PBA Professionsbacheloropgave Pernille Rask Grønfeldt 7. semester Furniture design Klasse Thbfd7a Aflevering 1. december 2011 PBA eksamen 12. december 2011 Vejleder Morten Kokkendoff Censor Susanne Grønlund 66.404 anslag inkl. mellemrum 1
INDHOLD Indledning s. 3 Metode & afgrænsning s. 4 Design i dag s. 5 Designbranchen s. 7 Branchens forventninger til designere s. 10 Delkonklusion s. 12 Hvordan det hele startede... s. 13 Faglige kompetencer s. 15 Personlige kompetencer s. 17 SWOT-analyse s. 19 Delkonklusion s. 20 Personlig branding s. 21 Vision, mission & værdier s. 22 Målgruppe & strategi s. 23 Visuel identitet s. 24 Muuto Talent Award 2011 s. 28 Sneakpeak Mrs. Megalomania s. 34 Arbejdstegning s. 35 Konklusion s. 37 Noter s. 38 Bilag s. 39 2
INDLEDNING Designdisciplinen har gennem de sidste 50-60 år ændret sig markant. I dag har design som begreb, faglighed og profession, langt flere facetter end før i tiden, hvor design primært handlede om formgivning og æstetik. Skal man begå sig som designer i dag, har man langt flere muligheder at forholde sig til, og valg man skal tage i forhold til sin karriere. Det er af langt større vigtighed, at man forholder sig til, hvem man vil være, og hvordan ens designfaglige profil, skal tage sig ud. Mit udgangspunkt for denne opgave var min umiddelbare uvished i forhold til den verden, der venter mig som færdiguddannet designer. Efter 3½ år på skolebænken, har jeg kun et meget begrænset begreb om, hvordan jeg skal begå mig i designbranchen og i hvilken retning, jeg bør bevæge mig. Det er til trods for adskillige projekter med udgangspunkt i virksomhedssamarbejder, samt et 10-ugers praktikforløb. Da jeg har et stort ønske om at gøre karriere inden for designverdenen, har jeg derfor taget sagen i egen hånd, og vinklet min bacheloropgave således, at den bliver en undersøgelse af mine muligheder efter endt skoleforløb, samt en form for værktøjskasse med forskellige redskaber til at brande mig selv og mine produkter med. Problemfelt Drømmen om et langt og lykkeligt designerliv Rigtig mange af dem, der tager en designuddannelse i eller måske udenfor Danmarks grænser går direkte ud i en eller anden form for professionel beskæftigelse. I mange tilfælde er jobbet sikret, 3 eller planerne om egen virksomhed på plads allerede inden afgang. Og intet er bedre end det. Nogen derimod, og desværre mange flere end godt er, kommer ud efter tre eller fem års studie som designer - af den ene eller anden slags - uden andet end drømmen om et langt og lykkeligt designerliv. Uden en egentlig forestilling om, hvad der findes af muligheder der ude, og om hvad, der skal til for at komme i gang med en form for karriere. Problemformulering Hvordan undgår jeg, at blive en af dem, som slutter designuddannelsen uden andet end drømmen om et langt og lykkeligt designerliv? Hvordan ser branchen ud/hvordan fungerer designbranchen? Hvor ville jeg passe bedst ind i forhold til mine kompetencer? Hvilken strategi bør jeg anvende for at komme ind på arbejdsmarkedet?
METODE & AFGRÆNSNING Kortlægning af kompetencer Blog Undersøgelse af designbranchen Design Designbranchen Vision, Mission og værdier Deltagelse i konkurrence Branchens krav og forventninger Egne kompetencer Personlig strategi Valg af målgruppe Samarbejde med teknisk skole Logo + visitkort Handlingsplan Jeg har grebet projektet an således, at jeg har startet med en undersøgelse af det marked, jeg skal ud på, ved først at se på hvad design kan og derefter undersøgt branchen generelt, samt de visioner og forventninger, der foreligger i forhold til fremtiden og nyuddannede designere. Herefter har jeg groft kigget på de forskellige typer af jobs der findes, for at finde ind til de kompetencekrav de forskellige muligheder lægger op til. Med disse nye informationer i bagagen, er jeg gået i dybden med en undersøgelse af mine egne kompetencer både faglige og personlige. Herudfra har jeg lavet en SWOT analyse for at finde frem til et muligt sted på arbejdsmarkedet, hvor netop min kompetencesammensætning ville være optimal. Herefter kunne jeg starte opbygningen af mit personlige brand til kommunikation af mine kompetencer. Denne basispakke indeholder overvejelser omkring vision, mission og værdier, overvejelser omkring målgruppe, samt udvikling af min visuelle identitet, og aktiv deltagelse i designkonkurrence, som en del af min samlede strategi. Med udgangspunkt i alle de ovennævnte undersøgelser og overvejelser, har jeg altså udarbejdet en strategi, således at jeg kan føle mig bedre klædt på, til at kaste mig ud i livet som færdiguddannet designer. Afgrænsning Da mit udgangspunkt for opgaven var, at jeg ikke umiddelbart havde noget begreb om branchen i det hele taget, var der rigtig mange indgangsvinkler til opgaven og emner, jeg kunne undersøge. Jeg har valgt, at udvikle en personlig strategi for min egen opstart herunder har jeg dog måttet afgrænse mig fra de økonomiske sider af strategien og ligeledes de juridiske. Jeg kunne godt have lavet en forretningsplan, hvor jeg selv og mine kompetencer var virksomheden, men jeg så større relevans i at arbejde mere specifikt og dybdegående med færre aspekter omkring strategien. Med hensyn til brandingstrategier, har jeg benyttet dem som retningslinjer til at finde frem til de elementer, der bør indgå i en personlig branding, og har ikke forholdt mig til forskellige teoretikere og deres indgangsvinkler til branding. I forbindelse med opgaven og den strategi, det er, at deltage i designkonkurrencer, har jeg, som en del af opgaven, deltaget i Muuto Talent Award 2011. Jeg havde en uge til designprocessen, hvilken derfor også kun har et omfang derefter. Jeg er ikke gået ind i produktionsmæssige og økonomiske overvejelser i forhold til produktet. Udvikling og produkt skal således ses som en del af den samlede opgave og ikke som det eneste produkt. Det samlede produkt er min personlige strategi for indtrædelse i designverdenen. 4
