Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen... 5 Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen... 5 Bedømmelseskriterier delvis kemispecifikke: Inspiration... 7 Strukturering og præsentation... 7 Det faglige niveau... 7 Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven)... 8 Konklusion og perspektivering... 8 Materiale til eleverne Opgavens omfang... 9 Eksperimenter, data og kommentering... 9 Kildeangivelser... 10 Det faglige niveau... 10 Gode råds tjekliste:... 10 Strukturering og præsentation... 10 Det faglige indhold... 10 Det eksperimentelle arbejde... 11 Konklusion og perspektivering... 11 Bedømmelse... 11 1

Inspiration og gode ra d vedrørende SRP i kemi Indledning Denne skrivelse omhandler inspiration og gode råd i forbindelse med, at kemi indgår som en del af et studieretningsprojekt. Papiret henvender sig primært til kemilærere, men kan også læses af andre fags lærere som inspiration til SRP samarbejde med kemi. I læreplanerne og vejledningerne til studieretningsprojektet (hhv stx og htx) kan findes en række lignende mere generelle gode råd og inspiration: http://uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/studieretninger-ogfag/studentereksamen-(stx)/fag-paa-stx/studieretningsprojektet-stx og http://uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/studieretninger-ogfag/hoejere-teknisk-eksamen-(htx)/fag-paa-htx/studieretningsprojektet-htx Se også fagkonsulentens skrivelse om kemis særtræk i SRP: http://www.emu.dk/gym/fag/ke/uvm/dokumenter/kemiens_saertraek_i_srp.pdf Man kan også finde lidt om SRP i vejledningerne for Kemi A og B. Der er forskellige vinkler på SRP opgaven, men i dette materiale vil SRP primært ses ud fra en vejleders/censors synsvinkel. Sidst er der ideer til et materiale, som elever kan få udleveret. Opgaveformuleringen Opgaveformuleringen skal lægge op til et fornuftigt samarbejde mellem kemi og det andet fag, som indgår i opgaven. Dette er ikke altid let, men det er vigtigt, at opgaveformuleringen sikrer, at de to fag kan integreres. Hvis fagene ligger langt fra hinanden, kan det dog være nødvendigt at acceptere, at en vis del af opgavebesvarelsen bliver fagopdelt. For at sikre integrationen af de to fag, kan man fx indledningsvis give en kort fællesfaglig introduktion i opgaveformuleringen. Overvej selv inden eleven får udleveret opgaveformuleringen, hvilket kemifagligt indhold, som kan forventes, at eleven inddrager i opgavebesvarelsen. Der bør ikke kun tænkes i kemilæreplanens kernefaglige stof (hhv supplerende stof), men også hvilke faglige mål i kemi (se læreplanen), som kan inddrages i opgavebesvarelsen, og som i sidste ende kan udgøre en del af vurderingen af elevens opgavebesvarelse. Medtænk også på hvilket niveau eleven har kemi. Det er vigtigt, at en elev på fx B niveau kan vise i opgavebesvarelsen, at eleven har faget på B niveau. 2

