Hverdagsrehabilitering vejledning fra ergo/fysioterapeut (Ikke metodeafhængigt)

Relaterede dokumenter
Sensorisk bearbejdning, herunder at blive mere tolerant overfor taktile stimuli. F.eks. at få creme på kroppen, vaske hår samt børste tænder.

Tids-/faseplan for hjemmetræning. Barnets navn og cpr.nr.:

GMFCS og GMFM. - Planlægning og evaluering af indsatser

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

Velkommen til Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering

Aktivitet og fysisk træning til dig, som kommer ud. ud af sengen med hjælp og hjælpemidler (niveau 3. oktober 2) 20171

Vejledning om hjemmetræning i Frederikshavn Kommune gældende pr : Lovgivningsmæssige rammer Servicelovens 32 a

Fysisk træning også mens du er syg

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade Struer

Holdoversigt Døgnrehabiliteringen Forår 2018

Træningsprogram til WaterRower romaskine

5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning på børne- og ungehandicapområdet

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Aktivitet og fysisk træning, mens du er indlagt (niveau 3)

Side / afsnit Nuværende formulering Handicaprådets kommentar Forvaltningens indstilling

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Kvalitetsstandard for støtte til personlig pleje

Virksomhedsaftale Dagtilbud

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Hashøj IF Gymnastik * Skælskør Landevej 28 * 4200 Slagelse * Tlf.:

Forældre til børn med handicap

FQM-TESTEN Functional Quality of Movement beregnet til apopleksipatienter.

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

Sådan træner du, når du er opereret i knæet

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.

Velkommen dag 3. Teammøde

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

OVERGANGSSKEMA NÅR BØRN 0 TIL 6 ÅR SKIFTER TIL NYT PÆDAGOGISK TILBUD

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn

Visitation og bevilling af specialpædagogisk ressourceforløb og/eller specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Januar De to typer af indsatser er: VEJLEDNING

FIT FOR BIKE-FIGHT! TRÆNING FOR MOTIONISTER TIL

KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

Muligheder for træning af børn i København

Lov og ret Hvilken hjælp kan I få?

Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Ørbækvej 49, 5700 Svendborg

Planken Knæbøjninger

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

Kvalitetsstandarder Aktivitet og Træning Skanderborg Kommune

Krop og bevægelse Indsatsområde

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Skills

Tilbud om Sundhedsfremmende og forebyggende Aktiviteter 2015

Hardcore - få den fulde effekt, når du træner! Du har fortjent det bedste også når du træner

Personlig hjælp og pleje efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard

Skanderborg Kommunes Kvalitetsstandard , stk. 1 og stk. 2 Aktivitet og Træning

Vejledning til udfyldelse af journalauditskema

Lov og ret. Mulighed for hjælp og støtte til et barn med cerebral parese

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Hjælpemidler/ Forbrugsgoder

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Motorikken Niveau 4. Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund

Systematisk anvendt målsætning i træningen



Tilbud til børn med udviklingshæmning eller udviklingsforstyrrelser

Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler

Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2016

ViTSi Konference Den siddende stilling i kørestol blandt børn og voksne med Cerebral Parese

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Velkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3

Træningsdagbog. Hjerterehabilitering. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostik Center Fysioterapien/MT

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for mobilitetshjælpemidler

DAF/DGI/SDU løberseminar

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET HEDELUNDSGADE

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Modtagelse af familier i Specialrådgivning

TRÆNING I EGET HJEM. *Bonusmateriale

Introduktion til step

spil gigten af banen undgå skader

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Vedledning til brug af APV for forflytning

Viden, værdi og samspil

KOM I GANG MED AT LØBE EN GUIDE, DER KAN HJÆLPE DIG TIL AT LØBE MED FORNØJELSE.

En uges træningsprogram til Gravide

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Særlig dagtilbud efter servicelovens 32

Arbejdsredskaber ved pleje af borger i eget hjem Hjemmeplejen.

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

TALE / SPROG. Denne pjece er til dig, som er forælder. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde dig og dit barn.