DESIGN I DAG Som tidligere beskrevet, har design som begreb, faglighed og profession udviklet sig markant i løbet af de sidste 50-60 år. Hvor design før i tiden primært handlede om at fortolke nationale værdier ind i møbler og brugskunst, handler designbegrebet i dag om meget mere end det. For at skabe et bedre overblik over de mange muligheder faget byder på, er det relevant at undersøge, hvad design i bund og grund er 1. Design kan være med til at forskønne, forenkle og forklare et produkt, med mulige gevinster for både producenten, distributions- og salgsleddet, samt for den endelige bruger. Man kan diskutere design ud fra mange forskellige vinkler og målestokke, men for at give det bredeste billede af design, vil jeg i det følgende kort beskrive hvad design kan i forhold til økonomi, den enkelte bruger, samt for fællesskabet og naturen. 5
Økonomisk Designs betydning for virksomhedernes konkurrencekraft er efterhånden hævet over enhver tvivl. Hvis de gør strategisk brug af design, gavner det deres bundlinje. Design handler om at skabe attraktion og meningsfyldte relationer, som begge er afgørende faktorer i forhold til at skaffe flere og gladere kunder i butikken. Men økonomisk handler det ikke bare om at sælge mere det handler i lige så høj grad om at gøre ting smartere. Som designer bør man vælge bedre egnede materialer og besparende arbejdsprocesser. Med andre ord handler det om at spare tid, penge og menneskelige ressourcer, og om at tænke nyt ikke bare i forhold til det enkelte produkt eller den enkelte ydelse, men også i forhold til produktion, organisatoriske processer, arbejdsmiljø og kommunikation. Alle disse faktorer vil sikre en virksomhed større konkurrencekraft og i sidste ende gavne bundlinjen. For brugeren Design har altid taget udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker, fantasier og bevidste samt ubevidste behov. Hvis der i et design lægges stor vægt på de menneskelige hensyn, vil løsningen ofte være præget af stor genkendelighed og accept hos brugerne. Design bør tage hensyn til brugerens sanselige oplevelse. Ikke kun den visuelle, men hele den samlede oplevelse af, at løsningen bør kalde på en sanselig reaktion. Herudover bør design handle om inddragelse og sammenhængskraft for at gøre produkter og ydelser til reelle alternativer. Godt design hjælper den enkelte til at aflæse de produkter, de omgivelser og den kommunikation vi møder til daglig. Derfor er det vigtigt at brugeren har en grundlæggende forståelse for designs rolle, for at kunne finde rundt og føle sig tilpas. Fællesskabet og naturen Nogle af de største udfordringer, vi står overfor, knytter sig til klodens overlevelse. Design og designere kan ikke i sig selv redde planeten, men kan gøre en væsentlig forskel og være med til at bane vejen mod mere optimistiske fremtidsscenarier. Design handler om at gøre ét valg mere attraktivt frem for et andet det ansvarlige valg mere attraktivt end det mindre ansvarlige. Ikke alle designere har mulighed for, eller lyst til, at arbejde med de helt store, globale problemer, men det betyder ikke, at de ikke har mulighed for at påvirke klodens fremtid i kraft af deres arbejde. Mange designere arbejder med bevidst at indarbejde bæredygtige løsninger og optimere de produkter, ydelser eller miljøer de udvikler. Fx vil det betyde større sandsynlighed for genanvendelighed, mindre materiale- og energiforbrug i bearbejdningsfasen, hvis designeren bevidst satser på mindre kompleksitet i produktets sammensætning. Først og fremmest er designs vigtigste opgave, at gøre den bedste og mest ansvarlige løsning til det mest attraktive alternativ. Ovenstående er et forsøg på at danne et billede af designs betydning for både virksomheder, brugerne og planeten, såvel som for designeren. I det følgende afsnit, vil jeg dykke længere ned i design som faglighed. 6
DESIGNBRANCHEN For i det hele taget at kunne vurdere hvor jeg skal placere mig på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at have en god forståelse af branchen generelt. I den forbindelse er det relevant, at den gamle regering i oktober 2010 nedsatte Visionsudvalget Design2020 2, der bl.a. havde til opgave at opstille en vision for Danmark som designnation i 2020. Jeg er opmærksom på, at tingene selvfølgelig kan ændre sig med den nye regering, men indtil videre må man forholde sig til de aftaler, den gamle regering har indgået. I oplægget til visionen for Danmark som vækstnation har både designbranchen, regeringens udvalg samt Det Radikale Venstre formuleret nogle anbefalinger og visioner til hvordan Danmark i fremtiden kan blive førende på designområdet. Jeg har brugt disse tekster til udarbejdelse af en omverdensanalyse i forhold til designbranchen. PEST-analysen, som sætter fokus på (P) politik, (E) økonomi, (S) sociale/kulturelle forhold og (T) teknik, kan i den forbindelse bruges til at skabe et enkelt og overskueligt billede af branchen på makroniveau. Det vil sige de faktorer, designeren ikke umiddelbart selv har kontrol over. Følgende skal forstås som et overbliksbillede af designfeltet og er altså ikke en dybdegående brancheanalyse. Designpolitik 3 Sammen med en række store danske virksomheder har Det Radikale Venstre i foråret 2011 udarbejdet et forslag til en ny national