følgende 1.1.1 Tilbud til borgere med særlige behov Udviklingen i kommunerne tegner konturen af den fremtidige arbejdsdeling med kommunerne. Til de allerfleste borgere etablerer kommunerne selv de nødvendige tilbud. Det er borgere med sjældne og/eller sammensatte behov, der henvises til tilbud på Socialområdet i Region Sjælland. Enkelte af disse borgere har behov, der er så særlige, at de ikke kan rummes i tilbuddene på almindelige vilkår. Til de borgere skal etableres en særforanstaltning. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at etablere en særforanstaltning, der helt skærmer borgeren, i et såkaldt enkeltmandstilbud. På Socialområdet i Region Sjælland er know-how til etablering af sådanne tilbud. - at udvikle tilbuddene på Socialområdet med fokus på det højt specialiserede dvs. tilbud til borgere med sammensatte og/eller sjældne problemstillinger - at byde ind på løsning af opgaver over for borgere med helt særlige behov, evt. etableret som særforanstaltninger eller i enkeltmandstilbud - at udvikle de bygningsmæssige rammer, der gør etablering af særforanstaltninger og enkeltmandstilbud mulige, evt. ved ombygning eller indgåelse af midlertidige lejemål 1.1.2 Tilbud der understøtter lokal inklusion Enkelte af de borgere, der er inkluderet i de kommunale tilbud, har ud over den basispakke, de modtager brug for enkelte supplerende højt specialiserede ydelser. Der kan være tale om udredning, aflastning, kurser eller rådgivning. Hidtil har sådanne ydelser helt overvejende været bundet til de matrikler, hvor tilbuddene på Socialområdet er beliggende. Side 2

Kommunernes bestræbelser for nærhed og inklusion sætter imidlertid en ny dagsorden: Der er brug for højt specialiserede ydelser, der kan leveres decentralt, og i den enkelte kommune supplere de tilbud, kommunen selv har. - at der arbejdes for at ompakke de totaltilbud, der traditionelt har kendetegnet tilbuddene på Socialområdet, så kommunerne kan rekvirere de højt specialiserede ydelser, de har brug for som supplement til de tilbud, de selv kan levere. 2. Sikring af kvalitet Som leverandører af højt specialiserede tilbud mødes tilbuddene på Socialområdet med krav om dokumentation for, at de socialfaglige indsatser, der sættes i værk, har den ønskede virkning på borgerne. Socialområdet udfordres i denne sammenhæng af, at der ikke er tradition for forskning, der systematik følger op på resultaterne af de indsatser, der sættes i værk. Områdets praksis er traditionelt baseret på den (tavse) viden, der findes i de enkelte tilbud. Arbejdet med kvalitetssikring af indsatsen i de sociale tilbud varetages dels igennem det lovpligtige tilsyn og dels igennem arbejdet med en dansk kvalitetsmodel. I den offentlige debat er fokus på tilsyn med sociale tilbud. Igen og igen understreges, at tilsynet bør sikre at borgerne får den hjælp, de har ret til, og at hjælpen udføres på en fagligt forsvarlig måde. Regionerne har et forspring på dette område med en lang tradition for et tilsyn, der baserer sig på fastlagte mål for frekvensen af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsyn. Dette forspring skal synliggøres som en del af den kvalitet, som Socialområdet står for. Arbejde med kvalitetsmodellen bidrager ligeledes til kvalitetssikring af indsatsen i de sociale tilbud. Siden 2007 har implementering af kvalitetsmodellen forskellige redskaber bidraget afgørende til, at det i tilbuddene på Socialområdet er muligt at bedømme om man faktisk leverer den indsats, som man siger, man gør skabe synlighed i indsats over for brugere, pårørende og offentlighed skabe faglig udvikling og lære af andres erfaring I forlængelse af arbejdet med kvalitetsmodellen er sat gang i arbejde med en elektronisk journal, der understøtter systematisk dokumentation af indsatsen overfor de enkelte borgere. Arbejdet med kvalitetssikring er således godt på vej. Der er ønske om yderligere at styrke kvalitetssikring og -udvikling på Socialområdet. Som led heri sættes tre temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet. De tre dagsordner foldes ud i det følgende 2.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Bredere grundlag for evidensbasering af praksis 2) Styrkelse af dokumentation på enkeltsagsniveau 3) Sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde Side 3