Transkript:

Oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud efter Servicelovens 32 (jf. målgruppeafklaring fra PPR ved ansøgning om hjemmetræning). Efter 2 år skal der indhentes udtalelse fra institution/skole/sfo således, at der herefter tages udgangspunkt i disse mål. Som følge af diagnosen har barnet svære motoriske vanskeligheder, og der er behov for fysio- og ergoterapeutisk indsats fremadrettet med henblik på at støtte barnets finog grovmotoriske færdigheder. Særlig indsats ift. afprøvning af hjælpemidler/og eller anden støtte, så barnet kan bevæge sig mere selvstændigt i både hjem og dagtilbud. Herunder at øge gangfunktion og selvstændige forflytninger. Barnets aktuelle status Langsigtet mål (1 år) Kortsigtet mål (½ år) Formålet med det konkrete mål Hvilken metode arbejder I ud fra under dette udvalgte mål? Konkrete øvelser via metoden Øge gangfunktion Barnet har aktuelt svært ved at styre gangstativet og falder 70 % af tiden til siderne. Aktuelt har barnet brug for støtte fra bagvedstående person til at gå i og styre gangstativet. Funktionel gangfunktion i gangstativ. At barnet kan manøvrere sig rundt i vores hus uden at støde ind i møbler og uden overkryds af ben samt uden støtte fra bagvedstående støtte. At barnet kan gå i gangstativ fra køkken til sofa i stuen (4 meter) uden at støde ind i møbler og kun med minimal overkryds af ben med støtte fra bagvedstående person 2 gange dagligt. Vi ønsker, at barnet kommer til at opleve gangstativ som et hjælpemiddel frem for træning, som barnet opfatter det nu. Vi ønsker, at gangstativet kan blive et alternativ til kørestolen på korte afstande. Hverdagsrehabilitering vejledning fra ergo/fysioterapeut (Ikke metodeafhængigt) Øvelser for styrke i ryg og mavemuskler Gang i gangstativ med bagvedstående støtte og verbal guidning. I hverdage dagligt over små afstande - ca. 5-10 min. Sidelæns gang ved gelænderet. Mandage ca. 10 min samt hvis motivationen er der naturligt andre tidspunkter. Tidspunkt Mandag kl. 15 15.45. Daglig gang i gangstativ fra stue til toilet. Træningsredskaber/udstyr Gelænder til sidelæns gang. Gangstativ med siddestøtter, rem og sæde. Dropfodsbånd til støtte af foden og korrektion af dropfod. 1

Video/fremvisning ved tilsyn Barnets aktuelle status Langsigtet mål (1 år) Kortsigtet mål (½ år) Formålet med det konkrete mål Hvilken metode arbejder I ud fra under dette udvalgte mål? Konkrete øvelser via metoden Tidspunkt Træningsredskaber/udstyr Øget selvstændige forflytninger ved toiletbesøg i både hjem og dagtilbud. Barnet hjælper til i forflytning ved toiletbesøg med hjælperedskaber. Barnet er ikke så opmærksom på, hvor barnet placerer fødder, og hvor barnet skal finde støtte til arme. Selvstændig forflytning til toilet fra kørestol. Selvstændig forflytning til toilet med let støtte af balance samt verbal støtte 2 gange dagligt. At øge selvstændige forflytninger Hverdagsrehabilitering vejledning af ergo/fysioterapeut (ikke metodeafhængigt) Stående balanceøvelser med tydelig kropsstøtte Balanceøvelser siddende på ridemaskine Sidelæns gang ved gelænder - dagligt. Øvelse af forflytning ved hvert toiletbesøg Tirsdag kl. 14-15.00 med indlagt 10 minutters pause for de specifikke øvelser. Samt hver gang barnet er på toilettet. Special wc Gangstativ Gelænder Ridemaskine Video eller fremvisning ved opfølgning/tilsyn Eventuelt billeder af kropsholdning gennem tid. Afprøvning af hjælpemidler med henblik på mere selvstændig forflytning i både hjem og dagtilbud. 2