designpolitik. Målet med denne politik er, at tiltrække førende globale designfirmaer til Danmark, styrke designforskningen, sikre at der bliver oprettet nye designuddannelser, forbedre mulighederne for internationaliseringen og styrke den kreative undergrund af danske designere og designfirmaer. Netop fordi design har udviklet sig fra at kunne skabe smukke og funktionelle produkter til også at være en proces, der kan drive innovation af services, produkter, forretningsmodeller, organisationer og tankemåder, er design en vigtig del af Danmarks fremtid. Det Radikale Venstre vil satse på fire områder 4 : Designuddannelse Internationalisering Offentlige udfordringer Vækst i de kreative industrier For mig er det mest relevante område lige nu, den indsats De Radikale Venstre vil gøre i forhold til uddannelser. De danske designskoler er allerede i gang med at forandre sig og møde fremtidens krav, men Danmark skal blive klogere ved at se, hvad andre gør. Der skal, ifølge Det Radikale Venstre, udvælges en række af verdens førende designskoler og uni- 7
versiteter for at undersøge, hvordan de arbejder med fremtidens design. Kortlægningen skal bruges i udarbejdelsen af en fælles vision for at skabe verdens bedste designskoler i Danmark. Der er brug for at skabe en specialiseret eliteoverbygning oven på de nuværende designuddannelser, hvor de bedste designere får mulighed for at videreuddanne sig. Uddannelsen skal have form af en Ph.d., men udgangspunktet skal være designfaglig og kunstnerisk udvikling frem for alene forskning. Målet skal være, at de studerende får mulighed for at udvikle det kunstneriske talent til det yderste. Økonomi I maj 2011 indgik den gamle regering, sammen med Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller en aftale om Danmark som vækstnation 5. Aftalen betyder, at virksomheder i Danmark og især de nyetablerede, de små og de mellemstore bliver stillet over for færre udfordringer og får muligheder for at vokse sig store og gøre sig gældende på de internationale markeder. Det sker bl.a. ved at indføre et treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder; ved at lette de administrative byrder med 10 %, samt ved at styrke finansieringen af de små og mellemstore virksomheder. Der vil dermed blive større mulighed for succes, hvis man vælger, at springe ud i livet som iværksætter. Til gengæld vil der komme større konkurrence fra udenlandske virksomheder, da indsatsen for at tiltrække og fastholde udenlandske virksomheder styrkes ved oprettelsen af Business Entry Denmark. Sociokulturelt 7 Designprofessionen er generelt ikke udpræget verbal og har dermed ikke været hverken specielt optaget af eller i stand til at italesætte faget. Design er en allestedsnærværende faktor i alle menneskers liv, om end nok mere i vores del af verden end mange andre steder. Netop derfor spiller forståelsen for design en afgørende rolle for vores evne til at gennemskue de omgivelser, vi bevæger os rundt i, de ydelser, vi aftager og de relationer, vi indgår i, den visuelle og lydlige kommunikation, vi udsættes for og ikke mindst alle de fysiske produkter, vi hver eneste dag betjener os af. Hvad er tilfældigt, og hvad er tænkt? Hvorfor den ene løsning frem for den anden? Hvilke motiver ligger bag? Og hvad signalerer jeg selv med de materielle valg, jeg gør? Forståelse for design giver simpelthen et bedre grundlag for at træffe bevidste og kvalificerede valg, så vi bliver bedre forbrugere og bedre borgere. I erkendelse af, at der er en sammenhæng mellem evnen til at tale om design og at blive taget alvorlig som fag og erhverv, er der i branchen enighed om, at der skal gøres en indsats for at skabe en bedre kommunikativ platform, som den enkelte designer kan drage nytte af i hans eller hendes kommunikation med omverdenen. 8
Teknologi Tidligere var det især ny teknologi, som drev udviklingen af nye produkter. På baggrund af teknologisk og materiel udvikling, lod designere sig inspirere til nye produkter. Teknologi vil fortsat have en vigtig rolle i at drive innovation, men for mange firmaer sker innovation i dag i et tæt samspil mellem teknologi, design og kreativitet. I den globale konkurrence på innovation vil teknologi i stigende grad gå fra at være en kilde til innovation til at være det, der muliggør innovation 7. Designdisciplinen tager udgangspunkt i mennesket, ikke teknologien, og det er et mindsæt, der passer perfekt til den nye tidsalder. Mennesker styrer, teknologien gør tingene mulige. Ledighed Ud over de ovenstående forhold i PEST-modellen, er det vigtigt, at forholde sig til den store ledighed, som forekommer blandt designere i dag. Des mere jeg dykker ned i emnet, som omhandler arbejdsmarkedet og jobmuligheder for designere, jo sortere ser det ud. Lederen af Teknikernes A-kasse fortæller, at bare det at få et job er en kvalitet i sig selv lige nu, og at drømmejobbet formentlig må lade vente på sig 8. For teknikere, designere og konstruktører har krisen ramt rigtig hårdt. På blot et år fra 2009 til 2010 blev antallet af langtidsledige i Teknikernes A-kasse firdoblet. Langtidsledige defineres ved, at have været uden arbejde i 80 % af tiden de seneste 12 måneder. I dag har Teknisk landsforbund 1747 registrerede designmedlemmer, og ud af disse går 355 ledige det vil altså sige hver femte. Den største koncentration af ledige inden for de kreative fag, finder man i hovedstadsområdet. Dette skyldes formentlig de mange dimittender fra områdets uddannelsesinstitutioner. Selvom der på grund af krisen er færre jobs, så bliver der stadig udlært lige så mange som før krisen. En anden grund til at ledigheden inden for de bløde fag såsom tekstil og design er så høj kan også være at de ledige brænder så meget for deres fag, at de har svært ved at se sig selv i andre job. Det betyder, at nogen næsten fastholder sig selv i ledighed, vurderer Johnny Nielsen, leder af Teknikernes A-kasse i København. Han anbefaler lige som Mariann D. Sørensen, at man måske skal søge meget bredt og evt. skifte branche for en stund i krisetider. 9