2.1.1 Bredere grundlag for evidensbasering af praksis Implementering af den danske kvalitetsmodel har bragt Socialområdet et godt stykke vej i bestræbelserne på at dokumentere virkningen af de sociale indsatser. Foreløbig omfatter kvalitetsmodellen 9 standarder. Udbygning af standarderne skal medvirke til yderligere at styrke evidensbaseringen af praksis. Et andet bidrag til yderligere evidensbasering af praksis er krav til tilbuddene på Socialområdet om i videst muligt omfang at tydeliggøre referencen til det faglige fundament, de bygger deres praksis på. - at standarder i den danske kvalitetsmodel udbygges med det formål yderligere at evidensbasere praksis - at de sammenhængende beskrivelser, der findes af indholdet i de sociale tilbud, på Tilbudsportalen, i servicedeklarationer mv. i videst muligt omfang skal tydeliggøre referencen til det faglige fundament, tilbuddene bygger deres praksis på 2.1.2 Styrkelse af dokumentation på enkeltsagsniveau Potentiale for en yderligere sikring af kvalitet i indsatsen over for den enkelte borger ligger i en tættere sammenkædning af de kvalitetsindikatorer, der arbejdes med på tilbudsniveau, og den dokumentation, der føres i de enkelte borgere sag. Kvalitetsindikatorer kan stemme både fra standarderne og fra de temaer, der spørges ind til i tilfredshedsundersøgelser blandt brugere og pårørende og i de fokusgruppeinterviews, der gennemføres som led i tilsynsbesøgene. - at fælles retningslinjer for tilbuddenes brug af Bosted System sikrer, at dokumentationen i de enkelte borgeres sag forholder sig til de indikatorer for kvalitet, der arbejdes med på området 2.1.3 Sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde Implementering af den danske kvalitetsmodel på Socialområdet er med udgangen af 2011 så langt, at de redskaber der arbejdes med; audit, ekstern evaluering mv. sammen med resultaterne af tilsynsbesøgene kan indgå i en sammenhængende og styrket vurdering af kvaliteten i de enkelte tilbud, omfattende både vurdering af om borgerne får den hjælp, de har ret til og vurdering af, hvordan kvalitetspotentialet i de enkelte tilbud yderligere kan foldes ud. - at de redskaber der arbejdes med henholdsvis på tilsynsområdet og i kvalitetsmodellen skrives ind i en samlet model, der skal styrke vurderingen både af tilbuddene til borgerne og mulighederne for at udfolde kvaliteten i de enkelte tilbud. 3. Gennemsigtighed: Indhold og pris Den pris kommunen betaler for en borgers ophold i et socialt tilbud fastsættes med en takst. Taksten er beregnet som en gennemsnitlig betaling, der tager høje for en vis forskel på tilbuddene til de enkelte borgere og et vist udsving i behovene hos de enkelte hen over året. Stadig flere af de borgere, der henvises til tilbuddene på det regionale socialområde, har en problematik, der gør det nødvendigt at vurdere, om behovene kan opfyldes inden for den pris, der er fastsat ved takstberegningen (særforanstaltninger). I de tilfælde er det afgørende både for kommunerne og for de enkelte tilbud, at der er gennemsigtighed i forholdet mellem Side 4

indhold og pris; at der foreligger klare beskrivelser af, hvilken type indsats der er omfattet at den (basis)takst, der opkræves. Gennemsigtighed i forholdet mellem indhold og pris er samtidig en forudsætning for, at kommunerne kan vurdere det serviceniveau, der er lagt til grund for takstberegningen. Traditionelt er serviceniveauet i de sociale tilbud fastlagt ud fra en forudsætning om, at der i faglig forstand skal ydes det bedst mulige overfor borgerne. Det er en forudsætning der udfordres af, at kommunerne i dag sætter egne standarder for den kvalitet, der skal ydes overfor borgerne. Niveauet for kvalitet er ikke altid det bedst mulige. Kommunernes økonomiske situation tvinger dem til omkostningsbevidsthed også ved køb af sociale tilbud. En populær formulering af det nye tankesæt er, at kommunerne ikke er tilfredse med kun at kunne købe Rolls-Royes, hvis det er Skoda, de efterspørger. Gennemsigtig i forholdet mellem indhold og pris sætter tre temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling af Socialområdet. De tre dagsordner foldes ud i det følgende 3.