Unge pårørende til forældre med demens DemensDagene 2019

Relaterede dokumenter
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

Sammenhæng i psykiatrien

Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent

Når hukommelsen svigter!

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Den Nationale Sundhedsprofil

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

Hverdagsliv med demens beskrevet af ægtepar, ægtefæller og voksne børn

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hvordan har du det? 2010

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Formål med undersøgelsen

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

Pårørendetilbud. November 2017

Indhold. Aktivitetstilbud, SUF Total

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Tid til at være ung Gruppeforløb for børn og unge med en forælder med demens

Til dig, som er pårørende

Til dig, som er pårørende

Demens Caféen. Et tilbud under DemensCentrum Aarhus i Aarhus Kommune Her tilbydes oplysning, vejledning, rådgivning, støtte, samvær og

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

OKTOBER Ældre og ensomhed Analyse af ensomhed blandt ældre i Nordfyns Kommune

Gallup om forældres syn på opdragelse. Camilla Kann Fjeldsøe Dato 31. januar 2018 Projekt: 63595

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

Pårørendeundersøgelse. November 2018

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om


Demenspolitik Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget d. 31. januar

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Et værdigt liv med demens

Indhold. Nøgletal på demensområdet. Familien Sommer. Hvilke kommunale tilbud behøver pårørende hvis nærmeste lider af demens?

Telemedicin fra kommunalt perspektiv Erfaringer med at give borgere og pårørende online-adgang til kommunale sundheds- og omsorgsdata

November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret

BRUGERUNDERSØGELSE CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Demenspolitik Lejre Kommune.

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

BRUGERUNDERSØGELSE AKTIVITETSTILBUD. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

Grupper for børn og unge mellem 8 og 17 år. Et tilbud til børn og unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom

23 år og diagnosen fibromyalgi

Demonstrationsprojekt med brug af GPS system i eget hjem

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

STOFMISBRUG Mandag den 12. marts

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Demensstrategi

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

6 Sociale relationer

BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundhedsprofilens resultater

Barrierer for at deltage i screening for livmoderhalskræft

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Side 1 af 6. Stress blandt de studerende

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Opfølgningsspørgeskema

Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre borgere En håndbog til kommunerne

Case: At målrette bibliotekets tilbud til børn og deres familier

DEMENS POLITIK

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Ældrepolitikken udkast

Gallup til BT om parforhold

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

Forsamtale-interview

MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

Center for Demens, Lindehusene Træning og Rådgivning

Red Barnets. venskabsfamilier

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

- et værdigt liv med demens

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd

Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv

Charlotte Møller Nikolajsen

Transkript:

Gør tanke til handling VIA University College Unge pårørende til forældre med demens DemensDagene 2019 Demensforskningsprogrammet VIA Sundhed og velfærdsteknologi Stina Bjørnskov, Marianne Lyngmose og Rikke Gregersen

Baggrund Både udeboende og hjemmeboende unge pårørende til forældre med demens oplever, at deres liv ændres drastisk med demensdiagnosen Ansvar, roller, praktiske opgaver, forhold til både syg og rask forælder Det har betydning for uddannelse og arbejde, sociale relationer og fritidsinteresser

Hvad gør vi i dag? Etablerede tilbud målrettet unge: Alzheimerforeningen Kallerupvej Mindst otte kommuner har unge-grupper Derudover samme tilbud som ældre pårørende i kommunerne Facebookgruppe

Formål Formålet med undersøgelsen var at afdække, hvordan unge mennesker oplever deres liv og hverdag med en forælder med demens, og hvordan det påvirker den unges aktiviteter og deltagelse i forhold til eksempelvis fritidsaktiviteter, sociale liv og uddannelse. Herudover ønskede vi at afdække udbredelsen af aktivitetspåvirkningerne samt de unges helbredsmæssige forhold.

Metode Målgruppe Unge mellem 18 og 25 år (blev siden udvidet til 30 år) Rekrutteret dels gennem pårørendetilbud og kommunale demenskoordinatorer og dels gennem sociale medier og netværk (fx Alzheimerforeningen). Metode Spørgeskemaundersøgelse med åbent link Fænomenologisk-hermeneutisk tilgang med 11 semi-strukturerende interview

Spørgeskemaundersøgelsen Spørgsmål om hverdagsliv samt helbred og livskvalitet Mulighed for sammenligning med jævnaldrende fra Den Nationale Sundhedsprofil Overordnet selvvurderet helbred Nervøsitet og stress Ængstelighed Livskvalitet

Karakteristika Variabler, n=32 Alder: Gennemsnit (95%CI) 23.5 (22.4;24.6) Køn: Kvinder (%) 28 (87.5) Forælder med demens: Mor (%) 15 (46.9) Forældres diagnose: n (%) Alzheimer 27 (84.4) Frontotemporal Demens 5 (15.6) Samboende med forælder med demens: Ja (%) 5 (15.6) Demens har betydning for boforhold*: Enig (%) 16 (50.0) *Andel der svarer Enig eller Meget enig på en fire-point likert-scala: Meget enig, Enig, Uenig and Meget uenig.