En del problemer ved voteringen af elevernes opgavebesvarelser har deres oprindelse i opgaveformuleringen, som eleverne får udleveret. Nedenfor følger nogle - måske selvindlysende råd - som alligevel er gode at huske på, når man som vejleder står med mange opgaveformuleringer, som skal udarbejdes på stort set samme tidspunkt. Overvej hvordan det eksperimentelle arbejde skal inddrages i studieretningsprojektet, og lad opgaveformuleringen afspejle dette. Det skal være tydeligt, hvilke forventninger man kan have til elevens inddragelse af dette i opgavebesvarelsen. Det bør bemærkes, at der ikke er et formelt krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, selvom om der især på stx er en lang tradition for dette. Det er op til det konkrete projekt, om der skal udføres eksperimentelt arbejde i forbindelse med projektet eller ej. Fordele ved at inddrage eksperimentelt arbejde kan være, at det fx vil give eleven gode muligheder for at demonstrere selvstændighed og vise sit faglige niveau i kemi (inklusiv at kunne analysere og vurdere data). Derudover kan man relativt nemt variere opgaver til elever med samme emneområde. Hvis flere elever arbejder inden for samme område, skal de have forskellige opgaveformuleringer. Vær opmærksom på, at opgaveformuleringerne stiller væsentlige forskellige krav til opgavebesvarelserne på centrale områder. Overvej især om sproglige forskelle i opgaveformuleringerne reelt er udtryk for samme faglige indhold. Hvis dette er tilfældet, kan det efterfølgende skabe problemer, fordi man reelt har stillet samme opgave til forskellige elever. Når kemi indgår i SRP, kan variation fx opnås ved at inddrage forskelligt eksperimentelt arbejde. Man må i denne situation forvente, at det eksperimentelle arbejde udgør en væsentlig del af elevernes SRP. Variation i eksperimentelt arbejde kan fx være undersøgelse af forskellige kemiske systemer eller inddragelse af forskellige kemiske metoder. Eksperimentelt arbejde er en forholdsvis enkel måde at variere opgaveformuleringer til elever, som arbejder med samme område, men variationen kan også fremkomme på andre måder. Vurder, om eleven kan besvare opgaveformuleringen med et rimeligt fagligt indhold inden for det sideantal, der skrives på opgaveformuleringen. Ved voteringen vil det kunne ramme eleven, hvis væsentligt indhold må skæres væk for at holde opgavebesvarelsen inden for det angivne. Tilsvarende hvis opgavebesvarelsen bliver for lang. Ved angivelse af omfang bør bruges en præcis formulering som ikke bringer eleven i tvivl. Fx vil en formulering som besvarelsen skal have et omfang på 15-20 sider være en klar udmelding til eleven. Det er vigtigt, at eleven er orienteret om, hvad der bør indgå i selve opgavebesvarelsen, og hvad der kan vedlægges i bilag. Når kemi indgår i SRP, er der en tradition for, at opgaveformuleringerne bliver relativt lange. Overvej om opgaveformuleringen kan forkortes uden at vigtige aspekter i formuleringen forsvinder. 3

Opgaveformulering og typeord I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv, diskuter, forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Der er ikke altid den samme forståelse af typeord, som fx redegør for inden for forskellige fag. Dette er en oversigt over fortolkning af nogle af de mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår (se i øvrigt http://www.emu.dk/gym/fag/ke/uvm/dokumenter/typeord_august2011.pdf ): Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk problemstilling eller eksperiment. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En besvarelse som udelukkende er en beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer af oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med reaktionsskemaer mm. Diskuter: Tydeliggør fordele og ulemper ved en problemstilling, der indeholder kemifaglige aspekter, fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om diskussion af data fra et eksperimentelt arbejde. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dens egenskaber. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Hvis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Vejledningsfasen Hjælp eleven med at forstå, hvad forventningerne er til et studieretningsprojekt, når kemi indgår. Fx kan det være vigtigt at forklare eleverne hvordan det kemifaglige sprog forventes anvendt i et studieretningsprojekt med kemi hvilke elementer, der bør medtages i forbindelse med et eksperimentelt arbejde hvordan bilag benyttes, blandt andet i forbindelse med eksperimentelt arbejde hvordan figur, tabeller og lignende kan placeres i opgavebesvarelsen 4