DESIGNBRANCHENS FORVENTNINGER TIL DESIGNERE Det følgende afsnit er en undersøgelse og afklaring af de forventninger og anbefalinger branchen gør sig i forhold til designere 9. Som en af de helt grundlæggende kompetencer, forventes det af branchen, at designeren er i stand til at tilføre et produkt æstetik og funktionalitet. Derudover skal der være en oparbejdet materialeforståelse samt håndværksmæssig kunnen. Med de nye discipliner inden for faget, forventes det endvidere, at designeren har viden om brugerinddragelse og analyse, forståelse for opgavens strategiske udgangspunkt og forretningsmæssige konsekvenser, projektledelse og kapacitetsudvikling, dokumentation og formidling. Derudover forventes det, at designeren har gjort sig klart hvori hendes faglige og personlige kompetencefordele ligger; er bevidst om, hvilken historie hun fortæller; samt er god til at kommunikere og overbevise sin omverden om både historie og kompetencefordele 10. Man bør have gjort sig klart hvor bredt eller smalt, man ønsker at favne om man vil være specialist eller generalist. Begge valg åbner op for rigtig gode muligheder, men i forskellige sammenhænge og under forskellige forudsætninger. Design- og innovationsvirksomheden IDEO benytter sig af begrebet T-formet kompetence, som beskriver et billede af designerens rolle i et teamsamarbejde. 10 T-formen består af en lodret og en vandret søjle. Den lodrette søjle repræsenterer dyb, faglig specialisering og den vandrette bjælke repræsenterer evnen til at samarbejde på tværs af discipliner. For at bidrage til den kreative proces i et teamprojekt, skal alle medlemmer besidde dyb faglig viden; være i stand til at dele deres perspektiv, og forstå perspektiverne fra de andre teammedlemmers synspunkt. Den T-formede model har opnået bred anerkendelse i designkredse som en visualisering af de ønskede færdigheder hos designere. Ud over at have gjort sig bevidst om, hvor faglig bredt, man ønsker at favne, skal man endvidere tage stilling til om man ønsker at starte selvstændig virksomhed, eller om man vil have det bedre som ansat. Valget skal træffes ud fra, hvad man ønsker sig mest, men også hvad man egner sig bedst til.
Alt efter hvilken karriereform man vælger, er der forskellige krav, man bør leve op til 11. Som selvstændig skal man: have en klart formuleret faglig identitet og en realistisk forestilling om, at den kan bære en selvstændig virksomhed have evnen til at overbevise en kunde om, at man kan tilføre hans virksomhed værdi i kraft af sine kompetencer - gang på gang have is i maven og styrke til at tackle skuffelsen ved at ikke være den, der bliver valgt til at løse opgaven eller få ordren - gang på gang være forberedt på, at en rigtig stor del af ens tid vil gå med opgaver, der ikke umiddelbart har meget at gøre med ens faglige baggrund være udfarende og opsøgende, både i forhold til mulige kunder, til mulige samarbejdspartnere, til kollegaer og rådgivere, og til alle de andre, der kan være med til at hjælpe ens virksomhed på vej have evnen til at formulere en strategi og styr nok på tilværelsen inklusive økonomien - til at nå eller løbende justere de mål og den indsats den bygger på; faglige og professionelle, såvel som økonomiske være bevidst om sammenhængen mellem det man leverer, den man er, det billede man tegner af sin virksomhed og sine chancer for succes være i stand til at sikre sig en fornuftig og forsvarlig tilværelse, selv om ens virksomhed ikke udvikler sig som man gerne vil - dels ved at ikke løbe større risici end nødvendigt, og dels ved altid være åben for at gribe til plan B Det, at drive egen virksomhed kan være spændende og meget givtigt - ud over at være udfordrende. Derfor ville det være uforsvarligt at fraråde opstart af egen virksomhed. Til gengæld er der alt for mange, der starter egen virksomhed uden at have den fornødne viden og indsigt, uden at være forberedt på hvor hårdt det kan være, og uden at have en egentlig idé med det, at være selvstændig. Mange har simpelthen, ganske uden at have valgt det bevidst, pludselig befundet sig i en rolle som iværksætter - nok mere af nød end af lyst. Enten fordi det bare blev sådan, eller fordi de ikke havde forestillet sig, at der rigtig fandtes alternativer. Det gør der imidlertid. Men det, at finde ansættelse i et job, hvor ens faglighed kan udfolde sig, stiller også krav til designeren. Som ansat skal man have en klart formuleret faglig identitet og evnen til at forsvare den i et kollegium bestående af en række andre fagligheder og/ eller tilgange til ens egen faglighed have evnen til at overbevise en virksomhed om, at man kan tilføre den værdi i kraft af sine kompetencer og sit bidrag til dens kultur være forberedt på, at ens faglige tilgang til en situation ikke altid er den, der bliver valgt - og evnen til at spille med på de præmisser andre fagpersoner måtte have sat være forberedt på, at man ikke nødvendigvis får lov eller lejlighed til at følge en opgave fra begyndelse til slut og på, at man ret ofte vil befinde sig i rollen som underleverandør til andre kollegaer, andre leverandører eller nogen i den virksomhed, opgaven løses for vide, at ens ansættelse - og dermed ens