Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005, der blev vedtaget primo 2009. Randers Kommune er i øjeblikket ved at lave en strategi for udvikling af Randers midtby. Arbejdet, der skal kunne danne baggrund for strategisk udvikling af andre byer, støttes af Miljøministeriet og Realdania gennem de såkaldte plan 09 midler. I løbet af den kommende planperiode skal dette omsættes til kommuneplanlægningen i Randers. Detailhandelsplanlægningen har fokus på at styrke Randers i konkurrencen med Århus og Aalborg, og derved som minimum opretholde det nuværende befolkningsgrundlag for Randers detailhandelsopland. at koncentrere udvalgsvarebutikkerne i midtbyen og i Paderup at styrke midtbyen som udbyder af udvalgsvarer, herunder at muliggøre etablering af 3 udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m² i midtbyen i planperioden. at bevare den decentrale dagligvareforsyning i lokalområderne og de mindre byer. fra Jyllands største byer giver sammen med den stadig større mobilitet i samfundet nogle udfordringer for detailhandelsplanlægningen. Randers har traditionelt et stort detailhandelsopland som følge af byens rolle som Kronjyllands centerby. Samtidig er dagligvareforsyningen i hele Randers Kommune kendetegnet ved en høj grad af decentralisering. Forbrugernes indkøbsvaner er under stadig forandring ikke mindst som følge af, at forbrugerne har fået flere penge og flere har fået bil. Samtidig er pendlingen øget især til de større byer, hvilket øger tendensen til at forbrugernes indkøb centreres i de helt store byer - Århus og Aalborg. Også de store detailhandelsprojekter i Århus og Aalborg øger presset på Randers. Det er ikke realistisk, at Randers detailhandelsopland kan øge sin geografiske udstrækning nævneværdigt, og det er heller ikke ambitionen. Målet er at fastholde det nuværende geografiske område for detailhandelen. For at imødegå denne øgede indkøbstrafik, er det vigtigt at udvalgsvarebutikkerne i Randers fremstår som et attraktivt alternativ til de store byer. Dette vil blive omdrejningspunktet for udviklingen af midtbyen. Detailhandelen i Randers er i dag i direkte konkurrence med Århus og Aalborg. Dette krydspres Dagligvareforsyningen i Randers Kommune er velfungerende og er vel repræsenteret i lokal- Panorama Gudenåen og fjorden

områderne. Byrådet ønsker, at den decentrale struktur skal fastholdes og styrkes. Dette gøres bl.a. ved at fastlægge retningslinjer for etablering af dagligvarer langs de yderste dele af indfaldsvejene. Bykernen Butiksudbygningen i midtbyen vil kun have marginal betydning for den udvalgsvarehandel, der i dag findes i de mindre bysamfund, der kun har en beskeden omsætning af udvalgsvarer primært som suppleringskøb. Aflastningscenteret i Paderup vil kunne opleve en øget konkurrence fra midtbyen. Resterende rummelighed i bykernen Den samlede resterende rummelighed til detailhandel i bykernen er pr. 1/1 2009 25.000 m². Denne kommuneplan giver mulighed for etablering af 3 butikker på mere end 2.000 m² i midtbyen i planperioden. Bykernen er kommunens centrum og trafikale knudepunkt Den indeholder de fleste arbejdspladser inden for offentlig og privat service, og den viser byens historie og identitet. Bykernens attraktion er det store udbud af butikker kombineret med byens arkitektoniske kvaliteter, atmosfæren og oplevelsesmulighederne. Det er Byrådets ambition at udbygge bykernen som kommunens overordnede butiks- og servicecenter. Men det er vigtigt, at vi samtidig bevarer og forstærker de arkitektoniske og oplevelsesmæssige muligheder i middelalderbykernen. Beliggenheden ved havn og å skal udnyttes og vises tydeligere. Dette har bl.a. høj prioritet i Østervoldprojektet. Byrådet er tilbageholdende med at etablere nye store dagligvarebutikker. Byrådet er dog opmærksom på, at der kan opstå et behov for en mindre styrkelse af dagligvareområdet i midtbyen. Bykernen De sidste 15 år er bykernens andel af butikker stort set uændret. De seneste år har væksten inden for dagligvarer og tekstil dog været mere beskeden end tidligere. Inden for andre udvalgsvarer har der været tilbagegang. Mange bygninger i bykernen er svære at udvide og modernisere, fordi der er meget lidt plads, vanskelige funderingsforhold, høje grundpriser og særlige arkitektoniske hensyn. Det er vanskeligt at indpasse nye store bygninger med tilhørende parkeringspladser og skaffe adgang for kunde- og varetrafikken. Derfor er der nu udlagt arealer til butikker over 2.000 m² på J. O. Krags Plads i området ved mediehuset, den gamle gasværksgrund og syd for fjorden. Side 35