hvad der ligger i de anvendte typeord, når kemi indgår, fx hvad forventes når der i opgaveformuleringen står redegør for en kemisk forbindelses struktur og egenskaber Dette skal selvfølgelig gøres uden, at man disponerer elevernes opgavebesvarelse og primært på en generel måde. Man kan ikke forvente, at elever har kendskab til ovenstående, hvis der ikke er arbejdet med det i den daglige undervisning, eller de får en eller anden form for orientering. En del kan være opnået via SRO i 2.g, men det er ikke alle elever, som har skrevet SRO med kemi. Omfang af opgavebesvarelsen og hvem skal kunne læse opgavebesvarelsen De enkelte skoler kan have forskellige udmeldinger om omfanget af SRP. I kemi har vi en tradition for, at sideantallet omfatter den egentlige tekst. Det vil sige indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, billeder, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser, bilag og lignende medregnes normalt ikke i sideantallet, selv om det findes i selve teksten. Tolkningen af grafer, data og reaktionsskemaer mm er imidlertid en del af den egentlige tekst. Opgavebesvarelsen bør kunne læses uden, at man behøver at studere bilagene; det væsentlige skal derfor skrives i selve opgavebesvarelsen. Figurer, grafer, vigtige tabeller mv placeres i tilknytning til den tekst, hvor de benyttes, og ikke i bilag. Det giver en bedre læsevenlig formidling. Hvis der er beregninger, der gentages flere gange, eller grafer, der principielt viser det samme tidligere i besvarelsen, bør disse imidlertid placeres i bilag med en præcis henvisning i teksten. Hvis eksperimentelt arbejde er centralt for opgavebesvarelsen, forventes en kortere beskrivelse af fremgangsmåden som en del af selve opgavebesvarelsen, mens en mere detaljeret beskrivelse eller en udleveret vejledning kan placeres i et bilag. Fremstillingen i selve opgavebesvarelsen skal være i en sådan form, at læseren i princippet kan følge udførelsen af det eksperimentelle arbejde, uden at teksten drukner i detaljer. Den interesserede læser kan hente mere baggrundsviden og inspiration i bilagene. Det kan være svært helt generelt at sige, hvem opgavebesvarelsen skrives til, da det delvist afhænger af opgavens karakter. Men en god tommelfingerregel er, at en elev bør skrive sin opgavebesvarelse således, at den kan læses af en gymnasieelev med samme kemifaglige forudsætninger. Derfor er det vigtigt, at der primært anvendes det fagsprog, som kendes fra den gymnasiale kemiundervisning. Det er også vigtigt at tale med eleven om, at man ikke skal begynde forfra i forklaringsniveau udgangspunktet for opgavebesvarelsen er det niveau, eleven har kemi på. Nogle kemifaglige aspekter i og forventninger til opgavebesvarelsen Det kemifaglige indhold, herunder det særlige kemifaglige sprog, i opgavebesvarelsen omfatter blandt andet kemiske formler, tegning af strukturer, kemisk navngivning, opskrivning af reaktionsskemaer, beregninger og tilknyttet talbehandling/forståelse, kemisk teori og eksperimentelt arbejde. Listen kan gøres længere. 5

Det forventes, at eleven i SRP benytter det kemiske fagsprog, som er kendt fra den gymnasiale kemiundervisning. Fx forventes, at den sprogbrug, som undertiden findes i virksomheder, på universiteter, og som ikke svarer til det gymnasiale sprogbrug, oversættes, så det bliver forståeligt for en gymnasieelev på samme niveau. Der kan selvfølgelig være fagsprog inden for specielle områder, som det ikke giver mening at omsætte til gymnasialt niveau, men så vil man normalt forvente, at eleven kan forklare det faglige indhold på en måde, således at formidlingen bliver forståelig for læseren. Opslagsbøger som fx Kemisk Ordbog kan være en støtte i denne sammenhæng, men primært handler det om, at eleven benytter deres viden fra den daglige kemiundervisning og deres lærebøger til at formulere sig på et gymnasialt keminiveau. Tilsvarende gælder for opskrivning af kemiske formler og symboler. Det forringer helhedsindtrykket, hvis en elev ikke kan skrive formlerne korrekt op, fx hvis der står HCO3- i opgavebesvarelsen i stedet for HCO 3 -. Det kemifaglige indhold i SRP omfatter ofte et kvantitativt aspekt. Fx beregnes udbytteprocenter, koncentrationerne af kemiske forbindelser bestemmes ud fra eksperimenter osv. Ved sådan talbehandling forventes, at eleven præsenterer talbehandlingen i en form, så tankegangen bag beregningerne er gennemskuelig. Der skal være en fornuftig detaljeringsgrad, dog skal formidlingen ikke tage form af alt skal forklares forfra. Talbehandling og forståelse omfatter også overvejelse om brugen af betydende cifre. I opgaveformuleringer stødes ofte på formuleringen redegør for en kemisk forbindelses struktur samt stoffets egenskaber (eller lignende formuleringer). Typeordet redegør er ovenfor beskrevet på følgende måde: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at der bare præsenteres en ukommenteret eller næsten ukommenteret strukturformel evt hentet fra nettet. En forklaring af strukturen uden en illustration er som regel ikke udtryk for en god formidling, da det kan være svært at gennemskue indholdet. Kombinationen af strukturformel og relevant analyse af denne giver normalt det bedste resultat (strukturen kan fx forklare en bestemt egenskab, som er relevant i opgaven). Her kan eleven også få mulighed for at vise et vist omfang af selvstændigt fagligt niveau. Der er som nævnt tidligere ikke krav om, at der skal indgå eksperimentelt arbejde i SRP, men især i stx er der tradition for dette. Det bør altid overvejes, om det eksperimentelle arbejde vil være en fordel eller en ulempe for det konkrete studieretningsprojekt. Der er forskellige muligheder for at inddrage eksperimentelt arbejde i projekter med kemi. I nogle projekter står det eksperimentelle arbejde helt centralt og bliver derved en væsentlig del af elevens opgavebesvarelse. I sådanne projekter vil man forvente, at det eksperimentelle arbejdes forskellige facetter (baggrundsteori, eksperimentelle metoder, resultater og behandling af disse, samt en vurdering af resultaterne) tydeligt præsenteres i opgavebesvarelsen. Fx er det ikke hensigtsmæssigt at sådanne emner udelukkende behandles i diverse bilag. Beskrivelsen af det eksperimentelle arbejde skal ikke have karakter af en udvidet kemirapport, men i højere grad være en sammenhængende tekst. På den anden side kan eksperimentelt arbejde være mere perifert i for- 6