professionelle situation - ikke nødvendigvis kun afhænger af den værdi man selv producerer eller kvaliteten på det arbejde man leverer, men ofte også på en række uvedkommende forhold som udskiftning i ledelsen, økonomiske udsving, strategiske skift eller andre forhold, man som designer har ringe eller ingen indflydelse på være bevidst om, at man som designer kun i de færreste tilfælde vil blive fremhævet som ophavsmand eller -kvinde til en løsning - uanset hvor genial eller afgørende for virksomhedens succes den måtte være vide at man fraskriver sig alle rettigheder til sine frembringelser i bytte for en fast indtægt og en ordnet tilværelse Ud fra dette kan man altså se, at der er rigtig mange valg, man skal træffe, og mange faktorer der spiller ind på disse valg. Designbranchen anbefaler, at regeringen udarbejder en samlet strategi for udslusning af nyuddannede designere. Disse kastes ud i et karrieremæssigt vakuum, hvor alt for mange bliver iværksættere uden at ønske det, men i mangel af alternativer. Der skal således i samarbejde med organisationer og andre aktører på området etableres en udslusningsordning, der omfatter kompetenceafklaring, karriererådgivning, eventuel rådgivning om iværksætteri, internationalisering og adgang til kapital. I Vision 2020 dokumentet finder jeg et afsnit, som jeg finder særligt interessant 12. Det omhandler branding af Danmark som designnation et 11
brand der trænger til en opdatering. Vi er primært kendt for 50 ernes og 60 ernes produktdesign og klassiske formsprog. Det er dog vigtigt at udvikle et mere holistisk billede af dansk design, som i dag er mere brugercentreret og i højere grad benytter sig af strategisk design og designtænkning. Selvom Danmark har brug for designere udstyret med nye analytiske redskaber, er det meget vigtigt at understrege, at dansk design er solidt forankret i en kunstnerisk-baseret materiale- og formdrevet praksis. Det er afgørende for Danmark, at opretholde og styrke positionen af design som kunstform sammen med udvidelsen af design som drivkraft for innovation. På Design Academy Eindhoven og Umeå Institute of Design er man særligt bevidst om at styrke kompetencerne i kombinationen af strategisk design, designtænkning og design som kunstart. Visionen er, at en tilsvarende dansk skole skal give og opdyrke rum til frit, eksperimenterende og visionært designarbejde, som i sidste ende udvider horisonten for samfundet i almindelighed. Kunstbaseret design inspirerer - og bør det fortsat gøre det. Delkonklusion Design i dag ses især som en faktor, der er med til at gavne virksomhedernes bundlinje, fremmer brugerens forståelse og navigation i omverdenen og gør den bedste designløsning mest attraktiv i forhold at belaste naturen mindst muligt. Regeringens nedsættelse af udvalget Design2020, havde til opgave at formulere en vision for Danmark som førende designnation. I denne vision foreslår de, at man optimerer designuddannelserne, samt udvikler muligheden for at tage en Ph.d.; at man styrker nyetablerede designvirksomheder ved at indføre et treårigt regelstop og øger finansieringen. Ligeledes bør designfaget italesættes og i det hele taget styrkes på det verbale plan, således at forståelsen for vigtigheden af design fremmes generelt. Teknologien er i dag en kilde til muliggørelse af innovation, hvor den før i tiden var selve kilden til innovation. I dag er det mennesket der styrer. Stor ledighed i branchen især i hovedstadsområdet betyder, at der i stor grad er behov for, at nye designere gør sig bevidste om en lang række faktorer. Bl.a. skal man gøre sig klart, hvilken historie man ønsker at fortælle, samt have en idé om, hvor ens egne kompetencefordelene ligger. Det ovenstående afsnit skaber et omverdensbillede, af de muligheder og trusler, som designbranchen byder på netop nu, samt de forventninger branchen gør sig til de nyuddannede designere og deres kompetencer. Med dette for øje vil jeg i det følgende lave en tydeliggørelse af disse kompetencer hos mig selv. Jeg vil starte med at beskrive min vej ind i den kreative verden, samt de kompetencer jeg har tilegnet mig gennem mine uddannelser. 12
HVORDAN DET HELE STARTEDE... Til en vejledning blev jeg spurgt om, hvorfor jeg havde valgt, at uddanne mig til møbeldesigner et spørgsmål, jeg ikke før har skullet besvare så konkret, og det gav mig stof til eftertanke, da jeg ikke umiddelbart kunne give andet svar, end at det er den vej, mine valg har ført mig. Efter en gennemgang af min vej og mine valg hertil, har jeg dog fået en meget bedre idé om, hvorfor jeg er endt, hvor jeg er. Jeg kommer fra et kreativt hjem, med en mor der en gang drømte om at blive kunstner. Formentlig på grund af denne drøm blev jeg udstyret med tegneredskaber så snart mine gribefærdigheder var udviklede. Med papir og blyant startede min kreative karriere altså allerede da jeg kun lige var fyldt 11 måneder. I børnehaven og derhjemme tegnede og malede jeg på livet løs. De fleste af mine tegninger blev gemt i en mappe, hvori jeg selv kunne følge min udvikling og satte en ære i at kreere nye og bedre bidrag til. Jeg lavede perler, perleplader og syede som 5-årig fik jeg mit første strikkesæt. Da jeg var 12 tog min mor et Min første tegning - 11 måneder og 9 dage gammel 13