Centerstruktur Kort 3.1. Den fremtidige vækstretning for Randers bymidte Der skal samtidig være mulighed for en gradvis tilpasning, omdannelse eller udskiftning af de mindre rentable butiks- og serviceenheder, så bykernen kan følge med i den løbende strukturudvikling i detailhandlen. For så vidt angår møbelbutikker skal der i det enkelte tilfælde tages stilling til en placering i bymidte eller aflastningscenter. Som udgangspunkt skal møbelbutikker placeres i bymidten med direkte tilknytning til centret. Hvis butikken ikke kan placeres her, skal den placeres i aflastningscentret. Det er ikke muligt at placere større møbelbutikker i bydelscentrene, da det lokale vejnet ikke er gearet til den trafik, en sådan butik vil medføre. Bymidte Kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 inddrog området mellem Fjorden og Brotoften til bymidteformål. Derudover inddrages der ikke nye arealer til midtbyformål. Gudenåen og havnebassinet skal opleves tydeligere som en del af byen. Man skal kunne opleve mødet mellem by, å og fjord og bruge området rekreativt. Arealerne ved vandet skal derfor i det væsentlige friholdes for bygninger og høj beplantning. I forbindelse med at Kulholmsvejs forløb ændres, opstår der nye muligheder for, at de inderste arealer på pieren kan knytte midtbyen tættere på vandet. På længere sigt omdannes disse arealer fra egentlige havnearealer til et citynært servicecenter - Bolværket. Området er ikke en del

af city, og der kan ikke etableres detailhandelsbutikker på mere end 500 m². Derimod kan området anvendes til service og forlystelser. Syd for åen skal bebyggelsen fremtræde som større enheder i tre-fire etager. Bebyggelsen skal tilpasses proportionerne på Gudenåcentret og Tronborg. De dele af de enkelte områder, som under hensyn til støjbelastning, friarealer og beliggenhed er egnede til det, skal udlægges til boligformål. Bebyggelse langs åen og fjorden skal udformes med en høj arkitektonisk kvalitet og styrke samspillet mellem byen og vandet. Særligt arealkrævende varer Butikker der alene forhandler særligt arealkrævende varegrupper, søges centreret i erhvervsområder med god trafikal tilgængelighed efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Byrådet søger dog at centrere disse i området Hammelvej til afkørsel 43. Eksempelvis er Nikkelvej en oplagt placering, idet der allerede findes sådanne butikker. Særligt pladskrævende varegrupper omfatter varer som: biler, campingvogne, trailere, både, landbrugsmaskiner, tømmer og byggematerialer. Paderup aflastningscenter Resterende rummelighed i Paderup I Paderup er der en resterende rummelighed til butikker på 25.000 m² pr. 1. januar 2009. Byrådet mener, at de eksisterende rammer giver et godt og bredt udbud i Paderup, og byrådet er generelt tilbageholdende med yderligere udlæg til dagligvarebutikker, hvis disse kan true dagligvarehandelen i lokalområderne og i de mindre byer. En udbygning af udvalgsvarer i Paderup vil have marginal betydning for den udvalgsvarehandel, der i dag ligger i de mindre bysamfund og i de enkelte bydele grundet den beskedne omsætning af udvalgsvarer i disse byer. I lyset af detailhandelskonkurrencen med Århus og Aalborg er det vigtigt med et vist råderum i detailhandelsplanlægningen til udvidelser. Byrådet vurderer at den resterende rummelighed er tilstrækkelig i en årrække. Et velfungerende aflastningscenter i Paderup vil være med til at fastholde kunderne i og omkring Randers og dermed reducere transportafstande. Når den nuværende resterende rummelighed er opbrugt, er det ikke muligt at udlægge yderligere butiksareal jf. planlovens bestemmelser. Butikker til lokalforsyning Udenfor bymidte og lokalcentre kan der etableres mindre butikker til lokalforsyning på maksimalt 1.000 m² og 250 m² for udvalgsvarer. Der kan placeres enkeltstående butikker der alene tjener til lokalområdets forsyning, hvis området i forvejen har en ringe dagligvareforsyning. Placeringen skal have en god trafikal adgang til nærområdet. I det omfang et bydelscenter har behov for - men ikke plads til - nye lokalbutikker, kan byrådet undtagelsesvis og efter en konkret vurdering give tilladelse til at etablere dem uden for centrene på steder, som er velegnede til formålet. Ved placeringen af sådanne nye butikker uden for centrene vil byrådet lægge vægt på: at butikken får en central beliggenhed i forhold til det område, der skal betjenes. at butikkens størrelse tilpasses lokalområdets behov. Bruttoetagearealet kan dog maksimalt være 1.000 m² for en dagligvarebutik og 200 m² for en udvalgsvarebutik. at der ikke etableres så mange butikker på et sted, at de samlet kan betjene et større område end lokalområdet. at der er gode og sikre forhold for gående, cyklende og kørende trafik samt tilstrækkelige parkeringsmuligheder omkring butikken. at placeringen og udformningen af bygningerne, kundeparkeringen og varetilkørslen tilrettelægges, så de medfører et minimum af gener for naboerne. Side 37