Barnets aktuelle status Langsigtet mål (1 år) Kortsigtet mål (½ år) Formålet med det konkrete mål Hvilken metode arbejder I ud fra under dette udvalgte mål? Konkrete øvelser via metoden Tidspunkt Træningsredskaber/udstyr Barnet kan ikke komme fra liggende i egen seng til stående med hjælp fra hjælpemidler. Barnet kan komme fra liggende i egen seng til stående med hjælp fra hjælpemidler. Barnet kan via hjælpemidlet komme fra liggende i egen seng til stående 4 ud af 7 gange om ugen med verbal og fysisk guidning af forælder. At øge uafhængighed og mindske behov for hjælp. Hverdagsrehabilitering ergo/fysioterapeutisk vejledning (ikke metodeafhængig) Trilleøvelser Styrketræning af core og muskler i ben Balanceøvelser på ridemaskine. Onsdag og fredag kl 15.00 15.45 indlagt med 10 minutters pause. Ridemaskine Video eller fremvisning ved tilsyn. Hvad menes der med Barnets aktuelle status: Langsigtet mål (1 år): Kortsigtet mål (½ år): Hvilket specifikt mål fra: oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud efter Servicelovens 32 (jf. målgruppeafklaring fra PPR ved ansøgning om hjemmetræning) vil I arbejde med? Efter 2 år skal der indhentes udtalelse fra institution/skole/sfo, således at der herefter tages udgangspunkt i disse mål. Hvad kan barnet nu set i forhold til det konkrete mål? Hvad er det konkrete mål? Hvad vil I opnå med træningen om 1 år? Hvad er det konkrete mål? Hvad vil I opnå med træningen om ½ år? 3

Formålet med det konkrete mål: Konkrete øvelser via metoden: Tidspunkt: Træningsredskaber/udstyr: Hvad er hensigten med, at I har valgt det konkrete mål, set i forhold til barnets funktionsnedsættelse? Hvilken metode eller del af en metode anvendes til at opnå det konkrete mål? Beskrivelse af de konkrete øvelser via metoden/delmetoden; hvilken øvelse, hvordan og i hvor lang tid? Hvornår vil I træne hver enkelt øvelse? Hvilke redskaber er nødvendige for at kunne udføre den enkelte øvelse? Beskrivelse af, hvordan I vil dokumentere effekten af den enkelte øvelse Vurdering af metodens dokumenterbarhed og om metoden tilgodeser barnets trivsel og udvikling. (Skal udfyldes af relevant fagperson fra det tværfaglige team) Vurderes den beskrevne metode med de opstillede mål at være dokumenterbar og herunder, vurderes der at være sammenhæng mellem de konkrete udførte øvelser og de konkrete opstillede mål? Begrundelsen herfor. Hvordan vurderes det, at hjemmetræningen understøtter barnets behov og trivsel med afsæt i barnets støttebehov, alder og udvikling? 4

Hvordan vurderes hjemmetræningen at leve op til de oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud? (jf. målgruppeafklaring fra PPR) 5

Vejledning til udfyldelse af tids-/faseplan: Formålet med tids-/faseplanen er, at I kan dokumentere, at hjemmetræningen af jeres barn, med den valgte metode, har en effekt på jeres barns udvikling. Tids-/faseplanen skal beskrive de konkrete mål, I vil opnå med jeres barn om henholdsvis ½ år og 1 år, ud fra den valgte metode. Målene skal tage udgangspunkt i det overordnede mål med hjemmetræningen, som er fastsat af Pædagogisk Afdeling. Målene skal understøtte jeres barns trivsel og udvikling, hvorfor effekten skal dokumenteres at være mindst lige så god, som hvis jeres barn fik træningen i sit dagtilbud. I tids-/faseplanen skal det fremgå, hvornår den formelle træning af jeres barn foregår. Ofte vil den anvendte metode blive en naturlig del af jeres hverdag, og I vil således benytte flere af elementerne fra træningen, når I er sammen med jeres barn på alle tidspunkter af dagen. For at I kan dokumentere en effekt af træningen skal I dog kunne angive, hvornår selve træningen pågår med tidsangivelse i tids-/faseplanen altså den formelle træning. I tids-/faseplanen skal barnets aktuelle status som det første noteres. Det er også her, det skal fremgå, hvilke(n) øvelse(r) I udfører for at opnå jeres konkrete opstillede mål for træningen. Målene skal være konkrete, specifikke og målbare over tid. Man kan med fordel tage udgangspunkt i SMART-metoden: - Specifikke: Målene skal være formuleret så specifikt og konkret, at det er tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået. - Målbare: Det skal være muligt at måle, om målene er nået med tilgængelige målemetoder. - Accepterede: Målene skal opleves som vigtige, relevante og accepterede. - Realistiske: Målene skal være realistisk opnåelige indenfor den angivne tidsramme. - Tidsbestemte: Der skal være fastsat en tydelig tidsramme for arbejdet med målene. Skemaet er bygget op således, at der i udgangspunktet er plads til, at I kan udfylde for 5 forskellige udvalgte mål. Såfremt I har behov for flere eller færre udvalgte mål, så tilføj eller slet gerne. 6