halvt års orlov fra sit arbejde for at følge et kunstkursus på teknisk skole. Efter dette har jeg altid haft adgang til lærreder, maling og pensler. Når jeg tænker tilbage, er jeg konstant blevet opmuntret til kreativ udfoldelse og har aldrig manglet redskaber og værktøjer dertil. Jeg fandt især min egen store interesse inden for indretning. Lommepengene blev brugt på bøger om bolig og livsstil, som månedligt blev tilsendt af en bogklub, jeg havde meldt mig ind i. Med hjælp fra min tante påbegyndte jeg et brevkursus som indretningskonsulent og lærte derigennem om lys, farver og praktisk indretning af forskellige rum i hjemmet. I gymnasiet var jeg især stærk i de naturvidenskabelige fag, men der hvor min store passion brændte igennem, var i billedkunsttimerne. Jeg var så heldig, at få en lærer, som forstod mig og så min interesse og mit talent. Hun anbefalede mig et ophold på Krabbesholm Højskole i Skive, hvor hun kendte forstanderen og mente, at jeg ville passe rigtig godt ind. Hun gav mig en brochure og straks var jeg solgt til tanken. Efter et års opsparing, startede jeg derfor i efteråret 2006 et halvt års kursusforløb på linjen for grafisk design på Krabbesholm. Det var et meget givende forløb, med engagerede undervisere og uanede mængder af muligheder inden for det kreative felt. Opholdet var en øjenåbner for mig i forhold til min drøm, om at befinde mig inden for netop denne branche. Jeg blev hurtigt forelsket i livet blandt andre kreative både inden for kunst, foto, arkitektur, produkt- og grafisk design. Jeg tilegnede mig en grundlæggende forståelse for gestaltlovene samt Adobe programmerne. Ligeledes stammer en stor del af mit netværk inden for branchen fra dette højskoleophold. Da jeg vendte hjem fra højskolen, stod min gamle arbejdsplads klar med en stilling til mig, og tanken om at tjene penge til min gabende tomme konto var fristende. Derfor kom jeg ikke umiddelbart i gang med noget kreativt efter Krabbesholm, og 14 efterhånden som tiden gik, og evnerne ikke blev holdt ved lige, dalede min tro på, at den kreative vej, var den rigtige for mig. Jeg ansøgte derfor i sommeren 2007 om en plads og kom ind på uddannelsen i Ernæring og sundhed med start i februar 2008. Heldigvis genvandt jeg troen på mig selv under en rejse i Australien i efteråret 2007 og fravalgte Ernæringsstudiet til fordel for e-designer uddannelsen på Københavns Erhvervsakademi (KEA), som jeg påbegyndte i sommeren 2008. Krabbesholm Højskole - hovedbygning
FAGLIGE KOMPETENCER e-designer uddannelsen fokuserer især på sammenhængen mellem det kreative og opstart af egen virksomhed (e et står for entrepreneurship). De to første semestre er en generel indføring i erhvervsøkonomi, organisation og projektstyring, markedsføring og jura, samt kultur og trends. Ud over disse fag havde vi en del grafiske opgaver og nogle få koncept og indretnings projekter. På det tredje semester skulle vi vælge os ind på to forskellige specialer inden for uddannelsen henholdsvis grafisk design eller rum og interiør. Jeg havde jo min grafiske baggrund og det var derfor helt naturligt for mig, at melde mig på linjen for grafisk design, men efter meget kort tid under specialet, blev det tydeligt for mig, at de grafiske opgaver ikke var nok i sig selv. Jeg manglede at få noget mere hands-on, flere materialer, struktur og taktilitet mellem hænderne og at arbejde mere rumligt med mine designs. Så efter en måned ansøgte jeg om overflyttelse til linjen for rum og interiør, og blev altså uddannet e-designer med dette speciale i sommeren 2010. Et af de helt store savn på KEA, var muligheden for brug af et værksted. Faciliteterne var ikke rigtig til stede, og på trods af vores læreres kamp for oprettelse af et ordentligt værksted havde vi ikke andet end en kælder med ganske få maskiner, der ikke en gang var tilsluttet strøm. Det betød, at vores designs primært blev afleveret i skitseform eller små modeller hvilket ikke føltes specielt tilfredsstillende, og jeg husker, at da jeg stod med mit eksamensbevis til dimissionen, følte jeg mig på ingen måde færdig eller klar til at udfylde et job. Derfor havde jeg kigget på forskellige muligheder for overbygningsuddannelser, både på KEA og på andre uddannelsesinstitutioner. Jeg havde især kig på professionsbacheloren i Ideation, som jeg kunne læse på KEA, men efter et besøg på TEKO i Herning, hvor jeg så hvilke faciliteter skolen havde, samt en udstilling af møbler fra de daværende 5. semesterstuderende, var jeg ikke længere i tvivl. Jeg skulle lige bruge lidt tid på at sluge den kamel, det ville være, at rykke tilværelsen til Herning, men med øje på hvor mange muligheder denne uddannelse kunne give mig, var valget ikke svært, og jeg endte faktisk med, at søge ind på overbygningen i møbeldesign som min eneste prioritet. Valget om denne kombination af to forskellige uddannelser på to forskellige uddannelsesinstitutioner har været på godt og ondt. Jeg har kunnet mærke forskel på de kompetencer mine medstuderende fra TEKO har i forhold til os udefrakommende. Vi har været meget skolede i at tænke koncepter, storytelling, stemningsdesign, trends og i det hele taget alle faktorer i omverdenen i forhold til et produkt, hvor mine nye medstuderende i højere grad har færdigheder i materialer, kon- 15