Centerstruktur Kort 3.2. Indfaldsveje omkring Randers by at arkitektur, skiltning og udenomsarealer gives en tilfredsstillende kvalitet i harmoni med omgivelserne. Indfaldsveje til Randers Langs indfaldsvejenes yderste strækninger må der ikke placeres dagligvarebutikker nærmere end 300 m fra vejen i landzone og 100 m i byzone. Langs indfaldsvejenes inderste strækninger må der kun placeres dagligvarebutikker, hvis de omfattes af et bydelscenter, eller hvis byrådet efter en konkret vurdering skønner, at det ikke kan true veldrevne dagligvarebutikkers eksistens i yderkanten af bydelen eller i omegnsbyerne omkring den pågældende indfaldsvej. Undtaget fra disse bestemmelser er helt små kiosk-lignende butikker, gårdbutikker og udbygning af eksisterende butikker, alle indtil en størrelse på 250 m². Bydelscentre og centerbyer Byrådet ønsker at fastholde og forbedre den lokale serviceforsyning i boligområderne. Derfor er der udpeget 15 bydelscentre fordelt på 5 bydelsgrupper. Bydelscentrene skal støttes ved trafikale foranstaltninger og ved placering af kommunale servicefunktioner. Det er vigtig at opretholde og understøtte detailhandelen i de mindre byer. På nuværende tidspunkt er der stadig rummelighed i de omkringliggende byer og landsbyer til at skabe de nødvendige rammer for detailhandel. Assentoft, Spentrup og Langå er centerbyer, hvor detailhandelsudviklingen udenfor Randers by centreres. Bydelscentre fremgår på kort.

Hobrovej Mariagervej Hadsundvej Udbyhøjvej Viborgvej Bykernen E45 Århusvej Grenåvej Paderup Side 39 Kort. 3.3. Bymidten er markeret med grønt, bydelscentre med rødt og aflastningscenter Paderup med orange Værtshuse og restauranter Værtshuse og restauranter med alkoholbevilling må som hovedregel kun placeres i tilknytning til centerområder i de mindre byer, i bykernens strøggader, ved Østervold, i enkelte kvarterer rundt om bykernen og i Paderup. Dog kan der efter konkret vurdering placeres værtshuse andre steder, hvor de naturligt kan indpasses, f.eks. i bydelscentrene. Derudover gælder følgende undtagelser og begrænsninger: Hoteller, kroer med overnatning og pensionater er undtaget. Værtshuse og restauranter, der drives af foreninger, sportsklubber, forsamlingshuse og lignende er undtaget, hvis kundekredsen efter byrådets skøn overvejende består af foreningens medlemmer. Deciderede spiserestauranter anses generelt for mindre generende end rene udskænkningssteder og kan derfor bedre placeres uden for centerområderne. Restauranter med natbevilling må ikke placeres i eller i umiddelbar nærhed af boligområder. Disse retningslinjer skal sikre et fælles grundlag for bygningsmyndighedens, bevillingsnævnets og politiets administration af lovgivningen på området.