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Klare beskrivelser af indholdet i de sociale tilbud 2) Klare aftaler i forbindelse med visitation 3) Det nye tankesæts konsekvenser for arbejdsmiljøet 3.1.1 Klare beskrivelser af indholdet i de sociale tilbud På Socialområdet skal arbejdes med udvikling af beskrivelser, der over for kommunernes klargør, hvad der er indholdet af de enkelte tilbud. - at indholdet af de enkelte tilbud på Socialområdet beskrives i et sprog, der har reference til anerkendte socialfaglige begreber. 3.1.2 Klare aftaler i forbindelse med visitation I samarbejdet med kommunerne om den enkelte borgers sag må der ikke herske usikkerhed om, hvad der er aftalt. Tidligere tiders praksis, hvor ændringer i indsats overfor den enkelte, fx en ekstra støtte i en periode, kunne sættes i værk uden forudgående aftale med kommunerne, godtages ikke længere. Tilsvarende skal de generelle vilkår for samarbejdet være på plads; terminer for genforhandling, vilkår for opsigelse mv. - at der for alle borgere foreligger en kontrakt, der klargør den aftale, der er truffet med den enkelte kommune. Kontrakten suppleres for så vidt angår indholdet at tilbuddet til den enkelt af den individuelle plan. 3.1.1 Det nye tankesæts konsekvenser for arbejdsmiljøet Den manglende mulighed for i alle situationer at yde det bedst mulige overfor de enkelte borgere påvirker arbejdsmiljøet i de sociale tilbud. Det kan opleves som en manglende anerkendelse af faglighed og belaste trivslen på arbejdspladsen. Arbejde med arbejdsmiljø er derfor en væsentlig forudsætning for konstituering af en praksis, der forholder sig til den nye virkelighed på det sociale område, hvor målestok for kvalitet er det, der i den enkelte borgeres sag er aftalt med kommunen også i de tilfælde, hvor det afviger fra fagpersoners vurdering af, hvilke ydelser, det ville være rigtigst at sætte ind med. Side 5

- at der i arbejdsmiljøarbejdet er fokus på at skabe klarhed og forståelse for de ændrede vilkår, der gælder for opgaveløsningen på det sociale område. 4. Økonomisk styring Forskellige udfordringer knyttet sig til styring af økonomien på Socialområdet. En udfordring er til stadighed at justere forbruget i de sociale tilbud, så det modsvarer indtægterne fra takstbetalingen. Denne udfordring ser ud til at være løst med bestemmelsen om, at tilbuddenes budgetter bliver reguleret med +/- 70% ved henholdsvis over- og underbelægning. I 2011 formåede alle tilbud på Socialområdet at overholde deres budget inden for den tilladte afvigelse på 3%. En anden udfordring knytter sig til kommunernes krav om, at den betaling, de skal betale for hver enkelt borger, så nøjagtig som muligt skal afspejle de udgifter, der medgår til levering at de ydelser, borgeren får. Dette krav udfordrer princippet om færrest mulige takter, der trækker i retning af at beregne en gennemsnitspris, der er gældende for en større gruppe borgere. Færrest mulige takster er et princip der i samarbejdet mellem kommuner og region har haft til formål at sikre den størst mulige budgetsikkerhed. En stadig større gruppe af de borgere der visiteres til Socialområdet faldet helt uden det, som kan etablere inden for de sociale tilbuds beskrevne rammer, herunder takst. I de tilfælde er det nødvendigt helt særskilt at beregne en pris for den (sær)foranstaltning, der skal sættes i værk. En tredje udfordring ligger i den ændrede arbejdsdeling mellem kommunerne og regionen. Tilbuddene på Socialområdet står i vid udstrækning overfor at skulle varetage nye opgaver. I nogen sammenhænge handler det om at udvikle tilbud til nye målgrupper, i andre om at ompakke eksisterende totalløsninger, så specialiserede enkeltydelser kan bidrage til den opgaveløsning, der foregår lokal i kommunerne. Jf. afsnit 1.1.3 om tilbud der understøtter lokal inklusion. Spørgsmål om økonomistyring sætter to temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet. De to dagsordner foldes ud i det følgende 4.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Prisfastsættelse der understøtter differentieret opgaveløsning 2) Økonomistyring der giver mulighed for udvikling af tilbud 4.1.1 Prisfastsættelse, der understøtter differentieret opgavevaretagelse Princippet om færrest mulige karambolerer med udviklingen i de opgaver, der visiteres til tilbuddene på Socialområdet. Det er kommunernes forventning at den betaling, der opkræves for hver enkelt borger, afspejler udgifterne til den konkrete indsat, er ydes overfor borgeren. En stadig mere differentieret opgaveløsning stiller dermed krav om at differentiere grundlaget for beregning af den pris, der skal opkræves. - prisfastsættelse, der understøtter den differentierede opgavevaretagelse Side 6