struktioner og konkret problemløsning i forhold til produkter. Selvom det kan være en svaghed, at jeg mangler en del af denne meget konkrete viden, ser jeg det som en styrke og en mulighed, at jeg selv kan tage ansvar og lære/læse mig til nogle af de kompetencer, som de allerede har tilegnet sig på deres første år. Dette gælder bl.a. 3D-tegning, som jeg skal bruge nogle kræfter og noget tid på at blive meget bedre til. Jeg kan en smule SketchUp og grundlæggende forståelser i Rhino 4.0, men for at kunne begå mig som professionel designer, er det meget vigtigt for mig, at blive meget bedre til 3D skitser og renderinger. Ud over dette må jeg sørge for, at tilmelde mig diverse materiale-seminarer, som ofte udbydes af folk i branchen eller af Teknisk Landsforbund, som jeg er medlem af. Med hensyn til forankring i og forståelse af selve branchen, er mine medstuderende fra TEKO et skridt foran mig. De har nemlig været igennem et praktikophold mere end vi fra KEA har. Jeg er overbevist om, at netop denne ekstra periode i det virkelige designerliv, har givet dem en større forståelse for jobbet som designer og et større mod på at springe ud i det. Heldigvis var der også indlagt et obligatorisk praktikophold på 10 uger på overbygningen i møbeldesign, hvilket i vores tilfælde lå i foråret i år. Da jeg aldrig havde været i praktik før, gjorde jeg mig rigtig mange tanker inden. Først og fremmest med hensyn til de steder jeg søgte. Virksomheden skulle jo gerne give mig mulighed for at afprøve nogle af de ting i branchen, jeg synes var interessante, men ikke vidste nok om. Jeg søgte hos Ferm Living, da jeg synes min stil passer rigtig fint sammen med deres og fordi jeg så muligheden for at kombinere noget grafisk arbejde med design af interiør til boligen. Desværre fik jeg her et afslag og søgte derfor en plads hos en lignende virksomhed, Gran Living, som jeg fik. Her arbejder man primært med mindre produkter såsom lysestager, skåle, puder og andre nipsting. Desværre var mavefornemmelsen ikke helt rigtig, så da jeg fik svar på den ansøgning fra Tivolis design- og udviklingsafdeling, jeg havde sendt som den første, gik jeg 100 % efter en plads hos dem. Ved at tage min praktik her, kunne jeg få mulighed for at afprøve meget alsidige opgaver, samt sidde i et teamfællesskab af designere med meget forskellige ekspertiseområder. Jeg var overbevist om, at jeg med denne praktikplads havde fundet frem til den helt perfekte arbejdsplads for mig i forhold til mine interesser og min måde at arbejde på, men blev imidlertid meget klogere. Til trods for et rigtig spændende ophold, fandt jeg mig aldrig rigtig fagligt til rette i virksomhedens arbejdsmetoder, som var meget fortravlede, og ikke bar præg af den gennemarbejdelse, som jeg vægter højt i mit arbejde. 16
PERSONLIGE KOMPETENCER Vi lever i en tid, hvor det i langt højere grad er blevet hver enkelt individs personlighed, der skal repræsentere virksomhederne frem for udelukkende deres faglige kompetencer. Det bliver også meget mere udbredt og nødvendigt, at man fremhæver sine personlighedsmæssige kvalifikationer ved en jobsøgning, da mange arbejdspladser benytter sig af bevidst teamsammensætning, og derfor går efter at ansatte specifikke personlighedstyper. Derfor har jeg i det følgende forsøgt, at indkredse og sætte ord på nogle af de personlige kompetencer, jeg besidder. For at gøre det en smule mere sagligt, frem for blot at skrive hvad jeg tror og synes, har jeg taget en række personlighedstypetests, som heldigvis kun bekræfter mig mere eller mindre i den personlighed, jeg selv mener at have. Jeg går primært ud fra en Jungbaseret Type Analyse 13. Det er en psykologisk typeindikator, som er baseret på psykoanalytikeren Carl Jungs forskning i 1920 erne og videreudviklet af Kathrine Briggs og Isabel Myers. Den fokuserer på præferencer, typer og arbejdsstile. Indikatoren giver et billede af grundlæggende ligheder og forskelle i personligheder, som er vigtige at forstå, når mennesker skal arbejde sammen. Den enkelte testperson får en kombination af fire bogstaver, der beskriver vedkommendes vanemæssige præferencer i forhold til de fire forskellige egenskaber, indikatoren opererer med. Den er særligt velegnet til at: Få indsigt i egen personlighedstype Rette fokus på hvordan menneskelige forskelligheder kan opleves, ikke kun som hindring, men også som et aktiv, der individuelt og i grupper kan anvendes konstruktivt Få et typologisk indblik i personlige præferencer og arbejdsstile i forhold til jobfunktion og organisation. Efter at have besvaret en lang række spørgsmål, blev jeg af testen kategoriseret som typen INFP. Fokus på at skabe konsensus og fælles værdier INFP-typer er ofte loyale, nysgerrige og idealistiske personer, som holder af at undersøge og afdække det, som ligger under overfladen hos dem selv og andre. Deres talent ligger i at hjælpe andre mennesker med afklaring af sager, værdier og identitet. Da deres indre værdier og overbevisninger i høj grad styrer alt, hvad de foretager sig i livet, betyder det meget, at de beskæftiger sig med noget, som er meningsfuldt og betydningsfuldt for dem. 17 For INFPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden har en løsere struktur med få regler. Ofte vil man finde INFPer i job, hvor de kan bruge deres evne til at hjælpe andre mennesker med afklaring af sager, værdier og identitet. Ofte vil de være at finde inden for psykologi og psykiatri, journalistik, skribentvirksomhed, undervisning, arkitektur, kunst, socialforskning eller rådgivning. Det høflige og reserverede ydre kan umiddelbart gøre det svært, at lære denne type at kende. De nyder samtaler og sætter især pris på det usædvanlige. Når denne type er i det selskabelige hjørne, skinner deres humor og charme igennem. Da de generelt synes godt om mennesker, er typen kendetegnet ved at udgøre behageligt selskab. Denne type værner om andres følelsesmæssige velbefindende især deres nærmeste. I deres stræben efter harmoni, foretrækker de at være fleksible medmindre de bliver trådt på, eller deres grænser bliver overskredet. I så fald forvandler de sig til engagerede og passionerede advokater for deres holdninger. De er ofte i stand til at tage andres meninger op til vurdering og har en evne til at se flere sider af samme sag.
