De nye ældre og de svageste ældre hvilke behov skal morgendagens ældrepleje møde og hvordan går det med at møde behovene for plejeboligbeboerne i dag? Praktikernetværket Tine Rostgaard Centre for Comparative Welfare Studies (CCWS), AAU
Det aldrende samfund»there is an easy way to solve the problem of too many elderly. Raise the definition.«james W. Vaupel Aldring finder sted i en social kontekst med betydeligt interagerende samspil mellem de biologiske, psykologiske, sociologiske og juridiske aldersfænomener Aldrende samfund karakteriseret ved at ældrekvoten (65+/0-64) er i stigning: Er steget fra ca 1/7 i 1950 til 1/4.5 i 200. Og vil fortsat stige til 24% i 2050 2
Aldrende samfund 3 årsager: Baby-boom erne (1945-65) bliver gamle Faldende fertilitetsrate Stigende levetid MEN fremskrivninger usikre: migration, nyt baby-boom 3
Befolkningen i % 70 60 50 40 2010 30 20 10 0 0-14 15-64 65-79 80+ 4
Befolkningen i % 70 60 50 2010 40 30 2030 20 10 0 0-14 15-64 65-79 80+ 5
Befolkningen i % 70 60 50 2010 40 2030 30 2050 20 10 0 0-14 15-64 65-79 80+ 6
Der bliver flere ældre Kilde: Danmarks statistik: Befolkningsfremskrivning 7
Ændring i sundhedsadfærd Sundhedsadfærd afgørende for risiko for tab af funktionsevne Rygning - færre rygere, men flere kvinder ryger end i tidligere generationer Alkoholindtag - steget for næsten alle aldersgrupper Fysisk aktivitet konstant siden 1994 Kost konstant 10% overvægtige blandt 67+ i perioden 1987-2000, men stigning i andel overvægtige 45-66 år fra 8 % til 14 % blandt mænd, og fra 9 til 11 % blandt kvinder Lægebesøg en lidt større andel 67+ -årige har besøgt praktiserende læge Stress kan bidrage til depression og demens (Kjøller og Rasmussen, 2002) Danskernes sundhedsadfærd og livsstil blandt de dårligste af befolkningerne i de rigeste lande (Juel, 2004) 8
Sociale udgifter til ældrepleje, % BNP Source: Huber et al. 2009, based on OECD, NOSOSCO, Eurostat and national sources. 9
% 65+ i plejehjem Source: Huber et al, 2009 10
% 65+ med hjemmehjælp Source: Huber et al, 2009 11
Større behov for hjælp? 3 teorier: 1. Flere leveår med sygdom 2. Udskydelse af tidspunktet for udvikling af helbredsproblemer 3. Større risiko for kroniske sygdomme med aldring, men mindre livstruende sygdomme 12
Større behov for hjælp? Kombination af 2 og 3: Flere raske år, og flere år med kroniske sygdomme, men færre år med meget belastende sygdom. Og stadig behov for ændret sundhedsadfærd Polarisering fare for gennemsnitsbetragtninger 13
Flere sunde år Antal rest leveår med og uden funktionsbegrænsning for 60-årige mænd og kvinder. (SUSY 1987-2005) TITEL 15-02-2012 14
3 sandsynlige konsekvenser 1. Flere plejekrævende med nuværende behov og serviceniveau 2. Flere yngre og ressourcestærke ældre 3. Færre varme hænder 15
Flere udgifter til pleje ift forbedret funktionsevne? Norsk studie: Den forbedrede funktionsevne i ældrebefolkningen udgiftskompenserer i noget omfang for flere ældre. Ældreomsorgsudgifterne som % af BNP skønnes at være konstante de næste 30 år. Dansk studie: Funktionsevneforbedringer kan højest kompensere for 25-35 procent af den forventede demografiske udgiftsstigning (Ahrendt et al) 16
Flere plejebolig beboere? Rent demografisk ja. Flere ældre Og flere meget gamle ældre Hvis nuværende niveau (20 % af 80+) skal holdes, skal der bygges ca. 33.000 ekstra plejeboliger i 2030 Behovsmæssigt -? Stigninger i de mest hyppige sygdomme (demens, hjerneskader, depression) Og stigning i livsstilssygdomme, som følge af rygning, overvægt, fysisk inaktivitet og stress Men fald i andel af befolkning med nedsat funktionsevne 17
Mødes behovene for de svageste ældre? Undersøgelse af omsorgsbetinget livskvalitet for 300 ældre 65+ boende i plejebolig Livskvalitet operationaliseret ift 8 domæner. Kontrol, Personlig pleje, Mad og drikke, Tryghed, Social kontakt, Aktiviteter, Boligen, Værdighed Kombination af observationer og besøgsinterview: Interview med beboere (pårørende) og plejepersonale Observationer af beboerne 18
Livskvalitet uden omsorg og pleje 19
Livskvalitet med omsorg og pleje 20
Forbedring i omsorgsrelateret livskvalitet 120% 100% 80% 60% 40% Forventet Nuværende Forbedring 20% 0% Bolig Personlig pleje Mad og drikke Tryghed Social kontakt Aktiviteter Kontrol Værdighed 21
Konklusion Det aldrende samfund betyder flere ældre - og ældre ældre Flere raske år, forbedret funktionsevne, men flere med kroniske sygdomme og livsstilssygdomme, bl.a. flere med demens Nok behov for flere plejeboliger og ældreboliger qua den demografiske ændring Omsorgen i plejeboligen formår i høj grad at dække beboernes basale behov: mad og drikke, personlig pleje og vedligeholdelse af boligen Men det lykkes i mindre grad at dække behovet for social kontakt og mulighed for at indgå i meningsfulde aktiviteter 22
Tak for i dag 23