- overfor kommunerne at formidle, at differentieret prissætning følger af, at regionens tilbud på Socialområdet i stadig større omfang anvendes til løsning af opgaver overfor borgere med sammensatte og/eller sjældne problemstillinger. 4.1.2 Økonomistyring, der giver mulighed for udvikling af tilbud Socialområdet er under omstilling og har brug for en vis risikovillighed. Der er brug for rammer, der gør det muligt for tilbuddene at arbejde med udvikling og at fravige kravet om, at nye tilbud fra dag 1 skal finansieres alene ved takstindtægter. - at den økonomiske styring på Socialområdet forholder sig til, at udvikling af nye tilbud er en forudsætning for, at tilbuddene vedvarende kan honorerer den efterspørgsel, de mødes med. 5. Udvikling i dialog med centrale interessenter Dialog med brugere og pårørende om tilrettelæggelsen af tilbuddene på Socialområdet har i regionens hele levetid været højt prioriteret. I 2009 vedtog Regionsrådet en bruger- og pårørendepolitik for Socialområdet. Politiken sikrer, at brugere og pårørende får indflydelse på tilrettelæggelsen af de tilbud, de modtager. Politiken er formuleret som en overordnet standard, der har været udgangspunkt for, at tilbuddene hver især har formuleret deres retningslinjer for samarbejdet. De lokale retningslinjer afspejler, at der er store forskelle i de beboergrupper, som tilbuddene arbejder med. Opfølgning på bruger- og pårørendepolitikken indgår i tilsynet med de sociale tilbud. Et andet element i dialogen med brugere og pårørende om tilrettelæggelsen af de tilbud, de benytter, er tilfredshedsundersøgelserne. Undersøgelserne gennemføres, afhængig af målgruppe, hvert 2. eller 3. år. Undersøgelserne er tilrettelagt, så de bland andet belyser brugere og pårørendes tilfredshed med indsatsen på de indikatorer for kvalitet, der arbejdes med i kvalitetsmodellen. En anden type dialog med et helt andet sigte er den, der indgår i de sociale tilbuds markedsføring og markedsundersøgelse. Forskellige tilbud har afprøvet forskellige metoder. Nogle tilbud har inviteret samarbejdspartere til faglige temadage og i den sammenhæng fortalt om egne tilbud. Andre har inviteret centrale kendere til seminar og bedt dem bidrage til vurdering af, i hvilken retning tilbuddet skal udvikle praksis. En videreudvikling af den markedsførende og markedsundersøgende dialog anses som væsentlig for den strategiske udvikling på Socialområdet. Udvikling i dialog med centrale interessenter sætter to centrale temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet Dagsordenerne foldes ud i det følgende 5.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Udvikling af dialog med brugere og pårørende 2) Dialog som led i markedsføring og markedsundersøgelse Side 7

5.1.3 Udvikling af dialog med brugere og pårørende Dialog med brugere og pårørende må til stadighed forholde sig til de ønsker, behov og forudsætninger, der er i den beboergruppe, tilbuddene arbejder med. Bruger- og pårørendepolitikken stiller krav til tilbuddene om vedvarende at have fokus på, at de metoder der arbejdes med, giver brugere og pårørende de bedste forudsætninger for indflydelse på tilrettelæggelsen af de tilbud, de modtager. - at tilbuddene på Socialområdet tilrettelægger deres samarbejde med brugere og pårørende under iagttagelse af de forandringer der sker i brugergruppernes sammensætning - stadig flere er borgere med sjældne og/eller sammensatte behov. 5.1.2 Dialog som led i markedsføring og markedsundersøgelse Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel efter etablerede tilbud er nedadgående. Det er nye tilbud, der efterspørges: Tilbud til nye målgrupper og tilbud, der kan levere under andre betingelser end de kendte, fx som enkeltydelser der understøtter lokal inklusion. I en brydningstid er det afgørende, at de mål der sættes for det enkelte tilbud udvikling, bliver formuleret med baggrund i konkret viden om, i hvilke relationer de centrale interessenter ser det fremtidige samarbejde med tilbuddet. - at der (videre)udvikles metoder til markedsføring og markedsundersøgelse blandt centrale interessenter for tilbuddene på Socialområdet. Side 8