Typen udvikler disse evner gennem refleksion og de behøver alenetid for at tænke og bearbejde nye informationer. De kan være ret tålmodige med meget komplekse opgaver, men rutine keder dem. Selvom de ikke altid er de store ordensmennesker, er de meget pertentlige med de ting de værdsætter. De er perfektionister, der kan have det svært ved at afslutte opgaver, der ikke kan leve op til deres høje standarder. Måske føler de endda et behov for at vende tilbage til en afsluttet opgave efter deadline for at forbedre resultatet. De er kreative typer og har ofte et talent for sprog. Da de er introverte, foretrækker de måske at udtrykke sig på skrift. De søger konstant nye ideer og er gode til at tilpasse sig forandringer. De foretrækker at arbejde i miljøer, hvor deres evner værdsættes og hvor de kan skabe en positiv ændring i verden, ud fra deres personlige interesser. Ovenstående giver egentlig et ret præcist billede, jeg har af mig selv. Selvfølgende vil hver enkelt persons facetter, være mere komplicerede end at kunne sættes i 16 forskellige bokse, men overordnet set, giver det en god forståelse af ens personlige rolle i et team. 18
SWOT-ANALYSE Ovenfor har jeg lavet undersøgelser og analyser på både eksterne og interne faktorer, som kan have indflydelse på min færden i designbranchen. På baggrund af disse undersøgelser, kan jeg nu foretage en SWOT-analyse, som kan hjælpe mig med at identificere og tydeliggøre mine personlige styrker og svagheder, samt de eksterne muligheder og trusler omverdenen stiller mig overfor 14. Når SWOT-analysen er færdig, bør man sikre sig, at den resulterer i en skærpelse af konkurrencefordelene. Man skal vurdere hvordan man kan konvertere svage sider til stærke sider og trusler til muligheder; hvordan man kan mindske ulemper ved at reducere svage sider; samt matche de interne stærke sider med de eksterne muligheder. Styrker (S): Nysgerrig og undersøgende Hjælper gerne mennesker med afklaring af sager, værdier og identitet Passioneret advokat for egne holdninger Evne til at se flere sider af samme sag Tålmodig med komplekse opgaver Pertentlig med værdsatte ting God til at tilpasse sig forandringer Bred viden om mange områder i en virksomhed God til at skabe koncepter og stemningsdesign Muligheder (O): Vision 2020 Stor fokus hos virksomheder på at fremhæve nye designtalenter Designkonkurrencer Forbedring og opdatering af designuddannelserne Treårigt regelstop for små og nystartede virksomheder Svagheder (W): Behøver løsere struktur og få regler på en arbejdsplads Kan være svær at lære at kende Behøver alenetid for at bearbejde nye informationer Synes rutineopgaver er kedelige Ikke ordensmenneske Svært ved at afslutte opgaver pga. perfektionisme Fungerer bedst med bekræftelse, opmuntring og støtte Ikke god til 3D Trusler (T): Stor arbejdsløshed blandt designere Business Entry Denmark giver flere udenlandske konkurrenter Manglende sprog og kommunikation omkring design Uændret antal af optagne på designskoler trods fald i antallet af stillinger Størst koncentration af ledighed i hovedstadsområdet 19
På baggrund af mine svage sider, kan man sige, at der foreligger en mulighed i at starte egen virksomhed en gang ude i fremtiden. I så fald ville jeg selv kunne styre arbejdsstrukturen; have alenetid, samt undgå rutineopgaver. Til gengæld ville jeg nok have behov for en sparringspartner med god og struktureret ordenssans, som kunne være med til at give støtte og et spark bagi, når perfektionismen bremser min proces. Med hensyn til evnerne i 3D-tegning, skal jeg blot finde et kursus, eller tage mig tid til at gennemgå diverse tutorials på internettet. Det ville også give mulighed for at udbygge porteføljen med endnu flere produkter. Med hensyn til antallet af ledige designere på arbejdsmarkedet, samt visionen om at forbedre uddannelserne, ser jeg en umiddelbar mulighed i at læse videre, hvis ikke jeg kan finde et job med det samme. For at styrke mine internationale forankring, kunne det evt. være en idé, at tage en overbygning eller blot et semester på en udenlandsk skole. Min passion for at udvikle produkter, giver en mulighed i at tilmelde mig designkonkurrencer og tilmelde mig hjemmesider, der har til formål, at fremme fokus på nye designtalenter. Delkonklusion Med blyanten i hånden allerede fra jeg var 11 måneder gammel, er mine kreative kompetencer blevet udviklet allerede fra en tidlig alder. Opholdet på Krabbesholm Højskole åbnede mine øjne for en karriere inden for det kreative felt. I 2010 blev jeg færdig som e-designer og valgte derefter at tage en overbygning i møbeldesign på Teko, for at udvikle mine rumlige, formgivningsmæssige kompetencer, samt at få en større materialeforståelse og bedre værkstedsmuligheder. Af personlige kompetencer har jeg efter Jung s personlighedstypetest fået typekategorien INFP som viser, at jeg er introvert, intuitiv, følende og tager beslutninger på baggrund af perception. På baggrund af SWOT-analysen, har jeg fundet frem til, at mit første træk, skal være at søge jobs. Hvis jeg endnu ikke er i job til sommer, vil jeg forsøge, at komme ind på en videreuddannelse. Ude i fremtiden ser jeg muligheder i at opstarte egen virksomhed, da det ville passe godt til både min drøm og min personlighed. I det følgende vil jeg forsøge, at opsamle de krav og anbefalinger branchen har til designere om at være bevidst om egen historie, ved at bruge mine kompetenceanalyser, til at opdage og udvikle mit eget personlige brand og strategi. 20