hold til det centrale fokus i opgaven. I sådanne opgavebesvarelser forventes ikke det samme niveau i en gennemgang af det eksperimentelle arbejde. Det er vigtigt, at eleven er klar over på hvilken måde det eksperimentelle arbejde indgår i projektet, da det vil have stor betydning for den efterfølgende votering. Bedømmelseskriterier delvis kemispecifikke: Inspiration Der kan ikke opstilles en liste over bedømmelseskriterier. Der skal være tale om en helhedsvurdering af opgavebesvarelsen, og udgangspunktet for vurderingen er, i hvor høj grad elevens opgavebesvarelse lever op til de faglige mål for studieretningsprojektet. Derfor er følgende ikke en udtømmende liste, men den kan give inspiration til, hvad man kan se efter i en opgavebesvarelse. 1 Vigtige hovedområder for bedømmelsen er: Strukturering og præsentation - Er der en klar og fornuftig opbygning i opgavebesvarelsen? - Er der en rød tråd i opgavebesvarelsen? - Inddrages begge fag i et passende omfang i forhold til opgaveformuleringen? - Er der et rimeligt samspil mellem fagene i besvarelsen? - Er den sproglige formulering tilfredsstillende? - Præsenteres figurer, tabeller, grafer o.lign. hensigtsmæssigt - Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? - Er der taget hensyn til læserens forudsætninger? - Indeholder opgaveformuleringen et engelsk abstract, som lever op til kravene for dette? - Er brugen af bilag fornuftig? - Er der benyttet relevant baggrundsstof ved besvarelsen? - Er stoffet behandlet tilstrækkeligt dybtgående? - Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang? - Holder opgavebesvarelsen sig nogenlunde inden for det antal sider, der er beskrevet i opgaveformuleringen? - Er besvarelsen i overensstemmelse med opgaveformuleringen? - Indeholder opgavebesvarelsen flere taksonomiske niveauer? Det faglige niveau - Er det faglige indhold i besvarelsen rimeligt? (eller sagt på en anden måde, benyttes et kemifagligt indhold, som kan forventes af en elev på det givne niveau i kemi) - Inddrages begge fag i et passende fagligt niveau i besvarelsen? - Er der benyttet et korrekt kemisk fagsprog, herunder er kemiske navne, formler, strukturer, reaktionsskemaer og lignende opskrevet korrekt? - Svarer det kemifaglige sprog til den gymnasiale kemiundervisnings sprogbrug? - Er evt. talbehandling hensigtsmæssig? 1 Teksten er blandt andet inspireret af tidligere materiale om skrivning af større skriftlig opgave. 7