Resultater om hverdagsliv Variabler, n=32 Må nedprioritere mine studier*, n= 20: Enig (%) 12 (60.0) Må nedprioritere mit arbejde*, n= 11: Enig (%) 4 (36.4) Må nedprioritere fritidsaktiviteter*: Enig (%) 24 (75.0) Må nedprioritere samvær med venner*: Enig (%) 20 (62.5) *Andel der svarer Enig eller Megetenig på en fire-point likert-scala: Megetenig, Enig, Uenig and Megetuenig.

Resultater om helbred og livskvalitet Variabler, n=32 Unge pårørende Unge jævnaldrende P- værdi Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? 1 31% 8% <0.050 Hvor ofte har du følt dig nervøs eller 72% 30% <0.050 stresset indenfor de sidste 4 uger? 2 Har du været generet af ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage? 3 37% 10% <0.050 Hvordan synes du, din trivsel og livskvalitet 34% 76% <0.050 er alt i alt? 4 1 Andel der svarer mindre godt eller dårligt. 2 Andel der svarer ofte or meget ofte 3 Andel der svarer Meget generet 4 Andel der svarer God eller Meget god

Interviewundersøgelsen 11 semistrukturerede interview omhandlende konsekvenserne af forælderens sygdom for de unges hverdagsliv Bearbejdet gennem tværgående analyse Informanterne: 7 kvinder og 4 mænd fra Jylland, Fyn og Sjælland

Kontekst Konsekvenser Strategier Hverdagsliv Familien Bekymringer Syg forælder Rask forælder (Søskende Rolleskift Ansvar og opgaver Indkøb Madlavning Læge/hospital Kontakt til systemet Pension Plejehjem Coping Hjælp og støtte Konsekvenser for hverdagslivet Studie/job Sociale aktiviteter Egne følelsesmæssige behov Egne praktiske behov Fritidsinteresser Rejser

Praktiske opgaver Og så fik min far det værre, men det resulterede altså i, at så var det mig og mine søskende, der havde hovedansvaret for min far, for der var ikke sådan andet familie, så vi skulle ligesom varetage hans opgaver - altså i hjemmet. Han kunne ikke en gang selv handle eller gøre rent eller passe sit hus og have og sådan noget, så det blev rigtig meget os, der stod for alle de praktiske opgaver. (JULIE, 22)

Uddannelse Lige nu læser jeg f.eks. også på halv tid, fordi jeg har manglet overskud, og min koncentration har været dårlig, fordi det har fyldt så meget hos mig. Så jeg er ikke helt der, hvor jeg gerne vil være. Jeg udsætter min uddannelse med et halvt år, fordi at jeg ikke kan rumme det i samme grad lige nu. Jeg har også måtte gå ned i tid på mit arbejde og fraprioritere ting, som jeg i virkeligheden har lyst til, men som jeg ikke kan overskue, fordi der er den dårlige samvittighed, og de ting der skal gøres ift. min familie. (ELLA, 24).

Sociale aktiviteter Fx så skulle han på sygehuset for 14 dage siden ift. noget andet noget, og det kræver jo så, at en af os er med, og der var jeg så med ham, og det er selvfølgelig klart, der havde vi lige været til eksamen og hele klassen skulle ned og have øl, så på den måde er der nogle ting, man må sige fra. (NIKOLAJ, 23) jeg prøver at være lidt social, men jeg er begyndt at vælge sociale aktiviteter med mange eller fremmede mennesker fra. Fordi de dræner mig. Unødigt meget. Så selvom jeg synes fester er sjove og sådan noget, så er det ikke altid, at jeg lige orker (FIE, 29)

Egne følelsesmæssige behov jeg har også fået at vide, at jeg kunne komme til psykologsamtaler tre gange i (Mors hjemby), og det er også rigtig fint, men hvis du oplever, at man skal lige sikre økonomi og hus og hjem, inden man har tid til det, så prioriterer man jo det over sit eget velbefindende måske. (KASPER, 30)

Støtte fra systemet..jeg er kun 22 år, og hvad ved jeg. Jeg har ikke noget kendskab til det, hvordan kan jeg tage stilling til det eller vide noget. Også ift. lovgivningen.. (JULIE) Men jeg synes ikke, at der direkte er blevet rakt ud. F.eks. Her er de her tilbud, du kan gøre brug af eller Her er nogen, du kan kontakte. Det har jeg selv opsøgt og ret tidligt. (ELLA) Den kommune jeg bor i kan jo ikke vide at min far var blevet dement, så det logiske er at det er forældrenes kommune, der havde taget fat på os. (FIE)

Centrale pointer De unge pårørende synes påvirket i samme grad som ældre pårørende Få eller ingen målrettede støttetilbud i kommunen Vanskeligt at udnytte de eksisterende tilbud information skal ud der, hvor de unge orienterer sig Opmærksomhed omkring, at de ikke bor i samme kommune som deres forælder

Tak til Alzheimerforeningen for hjælp og rådgivning Tak til Charlotte Rude, Helle Øllgaard, Kristian Kallesøe Bruun, Louise Brøbech Sørensen, Mette Skovgård Wagner Nielsen, Michelle Anne Busjæck & Sara Bodrøgild Nicolajsen

Tak for jeres opmærksomhed VIA University College