- Forklares og kommenteres eventuelle beregninger? - Inddrages kemisk viden fra den daglige gymnasiale kemiundervisning, hvor det er relevant? - Er der et rimeligt omfang af selvstændig bearbejdelse af det anvendte materiale? Det eksperimentelle arbejde (hvis dette er med i opgaven) - Forklarer eleven teorien for eksperimenterne? - Beskriver eleven fremgangsmåden på en rimelig måde (fx er fordelingen mellem beskrivelse i selve opgavebesvarelsen og brug af bilag passende)? - Har eleven tilrettelagt arbejdet systematisk? - Er eksperimentet beskrevet som det er gennemført og ikke som det står beskrevet i en evt vejledning? - Er talbehandlingen hensigtsmæssig? - Forklares og kommenteres beregninger? - Er elevens vurdering af resultaterne af eksperimentet hensigtsmæssig? - Er laboratoriesikkerhed inddraget i rimeligt omfang? - Vurderer eleven nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og målesikkerhed? Konklusion og perspektivering - Kan eleven drage velbegrundede konklusioner af sit arbejde? - Kan eleven perspektivere sine resultater? Der er ikke tale om en facitliste. Nogle aspekter er vigtigere end andre i de forskellige opgaver. Men punkterne kan være en god guideline. Skrevet af Vibeke Axelsen, Egå Gymnasium og Gunhild Kjeldsen, VUC Århus 8

Materiale til elever. Gode råd til skrivning af studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold) Opgavens omfang På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave kan skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser og bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af dem hører naturligvis med til teksten. Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer. Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version af figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter fotos, tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men husk at vurdere, om du opfylder sidetallet for den egentlige tekst. Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad der ikke skal stå i bilag. Skriv din opgavebesvarelse, således at den i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at benytte bilagene eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel opgaven skal kunne vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge i bilagene, altså skal dine pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten. Eksperimenter, data og kommentering Skriv opgaven i sammenhængende tekst, dvs udformningen er anderledes end en sædvanlig rapport i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven. Når du omtaler eksperimentelle data, er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkning af grafer og andre data. Der kan forekomme empiri, som måske ikke kan forklares, men lad være med at falde for fristelsen til at bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen. 9

Kildeangivelser Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er blevet benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og kildehenvisningerne et væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal omfatte alle de bøger, tidsskrifter, publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt ved besvarelsen. Hverken flere eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og undladelser af kildeangivelser vil forringe besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser. Du bør benytte den udformning, som din skole benytter, og som du bør være introduceret til i fx SRO og i dansk-historieopgaven. Husk at billeder også skal have kildehenvisninger, med mindre du selv er fotograf. Internetsider anføres med webadresse, og giv fx en dato for, hvornår du sidst besøgte siden. Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk i naturvidenskab, så tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og husk også du får ikke noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod! Det faglige niveau Studieretningsprojektet skrives, så det kan læses og forstås af en elev med samme forudsætninger som dig selv og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke starte ved Adam og Eva. Det skal bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis bestemmes af, hvor teknisk komplicerede metoder, du har betjent dig af under det eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at inddrage og formidle din eksperimentelle viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle arbejde - i stedet for blot at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge besvarelsens niveau. Det er også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning, når dette er muligt. Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation Har jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse? Er der en "rød tråd" i besvarelsen? Er den sproglige formulering tilfredsstillende? Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt? Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? Det faglige indhold Har jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger? Har jeg forklaret teorien for forsøgene? 10

Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig? Har jeg forklaret beregningerne? Har jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning? Det eksperimentelle arbejde Har jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde? Har jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt? Har jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk? Har jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed? Konklusion og perspektivering Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen? Har jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde? Har jeg perspektiveret mine resultater? Har jeg konkluderet på selve opgaven? Har jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau? Har jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit opgaveområde? Har jeg vist fagenes samspil i opgaven? Bedømmelse Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af besvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke nødvendigvis kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den konkrete opgave. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav der indgår i denne Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele besvarelsen 11